Tunmousse som hjemme i 80'erne...

I går bloggede jeg om en lækker tunmousse. Da jeg lavede den blev det til 2 meget forskellige anretninger - en simpel quenelle og denne farverige hilsen til 80'erne.

Ok, helt autentisk er det ikke - men jeg brugte det jeg havde i huset. Kunne godt ha' brugt både icebergsalat, dild, rejer og kaviar. Men de vigtigste detaljer er på plads: lyserød dressing, citronspringere og ristet brød. Nå ja, og ikke mindre vigtigt: NFG - non-functional garnish. Det er pynt af den slags som ikke tjener andet formål at se pænt ud. Det er normalt ikke noget man gør så meget i på en tallerkenanretning, men på fadserveringer. Her skulle der dog lidt gang i gaden.

Tunmoussen var sat i en ramekin foret med film - så den var lige til at vende ud på en tallerken.

Da filmen var fjernet blev moussen glattet let med en skarp, varmet kniv. Det er ikke nødvendigt at glatte den, men det bliver pænere.

Moussen blev toppet med 2 citronspringere - eller citronryttere om man vil. Det er 2 skiver skåret skråt af en citron, befriet for evt kerner, skåret med et lille snit og vredet i modsatte retninger.

Bladselleri blev skåret i tynde skiver og lagt rundt om som en slags blondekant. Toppen blev pyntet med lidt fintsnittet forårsløg og en 'hanefod' af tomat.

Og så til min NFG: agurkeblomster.

Et stykke agurk på ca 10 cm blev skåret med lange dybe snit i trekanter hele vejen rund. Agurken blev derefter forsigtigt hevet fra hinanden.

Det giver 2 fine 'tulipaner'. Den ene fik skåret lidt af bunden så de ikke var lige høje. De var nu klar til at bruge som pynt. Jeg ville dog godt lige tage dem et skridt videre - og komme en cherrytomat i hver.

For at tomaterne skulle lige stabilt mede i agurkeblomsterne gravede jeg en lille hulning med et parisiennejern.

Så kunne derfor nemt glides en cherrytomat ned i hver blomst. Jeg havde både gule og røde fra ugens måltidskasse. Ih, så fint.

Brødet var et købt Palermostykke fra Føtex som blev skåret i skiver og ristet på brødristeren.

Og så manglede der kun den lyserøde dressing:

2 dele skyr og 1 del mayonnaise blev rørt sammen og smagt til med ketchup, French's sennep, salt og peber. Den fik lige et par dråber æbleeddike og et drys paprika også.

Det giver en sødlig, pikant dressing, som passer ganske fint til tun.

Dressingen blev hældt op i et lille shot-glas og drysset med paprika. Og så var det med at anrette tallerkenen.

Jeg spiste hele anretningen til frokost - incl pynten. For selv om det kun var til glæde for øjet, kunne min Stop Spild Af Mad mission ikke helt kombineres med at det bare skulle smides ud.

Så hvad enten du er til det simple eller det pyntede - tunmousse kan det hele. Og uha hvor smagte det godt. Jeg vil gerne byde tunmoussen velkommen tilbage på mit spisekort - og der er lige et par idéer i den forbindelse der skal afprøves. Men mere om det når jeg kommer så langt.

Har du en særlig måde at lave og anrette tunmousse på?