tirsdag den 15. december 2020

Havregrynskugler med kaffe og ristet kokos...

*Vinke vinke* Hej, jeg hedder Malou, er 47 år - og det her er de første havregrynskugler, jeg nogensinde har lavet. Det var ikke noget man brugte, der hvor jeg kommer fra, så de har aldrig været en del af mit julesortiment - men nu skal de altså indlemmes. Den allerførste portion, er netop lavet, smagt og godkendt - og de kommer her:

Gyldne kugler, med godt med gods i - lavet af kvali råvarer. Opskriften er lånt her hos Signes Mad - for dem har jeg nemlig smagt, godt nok for år tilbage, men kan huske dem. De har fået et godt skud kaffe, som tager brodden af det søde. 

Vi behøver ikke tage snakken om SMØR versus margarine igen, vel? Margarine er et krigtidsprodukt, som burde sættes på en færge, med retning ud af den her verden. Spis SMØR. Spis godt SMØR. Jeg er kisteglad over, at ha' købt 5 ruller af det her SMØR, som bare har ligget klar i fryseren og ventet på julens komme. Det tiggede ligefrem om at blive til havregrynskugler, hvilket det naturligvis skulle ha' lov til. Husk, at intet færdigt resultat, bliver bedre end summen af delene.  

Og så til opskriften.

250 g SMØR
320 g finvalsede havregryn
250 g hvidt sukker
60   g god kakao
1 dl espresso

Lav først kaffen. Der går ca 3 kapsler espresso til 1 dl. Bland havregryn, sukker og kakao i en stor skål. Skær SMØR i grove tern og kom ved. Hæld den varme kaffe ned til resten og ælt 'dejen' sammen, så alt er jævnt fordelt. Jeg bruger et par latexhandsker, da jeg har lange negle og gerne vil give nogle af kuglerne væk. Hvis du vil gøre det nemt, for dig selv, så sæt skålen ned i køkkenvasken. Det er i hvert fald en god arbejdshøjde for mine arme arme. 

Det er en kraftig og potent masse - som er utrolig nem at forme til kugler. Og så skal de trilles....men i hvad? Sukker, krymmel, kokos eller blot kakao? Jeg har lidt en aversion med 'rå' kokosmel, som efter min mening, kun hører hjemme på flødeboller. Da jeg lavede de nemme chokoladetrøfler, trillede jeg en del af dem, i kokos - og fortrød det. Til gengæld er jeg vild med ristet kokos, som har en sprødere tekstur og laber smag - så jeg ristede 125 g kokos på en tør pande og lod det køle helt ned.

Er ikke til bittesmå ting, som forvinder i en mundfuld - men vil gerne ha' noget, der kan bides af. Så jeg valgte en slags mellemstørrelse og fik 54 stk ud af portionen. Efterhånden som de blev dækket af deres gyldne drys, kom de i et fad, foret med bagepapir. 

Fadet kom på køl i et par timer, til kuglerne var gennemkolde og nemme at pakke i bøtter. Halvdelen er gemt i køleskabet og den anden halvdel i fryseren (kæresten elsker iskolde ting) - lige klar til at hive frem og servere.

Godt så - havregrynskuglerne er vist kommet for at blive!

Hvis du har en særlig opskrift på de forjættede kugler - så del den endelig. Er nysgerrig på at se dem, der stikker ud fra det gængse. Har hørt rygter om både sprut og marcipan. Hit me! 

torsdag den 10. december 2020

Chokoladetrøfler af 2 ingredienser + pynt...

Selv om helbredet hænger i laser, armkræfterne er små og overskuddet ikke-eksisterende - havde jeg liiiiiige et par idéer at prøve af, i anledningen af den forestående højtid. Det var den ene Anne Med Brillerne, der trykkede på knappen, ved at sende mig et link, til de her sjove 'trøfler' kun på kondenseret mælk og kakao. Dem prøvede jeg at lave (se nedenfor hvordan det gik....eller rettere, ikke gik). Jeg gik straks i tænkeboks og lavede min egen version, med rigtig chokolade - og en smule krymmel, hvilket pressede ingredienslisten helt op på 3. Så her får du opskriften, på nogle virkelig nemme chokoladetrøfler - som oven i købet er veganske og kan spises af alle.

Det ligner jo til forveksling havregrynskugler, men lad dig endelig ikke narre... 

I stedet for alm kondenseret mælk, som godt kan ha' en lidt særpræget bismag, valgte jeg kondenseret kokoksmælk - som egentlig var indkøbt til mine is, mini-kiksekage (hvis chokolademasse, jeg har skævet til her) og karameller. Jeg har købt det her, men har også spottet det i Kvickly. Det smager himmelsk og så er det vegansk - hvilket er en ekstra bonus! 

Og så til "opskriften":

200 g kondenseret mælk (alm eller kokos)
150 g mørk chokolade

That's it! 

Den kondenserede mælk kommes i en dyb tallerken og tilsættes hakket chokolade (eller knapper). Blandingen zappes i mikroovnen, i intervaller ca 20-30 sekunder, til chokoladen er smeltet og blandingen kan røres til en blank emulsion. Jeg har tilføjet en smule vinterkrydderi, hvilket giver et lille pift - det kan droppes, erstattes af lidt andet krydderi, et par dråber pebermynteessens eller sprut. Ønskes en lidt fastere trøffel, kan man tilsætte 50 g chokolade ekstra.

Den færdige masse, kommes i en lille fladt fad, foret med plastikfilm - og sættes på køl, i 4-5 timer.

Når massen har sat sig helt, kan man ved hjælp af plastikfilmen, løfte den over på et skærebræt. Skær pladen ud, i passende stykker og tril dem kortvarigt, så de bliver klistrede og krymmelsultne i overfladen.

Tril dem straks i det ønskede krymmel. Jeg valgte alm kokos, ristet kokos (ristet på mellemvarm pande under omrøring), guldkrymmel og købt nøddekrokant (som jeg dog droppede igen). 

Så snart trøflerne har fået krymmelfrakke på, skal de retur på køl. Ja, det er desværre deres svage punkt - for de vil smelte på et konfektfad - og skal derfor helst nydes kolde. Kæresten har ligefrem gemt nogen i fryseren, hvilket heller ikke er spor tosset. 

Virkelig nem konfekt - som kan spises af alle. Har allerede en ny version i støbeskeen, for de får hurtigt ben at gå på.

Og dem der med kondenseret mælk og kakao?

Det blev edderhakme noget hejs, som jeg fik et mindre hysterisk anfald over. Delte dem straks på bloggens Facebookside og bad om andres historier, om forfejlede ting - hvilket er utrolig sjov og tankevækkende læsning. Skraldespanden råbte efter det - men i bedste Stop Spild Af Mad stil, har jeg gemt det - og tænker det kan spises til pandekager og sårn. Om det er fordi jeg har brugt kondenseret kokosmælk i stedet for alm, eller om kakaomængden er forkert, eller om de arme arme ikke har kunnet røre nok - det ved ingen.....endnu. For jeg giver ikke op, men prøver igen!

Til gengæld har jeg givet op, når det kommer til plejer til jul. Det er tosseår har ikke efterladt ret meget ork, til spas og knas. Så der bliver hverken bagt Madam Mangors vaniljekærlighed (S-K-A-N-D-A-L-E), peberkage (Piv!) eller lavet konfekt. Jeg køber mig til det jeg har lyst til at spise - og ser på dagsformen, om der skulle være et lille projekt, som er umuligt at lade ligge til næste år.

Æh, faktisk har jeg i skrivende stund, endnu en lille ny ting klar - som måske/måske ikke rammer bloggen inden jul. Skal lige igennem et par lag af accept af egne begrænsninger først (og de dumme arme), da det, til trods for den frydefulde smag, er noget så fælt at skue.

Apropos fæl at skue - så købte jeg den her rædselsfulde julekjole, for et par år siden, i en gruppe for brugt tøj......og glemte alt om den, indtil i sidste uge. Nu bor jeg i den!

Og nu vil jeg ud og guffe et par chokoladetrøfler i mig, til en kop mælke-te. Fortsat god dag.....

mandag den 14. september 2020

Vaflet halloumi med tahindressing, granatæble og valnødder...

Her får du opskriften på en laber salat - som involverer et vaffeljern. Har du ikke et sådant aggregat, kan en pande eller grill anvendes i stedet. Det handler om at få osten sprød og gylden - og det var derfor jeg fulgte min indskydelse, med at smide den i vaffeljernet. Og det virkede SÅ godt:  

De små gyldne ostevafler, toppet op på en bund af babyspinat, dryppet med tahindressing og drysset med ristede valnødder, granatæblekerner, persille og nigellafrø. En vegetarisk måltidssalat med saftighed, fylde og knas.

Nu skriver jeg godt nok halloumi, men det var nu en pande & grillost jeg brugte. Halloumi er en cypriotisk ost, lavet på en blanding af ko-, gede-, og fåremælk. Og den er tilsmagt med mynte. Den på billedet, er af ren komælk og uden mynte - som jeg foretrækker. 

Osten blev pakket ud, duppet tør med køkkenrulle, skåret i 6 skiver, duppet tør på alle skæreflader og vendt i en smule olivenolie. Og så var den klar til vaffeljernet. Mens det varmede op, rørte jeg tahindressingen sammen.

Kender du tahin? Det er en pasta lavet på blendede sesamfrø. Der er mange der kun kender det i hummus - og det er synd, for det kan virkelig noget. Jeg foretrækker den lyse tynde variant, som kan købes i div etniske butikker og helsekostforretninger. 

Den her dressing er virkelig god på grillede/bagte grøntsager, som dip til falafler eller bare til lidt brød. Og så er den nem:

Et lille fed hvidløg
Saften fra en citron
2 spsk olivenolie
2 spsk koldt vand
50 g lys tahin
Salt og peber

Riv hvidløget og bland med halvdelen af citronsaften. Tilsæt olie og vand - og pisk blandingen, til den emulgerer. Pisk derefter tahin i og smag til med mere citron, salt og peber. Jeg har her toppet med lidt olie, persille, granatæblekerner og nigellafrø.

Og så var vaffeljernet varmt. Det var blevet monteret det med de alm vaffleplader. Jeg lagde 3 stykker ost på række og lukkede jernet. Og så begyndte det at syde og boble - og osten smed en masse vand. Jeg åbnede jernet et par gange og sugede lidt af vandet med noget køkkenrulle. Da vandet var fordampet, begyndte der at ske ting og sager - og pludselig var osten helt som ønsket. De 3 første stykker kom på en lille tallerken, mens de sidste 3 vaflede. Vaffelpladerne så forfærdelige ud bagefter, men hip hurra for slip-let. De skulle blot i vand et par minutter, så var de lige til at fikse med en blød børste.

Jeg glædede mig meget til at smage - og lagde ud med at dyppe direkte i dressingen.

Oh la la.....sprød ost og smovs. 

De sidste 5 små gyldne ostevafler, blev lagt til rette på spinatsalaten, som blot er et par håndfulde babyspinat vendt i citronvinaigrette (1 spsk olivenolie, 1 spsk citronsaft, ½ tsk agavesirup, salt og peber). 

Jeg havde ristet lidt valnøddekerner, hakkede lidt persille og befriede granatæblet for nogle af sine juveler. Se lige her hvordan du håndterer et granatæble. 

Og så var det bare med at få salaten færdig, mens osten var lun. Tahindressingen kom i en lille flaske, så den var nemmere at dryppe ud over. 

Og så var der aftensmad. Nøj, hvor smager sprød ost godt - men det er meget salt og temmelig kraftig kost. 

Er vild med mad der både er smuk og velsmagende. Og den her salat. tager godt nok points i begge kategorier. Jeg spiste næsten det hele, men levnede 2 stykker ost - som jeg i bedste Stop Spild Af Mad stil, gemte til dagen efter og et andet projekt. 

Dagen efter lavede jeg både hummus og endnu en salat:

Først kogte jeg 2 dl risblanding (røde ris, basmati, rød quinoa og røde linser), som blev vendt i citronvinaigrette (beskrevet ovenfor). En stor squash blev skåret i tykke skriver, grillet og skåret i mindre bidder. Bønnerne blev dampet og snittet fint. Den gule peberfrugt blev snittet i strimler og cherrytomaterne skåret i halve. Osten blev skåret i små tern.

Hele herligheden på et fad. Tilbehøret var som sagt hummus, samt naan-brødene fra det øverste billede og en købt rotisseri-kylling. 

Og der skal meget mere ost i vafflejernet - og mange andre ting. For jeg har virkelig fået lyst til endnu en runde will it waffle? Glæder mig til at gakke lidt ud med det projekt. Hæng på, det bliver sjovt....

---------------------------------------------------------------------------------------------------------- 

Og så til det personlige. Hop fra her, hvis du ikke er til det.

Der er sket utrolig meget, siden jeg sidst har skrevet et indlæg her på bloggen. 2020 er i sandhed et rædselsår. Coronaen har tvunget mig, med mit dårlige helbred, til at skulle være ekstremt påpasselig - og meget isoleret. Det har jeg slet ikke kunne trives i. I forvejen var mine cirkler små - og mange af mine mennesker er selv i risikogruppen, eller har pårørende der er - så det blev pludselig nærmest umuligt at se nogen. 

Har virkelig været nede og vende, på alle måder. Har gemt mig og trådt vande bag kulisserne, for ikke at være 'for meget' for nogen. Appetitten har været alvorlig ramt og jeg har tabt over 10 kg, på den rigtig usunde måde. Men det er lykkedes mig at få vendt bøtten - og jeg kan nu spise igen, dog lidt selektivt. Det hjalp gevaldigt med sen sommerferie, incl tur til bla Samsø og en masse gode måltider (planlægger et indlæg, eller to, om sommerferien).

Men føj, hvor har jeg godt nok også været ramt på bloggerlysten og skaberglæden. Har ellers masser af materiale at skrive om, nye opskrifter fra skuffen og lækre billeder - men har modstand på at lægge noget op. For hvem nakker det så? Det chokerende omfattende billedtyveri har punkteret meget af min kreativitet. Jeg gider knapt lave klassiske retter længere, for billederne er for nemme at stjæle så. Så hellere skøre kreationer som vaflet ost - som man er sikker på, ingen andre har på menuen. 

Vi er en stor flok bloggere (over 50), der har fået vores billeder misbrugt til reklame på Facebook i årevis, af en stor supermarkedskoncern - og det var vi ved at gøre noget ved, med mig som primus motor, i foråret. Koncernen bad om en pause pga Corona, hvilket vi indvilgede i - og så er der ikke sket mere. Well, de forekellige butikker fortsætter med at lægge nye ulovlige bloggerbilleder på og underbetale for de krænkelser, de allerede er blevet konfronteret med (på trods af at de sendt et internt memo rundt med den korrekte pris). Jeg lader derfor langsomt op, til endnu en runde med dem - hvilket i første omgang, bliver et åbent brev til koncernen, hvor jeg redegører for hele forløbet siden 2017. Det er nemlig 3 år siden, vi kørte de første sager mod koncernen - som altså har kendt til problemet i årevis. Da jeg besluttede mig for at tage en for holdet, tilbage i foråret, havde jeg ikke selv et aktivt krav mod koncernen - men nu har jeg igen 3 sager. Vi kan tydeligvis ikke trænge direkte igennem til de her mennesker og få dem til at stoppe med at misbruge vores materiale, ulovligt på Facebook (hvilket tillige er et groft brud på Facebooks brugerbetingelser) - så nu må vi førsøge at få dem til at fatte alvoren, på anden vis. Så jeg vælger at lægge blog til og poste det åbne brev her, når det er skrevet færdigt. Det er med tungen lige i munden og injurielovgivningen finkæmmet for faldgrupper. For nu skal sandheden ud!

Men nu i dag, vil jeg hoppe på min lille el-scooter og få skaffet nogle råvarer til vaffeljernet. God solskinsdag, til dig der kom her forbi.

lørdag den 9. maj 2020

Rabarberkage med kokos...

Åh, hvor har jeg glædet mig til rabarber-sæsonen - og blev vildt glad, da jeg fik bragt et bundt, her den anden dag. Så var det store spørgsmål bare: kage eller crumble? Løsningen faldt jeg over i en af de mange madgrupper, jeg er med i på Facebook, hvor der pludselig dukkede den labreste svampede kage, med rabarber og kokos op. Opskriften stammer her fra Meyers - og her får du min version, som er uden raffineret sukker:

Det er en virkelig dejlig kage. Syrlige rabarber og sød kokos - det spiller bare. Vi har lige fået et stykke, mens den var lun - serveret a'la mode (med is).

Jeg havde heldigvis alle ingredienserne i hus, så den var lige til at gå til. Men for at tage hensyn til min kæreste, som ikke tåler sukker alt for godt, erstattede jeg rørsukkeret med Sukrin Gold. Det giver en lidt mere 'karamellet' smag. Brug bare det sukker, du føler for.

Jeg måtte dog i fryseren efter en rulle biodynamiske SMØR (har købt 5 ruller her og gemt på frost, til bla julesmåkagerne) og skar et stykke af på øjemål.

Woop woop, jeg ramte sørme nøjagtigt på grammet. Det er simpelthen den vildeste følelse, at ramme præcist i første hug. Min kæreste meddeler, at jeg råbte højt og triumferende. Ja ja, små glæder....

Og så til selve opskriften. Til ca 6 pers - springform 24 cm. 

300 g rabarber (renset vægt)
150 g blødt SMØR
225 g + 2 spsk Sukrin Gold (eller rørsukker)
½ tsk vaniljepulver (eller kornene fra ½ vaniljestang)
2 mellemstore æg
75 g kokosmel
110 g hvedemel
¾ tsk bagepulver
2 spsk mælk (ikke med på billedet)

Skær rabarberne i små stykker og vend dem med 2 spsk Sukrin Gold. Lad dem trække ca 15 min. Rør SMØR og Sukrin Gold cremet og tilsæt vanilje. Rør æggene i, et af gangen. Rør kokosmelet i. Sigt mel og bagepulver sammen - og vend det i dejen, sammen med mælken. Dræn væden fra rabarberne og vend dem i dejen. Spænd bagepapir fast i bunden på springformen, klip kanterne til og smør formen på indersiden. Fordel dejlen i formen og bag kagen ved 175°C (varmluft) i ca 45-50 minutter. Test med et træspyd, som skal komme rent op, om kagen er færdig. Lad den køle lidt i formen, inden ringen tages af. Ved servering, glides den over på et fad, ved hjælp af bagepapiret.

Den lune, nybagte, gyldne kage.

Jeg valgte at pudre toppen let med SukrinMelis. 

Og så var det bare med at få taget hul på kagen - og kalde til eftermiddagskaffe på altanen.

Dog ikke før, det lige har lagt en kugle økologisk vaniljeis på toppen. Kagen kan også serveres med flødeskum, cremefraiche eller skyr, rørt med lidt sødt og vanilje.

Eftermiddagskaffe på altanen i solskin - det fejlede ikke en pind. Min eneste anke var, at der næsten var for lyst til at fotografere. Kaffen var en iskaffe, af den koldbryggede slags (60 g malede kaffebønner til 1L kildevand. Træk 12-24 timer på køl og filtreres), sødet med en smule Sukrin Gold og tilsat en god slat Græsmælk. 

Iske ville grumme gerne slikke de sidste rester is i sig - men fik et bestemt NEJ. Han er en lille opportunistisk skiderrikkelse...

---------------------------------------------------------------------------------------------------------- 

Og så til det personlige. Hop fra her, hvis du ikke er til det.

Cirkus Corona fortsætter ufortrødent forestillingen. Mange kan heldigvis begynde at glæde sig, til at komme retur til job, skole og til samfundet i det hele taget. Det ser lidt anderledes ud for mig og resten af højrisikogruppen. 

Vi skal nemlig stadig passe meget på - og ikke udsætte os for unødig fare. Men nu er der da endelig lukket op for hjemmehjælpen igen, så nu kan jeg begynde at være hjemme hos mig selv igen. Det bliver naturligvis rart at komme hjem til alt mit nips, min egen seng og eget køkken - men det bliver altså også noget ensomt. For jeg skal fortsat praktisere en vis social distance. Jeg kan tillade mig at se et par enkelte veninder, udendørs, enten hos dem eller hos mig - men hverken min lejlighed og altan, tillader afstand nok. 

Så fra søndag d. 17/5, går kæresten og jeg tilbage til vores gamle skema, som overholder betingelserne dikteret af reglerne om gensidig forsørgelsespligt - som er 'man ikke må være mere sammen, end man ikke er sammen'. Det skulle egentlig ha' været fra nu på søndag, men der er et par mærkedage i den kommende uge (bla min fødselsdag d. 13) som vi lige skal ha' fejret først.

Jeg er på ingen måde tryg ved at handle alene. For jeg kan ikke kan gå ret langt eller bære ret meget, så jeg skal ha' el-scooteren med - og bede andre om hjælp, til at nå tingene på hylderne og nede i køledisken. Det er angstprovokerende at skulle bede fremmede om hjælp, som så skal alt for tæt på. Så enten skal jeg ha' de udvalgte varer bragt, eller ha' nogen jeg kender til at handle for mig. Det syntes jeg er vildt træls. Så jeg har valgt en helt anden løsning, og droppet at handle ind helt - og i stedet kastet mig ud i at bestille den her måltidskasse (til 4 dage), med levering hver mandag. Og så må jeg få det bedste ud af det der kommer - og selv hitte på og lave mine egne retter, når jeg er sammen med min kæreste. Det er vist den bedste plan, lige nu. Og den første kasses menu, ser meget lovende ud:

Screenshot fra menuen hos Den Grønne Asparges
Og nu vil jeg trykke på 'udgiv indlæg' - gå ud og lave aftensmad til kæresten og jeg. Menuen lyder på svinekoteletter a'la wienerschnitzel, med hele udtrækket.  

God dag, til dig der kom her forbi... 

tirsdag den 28. april 2020

Langtidsstegt asiatisk and med Five Spice...

Listen med ting jeg drømmer om at lave i køkkenet er meget lang, og der kommer hele tiden tilføjelser - og her i weekenden, fik jeg endelig ork nok, til at få lavet et af de mange ønskeprojekter: langtidsstegt Five Spice and. I mangel af armkræfter til at lave baoboller eller udrullede kinesiske pandekager, skulle den bruges i friske vietnamesiske ruller og til en nudelsalat.
Smørmør aromatisk and, masser af sprøde grøntsager og peanutbuttersauce med knald på. Vi fik rullerne fredag og salaten søndag - og en omgang take-out lørdag, så jeg kunne hvile armene, mellem de 2 store snittedage.

Men først skulle der lige langtidssteges en and. Lige efter jul, fandt jeg en Cherry Valley and til blot 30 kr, som jeg umuligt kunne lade ligge. Så den kom med hjem i min fryser, øremærket til dette projekt. Jeg modificerede den her opskrift på slow-roasted 5-spice duck, så den passede til det jeg havde, i størrelse og mængde. Det skulle f.eks bruges forårsløg, som jeg erstattede af lidt porre fra frost.

Det skal du bruge:

1 optøet and på 2400 g
1 porre i tykke ringe (eller 2-3 forårsløg)
6 fed hvidløg
4 skiver ingefær
4 stjerneanis
1 spsk urtesalt eller havsalt
1 spsk Five Spice

Five Spice er et kinesisk blandingskrydderi, som på trods af navnet, ikke altid kun indeholder 5 elementer. Det kan variere lidt, hvad der er i blandingen - men der er altid stjerneanis, som er 'hovedsmagen'. Min absolutte favorit er den her fra Mill & Morter, som består af: fennikelfrø, kanel, stjerneanis, allehånde, ingefær og nelliker. 

Anden renses indvendigt for blod- og organrester - og overfladen duppes tør. Den fyldes med porrer (eller forårsløg), hvidløg, ingefær og stjerneanis. Brystet ridses forsigtigt i rudemønster - vær opmærksom på, kun at skære i fedtlaget og ikke ned i kødet. Salt og Five Spice blandes, inden blandingen gnides på hele andens overflade.

Anden placeres i en stegeso, et fad med låg eller i en bradepande med folie over. Den sættes i en kold ovn, som skrues op på 125°C. Anden skal ha' 4 timer - men tag den ud efter 2 og 3 timer og hæld væden (stegesky + fedt) over i en skål.

Tag den færdige and ud og løft den over i et fad. Ovnen varmes op til 250°C - og anden gives derefter ca 10-15 minutter, til skindet er sprødt. 

Og så er der kinesisk Five Spice and for alle pengene. Jeg lod den køle lidt ned på køkkenbordet, før jeg pelsede halvdelen, til fredagens middag.

Det ene bryst, et lår, lidt ekstra kød fra skroget og alt det sprøde skind fra hele anden. 

Mens anden havde hygget sig i ovnen, havde jeg lavet peanutbuttersauce, 2 andre dips og snittet grønt - så alt var klart til de vietnamesiske forårsruller.

Jeg har allerede delt adskillige opskrifter på peanutbuttersauce igennem bloggens levetid - og den jeg lavede i fredags, var baseret på den her, dog uden eddike, paprika eller stødt koriander. Den var i stedet med løg, hvidløg, ingefær, peanutbutter, sriracha, ahornsirup, chipotle, vand, tamari (hvedefri soja) og masser af citronsaft.

Vi fik en lille skål peanutbuttersauce hver - og 2 andre dips til deling. Den sorte bestod af: sød soja, salt soja, revet hvidløg og sød chilisauce. Den røde bestod af: æblecidereddike, ahornsirup, revet hvidløg, revet ingefær, sød chilisauce og sriracha. Hamrende uautentisk - men drønlækkert. Der var desuden en skål med fintsnittet spidskål, en skål plukket frisk koriander og et fad grøntsager.

Rød og gul peber, agurk, sukkerærter, gulerod og forårsløg - det hele snittet i hånden, undtagen guleroden, som var høvlet med en julienneskræller. I midten, satte jeg en skål ristede sesamfrø.

Min kæreste havde aldrig fået friske ruller før, så jeg lagde ud med et lille rullekursus. Den stive rispandekage dyppes i lunkent vand, på begge sider og lægges på en tallerken. Rispandekagen bliver blød og føjelig lynhurtigt. En passende mængde fyld, lægges ved den kant, tættest på en selv - og man ruller derefter pandekagen, væk fra sig - og folder enderne ind halvvejs. Det fangede han lynhurtigt og var meget begejstret.

Og så var det bare at smove løs, til fadene var tomme og maverne fulde. 

Lørdag var som sagt hviledag for armene, hvor vi fik take-out. Søndag brugte jeg så de sidste rester af andekødet til denne nudelsalat:

Den bestod af en pakke King Soba nudler, lavet af brune ris, som jeg kogte og vendte med resten at den røde dip fra fredag. Jeg snittede samme mængde spidskål, som nudler - og tilføjede agurk, rød peber, sukkerærter, gulrod og forårsløg. Grøntsager og nudler, blev blandet sammen med det sidste plukkede andekød og drysset med sesam.

Det blev en kæmpe, lækker salat, med masser af smag og knas.

Salaten blev spist af store dybe tallerkener, og dryppet med peanutbuttersauce (som var blevet rørt op med mere soja og citronsaft) og lidt siracha - og med ekstra sesamfrø og frisk koriander på toppen. De sidste rester af salaten blev gemt til min frokost mandag.

Og så var der kun en sidste ting at gøre med anden, nemlig at smide skroget og de pillede ben i en gryde, sammen med stegeskyen fra stegesoen, lidt gulrod, et løg, lidt godt fra fryserens fondpose (fennikeltop og persillestilke) og et par liter vand. 

Gryden fik lov at simre sagte, natten over. Den færdige fond blev siet og kogt lidt ind, inden den røg i fryseren. Jeg planlægger at bruge den som base til en omgang ramen, på et tidspunkt. Men nu skal vi vist lige ha' en lille andepause. 

Men det er helt sikkert ikke sidste gang, jeg steger en hel and, på den her måde....


Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...