Kalvemørbrad - dag 2...

Sidste weekend stor jo i kalvemørbradens tegn. Lørdag blev det til den labreste chateaubriand - og søndag skulle det så 'bare' være små lækre bøffer. Inden Tine og jeg gik i køkkenet den sidste dag var vi på gårdbesøg der hvor mørbraden kom fra:

Gården hedder Ødegård og ligger i Øster Starup hvor Tine også bor. Uh, og bonus info: det gør Grev Ingolf også.

Ejeren Søren Højer Thomsen og hans familie er 11. generation på gården, hvor de bor i det restaurerede stuehus fra 1550.

Søren leverer kalvekød til Danish Crown og sælger selv til private. Han sælger kvarte finparterede kalve m/u ben og de kan nemt deles af flere personer. Hver udskæring er navngivet med mærkat - og lige til at komme i poser og på frost. De bliver ikke transporteret ret langt til slagtning - for det foregår 12 km væk på Egtved Slagtehus.

Mit hjerte banker jo for økologi og dyrevelfærd. Og i de sidste par år har jeg set meget firkantet på det. Faktisk har jeg skrevet lidt om det her. Det var dog en meget positiv oplevelse at besøge Ødegård og se hvordan Søren opdrætter sine kalve. Tyrekalve har normalt ikke den store værdi i landbruget - så mange af dem bliver aflivet efter fødslen og kørt til destruktion. Og ja, det gælder også for økologiske kalve. Det er derfor man nu flere steder arbejder hen imod at kønssortere sæden så man ikke sætter uønskede dyr i verden.

Søren køber sine små tyrekalve fra 7 forskellige besætninger som han nøje har udvalgt. De små kalve kan selv 'trække' deres mælk i en automat, der er programmeret til at udlevere en bestemt mængde til hver enkelt kalv 2 gange om dagen. Som de langsomt afvænnes suppleres kosten med hjemmedyrket kraftfoder og hø. Kalvene cirkulerer på gården i de forskellige stalde. Og nej, de kommer ikke ud - men de ser dog masser af dagslys. Staldene er nemlig åbne i den ene side.

Kalvene slagtes inden de er 10 måneder - men en slagtevægt på ca 200 kg. Det er lige ved at være op over for den basse her.

Jeg kan rigtig godt lide at vide hvor min mad kommer fra. Det var fedt at få lov at klø kalvene bag ørerne og få mine fordomme skudt lidt ned. For der er ingen tvivl om at Sørens kalve har et ret godt kalveliv - og det vægter altså ret højt hos mig.

Efter at ha' nusset farvel med de sidste kalve gik vi hjem til Tine og lavede aftensmad. Det blev ligefrem et Stop Spild Af Mad projekt:

Der var nemlig dukket en pose op med et halv franskbrød som var blevet ret så kedeligt. Det lavede jeg en hurtig fordansket panzanella af. Marinaden blev lavet med olivenolie, æblecidereddike, fuldkornssennep, hvidløg + salt og peber.

Mørbraden blev skåret ud i små bøffer og stegt i en blanding af SMØR og olie. De skulle virkelig ikke ha' ret lang tid.

Pazanellaen var med peberfrugt, tomat, agurk, persille og basilikum + den lækre marinade. Der var også rester af begge salaterne fra dagen før - så dem fik vi også til.

Uhm, endnu en dejlig omgang mørbrad.

Det var altså noget rigtigt godt kød. Og i alt beskedenhed må jeg sige at det var perfekt stegt. Og hvor var det en fuldfed luksus af få lov til at spise sig mæt i kalvemørbrad 2 dage i træk. Tusind tak fordi du ville dele din præmie med mig Tine - og jeg nød hver en bid.

Denne weekend byder også på lækre ting. I dag har jeg bestilt 1 kg skalrejer hos Aarstiderne som jeg skal fedte med i aften. Og i morgen har jeg inviteret Max på besøg til bøffer. Jeg har nemlig ryddet op i fryserne for at få plads til alle mine bær - og der dukkede en pakke med 2 moppedrenge frem. Hvad der skal til, vil jeg lade indholdet i KukKassen bestemme.

Uh, og skulle man ikke lige cykle en lille tur på Ladybug i dag? Det er blevet til 147 km allerede - og det er så godt for mig. Det at jeg får bevæget benene gør at jeg får dannet ledvæske i knæene, uden at overanstrenge dem, som jeg gjorde på min gamle almindelige cykel. Det gør faktisk trappen her op på 3. sal lidt nemmere at forcere. Og så får jeg frisk luft, sol (så jeg kan danne D-vitamin) og en helt fantastisk frihed. Seriøst, jeg sidder med tårer i øjnene og skriver det her. Den el-cykel har ændret mit liv!