tirsdag den 27. marts 2012

Cheesecake med hytteost, røget laks og persillegelé...

Cheesecake behøver ikke på nogen måde kun at tilhøre kage og dessertkategorien. Jeg har før leget med den salte variant - i form af en røget cheesecake med tomatgelé som en del af en anderledes ostetallerken. Denne gang er det blevet til en fiskeforret:

En smagfuld kiksebund med cremet fyld af hytteost og røget laks, pyntet med laks, Cavi-art og persillegelé. Og hvorfor hytteost? Det er fordi jeg om en uge skal besøge Arla og lege med hytteost i Karolines Køkken sammen med en flok andre madbloggere. I den forbindelse er der søsat en opskriftskonkurrence hvor man skal lave en 3-retters menu med hytteost. Cheesecakeen her er mit første bud på forretten til den menu.

Arla har netop i dag lanceret 4 varianter af hytteost: den 'gode gamle', en økologisk, en med grillet peberfrugt og en med 4 slags løg. Jeg håber det bliver medvirkende til at ryste det der '80'er-helsekost-hippie' image som mange tillægger hytteost. For det er et magert mælkeprodukt med rigtig mange anvendelsesmuligheder.

Nå, men sådan laver man så den her cheesecake:


Opskriften er designet til at kunne laves i min lille springform på 18 cm i diameter. Der er nok forret til 6-8 personer i den. Først spændes et stykke bagepapir fast i bunden og klippes til.

Bunden er lavet af 20 TUC kiks. Jeg valgte dem med hvidløg og urter - vælg den variant du foretrækker.

Som til sød cheesecake knuses kiksene. Jeg gav dem lige en hurtig tur i blenderen *wroom wroom*.

De smuldrede kiks blandes med 30 g smeltet SMØR og presses ud i springformen. Jeg lavede en lille kant som gik et par cm op af siderne.

Og så til fyldet:

200 g hytteost (1 bæger økologisk)
150 g cremefraiche 38%
75 g røget laks
1 stor tsk fuldkornssennep
Revet skal af ½ citron
salt, peber
evt karse

4 blade husblas

Start med at lægge husblas i blød i koldt vand. Hytteost og laks blendes derefter sammen til en homogen masse - det gøres nemt med en stavblender.

Den lyserøde masse smages til med sennep, citronskal, salt og peber.

Cremefraichen piskes let og luftig med en håndmixer og vendes i. Man kan sagtens erstatte den fede cremefraiche med mere hytteost, skyr eller et andet surmælksprodukt - så skal det bare ikke piskes. Smag efter om der skal mere salt til. Her kom jeg også en smule fintklippet karse i. Den udblødte husblas smeltes med det vand der hænger ved. Det kan gøres i mikroovn på 5 sekunder - eller over vandbad. Den smeltede husblas kommes i en lille skål og der kommes en god stor skefyld ostemasse i. Det røres hurtigt sammen og vendes i resten af fyldet.

Det færdige fyld hældes i springformen og får lov at sætte sig på køl i mindst 4 timer.

Lidt før cheesecaken skal pyntes laves persillegeléen og resten af pynten. Geléen er SÅ nem at lave og indeholder kun 3 ting: 1 dl grøntsagsbouillon, 1 håndfuld bredbladet persille og 1½ blad husblas. Læg husblasen i blød i koldt vand og lav 1 dl bouillon med kogende vand.

Pluk persillen i mindre stykker, men stængler og det hele, og kom den i en blender - tilsæt den varme bouillon og kør *wroom wroom* til væsken er helt grøn og persillen helt findelt.

Si blandingen igennem en meget fintmasket si. Smelt den udblødte husblas i den lune grønne væske og lad den stå på bordet lidt. Den kan derefter kommes i en engangssprøjtepose eller dosseres med en ske.

Indholdet af sien røres op med 2 spsk hytteost.

Jeg valgte også at pynte med 2 slags Cavi-Art. Dem havde jeg fået med hjem fra Foodexpo og var spændt på at prøve dem af. Jeg havde haft mine forbehold om produkterne, men er virkelig blevet positivt overrasket. Hellere et produkt lavet af tang, end det der 'caviar' man kan købe i supermarkederne. Her er det varianterne 'lakserogn' og 'wasabi'.

Og så manglede jeg kun at finde 100 g røget laks og en potte dild frem - og så skulle der pyntes.

Cheesecaken løsnes forsigtigt og grundigt hele vejen rundt inden springformen åbnes. Bagepapiret glides over på serveringsfadet - sæt en spatel ind under cheesecakens bund og træk forsigtigt papiret væk. Børst fadet fri for løse krummer.

Vask ringen af og sæt den forsigtigt på igen. Den skal hjælpe geléen med at blive på plads og ikke løbe ned af siderne.

Og så er det med at anrette pynten som man har lyst til. Jeg kan godt lide at det ser lidt tilfældigt ud.

Dæk alle bare pletter med lidt gelé og kom film over formen. Sæt fadet på køl i 30 minutter til geléen har sat sig. Igen løsnes der forsigtigt rundt i kanten før formen åbnes.

Behold: the mighty cheesecake!

Den blev lige som jeg havde forestillet mig. Er faktisk ret så tilfreds med resultatet.

Geléen blev hvor den skulle, bunden makkede ret og pynten var klædelig.

Men en varm kniv skar jeg et stykke. Jeg var SÅ spændt på at smage.

Heldigvis smagte den lige så henrivende som den så ud. Den vil ikke alene gøre sig godt som forret, men også være et festligt indslag på bordet til den kommende tids påskefrokoster.

Den kan sagtens holde sig i et par dage på køl - sæt bare ringen på igen og dæk fadet med film.

Åh, hvor har det været sjovt at lave opskriften og omsætte den til det færdige produkt. Jeg havde helt glemt hvor meget jeg kan flygte ind i et projekt - og det har været en skøn pause fra den trælse ventetid.

Jeg har gang i et par andre forretter også, nu får vi se om det bliver den her jeg sender ind. Der summer også allerede et par idéer til hovedretten og desserten - men der skal eksperimenteres meget mere i den kommende tid.


Er du til hytteost?

62 kommentarer:

  1. Hoooold nu op! Den ser så mega lækker ud. Nuij, du er simpelthen så mega kreativ - det er så sejt!! Den skal jeg HELT sikkert lave næste gang jeg får gæster.

    SvarSlet
    Svar
    1. Aww, tusind tak - hvor er det sødt sagt :-)

      Jeg føler også jeg fik gravet dybt i den kreative godtepose efter den der.

      Håber den smager dig :-)

      Slet
  2. må helt sikkert afprøves -mums

    SvarSlet
    Svar
    1. Uh, er spændt på hvad du syntes om den. Tak :-)

      Slet
  3. Hvor lækkert! Den ser så godt ud. Jeg ELSKER hytteost, så fedt hvis der kommer lidt andre varianter (:

    - Kit

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak :-)

      Jeg må sige at jeg også har genopdaget produktet. Nu skal der godt nok leges med de forskellige varianter.

      Slet
  4. Ååååh hvor er den skøn! I lovz it! <3

    SvarSlet
    Svar
    1. *Bukker* Tusind tak, bedre ros kan man ikke få fra en Ostehaps ;-)

      Slet
  5. Intet mindre end en FANTASTISK cheesecake! Kan simpelthen slet ikke vente med at lave den! Den ser så lækker ud. Du er virkelig DYGTIG! Wauw!!

    SvarSlet
    Svar
    1. Aww, tusind tak skal du ha' - det er en kompliment der er til at tage og føle på :-)


      Håber den smager dig!

      Slet
  6. Ser lækkert ud! Ville høre om du har sendt de påskeæg jeg vandt hos dig endnu? Jeg har nemlig ikke modtaget dem, og det ville være pænt ærgerligt, hvis de var forsvundet i posten.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak :-)

      Nej, har ikke sendt dem endnu. Jeg lagde en kommentar igen der hvor jeg slettede den med din adresse. Det er simpelthen SÅ pinligt, men jeg kan ikke huske hvor jeg skrev din adresse ned. Kan ikke finde en e-mailadresse på dig nogen steder. Er du ikke sød at sende mig din adresse på klidmoster@gmail.com? Har nemlig pakken klar til afsendelse ;-)

      Slet
  7. Fantastisk smukt, ha ha, jeg hader hytteost. Måske den her kan få mig til at ku li det.
    Den ser så hamrende lækker ud. Flot arbejde.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak - jeg er glad for at du kan lide den :-)

      Du kan også sagtens lave den uden hytteost. Brug flødeost eller mere cremefraiche i stedet for ;-)

      Slet
  8. Wauw - den er godt nok fin at se på - man får helt lyst til at gå i gang lige med det samme :-) og det siger ikke så lidt, for min appetit er ellers ikke helt i top efter min lungebetændelse.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak - jeg er glad for at du kan lide min kreation :-)

      God bedring, jeg håber du er helt ovre lungebetændelsen nu.

      Slet
  9. Den ser godtnok flot ud den cheesecake! Smukt :)
    Jeg er det man kan kalde en oste-tøsedreng... og nu har jeg både set dig bruge hytteost og piskeriset legede med rygeost den anden dag... må vist hellere take me littlebit together snart!

    PS. Det dersens cavi-art er godtnok et turnoff IMO, no offense. Lakse/ørredrogn er da til at få i supermarkederne til rimelige penge. ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak - jeg er glad for at du kan lide den :-)

      Uh, du er en oste-kryster? Det var jeg også før i tiden. Har du ikke mod på rigtig ost til den her slags opskrifter - så skulle du prøve at lave mascarpone selv. Det er fløde og vinsyre - intet andet. Se her hos Kvalimad hvor nemt det kan gøres.

      Ha ha, ja lidt - men det var det jeg havde. Det smager nogenlunde af hav, men kan på ingen måde erstatte rigtig rogn. Næste gang bliver det med ægte lakserogn ;-)

      Slet
  10. Fantastiske billeder! Bravo :O))

    SvarSlet
  11. Wauw, hvor ser det lækkert ud! Jeg har store barndomstraumer over hytteost (som jo, enhver bekendt, er det perfekte tilbehør til al slags mad, og sagtens kan serveres i ren form i en snæver vending) - men det dér ser faktisk rigtig appetitligt ud. Jeg glæder mig til at se hvad I får ud af turen til Arla. Måske man skulle overveje at slippe hytteosten ud af karantæne?

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak :-)

      Uh, du kan godt nok også tro jeg har STORE barndomstraumer med hytteost. Det er et mirakel jeg er kommet mig over det. Ad, rent er det dog stadig en vederstyggelighed :-D

      Ja, jeg glæder mig også til at besøge Karolines Køkken i morgen og se hvad hytteosen kan i fri dressur. Ha ha, ja - det kan du jo så lige overveje ;-)

      Slet
  12. Fed idé!

    Det ser rigtig lækkert ud :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak :-)

      Det er en idé jeg har brygget på i et stykke tid - og NU skulle det være.

      Slet
  13. Den er intet mindre end guddommeligt smuk!

    SvarSlet
  14. ej hvor er den bare så forårssmuk og lækker - er sikker på den også smager skønt. Det blir' altså svært for os andre i konkurrencen at hamle op med dig!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak :-) Den smagte som den ser ud.

      Uh, det er nu slet ikke den jeg sender ind som forretten. Den er alt for 'fin' og sætter en standart for en alt for kompliceret middag. Men den var sjov at lave.

      Jeg kan dog røbe at min forret til konkurrencen også er med røget laks. Glæder mig til at se hvad du finder på :-)

      Slet
  15. Det er en ualmindelig smuk sag, du har lavet der. En skam at man ikke kan sende smag over nettet - kan du ikke lige opfinde den gadget, nu du er i gang :-D. Glæder mig til at se dig på tirsdag!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak - det er jeg glad for at du syntes :-)

      Hmm, jeg får lige fat i en ingeniør og ser om en sådan knap kan udvikles :-D

      Glæder mig også til at se dig i morgen - til snak og leg med hytteost. Er spændt på at smage de nye varianter!

      Slet
  16. Hvor er det dog et smukt syn, Malou! Det må jeg prøve at lave, selv om det bliver uden noget fra havet. Da jeg var på restaurant Firefly i søndags, fik jeg RAW hindbær-cheesecake, men jeg er sikker på, at din udgave er mere lækker.
    Varme klem!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak :-) Hmm, mon ikke den kan laves med skinke, asparges, gulerødder og ærter a'la hamburgerryg med italiensk salat? Det må prøves!

      Uhm, det er bare en helt fantastisk kage - de har den også 2 steder her i Århus. Men uha hvor den mætter :-)

      Varme klem

      Slet
  17. Kære Klidmoster

    Den ser godt nok lækker og forårsfrisk ud. Glæder mig til at prøve at lave den. Selve indlæget i dag er jo en hel lille billedkogebog. Så flot serveret.

    Venlig hilsen
    Inge V.

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Inge

      Tusind tak :-) Jeg håber du kan lide den. Ha ha, ja - det er lige før det er en lille kogebog i sig selv.

      Tak, jeg gjorde mig også ekstra umage :-)

      Slet
  18. Holddaop hvor ser det bare lækkert ud!

    Jeg ELSKER hytteost, men jeg kan da overhovedet ikke finde ud af at være SÅ kreativ med det! Jeg vil GERNE spise med!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak :-)

      Uh, elsker hytteost ligefrem? Jeg kan lige akkurat acceptere det - men hvem ved om jeg ender med at elske det når jeg er færdig med at udvikle menuen :-)

      Du skal være velkommen!

      Slet
  19. Wauw! Hvor er den bare flot, det er jo et helt kunstværk, får helt lyst til at prøve.
    Knus Janni

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak :-)

      Uh, prøve den endelig - er spændt på hvad du siger til den ;-)

      Knus

      Slet
  20. Uhmm. Den ser virkelig lækker ud. Du er altså bare virkelig god til og tænke ud af boksen. Det er en rigtig god ide, og helt sikkert noget jeg vil prøve. Jeg skal bare lige finde noget der kan erstatte kiksene, da jeg har PCO og ikke må få den slags. Jeg håber næsten jeg bliver inviteret til sammenskuds påskefrokost nu (så jeg kan imponere, med din hjælp).
    Jeg kan virkelig godt lide hytteost og glæder mig til og smage de nye varianter. Glæder mig til og se hvad du ellers finder på;-)

    Rikke

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak skal du ha' :-) Jeg kaster mig altså bare ud i det når jeg får en skør idé - det er ikke andet at gøre ;-)

      Hmm, må du få rugbrød? For jeg overvejer at lave den næste bund med det.

      Ha ha, ja - den ville gøre sig rigtig godt som show-stopper til et sammenskudsgilde. Pøj pøj med den.

      Uh, så må jeg hellere lægge hovedet i blød igen og finde på noget sjovt med den nye varianter også :-)

      Slet
  21. jeg må tilslutte mig koret - hold da fest hvor ser den bare fantastisk smuk og appetitlig ud... Det er jo næsten synd at skære i den, men det er helt klart noget jeg selv kunne finde på at lege videre med. Omend jeg nok ikke havde fået ideen hvis ikke jeg havde kigget herinde ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Aww, tusind tak :-)

      Du kan også tro det tog lang tid før jeg ville skære i den. Jeg stod bare og gloede på den - og tog over 100 billeder :-D

      Uh, leg endelig videre med den - vil meget gerne se hvad du kan få ud af idéen ;-)

      Slet
  22. Som altid ser din mad uhørt lækker ud, og man får lyst til selv at kaste sig ud i lige på et studs :-)

    Dog handler min kommentar ikke så meget om det som det faktum, at du har fjernet indlæggene, der handelde om de fotos, du brugte og konsekvenserne af det. Hvorfor?? Det var en vigtig lektie til andre, og jeg skulle bruge eksemplet her fornyeligt for at illustrere, hvad der kan ske, når man bruger andres fotos.

    Anyway, jeg ved din blog handler om mad, men det andet var en del af bloggen. Så en forkert beslutning, når du nu valgte at fortælle i første omgang, efter min mening. Hvorfor? Når det er sagt, så rigtig god weekend.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak :-)

      Jeg valgte at fjerne alle indlæggene om sagen efter en samtale med fotografen. Det gik for alvor galt da folk begyndte at blande sig på begge sider. Vi har derfor ordnet sagen privat.

      Ja, det var en spændende og ret relevant sag for mange - og den havde været spændende at følge til dørs i retten. Desværre blev fokus flyttet fra sagen om ophavsret over på personforfølgelse, trusler og andre ubehageligheder. Og det ville jeg altså ikke lægge blog til.

      Men du er velkommen til at sende mig en mail, så kan du få lidt flere detaljer.

      Tak, håber også at du havde en god weekend :-)

      Slet
    2. Tak for dit svar Malou - det gør jeg så! Og tak, jo havde en god weekend!

      Slet
  23. Den ser da helt fantastisk ud, jeg er vildt begejstret. Flot farvespil, og du siger skøn smag. Jeg skal helt sikkert servere den for min familie.
    Rigtig god påske til dig.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak - jeg er glad for at du kan lide den :-)

      Håber at den vil smage dig og familien.

      Tak, også rigtig god påske til dig :-)

      Slet
  24. Fantastisk smuk :-). Lige et spørgsmål kan man lave den dagen før, den skal spises eller hvordan??
    Kh Maria

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak :-)

      Orv, ja - den kan sagtens laves dagen før - og den kan holde ca 3 dage på køl.

      God påske :-)

      Slet
  25. Tak for svar :-). Også en god påske til dig, det må det blive efter du har fået dit brev fra kommunen :-).
    Kh Maria

    SvarSlet
    Svar
    1. Anytime ;-)

      Tak, du kan tro det bliver en god påske nu :-)

      Kh Malou

      Slet
  26. http://www.galapril.com/2012/04/original-recipe-by-klidmoster.html

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak for linket. Det er altid SÅ sjovt at se andres fortolkning af mine opskrifter. Den er SÅ fin :-)

      Slet
  27. May I ask you an English translation of this recipe? It looks delicious and i do like trying to prepare it :-)
    Thank you! Enrica

    SvarSlet
  28. Den ser så lækker ud :) den skal helt sikkert afprøves og se om den kan bruges til forret til barnedåb ved min nevø :)

    Lige et enkelt spørgsmål med hensyn til pyntning, lægger du laks, hytteost og rogn på inden du kommer persillegeleen på ellet hvordan gør du?

    SvarSlet
  29. Den ser så lækkert ud, jeg bliver nødt til at lave den til min ex. svigerforældre kommer her snart

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak. Håber den må smage dig :-)

      Slet
  30. Hvor meget kiks er der i denne opskrift?

    SvarSlet

Dejligt at du lægger en kommentar. Jeg læser dem alle og sætter stor pris på dem - men mine kræfter er små, så jeg besvarer desværre kun i begrænset omfang. Bær over med mig!