Portvinssauce...

I aftes gik jeg lidt amok i køkkenet og lavede 2 ting jeg længe har haft lyst til: Beef Wellington og Pommes Anna. Der skulle naturligvis en sauce til. Ikke en sovs, men en sauce. Det blev til den her liflige sag på portvin:

En kraftig indkogt bulderbasse af den slags man har lyst til at slikke af tallerkenen.

Jeg købte en flaske portvin til jul, drak lidt af den, lavede en portion kirsebærsauce på den - og har siden glemt alt om den. Den hev jeg så frem i dag, sammen med en åben flaske rødvin som også var blevet glemt. Der blev rodet lidt i fryseren efter 'guld'. Og jeg fandt hele 3 små bøtter.

En lille bøtte Demi Glace fra Oscar, lidt stegesky fra en oksesteg og ditto fra bøffen i fredags. Det smeltede jeg sammen - der var 1½ dl i alt. Det kan erstattes af hvilken som helst slags fond - den må bare ikke være for salt.

3 dl portvin
1 dl rødvin
1½ dl fond
½ dl hvid balsamico
100 g hakket løg
Rosmarin
SMØR

Løget sauteres i lidt SMØR uden at tage farve. Der tilsættes lidt hakket rosmarin, fond, portvin, vin, eddike og friskkværnet peber. Ved jævn varme koges saucen nu ind til ca 2 dl.

Den sigtes derefter igennem en meget finmasket sigte - gem endelig løgene, de kan bruges i de lækreste frikadeller eller i en gryderet. Jeg brugte de her i svampefarsen til min Wellington.

Saucen mangler nu kun lige at blive monteret - og det kan gøres lige inden den skal serveres. Den koges lidt mere ind og bliver pisket blank med en lille klat SMØR. Hvis man ønsker kan konsistensen justeres yderlige med et par dråber majsstivelse udrørt i vand. Saucen blev smagt til med ganske få saltkorn - og så var den perfekt.

Oh la la....det var virkelig en laber sauce. Den havde den helt rette sur/søde balance. Og ja - jeg slikkede tallerkenen bagefter.

Det var noget af et festmåltid på en mandag - og det tog ca 6 timer at lave incl pauser. Men jeg hyggede mig med det og glædede mig over at skulle forkæle mig selv på min første mandag som skilt. Jeg plejer normalt kun at lave så tidskrævende og fancy mad til gæster - hvor det er ofte er lidt stressende at skulle stå med så mange forskellige komponenter.

Hele måltidet var lavet af ting jeg havde i fryseren, på tørlageret og i køleskabet - og det var først over middag jeg besluttede mig for overhovedet at lave varm aftensmad. Jeg blev helt høj mens jeg ledte efter ting til at lave et måltid af - for pludselig gik det hele op i en højere enhed. Og så er det altså det for alvor bliver sjovt at gå i køkkenet.

Det bliver ingen madlavning i dag, der er rester nok til endnu en middag. Der skal dog nok komme mere om Wellington og Anna de næste dage, men ikke nu. For om lidt skal jeg ind og mødes med Sif som kommer til byen for en kort bemærkning. Tjaw!