fredag den 6. juli 2012

God weekend i vente...

Den her weekend bliver bare helt vildt god - det kan jeg mærke. Om et par timer bliver jeg hentet og kørt til Levring Efterskole hvor Verdens Dejligste Signe og hendes mand holder en kæmpe fælles fødselsdag over flere dage, da de begge fylder 40 år.

Dagen starte med at jeg åbnede min yderdør og hev 2 x 'Bærkassen' fra Aarstiderne ind i køkkenet. Jeg har udstenet, frosset ned og guffet løs her hele formiddagen.

Det er dog lidt svært at pakke de ting jeg skal ha' med. Myren har taget ophold i kufferten og knurrer når jeg forsøger at vippe hende ud. Så jeg lader hende lige ligge og starter med at pakke køletasken i stedet for. Signe har bedt mig om at tage et bidrag med til dessertbuffeten i morgen aften - og mit bidrag bliver en stor tiramisu med lakrids og citron. Jeg tager alle ingredienserne med og samler den derude, det er nemmere end at rejse med den i et stort fad.

Når jeg kommer hjem på søndag skal jeg ha' sat min cykel ind i mit kælderrum. For på mandag kommer min nye el-cykel med fragtmand og skal straks i brug. Søde Berit gav mig et lift ned til FantomBike.dk i onsdags. Hun sad tålmodigt og ventede i flere timer mens jeg prøvekørte 6 forskellige cykler med forskellige el-systemer. Valget faldt på den her ProMovec Element Lady D - som jeg straks har døbt 'Ladybug'. Jeg glæder mig som et lille barn - det bliver et helt nyt liv. Nu er jeg ikke længere afhængig af andres hjælp, de nye dårlige bustider og om benene har en god eller dårlig dag. Jeg har valgt det store batteri - og under optimale forhold vil jeg kunne køre ca 50 km med fuld hjælp. Wow. Det er mange penge at bruge på en cykel, men jeg har allerede på fornemmelsen at den bliver pengene værd. Jeg har også smidt lidt penge efter en udvidet cykelforsikring til min indboforsikring - så skulle den bliver stjålet kan jeg få en ny. Desuden har jeg optimeret min ulykkesforsikring til 2 x erstatning + behandlingsudgifter. For selv om cyklen kun kan køre 25 km/t kan man altså komme ret meget til skade.

Og ja, jeg har naturligvis en cykelhjelm. Den har jeg faktisk fået af Signe. Det er det jeg siger: hun er Verdens Bedste!

God weekend til alle der kommer her forbi.


10 kommentarer:

  1. Tillykke med kværnen.
    Jeg har aldrig hørt ét eneste negativt ord fra nogen, der har investeret i sådan en - tværtimod!

    SvarSlet
  2. Ej hvor skønt! Friheden har 2 hjul, det er i hvert fald det dem som kører på motorcykel siger :-) super sødt med hjelmen, det skal man altså også bruge. Håber du får en fantastisk tur og weekend!

    SvarSlet
  3. Hvis det var mig der fik de lækre bær, var ikke et eneste nået til fryseren...
    Tillykke med cykelkøbet - kunne godt selv have brug for den slags en gang i mellem...

    Håber I får en fantastisk fest. Desserten kan da i hvert fald ikke andet end at begejstre!

    SvarSlet
  4. Hvor er det godt, at du købte den cykel ! Det giver altså en frihed.
    Rigtig god fest :-)

    SvarSlet
  5. Tillykke med cyklen Malou. Tror også det er en god investering. Glæder mig til at høre om dine erfaringer.

    God fest.

    SvarSlet
  6. Hvor er du sød med hjelm:-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Og hav en rigtig dejlig weekend - hils Signe mange gange:-)

      Slet
  7. Sådan en bærkassse gad jeg virkelig godt have bragt til min dør også....

    Rigtig god weekend til dig Malou! Du er altså en af de få, der kan bære en cykelhjelm med stil!

    SvarSlet
  8. Håber I får en super dejlig fest! Og tillykke med din nye cykel, jeg håber den bliver til gavn i hverdagen...Og så slipper du også for det håbløse offentlige trafiktilbud!

    SvarSlet
  9. Du ser pivnuser ud i cykeloutfit - pøjpøj med 'dyret' ;-)

    SvarSlet

Dejligt at du lægger en kommentar. Jeg læser dem alle og sætter stor pris på dem - men mine kræfter er små, så jeg besvarer desværre kun i begrænset omfang. Bær over med mig!