Puha, jeg er gået helt død i at blogge. Det er bestemt ikke med min bedste vilje, men ordene vil mig ikke rigtig i de her dage. Jeg har det faktisk ret skidt - så skidt at det er gået ud over appetitten. Og så ved man at den er helt gal!
I går tog jeg mig dog lidt sammen og førte en idé ud i livet. En hybrid mellem de 2 danske sommerkager: jordbærkage og ubagt cheesecake. En svampet mazarinbund, smurt med chokolade, toppet med jordbærcheesecake - pyntet med jordbær, blåbær og jordbærgelé. Oh la la, den fik jeg da klemt et par stykker ned af. Opskriften kommer en af de nærmeste dage, skal lige samle lidt kræfter igen.
Det er nu 17 dage siden jeg var til 'afhøring' hos Århus Kommune for mistanke om socialt bedrageri - og der er stadig ikke kommet svar. Jeg havde ikke på nogen måde forestillet mig at det ville komme til at påvirke mig i SÅ negativ retning. Appetitten mangler og søvn er en by i Rusland. Jeg er ved at tænke mig selv helt i stykker. Jeg har gennemtrawlet nettet i håb om at finde nogle retningslinjer - men alt hvad jeg finder er mangelfuldt.
Jeg har dog læst mig frem til at de blandt andet nu undersøger hvad forbrug vi har i el og vand hver for sig, for at kunne påvise om der bor 1 eller 2 i lejligheden. Max laver f.eks ikke ret meget varm mad, da han får varm mad til frokost på arbejde hver dag, hvilket jo sikkert kan ses både på hans el og vand. På den anden side har jeg ikke mindre end 3 køleskabe (1 lille til syltede ting, 1 til råvarer bla grønt og 1 fyldt med alm mad) - og har netop købt en brugt kummefryser på 200 L. Vil man kigge på det og vurdere at jeg på ingen måde kan være enlig med alle de hvidevarer? Mad er mit liv, min hobby og min passion - og jeg bruger næsten alt hvad jeg ejer på råvarer og udstyr. Og nu er jeg bange for at den passion kan være med til at få mig hængt ud som social bedrager. Jeg håber dog at den her blog kan komme med i vurderingen, så man kan se at jeg altså bruger de få kræfter jeg har på MAD.
Max kan slet ikke forholde sig til mit tankemylder. Vi gør jo ikke noget galt - og vurderer kommunen det, så kan vi jo anke og få mulighed for at forklare hvordan alle detaljerne hænger sammen. Men jeg er desværre skruet sådan sammen at jeg 'manisk overtænker'. Det førte til at jeg havde en totalt nedsmeltning inde i byen i torsdags. Max og jeg havde aftalt at mødes derinde for at gå i biografen. På vej i bussen derind begyndte jeg at tænke: 'Er der nogen der holder øje med mig?', 'Er der nogen der genkender mig fra bloggen, ser Max og kontakter kommunen og oplyser at vi er set sammen?', 'Må vi overhovedet gå i biografen sammen', 'Må Max betale billetten?', 'Husk at gem billetten, så du kan bevise at du selv har betalt' og mange, mange flere forvirrede tanker. Da vi så mødtes gik jeg helt i sort. Alle lamper blinkede rødt og det var igen FORBUDT at se Max. Jeg endte med at bryde fuldstændig sammen og græde højt og ukontrolleret som et barn, lige midt på Park Allé. Det var SÅ pinligt. Jeg bliver nok nød til at opsøge noget professionel hjælp hvis det her ikke skal knække mig helt.
I aften skal jeg dog ha' en pause fra det hele. Sammen med Mette og Britt skal jeg på Frederikshøj og indløse det her tilbud. Champagne m. snacks, 5 retter m. vinmenu, kaffe & petitfours - ja tak! Det er bare lige det jeg trænger til. Så nu er der en lur, et bad og en hår + tøjkrise der bare venter på at jeg får mig taget sammen til at klikke på 'udgiv indlæg'.
*Klik*
lørdag den 31. marts 2012
Og svampen vejede...
Sorry, er ikke lige på toppen - så har først fået taget mig sammen til at kigge på konkurrencen nu. Det gjaldt den største og tungeste portobellosvamp jeg nogensinde har set/spist i mit liv:
Hele 216 gram vejede krabaten. Der var ingen der ramte plet - men ikke mindre end 3 gættede på 217, som er blot 1 gram forkert.
Det endte altså med en lodtrækning. Jeg benyttede mig som altid af Random.org.
Tillykke til Kammerknas. Send mig din adresse, så kommer der påskelakrids i din retning.
Tak til alle der har deltaget. Det er dejligt at I gad være med.
Hele 216 gram vejede krabaten. Der var ingen der ramte plet - men ikke mindre end 3 gættede på 217, som er blot 1 gram forkert.
Det endte altså med en lodtrækning. Jeg benyttede mig som altid af Random.org.
Tillykke til Kammerknas. Send mig din adresse, så kommer der påskelakrids i din retning.
Tak til alle der har deltaget. Det er dejligt at I gad være med.
tirsdag den 27. marts 2012
Cheesecake med hytteost, røget laks og persillegelé...
Cheesecake behøver ikke på nogen måde kun at tilhøre kage og dessertkategorien. Jeg har før leget med den salte variant - i form af en røget cheesecake med tomatgelé som en del af en anderledes ostetallerken. Denne gang er det blevet til en fiskeforret:
En smagfuld kiksebund med cremet fyld af hytteost og røget laks, pyntet med laks, Cavi-art og persillegelé. Og hvorfor hytteost? Det er fordi jeg om en uge skal besøge Arla og lege med hytteost i Karolines Køkken sammen med en flok andre madbloggere. I den forbindelse er der søsat en opskriftskonkurrence hvor man skal lave en 3-retters menu med hytteost. Cheesecakeen her er mit første bud på forretten til den menu.
Arla har netop i dag lanceret 4 varianter af hytteost: den 'gode gamle', en økologisk, en med grillet peberfrugt og en med 4 slags løg. Jeg håber det bliver medvirkende til at ryste det der '80'er-helsekost-hippie' image som mange tillægger hytteost. For det er et magert mælkeprodukt med rigtig mange anvendelsesmuligheder.
Nå, men sådan laver man så den her cheesecake:
Opskriften er designet til at kunne laves i min lille springform på 18 cm i diameter. Der er nok forret til 6-8 personer i den. Først spændes et stykke bagepapir fast i bunden og klippes til.
Bunden er lavet af 20 TUC kiks. Jeg valgte dem med hvidløg og urter - vælg den variant du foretrækker.
Som til sød cheesecake knuses kiksene. Jeg gav dem lige en hurtig tur i blenderen *wroom wroom*.
De smuldrede kiks blandes med 30 g smeltet SMØR og presses ud i springformen. Jeg lavede en lille kant som gik et par cm op af siderne.
Og så til fyldet:
200 g hytteost (1 bæger økologisk)
150 g cremefraiche 38%
75 g røget laks
1 stor tsk fuldkornssennep
Revet skal af ½ citron
salt, peber
evt karse
4 blade husblas
Start med at lægge husblas i blød i koldt vand. Hytteost og laks blendes derefter sammen til en homogen masse - det gøres nemt med en stavblender.
Den lyserøde masse smages til med sennep, citronskal, salt og peber.
Cremefraichen piskes let og luftig med en håndmixer og vendes i. Man kan sagtens erstatte den fede cremefraiche med mere hytteost, skyr eller et andet surmælksprodukt - så skal det bare ikke piskes. Smag efter om der skal mere salt til. Her kom jeg også en smule fintklippet karse i. Den udblødte husblas smeltes med det vand der hænger ved. Det kan gøres i mikroovn på 5 sekunder - eller over vandbad. Den smeltede husblas kommes i en lille skål og der kommes en god stor skefyld ostemasse i. Det røres hurtigt sammen og vendes i resten af fyldet.
Det færdige fyld hældes i springformen og får lov at sætte sig på køl i mindst 4 timer.
Lidt før cheesecaken skal pyntes laves persillegeléen og resten af pynten. Geléen er SÅ nem at lave og indeholder kun 3 ting: 1 dl grøntsagsbouillon, 1 håndfuld bredbladet persille og 1½ blad husblas. Læg husblasen i blød i koldt vand og lav 1 dl bouillon med kogende vand.
Pluk persillen i mindre stykker, men stængler og det hele, og kom den i en blender - tilsæt den varme bouillon og kør *wroom wroom* til væsken er helt grøn og persillen helt findelt.
Si blandingen igennem en meget fintmasket si. Smelt den udblødte husblas i den lune grønne væske og lad den stå på bordet lidt. Den kan derefter kommes i en engangssprøjtepose eller dosseres med en ske.
Indholdet af sien røres op med 2 spsk hytteost.
Jeg valgte også at pynte med 2 slags Cavi-Art. Dem havde jeg fået med hjem fra Foodexpo og var spændt på at prøve dem af. Jeg havde haft mine forbehold om produkterne, men er virkelig blevet positivt overrasket. Hellere et produkt lavet af tang, end det der 'caviar' man kan købe i supermarkederne. Her er det varianterne 'lakserogn' og 'wasabi'.
Og så manglede jeg kun at finde 100 g røget laks og en potte dild frem - og så skulle der pyntes.
Cheesecaken løsnes forsigtigt og grundigt hele vejen rundt inden springformen åbnes. Bagepapiret glides over på serveringsfadet - sæt en spatel ind under cheesecakens bund og træk forsigtigt papiret væk. Børst fadet fri for løse krummer.
Vask ringen af og sæt den forsigtigt på igen. Den skal hjælpe geléen med at blive på plads og ikke løbe ned af siderne.
Og så er det med at anrette pynten som man har lyst til. Jeg kan godt lide at det ser lidt tilfældigt ud.
Dæk alle bare pletter med lidt gelé og kom film over formen. Sæt fadet på køl i 30 minutter til geléen har sat sig. Igen løsnes der forsigtigt rundt i kanten før formen åbnes.
Den blev lige som jeg havde forestillet mig. Er faktisk ret så tilfreds med resultatet.
Geléen blev hvor den skulle, bunden makkede ret og pynten var klædelig.
Men en varm kniv skar jeg et stykke. Jeg var SÅ spændt på at smage.
Heldigvis smagte den lige så henrivende som den så ud. Den vil ikke alene gøre sig godt som forret, men også være et festligt indslag på bordet til den kommende tids påskefrokoster.
Den kan sagtens holde sig i et par dage på køl - sæt bare ringen på igen og dæk fadet med film.
Åh, hvor har det været sjovt at lave opskriften og omsætte den til det færdige produkt. Jeg havde helt glemt hvor meget jeg kan flygte ind i et projekt - og det har været en skøn pause fra den trælse ventetid.
Jeg har gang i et par andre forretter også, nu får vi se om det bliver den her jeg sender ind. Der summer også allerede et par idéer til hovedretten og desserten - men der skal eksperimenteres meget mere i den kommende tid.
Er du til hytteost?
En smagfuld kiksebund med cremet fyld af hytteost og røget laks, pyntet med laks, Cavi-art og persillegelé. Og hvorfor hytteost? Det er fordi jeg om en uge skal besøge Arla og lege med hytteost i Karolines Køkken sammen med en flok andre madbloggere. I den forbindelse er der søsat en opskriftskonkurrence hvor man skal lave en 3-retters menu med hytteost. Cheesecakeen her er mit første bud på forretten til den menu.
Arla har netop i dag lanceret 4 varianter af hytteost: den 'gode gamle', en økologisk, en med grillet peberfrugt og en med 4 slags løg. Jeg håber det bliver medvirkende til at ryste det der '80'er-helsekost-hippie' image som mange tillægger hytteost. For det er et magert mælkeprodukt med rigtig mange anvendelsesmuligheder.
Nå, men sådan laver man så den her cheesecake:
Opskriften er designet til at kunne laves i min lille springform på 18 cm i diameter. Der er nok forret til 6-8 personer i den. Først spændes et stykke bagepapir fast i bunden og klippes til.
Bunden er lavet af 20 TUC kiks. Jeg valgte dem med hvidløg og urter - vælg den variant du foretrækker.
Som til sød cheesecake knuses kiksene. Jeg gav dem lige en hurtig tur i blenderen *wroom wroom*.
De smuldrede kiks blandes med 30 g smeltet SMØR og presses ud i springformen. Jeg lavede en lille kant som gik et par cm op af siderne.
Og så til fyldet:
200 g hytteost (1 bæger økologisk)
150 g cremefraiche 38%
75 g røget laks
1 stor tsk fuldkornssennep
Revet skal af ½ citron
salt, peber
evt karse
4 blade husblas
Start med at lægge husblas i blød i koldt vand. Hytteost og laks blendes derefter sammen til en homogen masse - det gøres nemt med en stavblender.
Den lyserøde masse smages til med sennep, citronskal, salt og peber.
Cremefraichen piskes let og luftig med en håndmixer og vendes i. Man kan sagtens erstatte den fede cremefraiche med mere hytteost, skyr eller et andet surmælksprodukt - så skal det bare ikke piskes. Smag efter om der skal mere salt til. Her kom jeg også en smule fintklippet karse i. Den udblødte husblas smeltes med det vand der hænger ved. Det kan gøres i mikroovn på 5 sekunder - eller over vandbad. Den smeltede husblas kommes i en lille skål og der kommes en god stor skefyld ostemasse i. Det røres hurtigt sammen og vendes i resten af fyldet.
Det færdige fyld hældes i springformen og får lov at sætte sig på køl i mindst 4 timer.
Lidt før cheesecaken skal pyntes laves persillegeléen og resten af pynten. Geléen er SÅ nem at lave og indeholder kun 3 ting: 1 dl grøntsagsbouillon, 1 håndfuld bredbladet persille og 1½ blad husblas. Læg husblasen i blød i koldt vand og lav 1 dl bouillon med kogende vand.
Pluk persillen i mindre stykker, men stængler og det hele, og kom den i en blender - tilsæt den varme bouillon og kør *wroom wroom* til væsken er helt grøn og persillen helt findelt.
Si blandingen igennem en meget fintmasket si. Smelt den udblødte husblas i den lune grønne væske og lad den stå på bordet lidt. Den kan derefter kommes i en engangssprøjtepose eller dosseres med en ske.
Indholdet af sien røres op med 2 spsk hytteost.
Jeg valgte også at pynte med 2 slags Cavi-Art. Dem havde jeg fået med hjem fra Foodexpo og var spændt på at prøve dem af. Jeg havde haft mine forbehold om produkterne, men er virkelig blevet positivt overrasket. Hellere et produkt lavet af tang, end det der 'caviar' man kan købe i supermarkederne. Her er det varianterne 'lakserogn' og 'wasabi'.
Og så manglede jeg kun at finde 100 g røget laks og en potte dild frem - og så skulle der pyntes.
Cheesecaken løsnes forsigtigt og grundigt hele vejen rundt inden springformen åbnes. Bagepapiret glides over på serveringsfadet - sæt en spatel ind under cheesecakens bund og træk forsigtigt papiret væk. Børst fadet fri for løse krummer.
Vask ringen af og sæt den forsigtigt på igen. Den skal hjælpe geléen med at blive på plads og ikke løbe ned af siderne.
Og så er det med at anrette pynten som man har lyst til. Jeg kan godt lide at det ser lidt tilfældigt ud.
Dæk alle bare pletter med lidt gelé og kom film over formen. Sæt fadet på køl i 30 minutter til geléen har sat sig. Igen løsnes der forsigtigt rundt i kanten før formen åbnes.
Behold: the mighty cheesecake!
Den blev lige som jeg havde forestillet mig. Er faktisk ret så tilfreds med resultatet.
Geléen blev hvor den skulle, bunden makkede ret og pynten var klædelig.
Men en varm kniv skar jeg et stykke. Jeg var SÅ spændt på at smage.
Heldigvis smagte den lige så henrivende som den så ud. Den vil ikke alene gøre sig godt som forret, men også være et festligt indslag på bordet til den kommende tids påskefrokoster.
Den kan sagtens holde sig i et par dage på køl - sæt bare ringen på igen og dæk fadet med film.
Åh, hvor har det været sjovt at lave opskriften og omsætte den til det færdige produkt. Jeg havde helt glemt hvor meget jeg kan flygte ind i et projekt - og det har været en skøn pause fra den trælse ventetid.
Jeg har gang i et par andre forretter også, nu får vi se om det bliver den her jeg sender ind. Der summer også allerede et par idéer til hovedretten og desserten - men der skal eksperimenteres meget mere i den kommende tid.
Er du til hytteost?
mandag den 26. marts 2012
Guld til Britt...
Argh, så er der allerede gået en hel uge siden Foodexpo. Tiden flyver - men jeg vil simpelthen SÅ gerne nå at vise hvad Britt præsterede og vandt sin guldmedalje for caterelever 2012 for.
Under kuplerne var det først en lille happer: Svinemørbrad på brødcrouton med æggedressing, blancherede rodfrugter og urtesalat - røget under cognacglas.
Forretten var lidt svær at fotografere, for der stod en kødrand af mennesker. Fik dog et billede på afstand. Det var: Pocheret laks og souffle af laks og jomfruhummer på bund af sauteret spinat og forårsløg. Selleri-is på brødcrumble, karamelliseret jomfruhummer og rodfrugtchips.
Og til sidst hovedretten: Roulade af svinemørbrad med fars og krydderurter, bulgur med selleripuré og urter, krustade med tomatchutney, smørdampet porre med persillestøv, blancherede gulerødder og hvidvinssauce.
Wow, det er noget af det flotteste jeg har set til DM for elever. Niveauet var virkelig højt i år. Og så startede den længe ventetid på bedømmelsen og kåringen.
Her præsenterer Nicolai Tram menuen for et rullende kamera.
Vi ventede, ventede og ventede - tidsplanen skred med næsten 1 time. Men selv om det var hårdt at stå i menneskemængden og vente, holdt Fenja og jeg stand. Vi VILLE se hvem der vandt. Selvfølgelig havde vi en rigtig god mavefornemmelse om hvem der vandt af de 6 hold - men ventetiden var alligevel nervepirrende. Da sølvet blev annonceret - som var Århus (og min gamle skole), var vi ikke længere i tvivl - guldet gik til Britt.
Wee, og det gjorde det. Glædestårerne trillede og vi blev helt hæse af at huje. Det var så STORT at stå der og være med til det.
Her er det lige før Britt og hendes makker Rabia får hængt guldet om halsen (og 30 sekunder før mit kamera løb tør for strøm). Resten har jeg dog på nethinden.
Det var et magisk øjeblik. Jeg fik også mulighed for at mindes da jeg selv vandt guld i 2006. Jeg er virkelig glad for at jeg tog med og fik denne fede oplevelse med i købet.
Tillykke Britt - det var SÅ godt gået!
Glæder mig til på lørdag hvor jeg skal på Frederikshøj og spise sammen med bla Britt og Mette. Mon ikke vi kommer til at snakke bare lidt om mad og høre meget mere om menuen til DM? Det håber jeg!
Under kuplerne var det først en lille happer: Svinemørbrad på brødcrouton med æggedressing, blancherede rodfrugter og urtesalat - røget under cognacglas.
Forretten var lidt svær at fotografere, for der stod en kødrand af mennesker. Fik dog et billede på afstand. Det var: Pocheret laks og souffle af laks og jomfruhummer på bund af sauteret spinat og forårsløg. Selleri-is på brødcrumble, karamelliseret jomfruhummer og rodfrugtchips.
Og til sidst hovedretten: Roulade af svinemørbrad med fars og krydderurter, bulgur med selleripuré og urter, krustade med tomatchutney, smørdampet porre med persillestøv, blancherede gulerødder og hvidvinssauce.
Wow, det er noget af det flotteste jeg har set til DM for elever. Niveauet var virkelig højt i år. Og så startede den længe ventetid på bedømmelsen og kåringen.
Her præsenterer Nicolai Tram menuen for et rullende kamera.
Vi ventede, ventede og ventede - tidsplanen skred med næsten 1 time. Men selv om det var hårdt at stå i menneskemængden og vente, holdt Fenja og jeg stand. Vi VILLE se hvem der vandt. Selvfølgelig havde vi en rigtig god mavefornemmelse om hvem der vandt af de 6 hold - men ventetiden var alligevel nervepirrende. Da sølvet blev annonceret - som var Århus (og min gamle skole), var vi ikke længere i tvivl - guldet gik til Britt.
Wee, og det gjorde det. Glædestårerne trillede og vi blev helt hæse af at huje. Det var så STORT at stå der og være med til det.
Her er det lige før Britt og hendes makker Rabia får hængt guldet om halsen (og 30 sekunder før mit kamera løb tør for strøm). Resten har jeg dog på nethinden.
Det var et magisk øjeblik. Jeg fik også mulighed for at mindes da jeg selv vandt guld i 2006. Jeg er virkelig glad for at jeg tog med og fik denne fede oplevelse med i købet.
Tillykke Britt - det var SÅ godt gået!
Glæder mig til på lørdag hvor jeg skal på Frederikshøj og spise sammen med bla Britt og Mette. Mon ikke vi kommer til at snakke bare lidt om mad og høre meget mere om menuen til DM? Det håber jeg!
søndag den 25. marts 2012
Gulerodskagevafler med flødeostecreme...
I dag havde jeg planlagt en 3-retters menu lavet i vaffeljernet i anledningen af vaffeldagen. Jeg startede selvfølgelig med at lave desserten - og er nu så mæt at jeg gemmer forretten til i morgen. Ups, sådan kan det gå.
Jeg ville ha' lavet enten chokolade- eller kirsebærvafler, men så postede Foodfanatic denne opskrift på gulerodsmuffins med flødeosteglasur - og så kunne jeg ikke tænke på andet. Så her får du min version - som vaffel.
Flødeostecremen først. Jeg havde økologisk flødeost i huset (indkøbt til en cheesecake). For at give den et friskt pift, smagte jeg den til med 3 slags citrus: appelsin, citron og bergamotte. Bergamotten havde været med i en kasse og jeg havde ikke fået den brugt. Smagen kender du sikkert fra altheabolcher og Earl Grey-te.
Af en eller andet tosset grund lavede jeg kun en halv portion creme, men en hel portion vafler.
50 g flødeost
40 g blødt SMØR
60 g flormelis
1 tsk vaniljesukker
Revet citrusskal
SMØR, flormelis og vaniljesukker blev rørt sammen. Flødeosten blev rørt i sammen med lidt revet skal af de 3 citrusfrugter. Den færdige flødeostecreme blev sat på køl mens vaflerne blev bagt.
Jeg skelede til den her opskrift på gulerodsvafler - men lavede min helt egen version.
100 g SMØR
150 g hvedemel
50 g ølandshvede
2 tsk bagepulver
2 spsk brun farin
2 tsk vaniljesukker
1 tsk kanel
½ tsk kardemomme
½ tsk salt
Revet citrusskal
2 dl mælk
2 dl skyr
1 æg
125 g revet gulerod
evt hakkede nødder
Smørret blev smeltet i mikrobølgeovnen og sat til afkøling. Alle de tørre ting blev blandet sammen. Jeg valgte at bruge revet skal fra både appelsin, citron og bergamotte.
Jeg fandt en minipose med nødder som jeg havde fået med hjem fra Foodexpo. Visbjerggaard har simpelthen de lækreste økologiske nødder - og vi fik lov til at smage hele deres sortiment.
Jeg smed selv 8 hasselnødder i puljen som ellers bestod af: cashew, macademia, pecan og brazil/para. Nødderne blev hakket - og så var det på tide at tænde vaffeljernet og røre dejen sammen.
Det våde + det smeltede SMØR blev pisket i det tørre til en tyk dej. Gulerødderne og nødderne blev rørt i. Vaffeljernet blev penslet med smeltet SMØR i mellen bagningen af hver vaffel.
Dejen blev bagt til 8 hele vafler af 5 hjerter. Det var svært at bage dem helt færdige i jernet, jeg syntes de blev ved med at smage af mel. Så jeg droppede at lave bløde vafler og bagte dem til de havde den ønskede farve og lagde dem på en bageplade. Til sidst fik de 12 minutter på 180°C til de var knasende sprøde.
Flødeostecremen blev hentet i køleskabet og så var det bare med at få anrettet.
Gulerodskagevafler med flormelis og flødeostecreme.
Uhm, vaflerne var krydrede og passede perfekt sammen med den liflige ostecreme.
Jeg dryssede med lidt sukkerkrymmel for at få lidt ekstra knas.
De kan også lægges sammen 2 og 2 med ostecreme imellem. Det er svært at stoppe når man først er gået i gang. Af sammen grund bliver det lidt sen aftensmad i dag. Men 'dejen' er lavet og står på køl - så jeg tænder jernet igen så snart sulten melder sig. Det bliver en vegetarisk måltidsvaffel lavet med portobello og squash med en hurtig salat af spidskål til.
Og så til noget helt andet:
Det er godt nok en opslidende ventetid på kommunens afgørelse. Hver gang jeg hører yderdøren eller dørtelefonen tænker jeg "er det nu de kommer og roder i mine ting?". Jeg havde slet ikke forestillet mig at det ville komme til at påvirke mig så meget. Men jeg har gravet dybt og set på de psykologiske mekanismer. Min mor overtrådte alle mine grænser og krævede til enhver tid retten til at se hvad jeg havde i skuffer og skabe da jeg var barn og ung - det er bla det der spøger. Jeg er også så sygeligt autoritetstro at jeg får ondt i maven når jeg ser en buskontrollør - og det på trods af at jeg har et gyldigt buskort i min pung. Jeg ved det er fjollet, men det er sådan det er. Jeg får også mange mails i tiden fra andre der selv har været eller er i klemme på lignende måde - og det er barsk læsning. Mange er dog forsørgere, så det kan ikke helt sammenlignes med min sag. Fælles er dog utrygheden og følelsen af at ingen rettigheder at ha' i sit eget hjem.
Kommunen stillede jo blandt andet spørgsmålstegn ved hvorfor vi ikke har søgt om skilsmisse - for vi er jo enige og så kan man blive skilt efter 6 mdr. Hvis jeg skal være helt ærlig så var det endnu en ting jeg valgte ikke at bruge kræfter på. De sidste par turbulente år og det at Max flyttede + mit eget nye liv med at bo alene - det har kostet ALLE mine kræfter at komme mig over og vænne mig til. Jeg havde tænkt mig at vi skulle se på det når jeg engang var klar til at flytte ned i en mindre lejlighed. Men alt deres snak om proforma-separation gjorde mig faktisk ret ked af det. Jeg troede faktisk at man kunne være separeret på ubestemt tid. Men åbenbart ikke hvis man vil tages alvorligt at Århus Kommune. Det kunne jeg slet ikke ha' med at gøre. Jeg måtte dog opgive at finde den originale separationsbevilling i rodet. Heldigvis var der en sød dame på Statsamtet der hjalp mig med at fremskaffe en ny. Så i går blev papirerne udfyldt, underskrevet og postet. Nu varer det ikke længe før jeg er en ekskone. SÅ mærkeligt. Det er virkelig træls at processen er blevet forceret på den her måde - jeg har slet ikke følelserne og tankerne med. Men det må jeg arbejde med, for det er meget vigtigt for mig nu at signalere at jeg altså på ingen måde er en social bedrager.
I det hele taget er den anklage så latterlig. Jeg er skiftevis rasende og ulykkelig over det. Det er svært at fatte at en der læser med her kan tro at jeg ikke har rent mel i posen. Det bliver endnu mere latterligt når man kigger på det økonomiske: som 'enlig' får jeg ca 3000 kr mere end som 'samboende'. Max har udgifter til husleje, telefon, internet, licens, mad og forsikringer der langt overstiger det beløb. Hvorfor skulle vi gøre os til sociale bedragere når der ikke er nogen økonomisk gevinst ved det? Så vidt jeg kan regne ud er det springende punkt om vi overhovedet må være kærester eller ej. For kommunen er det en skønssag. Det betyder jo desværre at de er i deres gode ret til at bestemme over mig og hvad jeg må - og først når jeg efter deres mening har gjort noget forkert. Det svært at efterleve nogle regler som ingen ved hvad er - og siger kommunen at man bryder dem - ja, så har de pr definition ret. Men jeg har læst mig frem til at man f.eks ikke må være sammen mere end man ikke er sammen. Hmm, betyder det at man må ses 3 dage om ugen? Andre steder har jeg set at de mener at det er acceptabelt at man ser hinanden 1 gang om ugen. Aner ikke hvad man må og ikke må - men det er åbenbare ikke ret meget. Når engang sagen er ovre vil jeg bede om en skriftelig redegørelse over hvad man må og ikke må som førtidspensionist - for det her er simpelthen en jungle af regler. Jeg har fuld forståelse for at kommunerne skal spare og slår til hvor der er mistanke om socialt bedrageri - men de bør også vide hvor meget skade de gør ved at forfølge dem der har deres på det tørre.
Var også SÅ snotdum i sidste uge at Google mig selv i forbindelse med at jeg søgte oplysninger om mine rettigheder på nettet. Fy for pokker hvor får jeg nogle hårde ord med på vejen rundt omkring. Jeg får bla klø for at ha' snydt mig til en pension med en fupsygdom og at det er en skandale at jeg får hjemmehjælp - for skulle jeg ikke bare tage mig sammen og lade dem der virkelig er syge får den hjælp jeg 'stjæler' fra dem?. Jeg føler mig sgu lidt punkteret over summen at det hele lige nu. Så stenbidderrognen får lov til at blive i sine hinder og ramsløgene får lov til at stå i Risskov - jeg har ikke lyst eller drive til at lave alt det jeg havde glædet mig til her til foråret.
Hver anden dag har jeg også lyst til at lukke bloggen ned for en periode. Men så er jeg bange for at det slår helt klik for mig. Jeg har sådan nydt i dag at lave opskrifter og planlægge vafler og tilbehør. Og jeg skal jo spise. Er bare lidt opgivende. Det er hårdt.
Puha, det blev en hel stil. Det pressede sig bare sådan på. Tak fordi I stadig hænger på, det er rart at vide at der sidder nogen derude og læser med.
Jeg ville ha' lavet enten chokolade- eller kirsebærvafler, men så postede Foodfanatic denne opskrift på gulerodsmuffins med flødeosteglasur - og så kunne jeg ikke tænke på andet. Så her får du min version - som vaffel.
Flødeostecremen først. Jeg havde økologisk flødeost i huset (indkøbt til en cheesecake). For at give den et friskt pift, smagte jeg den til med 3 slags citrus: appelsin, citron og bergamotte. Bergamotten havde været med i en kasse og jeg havde ikke fået den brugt. Smagen kender du sikkert fra altheabolcher og Earl Grey-te.
Af en eller andet tosset grund lavede jeg kun en halv portion creme, men en hel portion vafler.
50 g flødeost
40 g blødt SMØR
60 g flormelis
1 tsk vaniljesukker
Revet citrusskal
SMØR, flormelis og vaniljesukker blev rørt sammen. Flødeosten blev rørt i sammen med lidt revet skal af de 3 citrusfrugter. Den færdige flødeostecreme blev sat på køl mens vaflerne blev bagt.
Jeg skelede til den her opskrift på gulerodsvafler - men lavede min helt egen version.
100 g SMØR
150 g hvedemel
50 g ølandshvede
2 tsk bagepulver
2 spsk brun farin
2 tsk vaniljesukker
1 tsk kanel
½ tsk kardemomme
½ tsk salt
Revet citrusskal
2 dl mælk
2 dl skyr
1 æg
125 g revet gulerod
evt hakkede nødder
Smørret blev smeltet i mikrobølgeovnen og sat til afkøling. Alle de tørre ting blev blandet sammen. Jeg valgte at bruge revet skal fra både appelsin, citron og bergamotte.
Mælk, skyr og æg blev pisket sammen.
Jeg fandt en minipose med nødder som jeg havde fået med hjem fra Foodexpo. Visbjerggaard har simpelthen de lækreste økologiske nødder - og vi fik lov til at smage hele deres sortiment.
Jeg smed selv 8 hasselnødder i puljen som ellers bestod af: cashew, macademia, pecan og brazil/para. Nødderne blev hakket - og så var det på tide at tænde vaffeljernet og røre dejen sammen.
Det våde + det smeltede SMØR blev pisket i det tørre til en tyk dej. Gulerødderne og nødderne blev rørt i. Vaffeljernet blev penslet med smeltet SMØR i mellen bagningen af hver vaffel.
Dejen blev bagt til 8 hele vafler af 5 hjerter. Det var svært at bage dem helt færdige i jernet, jeg syntes de blev ved med at smage af mel. Så jeg droppede at lave bløde vafler og bagte dem til de havde den ønskede farve og lagde dem på en bageplade. Til sidst fik de 12 minutter på 180°C til de var knasende sprøde.
Flødeostecremen blev hentet i køleskabet og så var det bare med at få anrettet.
Gulerodskagevafler med flormelis og flødeostecreme.
Uhm, vaflerne var krydrede og passede perfekt sammen med den liflige ostecreme.
Jeg dryssede med lidt sukkerkrymmel for at få lidt ekstra knas.
De kan også lægges sammen 2 og 2 med ostecreme imellem. Det er svært at stoppe når man først er gået i gang. Af sammen grund bliver det lidt sen aftensmad i dag. Men 'dejen' er lavet og står på køl - så jeg tænder jernet igen så snart sulten melder sig. Det bliver en vegetarisk måltidsvaffel lavet med portobello og squash med en hurtig salat af spidskål til.
Og så til noget helt andet:
Det er godt nok en opslidende ventetid på kommunens afgørelse. Hver gang jeg hører yderdøren eller dørtelefonen tænker jeg "er det nu de kommer og roder i mine ting?". Jeg havde slet ikke forestillet mig at det ville komme til at påvirke mig så meget. Men jeg har gravet dybt og set på de psykologiske mekanismer. Min mor overtrådte alle mine grænser og krævede til enhver tid retten til at se hvad jeg havde i skuffer og skabe da jeg var barn og ung - det er bla det der spøger. Jeg er også så sygeligt autoritetstro at jeg får ondt i maven når jeg ser en buskontrollør - og det på trods af at jeg har et gyldigt buskort i min pung. Jeg ved det er fjollet, men det er sådan det er. Jeg får også mange mails i tiden fra andre der selv har været eller er i klemme på lignende måde - og det er barsk læsning. Mange er dog forsørgere, så det kan ikke helt sammenlignes med min sag. Fælles er dog utrygheden og følelsen af at ingen rettigheder at ha' i sit eget hjem.
Kommunen stillede jo blandt andet spørgsmålstegn ved hvorfor vi ikke har søgt om skilsmisse - for vi er jo enige og så kan man blive skilt efter 6 mdr. Hvis jeg skal være helt ærlig så var det endnu en ting jeg valgte ikke at bruge kræfter på. De sidste par turbulente år og det at Max flyttede + mit eget nye liv med at bo alene - det har kostet ALLE mine kræfter at komme mig over og vænne mig til. Jeg havde tænkt mig at vi skulle se på det når jeg engang var klar til at flytte ned i en mindre lejlighed. Men alt deres snak om proforma-separation gjorde mig faktisk ret ked af det. Jeg troede faktisk at man kunne være separeret på ubestemt tid. Men åbenbart ikke hvis man vil tages alvorligt at Århus Kommune. Det kunne jeg slet ikke ha' med at gøre. Jeg måtte dog opgive at finde den originale separationsbevilling i rodet. Heldigvis var der en sød dame på Statsamtet der hjalp mig med at fremskaffe en ny. Så i går blev papirerne udfyldt, underskrevet og postet. Nu varer det ikke længe før jeg er en ekskone. SÅ mærkeligt. Det er virkelig træls at processen er blevet forceret på den her måde - jeg har slet ikke følelserne og tankerne med. Men det må jeg arbejde med, for det er meget vigtigt for mig nu at signalere at jeg altså på ingen måde er en social bedrager.
I det hele taget er den anklage så latterlig. Jeg er skiftevis rasende og ulykkelig over det. Det er svært at fatte at en der læser med her kan tro at jeg ikke har rent mel i posen. Det bliver endnu mere latterligt når man kigger på det økonomiske: som 'enlig' får jeg ca 3000 kr mere end som 'samboende'. Max har udgifter til husleje, telefon, internet, licens, mad og forsikringer der langt overstiger det beløb. Hvorfor skulle vi gøre os til sociale bedragere når der ikke er nogen økonomisk gevinst ved det? Så vidt jeg kan regne ud er det springende punkt om vi overhovedet må være kærester eller ej. For kommunen er det en skønssag. Det betyder jo desværre at de er i deres gode ret til at bestemme over mig og hvad jeg må - og først når jeg efter deres mening har gjort noget forkert. Det svært at efterleve nogle regler som ingen ved hvad er - og siger kommunen at man bryder dem - ja, så har de pr definition ret. Men jeg har læst mig frem til at man f.eks ikke må være sammen mere end man ikke er sammen. Hmm, betyder det at man må ses 3 dage om ugen? Andre steder har jeg set at de mener at det er acceptabelt at man ser hinanden 1 gang om ugen. Aner ikke hvad man må og ikke må - men det er åbenbare ikke ret meget. Når engang sagen er ovre vil jeg bede om en skriftelig redegørelse over hvad man må og ikke må som førtidspensionist - for det her er simpelthen en jungle af regler. Jeg har fuld forståelse for at kommunerne skal spare og slår til hvor der er mistanke om socialt bedrageri - men de bør også vide hvor meget skade de gør ved at forfølge dem der har deres på det tørre.
Var også SÅ snotdum i sidste uge at Google mig selv i forbindelse med at jeg søgte oplysninger om mine rettigheder på nettet. Fy for pokker hvor får jeg nogle hårde ord med på vejen rundt omkring. Jeg får bla klø for at ha' snydt mig til en pension med en fupsygdom og at det er en skandale at jeg får hjemmehjælp - for skulle jeg ikke bare tage mig sammen og lade dem der virkelig er syge får den hjælp jeg 'stjæler' fra dem?. Jeg føler mig sgu lidt punkteret over summen at det hele lige nu. Så stenbidderrognen får lov til at blive i sine hinder og ramsløgene får lov til at stå i Risskov - jeg har ikke lyst eller drive til at lave alt det jeg havde glædet mig til her til foråret.
Hver anden dag har jeg også lyst til at lukke bloggen ned for en periode. Men så er jeg bange for at det slår helt klik for mig. Jeg har sådan nydt i dag at lave opskrifter og planlægge vafler og tilbehør. Og jeg skal jo spise. Er bare lidt opgivende. Det er hårdt.
Puha, det blev en hel stil. Det pressede sig bare sådan på. Tak fordi I stadig hænger på, det er rart at vide at der sidder nogen derude og læser med.