Opråb om ophavsret!...

Nu har jeg igen brug for at skrive noget om ophavsret og copyright på billeder - det sidste indlæg om emnet, skrev jeg i oktober 2015. 

Jeg ved det her kan være et provokerende indlæg for nogen, men det var vigtigt for mig at få luft for alle de her ting. Mit ønske er at det kan være med til at oplyse nogen om copyright, så der kan komme færre af den slags sager i fremtiden. Vi er faktisk nogen der gerne vil ha' vores materiale i fred - og kun liggende på vores egen blog.

Det sidste års tid har jeg haft en håndfuld sager kørende hos Not-Allowed, som ikke rigtig ville løse sig. Enten ville overtræderen ikke anerkende kravet om kompensation og svarede med 'vi har ikke gjort noget forkert', 'der er ikke vandmærke på, så må man frit bruge det' eller 'det billede er ikke så meget værd' - hvis de overhovedet svarede. Nogle har dog valgt at fjerne billederne – men forstår ikke at sagen ikke slutter der. 

Frisk fra indbakken. Nå, så det 'føler' I ikke? Sorry, loven forholder sig til fakta og ikke følelser. 

Det betyder at der nu ligger 7 sager, som inden for de næste par uger ender i 7 stævninger. Jeg skal selv betale retsafgiften på 500 kr pr sag – men dem får jeg retur ved et forlig eller hvis...well, NÅR jeg vinder sagen. Not-Allowed tager nemlig kun sager, som de er overbevist om at kunne vinde. For hvad overtræderne ikke rigtig kan forstå, så har jeg loven på min side – og den er klokkeklart formuleret.  Man må IKKE bruge andres billeder uden tilladelse, det er et brud på fotografens (i det her tilfælde min) copyright. Du kan læse bekendtgørelse af lov om ophavsret lige her.

Når jeg finder et af mine billeder, brugt i en kommerciel sammenhæng (andre bloggere, instagrammere og privatpersoner får blot besked på at slette billederne), så forfølger jeg sagen – og sender den videre til Not-Allowed, som så sender en regning på mine vegne. Når ens billede bliver misbrugt kommercielt har man nemlig krav på kompensation.

Frisk fra indbakken. Billedet dalede sikkert ned fra himlen som det skete med Dannebrog i Estland i 1219. Nå, så der er ok - når I nu ikke lige selv havde et billede med det motiv den dag?!? 

En ting er at mine billeder bliver brugt uden min tilladelse, men der er meget mere i det end det. For det første, så gør det mig vred og ked af det at mit arbejde bliver stjålet og misbrugt. Jeg har lagt mit hjerteblod i alt materialet på den her blog. Jeg kan ikke bestride et arbejde pga sygdom, men jeg kan lige nøjagtig magte at holde liv i den her blog – eller også er det den der holder liv i mig. Bloggen er lige blevet 8 år – og det er blevet til 1758 indlæg med utallige billeder. Det er måltider jeg selv har lavet, købt, fotograferet og spist. Jeg har skrevet opskrifterne, handlet ind til dem, lavet dem, anrettet dem, stylet dem, fotograferet dem og efterbehandlet billederne (alt sammen med hvilepauser imellem) – så det er ikke kun at trykke på en knap at lave et godt billede.

Jeg ved fra flere af mine bloggerkollegaer, som f.eks Valdemarsro (som har fået over 200 billeder misbrugt), Foodfanatic og Maden i mit liv, at 'billedtyveri' er et omfattende problem. Valdemarsro har endda været hele vejen igennem en retsag, og vundet, sammen med Not-Allowed – og den sag skaber nu præcedens for de fremtidige sager for os bloggere. Det gælder både vores rettigheder og prissætningen af overtrædelserne.

En af de overtrædere, som jeg har en ret stor sag kørende med, kontaktede mig direkte og anklagede Morten for at 'samle tropperne' mod ham. Det var meget tæt på kunne ende i en injuriesag - for det er virkelig en grov beskyldning at komme med. Not-Allowed tager imod sager - men opsøger dem ikke selv. Men madbloggere taler sammen om den slags. Vi er efterhånden ret gode til at spotte hinandens billeder - og så står vi sammen!  

Ud over de 7 sager, der nu ryger i retten, har jeg haft en del andre sager med min bøfsandwich, som fik mig til at skrive det her første indlæg om ophavsret. I sidste weekend satte jeg mig så godt tilrette foran min computer og begyndte at kigge efter om mine billeder også blev brugt andre steder. 

Er du så færdig? Det var grotesk så mange af mine billeder der ligger derude. I løbet af weekenden kunne jeg sende ikke mindre end 25 nye sager til Not-Allowed….femogtyve….jeg fattes ord!

Mine billeder bliver brugt i stor stil på restauranters hjemmesider og menukort, på kroer og forsamlingshuses hjemmesider, man kan bestille mine retter hos diverse cateringfirmaer, købe mit smørrebrød hos flere smørrebrødsforretninger, man kan stemme på mit billede og deltage i en konkurrence hos en multinational fødevarevirksomhed, man kan møde op og spise min mad til særlige arrangementer (på cafeer, på restauranter, i klubber -og sågar i en sognegård?!?), man kan se mine grøntsager i flere webshops og flere landsdækkende medier – og man kan finde mine retter på flere kommuners hjemmesider, på div facebooksider og Instagram. Alt sammen mine originale billeder, brugt uden min tilladelse - til at reklamere for andres mad. Nogle har endda været så grotesk uforskammede at sætte deres egne vandmærker på.

Hvordan pokker kan man tillade sig at vise mad frem til køb/bestilling som man ikke selv har lavet? Det er jo LØGN. Falsk markedsføring, svindel og humbug!  

Det virker af og til som om overtræderne spekulere i overtrædelserne - så det er billigere for dem at betale for de overtrædelser der bliver opdaget, end at skaffe alt materialet lovligt til fuld pris først. 

Ender de her stykker smørrebrød mon på et menukort?

Ikke alene skader det min SEO, da billederne nu ikke længere rangeres som ’unikke’ af Google – mange var også lagt på Facebook og Instagram, hvilket betyder at overtræderen har overgivet brugsretten af mine billeder til begge platforme. Det er en svinestreg uden lige – og det er et brud på både Facebook og Instagrams regler. Når man opretter en konto, klikker man nemlig ja til kun at lægge materiale op som man selv har ophavsretten til. Nu må Facebook bruge mine billeder som de lyster – fordi en anden har givet dem lov. Er det fair? NEJ!

Mine principper byder mig at følge ALLE kommercielle overtrædelser til dørs. Og det giver desværre nogle knubs. Voksne menneske der bliver konfronteret med at ha’ gjort noget forkert, langer åbenbart ud. Og jeg skal love for at der bliver langet ud...

Det gør mig rigtig ked af det at mange af overtræderne kalder mig en opportunist, golddigger og grisk. Det er dem der har stjålet fra mig – og det er både min kreativitet, min tid og mine kreationer de har lukreret på. Det er jo det der er hele humlen – de har brugt mit materiale til at tjene penge til dem selv på. Det er på ingen måde ok. 

En af de grimme tilbagemeldinger, der virkelig ramte mig, kom fra en kok – som nægtede at fjerne mit billede fra hans restaurants hjemmeside. Han skrev at det var pissenemt at lave alle de klassiske retter og smække dem på en blog – og så bare læne sig tilbage og håbe på nogen nakkede billederne, så man kunne kræve udbetaling ved kasse 1. WTF???

Avocadoer er SÅ moderne - ender den her kreation måske på din lokale cafe's hjemmeside?

Jeg laver det jeg har lyst til at spise, har mod på at prøve af og som jeg syntes er spændende. Tanken om at lave særlige retter for at tækkes en bestemt slags læsere og 'billedtyve' er grotesk. Hvis det var hensigten havde jeg nok lavet den bøfsandwich for mange år siden - og ikke blogget i 5 år før jeg postede den første omgang ’boller i karry’. Bloggen har ikke engang en flæskestegssandwich (som ellers er en af 'billedtyvenes' favoritter). 

Aj, det bliver da ikke mere populært end bacon. Måske ender billedet her som blikfang i en webshop der handler med kød? Fun fact: jeg kører faktisk lige nu en sag mod en webshop der handler med kød, som har brugt et af mine billeder med bacon, dog ikke dette.

De store firmaer og medier fjerner straks billederne, undskylder og betaler det fulde krævede beløb – for de har haft masser af den slags sager og ved jo at der ikke er noget at gøre. En del mindre firmaer henvender sig og forhandler sig frem til et forlig (hvilket er den bedste løsning for alle parter). Dem er der 2 kategorier af. Den første er oprigtigt kede af det, fjerner straks billederne, undskylder og forhandler venligt, sagligt og respektfuldt. Og så er der den anden kategori. Ih, guder altså. Her er der en helt anden attitude. Her påberåbes gerne alle 10 ’gode’ grunde til overtrædelsen, en nødtvungen halvhjertet undskyldning og en generel ’kan den sag ikke bare droppes’ holdning. Enten er deres udspil til forlig latterligt lavt eller de forsøger at nedgøre billedets motiv – og/eller mig som person.

Frisk fra indbakken. Billedet var redigeret (ændring af et værk takseres 100% oveni kompensationen for brud på copyrighten) og brugt 2 steder på en større sjællandsk kommunes hjemmeside. Deres forslag til forlig var 10% af den krævede kompensation. Det blev et 'nej tak' herfra!  

I går blev jeg ringet op af en mand 'der godt lige ville tale med mig' og ønskede at forhandle et forlig i telefonen – og jeg blev noget overrumplet af hans tone og ordbrug. Det viste sig at hans kones firma havde lavet hjemmesiden for det cateringfirma, som havde brugt et af mine billeder, hele 3 steder - og ejeren af cateringfirmaet havde straks sendt regningen videre. Jeg bad ham flere gange rette henvendelse til Not-Allowed ved at svare på den mail han havde modtaget. Det faldt ham for brystet og hans afsluttende ord var: ”så skal det være på den hårde måde”. (Note to self: sig fremover ved personlige opringning ang sager om ophavsret: "Jeg må bede dig rette kontakt til Morten Kristensen fra Not-Allowed, ved at svare på den mail du har modtaget fra ham" - og læg røret på). Ham her henvendte sig efterfølgende til Not-Allowed og var ret så uhøflig - og foreslog et forlig på 10% af det krævede, hvilket jeg naturligvis straks afslog. Jeg tror ikke der kan findes en tålelig løsning, så den sag ender nok også med en stævning. Hmm, et firma der lever af at lave hjemmesider - og ikke kender loven om ophavsret. Something smells fishy... 

Den her lugtede til gengæld ikke fishy - men friskt af hav. En kødfuld Limfjordsøsters med brokkolistængler og urter, som jeg indtog på Noma sidst i januar. Måske ender billedet her i et webmagasin?

Og så er der dem som fjerner billederne, men ikke kontakter os for at indgå forlig – og dem som hverken fjerner billederne eller reagerer på gentagne henvendelser. Begge dele resulterer i en stævning.

Der er også sager, som er direkte underlige. Og en smule overnaturlige.

Fra arkivet. Nøj, jeg har åbenbart magiske fingre - og evnen til at se billeder der ikke engang er lagt online. Wow. En tryllekunstner afslører normalt ikke sine tricks - men lige det her vil jeg gerne dele med hele verden. Du skal bruge: en pakke stegemargarine, en elefantfod og en svensknøgle...nej, det er gas. Det kræver blot et tastatur og en browser.  Ser du - Chrome har sådan en indbygget søgefunktion. Når man højreklikker på et af sine billeder og vælger 'Søg efter billeder på Google' - så dukker der de versioner op af billedet der findes på nettet. Og her poppede mit billede så op, hvilket jeg dokumenterede med et screenshot. Som du kan se, blev min bevisførelse stemplet som 'alternative fakta' - og det endda længe før Donald Trumps rådgiver Kellyanne Conway opfandt begrebet. Billedet forsvandt på mystisk vis fra nettet, meget kort tid efter mailen med screenshot og link til overtrædelsen blev sendt. *Puf* som ved magi...

Som før nævnt så er den her blog en rigtig vigtig bestanddel af mit liv. Jeg har gjort den til mit ’job’. Og som pensionist må jeg jo godt tjene nogle penge ved siden af - for på den måde at kunne få det hele til at løbe rundt. Det gør jeg bla ved at sælge opskrifter, billeder og sponsorerede indlæg – samt at ha’ reklamer på bloggen. Jeg har forregistreret mig for det beløb jeg gennemsnitligt tjener på et år, så jeg ikke løbende skal gemme penge til skat, men kan bruge dem eller spare dem op. Uden den ekstra indtjening ville det være meget svært at overleve. Så ja, jeg lever af at blogge...

Men nu ser det pludselig anderledes ud. For nu kommer der lidt flere penge i kassen i en periode - men dog ikke over grænsen for hvad jeg må ha' af skattepligtig indkomst ved siden af pensionen. Det er en trist måde at tjene penge på, det må jeg indrømme. Jeg ville meget hellere sælge noget jeg havde lavet og var stolt af – end kompenseres for noget andre har 'stjålet' fra mig. Jeg har talt med SKAT og fået styr på beskatningen – og talt med Udbetaling Danmark i forhold til min pension – og dem begge om muligheden for nye anonyme anmeldelser. Det gælder om at ha’ helt rene linjer, så der ikke kan sættes en finger på noget som helst. For der er stadig folk der tror jeg snyder og bedrager – eller som bare vil chikanere mig. Det er spild af både min, SKATs og Kommunens Kontrolgruppes tid….hmm, eller har Udbetaling Danmark også overtaget den tjans? Nå, men hvor om alting er – så har jeg et fint regnskab og en konto til at gemme penge til SKAT (det skattepligtige vederlag skal opgives som b-indkomst inden udgangen på indeværende skatteår) – og gemme penge til Not-Allowed, som tager 35% af de udbetalte beløb. Og det er virkelig hver en krone værd at lade en anden tage sig af papirarbejdet – og den direkte kontakt med overtræderne. 

En anden ’sjov’ ting er at overtrædernes sympatisører kommer ud af busken når de hører om sagerne – og det medfører f.eks ’venlige’ mails, uforskammede kommentarer på bloggens Facebookside og kommentarer som den her på bloggen:

Kommentaren er lagt på et 6 år gammelt indlæg, der indeholder et billede, som der lige nu køres 2 rettighedesager med. Orv, der blev jeg lige sat på plads….eller noget….

Bliver dine billeder brugt/misbrugt i kommerciel sammenhæng, så skriv til Morten Kristensen på info@not-allowed.dk – medsend dokumentation i form at et screenshot (adressefeltet skal være synligt), link til overtrædelsen og link til din original. 

"Tag dine egne billeder, eller betal for andres"

Ender mine hjemmelavede ramen måske på menukortet hos den der lille asiatiske biks på hjørnet?

De tider er forbi, hvor man kan påberåbe sig uvidenhed om ophavsret. Google gør dig endda opmærksom på at 'billedet kan være beskyttet af ophavsretsloven' (der findes nemlig også billeder, som man gerne må bruge) og du kan altid se hvor billederne stammer fra. Her på bloggen, er der i højre side en boks der informerer om min copyright. Den burde ikke være nødvendig, da mit materiale automatisk er omfatte loven om ophavsret. Men jeg syntes det er god stil at oplyse om den - og det er tydeligvis nødvendigt. 

Se, grønt på hvidt - nix pille!

Hvis du vil tilkendegive din mening i kommentarfeltet – så husk lige god takt og tone. 

Med venlig hilsen
Malou

Opdateret d. 26/2:

Det vælter ind med mails og private beskeder, fra folk der vil vide hvad der er for steder der har brugt mine billeder, så de kan undgå at støtte dem. Men det oplyser jeg altså ikke, af den simple grund at de har misbrugt noget af mit - og det er derfor en sag mellem dem og jeg (well, og så selvfølgelig Not-Allowed). Da jeg selv er faguddannet gastronom, er de jo en slags kollegaer. Og det at de er nogle fæhoveder, der ikke respekterer min ophavsret, siger jo ikke noget om deres evner til at lave mad (bare ikke den på billederne). På de sociale medier kan den slags sager hurtigt udløse en regulær shitstorm - og jeg er ikke ude på at ødelægge nogens forretning eller omsætning. Jeg vil bare ha' oprejsning + kompensation for det misbrug jeg har været udsat for og den tort jeg har lidt. Og takket været Not-Allowed får jeg nu hjælp til at få det. 

Bøf, bearnaise og bacon-toast...

*Vinke vinke* Kan du huske mig? Den ene dag har taget den anden og helbredet har hængt i laser, så der har ikke været det store overskud til hverken at lave mad eller at blogge om det - og så har jeg holdt 'killingebarsel' (læs mere om det nederst i indlægget). Men NU ser det ud til at batterierne er ladet lidt op, så det vil jeg straks benytte mig af. I sidste weekend besluttede jeg mig for at forkæle mig selv og købte ind til det her:

Rib-eye med sveller, bearnaise og alibigrønt - og rødvin til. Bloggen fyldte nemlig 8 år sidst i januar - og det glemte jeg helt at fejre. Det måtte der gøres noget ved...

Jeg gik forsigtig hen til stedets jockey - og bad om noget med lidt mindre rock i....æh...jeg mener jeg gik ned til slagteren og bad ham skære 2 moppedrenge til mig. Gider ikke tynde bøffer!

De arme arme kan på ingen måde piske en bearnaise - eller løfte et blenderglas, så den kan laves på den vis. Jeg havde fået et tip om at der nu var kommet en ny færdig økologisk bearnaise på markedet - og den var jeg nødt til at opstøve. Jeg blev først lidt æv, da jeg så at det var Jensens Køkken der stod bag - for de har godt nok forpestet (og undergravet) danskernes evne til at lave ordentlig sauce med deres afskyelige produkter. Nå, men økologien og nysgerrigheden vandt - og jeg hev sådan en bøtte med hjem fra Føtex. 

Saucen indeholder (og hold nu fast!): rapsolie, vand, æggeblomme, eddike, salt, vineddike, estragon, sirup, soja, krydderier, sukker, tamarin, solbærkoncentrat, appelsin, hvidløg, løg og naturlig smøraroma. Flere af ingredienserne fik mig til at tænke WTF - men jeg besluttede mig for at give den en chance.

Det blev også til økologiske sveller og bønner fra frost - og en flaske australsk shiraz.

Her hvor helbredet har drillet, har jeg haft god glæde af frostgrønt - for ellers bliver det nemt til for mange hurtige kulhydrater og alt for få kostfibre. Jeg har f.eks både gule og grønne bønner på lager. Dem tøede jeg op, blandede med noget syltet rød peber og kom en marinade af olivenolie, æblecidereddike og fuldkornssennep i. Og vupti: alibigrønt.

Jeg stegte begge bøffer - men spiste kun den ene. 

Og bearnaisen? Den var faktisk hæderlig - dog gav jeg den lidt mere salt og et skud af min hjemmelavede estragoneddike. Og ja, det er en jeg godt kunne finde på at købe igen.

Dagen efter gad jeg simpelthen ikke lave det helt store. Men da jeg er blevet ret glad for grillede toast, lavet af rugbrød, besluttede jeg mig for at lave dem i en de luxe udgave. 

Der skulle bruges 4 ting: rugbrød, min hjemmelavede bacon-chutney, bøf og ost. 

Den ene skive brød blev smurt med et tyndt lag bacon-chutney og der kom 1½ skive ost på den anden. Der blev lagt skiver af bøf imellem - og så fik de grove toasts en tur i min OptiGrill.

Oh...my....det var de bedste rugbrødstoasts ever! 

----------------------------------------------------------------------------------------------------------

Der er godt nok sket meget siden jeg sidst skrev her på bloggen. Som før nævnt, er Klidmoster.dk fyldt 8 år - og det er blevet til 1757 indlæg og hele 9.195.756 sidevisninger. Det er vildt!

Og så til noget lidt sørgeligt.

Myren (den grå) fik akut nyresvigt midt i januar og måtte aflives. Hun var den sidste af 'de gamle katte' - så nu er alle de her 3 døde og borte. Trixie Belle (som døde 17 år gammel, i april sidste år) og Iske (som døde 13 år gammel, året før i maj) og Myren (som kun blev 11 år) var jo Max og mine 'børn'. Det er virkelig hårdt at hele vores lille pelsede familie nu er væk. Det er virkelig enden på en æra. 

Men jeg har jo stadig Iskelil (som bliver 2 år lige om snart) - og hun er på de 2 år gået fra at være en del af en flok på 3, til nu at være alene. Det var der kun et at gøre ved. Så da jeg havde sagt et tårevædet farvel til Myren ude på dyrehospitalet, tog jeg direkte ud på en gård lidt uden for byen og hentede en kattekilling - så både Iskelil og jeg straks kunne få selskab.

Mød lille Fonzie. 16 ugers larm og ballade, som er sååååå sød når han sover. Havde fuldkommen glemt hvor meget knald der kan være på en kattekilling.

Men han er dælme en dejlig og hengiven lille sag.

Han holder virkelig øje med hvad jeg laver - og slow blinker igen.

Iskelil hvæsede og spruttede af ham de første par dage - og så tøede hun op. Så nu leger de sammen.

Og slapper af sammen.

Sammen sammen.

Han er meget nærværende og med hele tiden. En lille opportunist med hang til godbidder.

Og både ham og Iskelil er med i køkkenet. Det er simpelthen så dejligt at ha' køkkenkatte igen.

I sidste uge var de begge et smut på dyrehospitalet og blive tjekket i hoved og r**. Fonzie blev desuden kastereret og øremærket. Desværre viste Iskelils blodprøve at hun har problemer med nyrene. Så hun skal nu ha' noget medicin hver dag og på specialdiæt. Det er bøvlet og stresser lidt, for de må endelig ikke spise af hinandens mad. Så de skal retur til den dyre læge i næste måned og ha' indsat en chip - så de kan få madskåle der kun åbner for den rigtige kat. På den måde kan Fonzie kun få killingemad og Iskelil sin nyrediæt. Godt jeg har sat penge af i budgettet til den slags. 

Og nu vil jeg forsøge at bage en tærte, som jeg kan leve af i et par dage. God dag til alle der kommer her forbi....