søndag den 6. november 2011

Vafler med ølandshvede, kardemomme og citron...

I dag fik jeg så bagt en ordentlig røvfuld søde vafler. Max kom heldigvis forbi og hjalp mig med at spise dem. Opskriften fandt jeg her, men pillede ved den så den passede til mig.

Den første plade blev lige lyse nok, så jernet blev skruet op til de næste.

For at give lidt ekstra protein og mere smag, udskiftede jeg noget af det hvide hvedemel med grov ølandshvede.

Vafler: (ca 10-12 plader)

200 g hvedemel
100 g ølandshvede
3 spsk rørsukker
2 tsk bagepulver
1 tsk salt
Revet skal af en citron
½ - 1 tsk kardemomme
5 dl kærnemælk
4 æg
100 g smeltet SMØR


De tørre ting blandes i en skål sammen med den revne citronskal. Der var en grøn citron med i sidste uges kasse, så det er altså citron og ikke lime der er i her.

Og så skal der SMØR til. Det dejlige gule biodynamiske rullesmør fra Naturmælk. I frelling love the stuff! Det blev skåret i skiver og zappet i mikroovnen i 30 sekunder.

Kærnemælken og æggene piskes i det tørre til en lind dej - og til sidst røres det gyldne smeltede guld i.

Det giver en dej med en god konsistens - nem at dosere.

De første vafler blev spist med kirsebærsirup fra Selleberg. Oh la la...det var godt.

De næste fik et skud af den søde lakridssirup fra Johan Bülow.

Og de næste igen en kombination af de 2 sirupper. Kirsebær og lakrids passer virkelig godt sammen (Det gav mig idéen til at lave lakridsvafler med kirsebærsirup - de kommer i det næste indlæg).

Vi skulle selvfølgelig også smage vaflerne med mit hjemmelavede æblesmør.

Det var også rigtig godt. Men jeg skal allerede nu til at spare på det hvis det skal holde hele vinteren.

Max fik også denne lille happer med æble/kanel-is og lidt ahornsirup. Og så var han færdig.....helt færdig. Han gispede efter nåde.

Jeg sluttede af med den her lækkerbisken med græsk yoghurt, æblesmør og et drys kanel. Sprødt, syrligt, sødt og herligt. Og så var jeg også sat.

Men nu havde vi jo også spist lidt flere en dem jeg viser frem her - der var jo også dem med lakrids.

Men jeg kan da lige give et smugkik på hvordan de ser ud.

Det har været en helt vildt dejlig weekend. Fyldt med dejlige mennesker, meget positive tilkendegivelser og betænksomme gaver. Og tænk at det alt sammen udspringer fra den her blog. Jeg måtte lige fælde en tåre i dag af taknemmelighed. I de her dage er det 4 år siden jeg valgte min mor og hendes side af familien fra. Og uden at lyde alt for corny - jeg føler at har fået en ny familie. Folk som er der for mig når det brænder på, ser mig og anerkender det jeg laver som noget værdifuldt. Det er guld værd!

Tak til alle jer dejlige mennesker - I ved hvem I er



5 kommentarer:

  1. Ihh, sikke nogle ting du får lavet altså! :) Hvor er det rørende, det sidste af indlægget, Malou.. Hvor er det skønt at du har sådan nogle dejlige mennesker i dit liv!

    SvarSlet
  2. Får sådan lyst til at købe et vaffeljern..
    Du er simpelthen den største inspirationskilde inden for madlavning!!

    Hav en rigtig dejlig dag..

    SvarSlet
  3. Du så rigtigt, da du valgte hende fra.

    <3 right back at you!!!

    SvarSlet
  4. Hej, hvor har du købt den biodynamiske små henne???

    Mvh thomas

    SvarSlet
    Svar
    1. På MAD messen i Ridehuset - men den kan også fås i Inco :-)

      Slet

Dejligt at du lægger en kommentar. Jeg læser dem alle og sætter stor pris på dem - men mine kræfter er små, så jeg besvarer desværre kun i begrænset omfang. Bær over med mig!