torsdag den 7. juni 2012

Jamie Oliver og fjerkræet...

Hold da helt op. Jeg skulle ha' blogget om Agnes Cupcakes og Ma Poule i aften - men faldt i stedet over den her dokumentar om æg og høns: Jamie Oliver og fjerkræet.


Er helt rundt på gulvet og har en funklende nyfunden respekt for Jamie Oliver. Han gør det som jeg allerinderst ønsker: informerer og oplyser i stedet for at løfte pegefingeren og fordømme. I løbet af en lille time viser han en flok udvalgte middagsgæster forskellen på levevilkårene mellem burhøns, fritgående og økologiske - samt viser produktionsmetoder på både æg og kyllingekød. Det er virkelig en øjeåbner.

Jeg vil meget gerne opfordre dig til at bruge lidt tid på at se den her dokumentar. Det er noget af det bedste jeg har set. Mit ønske er at flere ville tage stilling til hvordan vi behandler de dyr og råvarer som vi ernærer os af. Hatten af for Jamie Oliver!


10 kommentarer:

  1. Tag at kig forbi hans "Spis for livet". Den er at finde på DR NU :)

    SvarSlet
  2. Ingen gider høre ordet "Pulpe", slet ikke når ordet er kylling og ikke appelsin.
    Meget skræmmen program men også informerende
    /Jesper

    SvarSlet
  3. Åh nej hader at se om burhøns, fordi deres kummerlige tilværelse gør så ondt at se. Må heller ind og kigge. Elsker Jamie Oliver og hans passion for mad også fordi han forstår at udnytte hans position, til at sætte fokus på nogle ting, som vi alle burde tage stilling til. Sejt du sætter fokus på det på og ha en rigtig rigtig rigtig dejlig dag!

    SvarSlet
  4. Jeg har også set udsendelsen med Jamie Oliver og har det nøjagtig ligesom dig. Genvunden respekt! Super god udsendelse. Måske man kunne lave den på dansk også...? ;)

    SvarSlet
  5. Jeg så den i sidste uge. Virkeligt god udsendelse, også for os "frelste", der har taget stilling til æg og fjerkræ. I Danmark tænker jeg at det kunne være mindst lige så effektivt at se på konventionelt versus økologisk svinehold... der er godt nok forskel på grise, der får lov at rode i mudder og har krølle på halen og så de konventionelle med skuldersår, maltrakterede tænder og kuperet hale.

    SvarSlet
  6. Sådanne oplysende film burde være pensum i 9.klasse, så alle kunne se, hvad deres valg af fødevarer betyder for dyrene! Jamie Oliver gør det fænomenalt godt. Havde det været fx Gordon Ramsay havde programmet skræmt folk væk pga hans banden og svovlen, råben og skrigen, men Jamie Oliver gør det roligt og sikkert.

    SvarSlet
  7. Jeg ved ikke, om du ser den her kommentar - jeg vil dog alligevel komme med mit bidrag.

    http://politiken.dk/tjek/tjekmad/produktion/ECE1703998/guide-saadan-har-din-kylling-det/

    Det er helt sikkert godt, han har fokus på, hvilke fjerklædte dyr, der har det godt og hvilke, man skal vælge, men det er måske lidt dobbeltmoralsk at det produkt, han selv lægger navn til, scorer så lavt, når det kommer til behandlingen af dyrene.

    SvarSlet
    Svar
    1. Oliver kylling fra Danpo har INTET at gøre med Jamie Oliver! Det er dig der er galt i byen her ;-)

      Slet
    2. Well, når de reklamerer, så smider de jo gerne lige et billede af ham ind - ergo lægger han vel i bund og grund navn til det.
      Medmindre de selvfølgelig fusker med det og det er en ren tilfældighed, Jamie Oliver hænger over Oliver-kyllingen, når jeg er i Føtex.

      Han skal jo selv sige god for, at hans navn bliver brugt til et produkt og derfor må han vel også have sagt god for dette, vil jeg gå ud fra.

      Slet
    3. Jeg har tænkt mig at undersøge sagen til bunds. Men så vidt jeg har undersøgt indtil videre har Jamie Oliver INTET at gøre med Oliver-kylingen.

      Slet

Dejligt at du lægger en kommentar. Jeg læser dem alle og sætter stor pris på dem - men mine kræfter er små, så jeg besvarer desværre kun i begrænset omfang. Bær over med mig!