Man kan melde sin restaurant til - og lede efter andre restauranter her. Jeg vidste med det samme at jeg skulle tage hensyn til mine begrænsninger og lave et lukket arrangement med håndplukkede deltagere. Det er meget grænseoverskridende at ha' fremmede i mit hjem - og når jeg så skal præstere samtidigt *Gys*. Hellere satse på en lille succesoplevelse end et stort kaos her første gang. Hvis det bliver et hit er det helt sikkert noget jeg har tænkt mig at gøre mere i - også for folk jeg ikke kender på forhånd.
Restauranten bliver afholdt som 'fødevarevirksomhed under bagatelgrænsen' - og følger de retningslinjer der knytter sig til det. Hvis det har interesse kan du læse vejledningen her.
Jeg har lokket 5 kunder til - som hver skal betale 200 kr for 4 retter. Jeg får intet overskud ud af det da alle pengene går til råvarer. Og hvad skal de så ha' at spise?
Efter et glas velkomst-bobler og lidt lette snacks serveres 1. forret:
En lille rejecocktail a'la den her m/ brød & SMØR.
2. forret bliver en letrøget consommé, kogt på disse fugle.
Hovedretten bliver enten Beef Wellington eller helstegt kalvemørbrad - det bliver dagsformen (og stressniveauet) der dikterer det. Men tilbehøret bliver Pommes Anna, urtesauce og grøn garniture.
Desserten bliver den, efterhånden legendariske, tiramisu med lakrids og citron.
Derefter bliver der kaffe og the med småkager + fyldte chokolader (hvis jeg ikke får et hysterisk anfald og kyler dem hen af gulvet når de ikke vil slippe formen).
Der vil blive serveret mineralvand m/u bobler til middagen - og ønsker folk andet må de selv tage det med.
Jeg glæder mig rigtig meget til at forkæle mine gæster og håber virkelig ikke det er for stort et projekt jeg har rodet mig ud i. Søde Britt, som udover at være en af gæsterne også er caterelev + madblogger - har tilbudt at komme og hjælpe mig i køkkenet. Så jeg krydser fingre for at det nok skal gå. Men jeg har da lidt sommerfugle i maven.
Går du med en lille restauratør i maven er det måske noget for dig at åbne restaurant for en dag? Du kan læse meget mere her på Restaurant Day Denmarks Facebookside.
Held og lykke med din lille "Restaurant for one night" Modigt af dig!
SvarSletHvor er det spændende !!
SvarSletRigtig god fornøjelse :-)
Nøj, det ser vildt lækkert ud! Jeg håber at det bliver en god oplevelse for dig. Og at du så laver en åben Resturant, for så kunne jeg tænke mig at være gæst ;) Du blogger vel om det? Held og lykke.
SvarSletVh Charlotte G
Din rejecocktail ser lækker ud :-) Pøj pøj med det!
SvarSletKanon koncept, lidt sent jeg høre om det, så må nok selv vente til næste år med at være med.
SvarSlet/Jesper
Hej Malou !
SvarSletHeld og lykke med udfordringen :-) Håber du får en rigtig positiv oplevelse :-)
Mange hilsner Kiki
Åhh så ville man pludselig gerne være en af de få indviede. Følger lystigt bloggen.
SvarSletMarie
Ønsker dig overskud en masse, samt en fornøjelig aften!
SvarSlet- Vil sende jer en tanke, når jeg står og vasker suppetallerkner op ... ;-)