tirsdag den 15. januar 2013

Hurtig pasta med flødekysset spinat og røget laks...

Når kræfterne er små kan en hurtig pastaret ofte redde dagen. I går var ingen undtagelse. Retten tog ca 15 minutter at lave - takket være hjælp fra både kogekande og mikrobølgeovn. 

Retten minder en smule om den gode gamle 'pasta med røget laks og flødesauce' men er boostet godt med grøntsager og meget mindre kvalm og fed.

Mens jeg sad og samlede kræfter til at lave aftensmad, sammensatte jeg retten i hovedet efter hvad jeg havde på frost, i køle- og køkkenskab. 3 ting hev jeg op fra frost: spinat, laks og parmesan. Osten rev jeg straks lidt af og puttede tilbage i fryseren. En gryde til pastaen blev straks sat over på komfuret - og kogekanden sat i gang med at koge vand dertil. Det sparer både tid og energi.

Her efter nytår var jeg tilfældigt kommet forbi en Fakta og havde fundet GULD. Røget laks af super kvalitet til blot 10 kr. Jeg købte straks alle de pakker (5 stk a 170 g) der var og gik hjem og kom dem i fryseren. For mig handler Stop Spild Af Mad nemlig også om at købe de datovarer der ellers ville ha' havnet i en skraldespand i supermarkedet dagen efter. En røget ting som laks kan nemlig godt holde sig efter sidste holdbarhedsdato - og kan uden problem opbevares ca 3 mdr i fryseren. Da det her stykke laks skulle bruges i en varm ret, tøede jeg det forsigtigt op i mikrobølgeovnen. Skulle det ha' været brugt koldt, var det blevet taget op i god tid og tøet langsomt op på køl eller i koldt vand.

Spinaten var endnu en af de ting jeg havde købt ind til julemaden og ikke fået spist. Nu kunne det passende komme til at give fylde, væde og cremethed til min pastaret.

Halvdelen af posen - ca 250 g af spinaten kom i en egnet bøtte og blev zappet i mikroen i 4 minutter.

Et enkelt løg skulle give sødme og en smule bid. Det blev snittet i tynde både og sauteret i lidt olie til enderne begyndte at blive gyldne og karamelliserede. Og med pastaen tilsat til det kogende vand havde jeg nu ca 11 minutter at gøre godt med til at få resten af retten færdig.

Den næsten optøede laks blev først skåret i tykke skiver. Halvdelen af broccolien blev delt i mini-buketter og overhældt med kogende vand i et par minutter. 

Broccolien blev drænet og tilsat panden, hvor løgene ventede på selskab. Laksen kom også på og fik en smule varme.

For at tilføre lidt syre åbnede jeg en flaske hvidvin og kom ca ½ dl ved. Man kan komme et squeeze citron ved i stedet hvis man har sådan en i huset.

Den optøede spinat blev tilsat og den færdige pastasauce blev smagt til med salt, peber og lidt parmesan.

Pastaen blev drænet da den var al dente og tilsat saucen så den lige kunne få et sidste skud varme og suge lidt smag til sig.

Og så var det bare at øse op og drysse med lidt ekstra parmesan. Nem og lækker mad på 15 minutter. Der er heldigvis lige nok til dagens frokost også. 

Det var sørme dejligt med en varmt måltid at slutte dagen af på. Og det er virkelig en bonus at kunne flikke sådan en omgang sammen og undgå fastfood-fælden. Nu venter der så bare en træls opvask ude i vasken - og den kan ikke lige tages på 15 minutter. Armkræfterne er stadig svigtende efter flytningen, så det bliver når det bliver.

----------------------------------------------------------------------------------

Mange tusind tak for alle de fantastisk søde og støttende kommentarer, mails og sms'er i forbindelse med det sidste svære indlæg. Brevet bliver sendt i dag. Der er mange der stiller spørgsmålstegn ved hvorfor jeg kontakter drengens adoptivforældre og ikke ham direkte. Det er fordi jeg føler det ville være at gå bag deres ryg. Sæt de ikke har fortalt drengen at han er adopteret? Det kunne jo skade deres relation - og det er det sidste jeg er ude på. Jeg vil bare gerne vide om han lever, hvad hans fornavn er - og måske se et billede af ham. Jeg mistede et spædbarn, men har brug for at forholde mig til en ung mand på 23 år. For nu er det på tide at få bundet en sløjfe på det savn. Om de eller han ønsker kontakt med mig vil jeg lade være helt op til dem. 

Men det har været nødvendigt at bryde det tabu det har været. Man taler så meget om barnets tarv - og ja, det er vigtigt at børn får en god opvækst. Men hvem skal høre os - os mødre der er blevet tvunget til at give vores børn fra os? Jeg tror der sidder mange flere derude og lider i tavshed, fordi de som jeg, har fået at vide at det er noget de skal skamme sig over. Når man skriver offentligt om så personlige ting blotter man sig samtidig og bliver meget sårbar. Det har affødt et par mails hvor jeg virkelig må sætte spørgsmålstegn ved afsendernes mentale helbredstilstand. Igen kan jeg kun opfordre dem der ikke bryder sig om at læse med her om at finde andre græsgange.

I aften kommer Britt og hendes kæreste forbi og hjælper med at sætte mine knivmagneter op (yes, så er køkkenet helt færdigt og klart til fremvisning) - og bagefter skal jeg på Jacob's Bar BQ og spise sammen med Berit. Det bliver dejligt at få maden serveret. Nu håber jeg så bare vejret ikke sætter en stopper for de planer.

Kan I ha' en god sne-tirsdag derude - kør nu forsigtigt! 


5 kommentarer:

  1. Jeg skal lige forstå dig rigtigt: Har du modtaget hademails vedr. dit indlæg om brevet og adoptionen?!

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, der er kommet 2 meget grimme mails. Men der vil altid være nogen der syntes at man går over stregen når man skriver om noget så personligt som bortadoption på en madblog. Den ene påstod endda at det var en klam måde at fiske opmærksomhed på.

      Jeg tager det ikke til mig på nogen måde. Det er bare svært at forstå at folk der ikke gider læse det jeg skriver ikke bare bladrer videre.

      Slet
  2. Du er bare en rigtig dejlig tøs Malou, og de der hade mails skal du bare ignorere. Ved godt det er nemmere sagt end gjort. Tror bare de personer har det skidt selv, og leder efter noget at brokke sig over. Og som du selv skriver, kan de jo bare holde snuden for sig selv, hvis ikke de kan lide det der bliver skrevet. Jeg ELSKER ihvertfald dine blogs :) stort kram herfra <3 Lone

    SvarSlet
    Svar
    1. Aww, tak Lone. Jeg arkiverer dem skam også lodret. Håber haterne finder andre steder at læse med i stedet for. Lige netop - de kan jo vælge at lade være med at læse med her ;-)

      Tusind tak, det er jeg glad for at du gør <3

      Kram

      Slet
  3. Hej Malou
    utroligt der skal dikteres hvad man må skrive i en privat blog???
    Jeg elsker din blog og ALLE dine indlæg. Må det være om mad, elcykler eller noget tredie.
    Det må være trist og kunne klikke ind på din side men bare ikke finde ud igen uden først lige og skulle forbi din mailbox med galde.
    Jeg ønsker dig alt muligt held og lykke med din bearbejdning af det enorme savn det må være. Uanset hvordan adoptivforældrene vælger og agere. Jeg syntes det er sejt gået og en meget respektfuld måde og gøre det på.
    Tak for din blog og fordi vi må læse med.

    SvarSlet

Dejligt at du lægger en kommentar. Jeg læser dem alle og sætter stor pris på dem - men mine kræfter er små, så jeg besvarer desværre kun i begrænset omfang. Bær over med mig!