lørdag den 9. marts 2013

Mega muslinger fra Rømø...

I går fik jeg besøg af en muslingehungrende Signe. Vi tog derfor i Metro og købte en net blåmuslinger som vi lavede sammen. Det var rigtig dejligt at få besøg efter så mange dage alene på langs. Og så viste det sig at være de største muslinger jeg nogensinde har fået... 

Vi lavede muslingerne meget klassisk med urter, hvidvin og fløde - og gav blot godt brød til.

Metro lå inde med disse kæmpestore muslinger fra Rømø. Vi nøjedes med 1 kg - og det var en klog beslutning. Normalt når man køber blåmuslinger vejer skallerne godt til, men her kom den primære vægt fra de store muslinger.

De store muslinger var nemme at gøre rene. Det stod Signe for...

Og Trixie overså arbejdet. Hun slap ikke de muslinger af syne en enkelt gang under hele processen.

Jeg snittede urterne: 1 lille fennikelknold, 2 stængler bladselleri, 2 gulerødder og 2 fed hvidløg.

Og så lavede Signe resten. Urterne blev sauteret i lidt olivenolie, tilsat 2 dl hvidvin og muslingerne. De fik lov at dampe under låg i et par minutter inden der blev tilsat en generøs sjat fed øko piskefløde. Til sidst fik muslingerne næsten et helt bundt hakket bredbladet persille.

Uhm, lækre sager. Vi ÅD. Men det havde sin naturlige begrænsning, for vi kunne simpelthen ikke rumme dem i maven. Vi pillede resten af muslingerne ud af skallerne, og dem fik Signe med hjem til frokost i dag.

Det er som sagt de største muslinger jeg nogensinde har fået. Se selv. Har du et bud på hvad sådan en basse vejer (uden skal) kan du komme med et bud i kommentarfeltet her. Der er en lille præmie på spil. Info: 30 almindelige friske blåmuslinger vejer ca 100 g. 

Og nu vil jeg finde et tog til Randers, for jeg skal til Stine Kagedåses fødselsdag. Buhu, måtte aflyse da jeg slet ikke er rask nok alligevel. Æv. God weekend til alle der kommer her forbi...

 

22 kommentarer:

  1. Hmmmm... den ser stor ud! Jeg gætter på.. øh.. hmm... 7g!

    SvarSlet
  2. jeg gætter på 9,5 gram :-)

    SvarSlet
  3. 19 gram da- det kan man jo se.....

    SvarSlet
  4. Nææææ, muslinger from my neck of the woods. Velbekomme! :D Og jeg tror at bassen vejer 11 gram :D

    SvarSlet
  5. den vejer da 10 gram

    SvarSlet
  6. 12,3 gram er mit bud.

    SvarSlet
  7. Tak for alle buddene - muslingen vejede 24 gram. Den var så stor at den næsten var ubehagelig at spise i en mundfuld. Jeg måtte kaste håndklædet i ringen allerede efter 8 stk - der var simpelthen ikke plads til flere i maven :-)

    Det er fundet en vinder på Facebook som ramte plet. Hæng på, der kommer snart en rigtig give-away!

    SvarSlet
  8. MUMS!
    Hvor ser det simpelthen SUPER lækkert ud.
    Jeg har ikke set så store muslinger siden jeg var i Portugal henover julen. Wow.
    Når jeg kigger billeder, så kan jeg nærmest dufte dem gennem skærmen. Mumsemums!

    Og forresten! Tak for en rigtig god blog!
    www.eyesintherain.blogspot.com

    SvarSlet

Dejligt at du lægger en kommentar. Jeg læser dem alle og sætter stor pris på dem - men mine kræfter er små, så jeg besvarer desværre kun i begrænset omfang. Bær over med mig!