Og det er jeg ikke bleg for at indrømme - for lige i dag brænder ærgrelsen ekstra meget. Jeg har nemlig været så dum at sælge skindet før bjørnen var skudt aka glædet mig over en præmie jeg troede jeg havde vundet. Faktisk havde jeg allerede planlagt at holde en julefrokost for flere af jer læsere - og byde på sild og snaps.
For da jeg tjekkede resultatet på Frokostbogens konkurrence ved udløbet d. 31/10 kl 23:59 - havde jeg sørme 42 stemmer og lå på, hvad jeg gik ud fra, 1. pladsen. Men virkeligheden var en ganske anden. I går aftes annoncerede Frokostbogen nemlig vinderen på Facebook - og det var ikke mig. For stik imod min og den generelle opfattelse var det slet ikke en facebookafstemning - men en fotokonkurrence hvor et dommerpanel kårede vinderen.
Konkurrencebetingelserne er der ikke meget hjælp at hente i. Der står kun betingelserne for indsendelse af billederne. Intet sted er forløbet for konkurrencen nævnt - kun sluttidspunktet. Og det sluttidspunkt har så blot været sidste frist for indsendelse af et billede - intet andet.
Jeg føler mig totalt til grin. Og er virkelig i vildrede over hvordan jeg kunne tage så meget fejl. Det er den første konkurrence jeg har deltaget i hvor reglerne har været ugennemsigtige og så dårligt definerede på forhånd. I det man kunne stemme gik jeg naturligvis ud fra at det var en afstemning. Hvad er ellers pointen med at der kunne afgives stemmer? Ja, det er bare en konkurrence - men det er virkelig en ubehagelig følelse at sidde med nu.
En anden gang vil jeg ikke deltage i en konkurrence med så dårlige oplysninger. Det er da pinligt at bede folk om at stemme på en når det ikke er sådan konkurrencen afvikles. Æv, med æv på.
Men det er vigtigt at slå en ting fast: det er bestemt ikke fordi jeg ikke kan unde vinderen præmien og hæderen - for det er nemlig min rare og dygtige madbloggerkollega Kim. Og det er da også et pragtfuldt billede han sendte ind. Mums, jeg er vild med stenbiderrogn.
Med det hjælper jo ikke meget på humøret når jeg nu havde regnet med at mit luksus stjerneskud og de afgivne stemmer havde fået sejren i hus.
Jeg har henvendt mig Frokostbogen her og givet udtryk med min utilfredshed med konkurrencens afvikling. For det kan ikke være rigtigt at man kan lave en konkurrence på Facebook på den måde. Og hvorfor så skrive det her indlæg? Det er blandt andet for at sige undskyld for den 'kampagne' jeg har kørt for at få folk til at stemme. Det viste sig jo at være fuldkommen overflødigt.
Så se dig for på Facebook inden du deltager i en konkurrence. Er konkurrencebetingelserne så vagt formulerede som her - så kontakt dem der udbyder konkurrencen og få dem definerede inden du deltager. Så undgår du at komme til at sidde i den samme
situation som jeg sidder i nu.
Ville du også ha' o
pfattet denne konkurrence som en Facebook afstemning?
Update kl 10.12:
Fenja har været så venlig at sende mig dette screenshot fra konkurrencen. Jeg vidste jeg havde læste teksten før - men den forsvinder når man sender sit billede ind. Så derfor kunne jeg ikke selv længere se den. Det fremgår her hvidt på rødt at billedet med flest stemmer vinder konkurrencen. Så jeg har faktisk vundet!
Er noget spændt på hvordan Frokostbogen vælger at forholde sig til det.
Ny update 11.41:
Er nu i dialog med
firmaet bag konkurrencen.
De har sendt mig dette screenshot af en kommentar de selv lagde på Facebook d. 26/9 til deres eget opslag postet d. 24/9 - hele 13 dage før jeg valgt at 'like' Frokostbogen og deltage i konkurrencen. Jeg læser gerne gamle opslag, men da ikke lange tråde af gamle kommentarer. Hvem gør det? Tænk at de ikke engang gad slå et opslag op på deres væg med ændringerne til en kørende konkurrence? Specielt når der nu stadig står billedet med flest stemmer vinder konkurrencen.
Konkurrencen blev afholdt som en fuld lovlig afstemning i en 3.parts applikation som Facebook kræver. Det er for indviklet for mig - så der er nu mere teknikkyndige folk sat på sagen, nemlig Niels Sørensen fra Makeable. Og han vurderer ud fra mine oplysninger og dokumentation at selve konkurrencen er afholdt korrekt (han kan ikke selv undersøge det nærmere da Frokostbogen i mellemtiden har fjernet applikationen) - men han har alligevel fundet en overtrædelse af reglerne. Niels skriver: "For alle konkurrencer afholdt på Facebook gælder Facebook Promotion Guidelines, som netop siger, at konkurrencer skal placeres i en applikation og i øvrigt have så lidt med Facebook at gøre som muligt. Dette gælder bl.a. også offentliggørelsen af vinderen, hvilket ikke må foregå direkte på Facebook-væggen, hvilket Frokostbogen har gjort. Her skulle de i stedet have offentliggjort vinderen i applikationen og henvise til offentliggørelsen fra væggen". Han skriver også: "Ser man bort fra Facebook Promotion Guidelines, så virker Frokostbogens konkurrenceregler noget upræcise, for at sige det mildt. Du har jo selv offentliggjort et billede, hvor der står, at billedet med flest stemmer vinder - og så har du jo vundet. Jeg er ret sikker på, at du ift. konkurrenceloven bør modtage din præmie - men det må du hellere spørge en advokat om".
Jeg er også i dialog med Morten Buus fra Hans Just A/S som står bag konkurrencen:
"Hej Frokostbogen. I må godt nok ha' mig undskyldt - for jeg ved jeg lyder som en meget dårlig taber lige nu. Det var bestemt min opfattelse at når det var en afstemningskonkurrence på Facebook at den med de fleste stemmer vandt. Der står ingen steder at der er et dommerpanel der finder vinderen til sidst. Jeg føler mig virkelig til grin nu - for jeg havde 42 stemmer da konkurrencen sluttede d 31/10 kl 23.59. Og gik derfor naturligvis ud fra at jeg var vinderen. Virkelig dårlig konkurrence info! Øv"
Morten Buus:
"Tak for din mail og fuld forståelse for din frustration. Der stod i starten af konkurrencen at det var antal af likes, men vi nævnte senere at det ikke var korrekt da der var nogen der spurgte – det er nemlig ikke tilladt at afholde konkurrence baseret på flest likes…
Jeg vil som et plaster på såret sende et par flasker og nogle glas til dig så du kan afholde din egen julefrokost".
Mig:
"Som du kan se i på det vedhæftede billede så står der stadig "billedet med flest stemmer vinder konkurrencen". Jeg kan hverken finde eller se noget sted at I skulle ha' ændret betingelserne undervejs. Hvor står det sort på hvidt? Nej, det er ikke tilladt at afholde konkurrencer ved at skulle 'like' eller dele en update eller billede - men jeres konkurrence kører netop som en 3. parts applikation og er derfor ikke omfattet af de regler. Ikke for at være urimelig - men som jeg ser det er det stadig mig der er vinderen og jeg er derfor berettiget til hele præmien. Jeg har skrevet om det på min blog her: http://klidmoster.dk/2012/11/puha-jeg-er-en-darlig-taber.html. Jeg er blevet opfordret til at kontakte forbrugerombudsmanden. Det syntes jeg dog er lidt ekstremt. Har du et forslag til hvordan vi kan løse den her situation?"
Morten Buus:
"Jeg vil lade dette gå videre til en der har check på praktikken. Dog kan jeg se på din blog at du vil dele frokosten med dine læsere… Hvis det er tilfældet, vil jeg godt bakke op om det arrangement hvis det kommer dine læsere til gode og du kan skrive om det".
Mig:
"Super, det lyder meget fornuftigt at få nogle facts på bordet om det praktiske i konkurrencen. Ja, planen var at dele noget af præmien med de læsere der evt skal hjælpe mig med at flytte midt i december - de ville så få en julefrokost som tak. Resten ville jeg ha' givet væk i 'julekurve' sammen med hjemmebag og guf til dem der ikke har penge til at holde julefrokost selv. Det kan vi lige tale nærmere om når der er kommet helt klarhed over situationen".
Herefter modtager jeg det screenshot der er postet ovenfor.
Mig:
"Come on, det er skrevet nederst i en lang tråd i kommentarfeltet? I kan på ingen måde forvente at folk læser kommentarerne - kun opslagene. Hvis I skulle ændre noget midtvejs så skulle det ha' været slået op på væggen så alle havde mulighed for at se det"
Morten Buus:
"Det kan du have ret i. Jeg står ikke for praktikken – det har jeg en til. Dette er en lektie i hvordan vi skal gøre det næste gang. Jeg vil som sagt gerne sponse akvavit til dig og dine læsere samt nogle glas – hvad siger du til det?"
Mig:
"Jeg har nu haft kontakt med flere eksperter bla folkene bag Makeable. Den konkurrenceform I har brugt på Facebook var i en 3.parts applikation og dermed helt lovlig fra starten af. Du kan læse mere om det her: http://makeable.dk/blog/regler-for-facebook-konkurrencer-hvad-er-tilladt/ Konkurrencen var en lovlig afstemning hvor det var oplyst at det billede med flest stemmer vandt. I det at I ikke har valgt at ændre teksten i selv applikationen fanger bordet. Jeg er derfor vinderen af konkurrencen og er dermed berettiget til den fulde præmie. Der må kunne findes en løsning der er tilfredsstillende for alle"
Morten Buus:
"Dette kommer vi ingen vegne med, og jeg synes vi skal lukke den da jeg ikke tid til det længere. Hvad er dit forslag til et kompromis? Gavekort er sendt til Kim som vandt, så jeg kan i stedet sende dig lidt ekstra flasker eller glas som du kan bruge til konkurrence eller hvad du har lyst til – hvad vil du foreslå?"
Update lørdag d. 4/11:
Jeg har netop valgt at lukke kommentarfeltet. Jeg finder mig
simpelthen ikke i de grove personangreb! Fair nok at der er nogen der har en anden mening end jeg - men at man vil være bekendt at skrive SÅ grimme ting uden at stå ved hvem man er er er bare for meget. For jeg vandt jo efter de betingelser der var for konkurrencen - det hersker der overhovedet ingen tvivl om.
Og med hensyn til kritikken om at jeg vælger at offentliggøre mailudvekslingen (ved brug af citatretten) med Morten Buus. Det handler ikke om at hænge manden ud - men om at sætte fokus på hans rolle som marketingsmedarbejder: konkurrencen var jo bla et reklamefremstød for Linie Aquavit som Hans Just A/S importerer, sælger og markedsfører. En anden del af konkurrencens formål var højst sandsynligt at skaffe Frokostbogen nogle flere likes på deres Facebook siden - som jo er støttet af brandet Linie Aquavit. Jo mere vi madbloggere linkede, og ja der var sørme andre end jeg der bad læserne om stemmer, jo mere opfyldte vi formålene med konkurrencen. Og selv da konkurrencen var slut fortsætter markedsføringen af Linie Aquavit. Læg venligst mærke til at Morten Buus starter med at tilbyde at kompensere med et par flasker snaps og nogle glas til en julefrokost i privat regi. Da det så går op for ham at jeg er blogger og havde planer om at dele ud af præmien får piben en helt anden lyd. Så er han pludselig interesseret i at "bakke op om det arrangement hvis det kommer dine læsere til gode og du kan skrive om det". Med andre ord nægter han at give mig min retmæssige præmie, med tilbyder mig i stedet muligheden for at give firmaet ekstra gratis reklame og positiv omtale på min blog. Det finder jeg meget usmageligt. Og der er ikke en eneste der har kommenteret på den detalje - men blot fokuseret på at jeg burde tage imod den kompentation som jeg bliver tilbudt. På intet tidspunkt erkender han at der er begået en fejl i forbindelse med konkurrencen. Og Morten Buus tilkendegiver endvidere at han vil lade sagen gå vider til en med kendskab til det praktiske og tekniske i konkurrencen - men det sker ikke. Da jeg selv henvender mig efter at ha' talt med en ekspert på området har Morten Buus pludselig ikke tid til at gøre mere ved sagen. Det her handler efterhånden ikke primært om sild og snaps - men om at jeg holder på min ret som vinder af konkurrencen!
Og til jer der kalder mig grisk, grådig og negativ: jeg gad sgu godt se jer hvis I var blevet snydt for sådan en stor præmie i en konkurrence som I havde vundet! Og nej, jeg tigger og nasser ikke - mon ikke det dybest nede handler om at I er misundelige over de ting jeg har fået af venlige læsere der vælger at støtte op om de ting der sker i mit liv?
Og til jer der generelt bare er nogle brokhoveder: det her er ikke et dameblad med forskellige artikler - det er en personlig blog omhandlende mit liv. Her må man tage hele pakke med. Min nye stil er at skrive opskriften øverst, og under en stiplet linje, det private nederst. Er man man her kun for at læse opskrifterne og finde inspiration - så er man velkommen til at klippe indlægget over der og hoppe fra. Og er der indlæg der ikke omhandler opskrifter er man velkommen til simpelthen at springe dem over. Men når du nu vælger at kigge forbi her og læse med, så husk: It's my party and I cry if i want to!
Det her er mit talerør - og hvis du har konstruktiv kritik, feedback eller spørgsmål er kommentarer velkomne. Men anonyme hatere der lige benytter muligheden for at få fyret en svada af er på ingen måde acceptable. Inden længe overgår kommentarfeltet til udelukkende Facebook-kommentarer. Så kan man kun skrive en kommentar hvis man vil stå ved hvem man er. Det betyder desværre at jeg udlukker nogle fra at kunne lægge kommentarer, men de er velkomne til at sende en mail hvis de ønsker at komme i kontakt med mig.
Rigtig god dag til dem der kigger forbi og nåede helt herned til enden af dette lange indlæg.