torsdag den 28. juli 2016

Ostefrokost med 3 moderne ostemadder...

Da jeg sendte mine nordiske 'nachos' med pickles og krydderurter ind til opskriftskonkurrencen for bloggere her hos Ost & Ko, var det i kategorien for rester. Jeg skævede skeptisk til den anden kategori 'ost – i nye klæder' - som gik ud på at give ostemaden et moderne pift. Da det jo kun er for nyligt at jeg rigtig er kommet i gang med at spise ost (og det helst i varm mad), er ostemadder aldrig noget jeg har gjort så meget i. Aha, men det måtte jo så være en god udfordring at stille sig selv! Jeg opdagede pludselig at fristen for deltagelse er blevet rykket frem til d. 1/8 - og det så jeg straks som en oplagt mulighed for at prøve mig selv af, til frokost i forgårs:

Jeg kastede mig ud i at kreere en lille ostefrokost med 3 'retter' i form af ostemadder: først en moderne twistet sommersalat på rygeost, dernæst aromatisk hvidskimmel med syltede radiser - og til sidst røget cheddar med løgmarmelade og ristede nødder.

Til de 3 ostemadder er der brugt 4 forskellige oste. De 2 fra Arla Unika: Krondild og Havgus (lagret 3½ år). Jeg havde fundet den røgede cheddar på ostehylden i Inco og rygeosten var fra ugens måltidskasse

Først skulle radiserne syltes og der skulle fremstilles en pesto. 

Syltede radiser:

Et bundt små radiser 
1 dl eddike
1 dl vand
1 dl sukker
2 tsk salt
½ tsk brune sennepsfrø
½ tsk gule sennepsfrø

Radiserne renses grundigt (gem bladene) og skæres igennem. En kogelage laves af eddike (jeg brugte en eddike der havde trukket med krondild), vand, sukker og salt, samt sennepsfrø. Kom radiserne i et rengjort, skoldet glas og hæld kogelagen over. Lad glasset stå ca 1 time ved stuetemperatur og sæt det derefter på køl. Radiserne er klar efter et par timers trækketid.

Pesto:

Bladene fra 1 bundt radiser
4 spsk revet hård ost
Saften fra ½ citron
½ dl olivenolie
Et drys salt

Blend bladene fra radiserne, revet ost, citronsaft, olivenolie og lidt salt. En passende mængde røres op i 50 g rygeost. 

Det giver en smuk grøn 'sommersalat' med radiser, i en lidt anden form end normalt. Jeg droppede at komme hvidløg i, og lod i stedet bladenes lidt skarpe smag stå for sig selv. Jeg er vild med idéen med at bruge bladene, som jeg er stødt på lige her, det er nemlig god Stop Spild Af Mad stil at man kan bruge hele planten. 

Det er lidt en udfordring med brødet til en ostemad. Jeg syntes nemt det bliver for blødt-i-blødt. Her har jeg valgt knækbrød, bagt med surdej. Det giver både smag og tekstur.

Den første mad er med den grønne 'sommersalat'. Fordel ostecremen på brødet, pynt med tomater og purløg. Jeg er en uforbederlig pynte-Sisse, så jeg brugte en sprøjtepose med stjernetyl.

Den næste ostemad var med Krondild. Jeg valgte ikke at komme noget smørelse på brødet, da det er en temmelig fed og cremet ost. 3 tynde skiver, skåret fra midten af osten, blev lagt på - og der blev toppet med syltede afdryppede radiser og en smule bronzefennikel.

Frokostens 'dessert' blev den lækre røgede cheddar, toppet med lidt af den her løgmarmelade og en blanding af ristede mandler, peanuts og cashews. 

Jeg syntes en skive ost på brød ser fladt og kedeligt ud, så jeg legede lidt med 2 skiver og flettede dem.

Det ser både godt ud - og man får mere ost i spil.

Og så var der frokost:

3 labre ostemadder. 

Ostefrokosten blev indtaget på altanen - med et glas køligt australsk chardonnay til (det er jo ferie). Og jeg må med stolthed sige at jeg spiste op. Og sådan gik det til, at jeg på en dag, spiste flere ostemadder end jeg havde indtaget i hele mit liv tilsammen. 

Lidt om valget af ostene. Den ekstra lagrede Havgus er valgt til pestoen, da den har en herlig nøddeagtig smag. Af samme grund har jeg helt droppet at putte nødder eller andre kerner i. Rygeost er et must i sommersalat, og bidrager med både fylde og røg. Krondild er valgt af ren nysgerrighed, da jeg aldrig har smagt den før, men nu har fået interesse for hvidskimmeloste. Fed, cremet og med smag af krondild og så toppet med sprøde, syrlige radiser - det er en rigtig dansk sommerostemad. Den røgede cheddar er udvalgt som 'dessert', udfra devisen at den skulle kunne sættes til noget sødt, uden det blev for meget. 

Hvilken af de 3 er din favorit?




onsdag den 27. juli 2016

Sdr. Bjert Kro - en omvej værd...

I sidste weekend besøgte jeg et, for mig, helt nyt sted: Sdr. Bjert Kro - som for nyligt har fået en anbefaling i White Guide. Jeg var på mini-ferie hos min gastronomiske legekammerat Johan - og han havde foreslået at vi spiste på kroen om fredagen, dagen inden hans tex-mex ekstravaganza. Jeg var ikke spor svær at overtale, for jeg havde hørt lutter gode ting om stedet og de unge nye forpagtere. Det er nemlig et af landets unge nye kokketalenter, Rasmus Vemmelund og hans kæreste Svenja Schiessl (begge med en fortid på Schackenborg Slotskro), som har kastet sig ind i kampen med at drive kro i den lille charmerende flække - med både opdateret kromad i krostuen 'Kaffen' og gourmetmiddag i restauranten. 

Den nyrestaurerede kro ligger ca 10 km uden for Kolding og der er offentlig transport til døren. Vi flottede os dog og tog en taxa fra Kolding midtby (350 kr samlet t/r).

Vi ankom kl 18, som aftens første gæster - og fik anvist bord ved vinduet. Den charmerende restaurant, med blotlagte spær, var indbydende og hyggelig.

Vi blev præcenteret for månedens menu (1000 kr pr mand for 5 retter, vin, vand, kaffe og sødt) som vi allerede havde kigget på hjemmefra. Da den bød på kammusling (som jeg er voldsomt allergisk overfor), havde Johan allerede oplyst det da han reserverede bordet. Selv om stedet blot beder om at man informerer tjeneren ved bestilling, syntes jeg det er god stil hvis de allerede ved det inden ankomst.

Menuen dikterede først 'hjemmebrygget birkeøl og snacks fra eget terroir' - men vi foretrak at glas bobler i stedet. Det blev til en særdeles liflig og forfriskende spansk Cava (fik desværre ikke noteret hvilken) - fremstillet på Champagne-metoden. Og så var ballet ligesom skudt i gang...

De medfølgende snacks bestod af en creme af frisk gedeost, toppet med sukkerærter, små spæde radiser og ditto rødbeder med blade - drysset med revet tørret gris. Der fulgte lidt røgede hasselnødder med. Lækkert, friskt og appetitvækkende. Fræk detalje med grisen, som gav et diskret skud umami. En virkelig lovende start!

Dernæst kom den farlige brød-fælde på bordet (farlig, fordi brød fylder godt til i maven - ikke noget moderne gluten-angst her). Det var nybagt surdejsbrød, der duftede som en drøm og havde den mest fortryllende sej-sprøde skorpe og labre svampede krumme. Med brødet fulgte pisket SMØR....som var helt umuligt at lade være.

Første ret 'saltet kammusling og pocheret pighvar' var en utrolig smuk lille ret. Du kan se Johans tallerken lige her. En lille fin terrine med de to slags fisk, letsyltede papirtynde strimler af broccolistok, små dampede broccolibuketter, en broken gel på havtorn og en hummeremulsion. 

Hos mig blev retten erstattet af røget laks, med samme tilbehør - dog var det en emulsion af avocado i stedet for hummer. Det var en perfekt anretning for mig, for jeg elsker god røget laks. I glasset var der en økologisk italiensk Chardonnay Bio Vino fra Cielo e Terra. Frisk og sprød, med noter at citrus og grønne æbler.

Næste ret var 'havtaskekæber og kantareller'. En perfekt tilberedt havtaskekæbe med syltede løg, kantareller i flere afskygninger og rød skovsyre - overhældt med en kraftig consomme. Virkelig gennemtænkt, veleksekveret og utrolig velsmagende lille ret. I glasset en 2014 Riesling Lieu Dit Herrenweg, Domaine Saint-Remy fra Alsace. Mineralsk i udtrykket med noter af hvid fersken. Elegant pairing. 

Tredie ret 'majs og sommertrøffel' var en pudsig lille sag. En majscreme med brændte majskerner og sprøde tern af god bacon, dækket af majssilke og et generøst lag fintrevet sommertrøffel. Sødt, salt, røget, letbittert og spøjst - på den gode måde! I glasset blev vi i Domaine Saint-Remy, i form af en ikke alt for kraftig 2015 Pinot Noir Rosenberg. Godt med frugt, en smule peber og et let snert af viol. 

Og så var det blevet tid til hovedretten. 

En forventningsfuld og meget glad Johan der selv får sine billeder i kassen.

'Kalveskank fra Solkær Enge' dækkede over det mest utrolig møre kød i kraftig glace, med tyttebær, krydderurter og en brændt gulerod, skødesløst placeret på toppen. Det smeltede på tungen. Selv om portionen var ret gavmild og sulten ved at være stillet, forsvandt hver en bid og dråbe sauce - ved hjælp af de sidste endeskorper fra brødfælden. I glasset til, var der en god kraftig spansk bulderbasse: 2012 Bodegas Peñalba López Ribera del Duero Los Cantos Finca Torremilanos på ren Tempranillo. Masser af bløde tanniner med noter af blomme og sort peber - med en smule laurbærblad i næsen. Lige en vin for mig, som elsker marmelade på flaske!

Desværre var restauranten den aften særdeles velbesøgt af en sværm bananfluer. De har vist et særdeles fordelagtigt år. Jeg levnede de sidste mundfulde af mit glas, da et par eller 5 af de små bæster havde valgt at drukne sig (men sikke en skøn død, hva?) i de dejlige dråber. Vores yderst kompetente tjener bemærkede det kollektive selvmord - og trakterede os straks med friske glas og et nyt glas vin. Virkelig god stil!

Vi fik en rum tid til at nyde det nye gode glas vin, inden desserten meldte sin ankomst.

Foran os blev nu sat 'sukkerærter og syrlige bær fra haven' - i form at friske bær (hvide og røde ribs, solbær og umodne stikkelsbær) i bunden, en irgrøn is på sukkerærter og flager af marengs med jordbær. Lad mig være helt hudløst ærlig: jeg forstod den ikke og den smagte mig simpelthen ikke på nogen måde. 

Men smukke farver, bestemt.
Bærrene var virkelig bitre og sure, på grænsen til at være ubehagelige - og isen meget 'grøn' i smagen. Med andet tilbehør (jeg tænker hvid chokolade og noget citrus), kunne isen sikkert ha' smagt mig - men med de bær, var den ikke behagelig. Jeg beundrer kokkens mod og vision - men den ramte helt forbi mig. Der var til gengæld noget rigtig lækkert i glasset: 2010 Cave Vinicole de Hunawihr Pinot Gris Rosacker. Perfekt balanceret sødme med masser af tropisk frugt og en smule honning. Dejligt at slutte med lidt sødligt på tungespidsen som kontrast til det sure og bitre.

Vi blev spurgt om vi ønskede en avec til kaffen - og naturligvis takkede vi ja. Johan valgte en dansk single malt whiskey fra Fary Lochan (100 kr).

Selv hoppede jeg ud i et velskænket glas Chartreuse (35 kr). Jeg er pjattet med den søde urtede likør. Kaffen blev byttet ud med en kande friskbrygget te. 'Sødt' viste sig at være en god rustik æbleskive med chokoladefyld, serveret på en creme anglaise med lidt hakkede nødder. Den smækre æbleskive fik straks min søde tand i hopla, efter den lidt skuffende dessert. Se, det var et godt sødt punktum at sætte for middagen. 

Vi ankom som de første, men som aftenen skred frem, fyldtes restauranten godt op. Der var kun en eneste tjener i sving, men han var virkelig proff til fingerspidserne. På intet tidspunkt virkede han fortravlet eller ufokuseret. Alle retter og vine blev præcenteret med overskud og charme - og det var tydeligt at arbejdsglæden var stor og god service prioriteret. Det er den slags tjenere man husker!

Han tog sig endda tid til at vise os vinkælderen, som man kan tilgå via en trappe i selve restauranten.

Kroen huser også over 7 værelser - og de tilbyder forskellige ophold. For blot 200 kr ekstra pr mand, kan man overnatte og få et veldækket morgenbord med morgenen efter. Det er jo perfekt hvis man kommer kørende langvejs fra eller ønsker at kigge lidt dybere i glassene.

Samlet set var det en utrolig god oplevelse. Desserten til trods, må jeg sige at det er value for money - og at Sdr. Bjert Kro virkelig er omvejen værd...

Du skal endelig ikke snyde dig selv for at læse Johans detaljerede beretning om oplevelsen ➤➤ lige her - på hæsblæsende engelsk, med svimlende lixtal og svulstige gloser.        
   

søndag den 24. juli 2016

Kylling i mole med spicy rispilaf...

Jeg har fået en ny besættelse: mole. Og nej, ikke det sted man stiller sig op med en fiskestang - det er en sauce. Og hvilken sauce! Der skete noget helt magisk til Johans tex-mex ekstravaganza da den confiterede and i mole kom på bordet. Det var ægte kærlighed ved første bid. Heldigvis havde han lavet en god grydefuld, så det lykkedes mig at få en ret så generøs portion med hjem i en bøtte. Jeg brugte lidt til de her burittos og frøs resten ned. I torsdags gik jeg så i køkkenet for at eksperimenter med den labre mexikanske sauce. Og her er hvad der kom ud af det:

Saftig ovnstegt kylling i mole, med en krydret rispilaf og en knasende farverig salat. 

Og hvad er så mole? Jamen, det er en af det mexikanske grundkøkkens vigtige saucer - og navnet på de retter den bruges i. Den kan lavet i mange forskellige udgaver fra grøn, rød og brun - alt efter region og person. Du kan blive meget klogere lige her

Min gastronomiske legekammerat Johan udtaler om sin version: "Min mole er en lettere simplificeret udgave af Mole Poblano, en traditionel mørk brunlig-rød mexicansk sauce bestående af omkring 20 ingredienser chili, chokolade og krydderier. Der er lige så mange måder at lave den på, som der er Mexicanske husmødre. Min er lavet på Ancho, Guajillo, Mulato og Chipotle, som er udblødt i kogende vand med hvidløg og løg, og herefter blendet med tomater, rosiner, peanuts, banan(!) og krydderier. Chokoladen er en kombination af single og double smoked fra Foodgeek for at give den rette balance af røg, sødme, dybde og bitterhed. Den er tyndet med lidt kyllingefond og kogt sammen i en halv times tid, herefter smagt til med salt og sukker".

Det er en sauce der smager af mere. Den er SÅ aromatisk, frugtig, dyb, intens og let chokoladet (er det et ord?). Den gør virkelig noget for/ved mig. Og jeg er hooked!

Johan har højt og helligt lovet at lavet et indlæg med opskriften - så jeg og andre moleafhængige kan komme til at lave den i store mængder. Indtil det sker, vil jeg forsøge at holde abstinenserne nede ved at prøve den her færdiglavede - nu har jeg i hvert fald bestilt et glas af den. 

Men den tid den sorg, nu havde jeg jo stadig hans hjemmelavede at lege med:

Jeg hev bøtten med mole op, efter at være faldet over den her opskrift på kylling i færdiglavet mole (som jeg naturligvis pillede lidt ved). Det lød yderst overskueligt. Der var endda den her medfølgende opskrift på ris, hvor jeg havde alle ingredienserne i hus. Til de 2 opskrifter skulle sammenlagt bruges 5 dl hønsefond - og det havde jeg i fryseren. Med rystende hænder tog jeg fat i den frosne pose og så hvad der stod på den. Det var den kraftige indkogte fond fra den kylling, der havde været Trixies sidste måltid. Jeg var lige ved at lægge den tilbage, for jeg var ikke helt klar til at skulle af med den. Men så kom jeg i tanke om noget, det gjorde at det pludselig var den eneste fond der kunne bruges til det her måltid.

Inden Johan besøgte mig første gang, havde han fortalt at han altså ikke var ret vild med katte - men at han altså ikke generede dem, hvis de ikke generede ham. Fair nok, det var da en klar udmelding. På det tidspunkt havde jeg 3 katte: Trixie (som hadede stort set alle andre mennesker og andre katte), Iskelil (som er bange for gæster) og Myren som bare fordriver livet med at sove blødt. Jeg forudså at der ville blive minimum af kontakt mellem de 2 parter. Sådan kom det dog ikke til at gå. Johan fortalte ved morgenbordet, at Trixie i løbet af natten var hoppet op til ham og havde lagt sig til at sove på hans hovedpude, ovenpå hans hoved. WTF? Det har hun aldrig gjort før - hverken ved mig, Max eller andre overnattende gæster. Og sådan gik det så til at katten der hadede alle og manden der ikke kan lide katte blev bonkammerater. 

Desværre måtte hun herfra, mæt af dage og kylling, inden de kunne mødes igen. Jeg fandt det derfor nu meget passende at hans sauce og fonden fra hendes kylling skulle mødes (puha, sidder og småtuder lidt mens jeg skriver det her. Tabet af hende er stadig stort og meget svært at bære).

Nå, men tilbage til kyllingen. I ugens måltidskasse var der en pakke med 2 kæmpestore kyllingebryster med vingeben, fra friland med. De var oplagte at bruge til projektet. Ud over mole og fond, skulle der bruges spidskommen, sort peber, hvidløgspulver og urtesalt + saften fra 1 limefrugt.

Kyllingen blev duppet tør og drysset med urtesalt + ½ tsk spidskommen, ¼ tsk hvidløgspulver og et godt drys friskkværnet sort peber. Den blev brunet godt af i en smule olivenolie og derefter sat til side.

Saften fra 1 lime, 2 dl mole og 2½ dl hønsefond.

Panden blev kogt af med limesaften, inden molen blev tilsat. Hønsefonden kom ved og saucen fik lov at koge en smule ind inden den kom i et indfast fad.

 Den brunede kylling blev lagt til rette i molen og fadet røg i ovnen i 20 minutter på 200°C grader.

Det ene stykke kylling kom straks i en frostbøtte, sammen med halvdelen af saucen (jeg skulle nemlig spise hos Anne dagen efter). Det andet kom i et lille fad, blev dækket af sauce og drysset med ristede sesamfrø.

Mens kyllingen havde været i ovnen, havde jeg lavet tilbehøret:

Spicy rispilaf:

1 hakket løg
1 fed hakket hvidløg
2 tsk olivenolie
1½ dl langkornede ris
2½ dl hønsefond
½ dl Salsa Verde
Hakket bredbladet persille
Hakker frisk koriander
Salt og peber

Sauter løg og hvidløg i olie, uden at det tager farve. Tilsæt risene og lad dem stege med ca 3 minutter. Tilsæt fond, salsa og krydderurter. Bring gryden i kog og skru derefter ned. Læg låg på og lad risene simre i ca 20 minutter. Tag gryden af varmen og fluff risene op med en gaffel. Smag til med salt og peber.

Server pilaffen med koriander og evt en limebåd.

Hov, jeg skulle måske lige fortælle hvad mexikansk Salsa Verde er. Det er en frisk grøn salsa lavet af grillede tomatillos, chili, løg, lime og koriander. De små grønne fætre kan være svære at skaffe, men de kan fås på dåse hos Chilihouse - hvor man også kan købe færdiglavet Salsa Verde...og mole....åh, mole.... 

Den farverige salat bestod af lidt økologiske dåsemajs, sprødmøre letdampede små broccolibuketter, snittet rød spidskål og lange bånd af gulerødder (lavet med en tyndskræller). Salaten blev vendt sammen med lidt limesaft, salt, en smule Salsa Verde og et par dråber olivenolie.

Og så var der mad. Nøj, hvor var det lækkert. Jeg var helt saglig....og spildte selvfølgelig mole ned af min kjole.

Havde Trixie været her, havde hun tigget som en besat. Kylling var bare hendes hofret. Jeg er sikker på at hun ville ha' sat pris på den her. Jeg sendte hende en kærlig tanke og nød også en lille smule ikke at skulle dele - eller få en klo i låret hvis det gik for langsomt med uddelingen af godbidder.

Min gamle kattekiks, som jeg husker hende bedst - i færd med at charme sig til mere kylling.

Heldigvis er der nu et stykke kylling i mole, tilbage på frost. Det skal gøre godt en dag hvor kræfterne er endnu mindre, end de er nu. Jeg havde dog nogle rester af risene og salaten som skulle bruges, og de blev i bedste Stop Spild Af Mad stil til frokost dagen efter:

Jeg blandede ris og salat - tilsatte lidt flere majs og en avocado i grove tern. Det hele blev vendt sammen med en smule Salsa Verde og lidt lime. Jeg toppede med resten af den spicy mayo (mayonnaise, hotsauce og lime) jeg havde lavet til min ceviche af 2 slags laks, hakket koriander og lidt ristede sesamfrø. Fremragende frokost!

Nåede du helt herned til bunden? Undskyld det rodede og lidt rablende indlæg. Jeg er ikke så frisk, så har svært ved at skrive struktureret. Og når jeg så rammer ind i lidt ked-af-det-hed, bliver det ikke nemmere. 

I dag skal jeg ha' det sidste af Johans chili - transformeret til en suppe, pimpet med ekstra grøntsager og ledsaget af lidt bagte tortillas med ost. Det tror jeg lige akkurat jeg skal samle kræfter sammen til at lave. Og jeg tror jeg vil unde mig en forfriskende Michelada til.

God søndag til alle der kommer her forbi... 


fredag den 22. juli 2016

Ceviche af 2 slags laks...

Nu tør jeg endelig sige det højt: det er sgu blevet sommer! For mig betyder det at jeg skal være så meget som muligt udendørs (og huske solcremen *suk*), drikke rigeligt med væske (også uden alkohol!) og spise lette kolde måltider. Jeg elsker ceviche, men får det alt for sjældent. Det er som om det har været gledet ud af min hjerne. Men i lørdags skal jeg lige love for at der blev gjort noget ved den forglemmelse. Min gastronomiske legekammerat Johan havde nemlig lavet en lille fræk ceviche på røget laks, som del af hans tex-mex ekstravaganza. Og med den, frisk i hukommelsen, gik jeg i køkkenet og lavede min egen version:

Man kan med lidt god vilje, kalde ceviche for fiskeverdens koldskål. Rare ting der røres sammen og går op i en højere smags-enhed. Den kan serveres rustikt, eller lidt mere fancy, som her. Det er kun fantasien og temperamentet der sætter grænser.

Johans ceviche bestod af røget laks, mango, løg, koriander, chili-marmelade og hjemmesyltede jalapenos + lime og min hjemmelavede hyldeblomsteddike. Jeg holdt fast i det søde, det røgede og det grønne - og spædede mere til.

Ceviche er en 'rå' fiskesalat - som er tilberedt med syre og ikke varme. Det er vigtigt at bruge så frisk fisk som muligt. Jeg brugte fersk økologisk laks fra min måltidskasse, som dog havde været frosset ned først. Jeg valgte at kombinere fersk og røget laks, for at få mere bid og fylde.

Først laves 'kogelagen' til fisken:


Saft af 1 stor eller 2 små citroner
Saft af 1½ lime
Revet skal af ½ citron og 1½ lime
2 tsk sød chilisauce
2 tsk hotsauce

200 g fersk laks (uden skind og ben) blev skåret i små mundrette tern - og 100 g røget ligeså. 'Kogelagen' blev rørt sammen og hældt over. Fisken blev sat på køl i 45 minutter, men en let omrøring hvert kvarter. Den er klar, når farven på fisken er skiftet fra klar til uklar.

I mellemtiden havde jeg gjort fyldet klart. 

½ mango
⅓ agurk
2 cocktailtomater (eller 1 alm)
1 forårsløg
1 avocado
½ potte koriander

Skræl mangoen og skær den i små tern. Befri agurken for kerner og skær den i tern. Gæt hvad du skal gøre med tomaterne? Yep, det samme. Snit forårsløget fint og skær avokadoen i rustikke stykker. Skyl og hak til sidst korianderen. Er du ikke til djævlens røvskæg den urt, så erstat den med dild eller bredbladet persille.

Bland fyldet sammen med fisken og smag til med salt, peber og evt en smule mere hotsauce. Og så er cevichen klar til servering. Giv noget sprødt og fedt til. Jeg lavede en hurtig krydret mayo af Hellmann's, hotsauce og lidt lime. 

Det sprøde lavede jeg af hvedetortillas, som jeg stak ud med en udstikker (gem resten til 'chips').

De blev bagt ved 175°C i 4 minutter på hver side.

Et skud spicy mayo, lidt fintsnittet rød spidskål (også fra måltidskassen), en god portion ceviche, mere mayo og et blad koriander. Rustikt og streetfood-ish.

Man kan også servere cevichen ved at presse den sammen i en serveringsring eller udstikker først. Det giver et mere stramt udtryk. 

Jeg syntes det ser pivgodt ud når man kan se alle elementerne på den måde.

Sådan vil den gøre sig godt som en forret eller en lille frokostret. Her har jeg givet tortillachips af hvid majs med gule hørfrø og hvid cheddar til.

Men mig og mængder, iggå? Tænk at lave ceviche af 300 g fisk til sig selv? Det kan ikke gemmes, så det var med at spise igennem. Jeg blev heldigvis længe oppe, så jeg fik mulighed for at få natmad:

En hel bagt tortilla med resten af fisken, mayoen og en håndfuld spidskål. Og så blev der gjort rent bord.

Jeg har et par andre versioner på tegnebrættet, som gerne skulle blive til noget i løbet af sommeren. Men for nu holder jeg lige en pause med fisken.

Dog ikke en pause fra tex-mex. I går legede jeg nemlig med frilandskylling og Johans mole. Hvad det blev til, kan du se i det næste indlæg...