tirsdag den 1. november 2011

Kyllingesandwich aka The Moist Maker...

Det her er en rigtig laber og saftig sandwich - helt uden fed dressing. Den er en del af kyllingestafetten og var min frokost her på dag nr 3.

En meget simpel sandwich - men sprængfyldt af både smag og tekstur. En hjemmebagt grovbolle med kylling fra Römertopf, agurkesalat og sauce. Jaha, du læste rigtigt - sauce.

Idéen kommer fra et afsnit af Friends: "The One With Ross's Sandwich". Her laver Monika en sandwich til Ross med en Moist Maker - et stykke brød vædet med sauce i midten. (En af de andre professorer kommer dog til at spise den, hvilket fører til at Ross får en totalt nedsmeltning og bliver tvunget på overlov). Fiktiv karakter som Ross nu er - så kan jeg dæleme godt følge ham. Det gør virkelig en alm sandwich til noget særligt. Her var den den jævnede stegesky fra kyllingen der var med til at gøre både over- og underbollen til Moist Makere. Bollen skal endelig ikke smøres først - saucen skal nemlig ha' mulighed for at trænge godt ned i brødet.

En bund af hjertesalat og en god bunke kylling - her primært kød fra overlåret.

En lille håndfuld agurk/sellerisalat blev knuget fri for væde og lagt til rette oven på kyllingen.

Overbollen blev lagt til rette og så var der frokost.

Resten af saucen kommer i aftenens risotto sammen med det sidste fond. Åh, jeg elsker når det hele bliver brugt. Stop Spild Af Mad er bare blevet sådan en god 'hobby'. Uh, og i den forbindelse vil jeg gerne lige vise noget frem som jeg er meget stolt af. Stifteren af SSAM, Selina Juul, har bedt om lov til at bruge mit billede af æble/løg/pastinaksuppen på bevægelsens forside. Det er jeg SÅ glad for - det er jo en sag jeg virkelig brænder for.


4 kommentarer:

  1. Det er os, der takker, Malou - du er jo Stop Spild Af Mad frontkæmper Nr 1 - og din mad er i verdensklasse!

    KH
    Selina

    SvarSlet
  2. Total nice sandwich! Jeg kan godt huske det afsnit og forstod godt Ross' reaktion :-D

    SvarSlet
  3. Det lyder bare SÅ lækkert :-) Og du tager nogle gudesmukke billeder, så jeg kan godt forstå Salina, der har kastet sin kærlighed på billedet af æble/løg/pastinaksuppen.
    Varme klem!

    SvarSlet
  4. "You threw - my sandwich - AWAY???!!!"
    Åååh det er et af mine absolut yndlings afsnit og din sandwich lever visuelt op til forestillingen ;-)

    SvarSlet

Dejligt at du lægger en kommentar. Jeg læser dem alle og sætter stor pris på dem - men mine kræfter er små, så jeg besvarer desværre kun i begrænset omfang. Bær over med mig!