fredag den 31. august 2012

Stop Spild Af Mad: endnu en doggybag fra Memphis Roadhouse...

For ca 14 dage siden var jeg ude og spise middag i byen. Det blev for 3. gang på Memphis Roadhouse. Denne gang var det sammen med Mette som er blogløs madblogger - hendes medie er nemlig Instagram, Twitter og Facebook.

Dagens snack var jordnødder som vi gnaskede lidt i til en kande øl.

Både Mette og jeg er kendt for at kan tage godt fra - så vi sprang overmodigt ud i at bestille 2 stk For the table: 'Hot Wings' og 'Stuffed Potato Skins'. Oh la la...det var bare nogle labre varme vinger. De var letrøgede, sødlige og med et spicy kick på tungespidsen. Det kom 7 kæmpe vinger (af den slags hvor det inderste led er et helt lille lår) med en bluecheese-dip til. De fyldte kartofler var en sprød, sprød 'skal' med fyld af kartoffel, bacon og ost. Ja tak!

Det lagde en ret så solid bund. Og så kom min hovedret på bordet: Big Fat Steak - 300 g entrecote af græsfodret kvæg fra Omaha.


Æh, billedet er taget med min mobiltelefon - efter jeg havde taget et par bidder og kommet salt på. Glemte det simpelthen først, havde travlt med at hygge mig med Mette. God saftig bøf med tilbehør at gulerødder og perleløg + Mashed potatoes with burned ends, som jeg også fik sidste gang.

Mette postede denne kollage på Instagram af hendes mad. Åh, brisket - det skal jeg altså ha' igen næste gang. Vi måtte give op på hovedretterne og tage dessertmaven i brug til en Cookie Skillet. Du godeste, ignorer endelig den der tosse oppe i hjørnet der gnasker i en Hot Wing. Hæ.

Jeg havde som sædvanlig min lille Stop Spild Af Mad Kasse med i tasken og den blev fyldt op med de 2 vinger vi ikke kunne spise + ca halvdelen af min bøf.

Mette kunne ikke ha' sine rester med hjem, så de tilfaldt mig - og dem fik jeg udleveret i en doggybag. Uh, hvor skal jeg spise godt igen i dag. Og jeg kan med stolthed berette at der inden længe kommer der et officielt Stop Spild Af Mad klistermærke på Memphis Roadhouses goodiebags. Vi skal bare lige ha' de sidste detaljer på plads.

Uh, og en anden totalt fed ting: man kan nu købe de originale Bernadin Mason Jars (i 2 størrelser) på Memphis Roadhouse i kasser af 12 stk (til henholdsvis 225 kr og 275 kr). Så nu skal jeg bare henkoge i stor stil. Det er i den grad også med til at begrænse mit madspild.


8 kommentarer:

  1. Hvad koster glassene?

    Kathrine

    SvarSlet
    Svar
    1. Hov, det glemte jeg helt at skrive. Jeg tilføjer det lige i teksten ;-)

      Slet
  2. Jeg vil også snart på Memphis Roadhouse. Du skrev første gang om stedet, mens jeg åd mig gennem New York. Vi fik spist på både Sylvia's i Harlem og Southern Hospitality i Hell's Kitchen, men pludselig var det ikke SÅ vigtigt igen at få en masse soul food, når vi nu kan få det herhjemme. Jeg glæder mig vildt til at få brisket igen!!

    Desuden glæder det mig, at der endelig findes ét sted, hvor det (uden rødmen og krummede tær) er helt legalt at få sine rester med hjem. I NY er en doggy bag en selvfølgelighed.

    SvarSlet
  3. Tak, kære Malou, fordi du bakker op! ♥ Håber at der er mange, der vil stemme.

    Hvis vi vinder, vil det være enorm støtte til vores skolekampagne.

    Mange Kærlige hilsener og god weekend,
    Selina




    SvarSlet
  4. "Og jeg kan med stolthed berette at der inden længe kommer der et officielt Stop Spild Af Mad klistermærke på Memphis Roadhouses goodiebags."

    Og hurra for goodiebags - det glæder vi os meget til! Du er jo vores frontløber på området.

    SvarSlet
  5. Tosse eller ej:-) det ser SÅ lækkert ud så jeg savler. Kan næsten hører at du smasker:-).
    Charlotte

    SvarSlet
  6. Skal man være på facebook, for at man kan stemme? Jeg kan ikke aktivere knappen!
    Elsebeth

    SvarSlet
  7. FEDT!!! Jeg har lige været i USA og overvejede stærkt hvad jeg kunne smide ud for at gøre plads til en pakke mason jars - Kunne desværre ikke rigtig undvære noget, så har faktisk brugt dagen på at finde ud af om man kunne købe dem i DK... Og doggybags er et fantastisk koncept, som danske restauranter kan lære meget af!!!

    SvarSlet

Dejligt at du lægger en kommentar. Jeg læser dem alle og sætter stor pris på dem - men mine kræfter er små, så jeg besvarer desværre kun i begrænset omfang. Bær over med mig!