onsdag den 20. april 2016

Fireball ice cream float...

Sprut til dessert - ja tak! Her får du en pivfræk og utrolig velsmagende dessert-cocktail...som smager af kanelsnegle med hvid glasur. Se, nu fik jeg pludselig din fulde opmærksomhed... 

Sød, fyldig og ganske uimodståelig.....lidt ligesom mig.

Kender du Fireball? Det er en whiskylikør (33% vol) tilsmagt med kanel - masser af kanel. Bag på flasken står der "It tastes like Heaven, burns like Hell" (løst oversat: det smager himmelsk, men brænder ad helvede til). Et shot af den og man får varmen helt ned i...tæerne. Jeg er vild med det! Har indtil nu dog kun drukket det rent - og i cola. 

Men så i weekenden taggede Johan mig i et opslag på Facebook - med disse Cinnamon Roll Fireball Shots. Jeg er dog ikke så meget til flødeskum sammen med sodavand - men smagssammensætningen var lige noget for mig. Der skulle bla bruges cream soda, som er en amerikansk sodavand med vaniljesmag. Den kan fås på 'den amerikanske hylde' flere steder herhjemme - men er importeret og dermed lavet på HFCS (high-fructose corn syrup). Der er delte meninger om hvor skadeligt det er, men da jeg ikke vil ha' det i min krop, blev jeg nødt til at lave cream soda selv:

Bevæbnet med den her anvisning gik jeg i køkkenet og lavede min egen version. Det er ret nemt at lave selv og består såmænd bare af en let karamelliseret vaniljesirup, blandet op i danskvand. Først skal siruppen koges. For at få en mere kompleks vaniljesmag, brugte jeg en blanding af bourbon og tahiti vanilje. Mine stænger var blevet noget tørre, så jeg snittede dem fint i stedet.

400 g sukker
2,5 dl vand
1 vaniljestang
½ tsk citronsaft

Bland sukker og vand i en lille gryde. Bring det langsomt i kog og rør til sukkeret er opløst. Skrab marven ud af vaniljestangen (eller snit den fint) og kom både den + den 'tomme' stang i gryden sammen med citronsaften. Lad nu blandingen simre i 5-10 minutter - til siruppen opnår en temperatur på 104°C (brug et sukkertermometer) eller er let lysebrun. Tag gryden af varmen og lad den køle i gryden i ca 1 time. Si derefter siruppen. 

Jeg valgte at køre min sirup igennem et klæde for at få alle vaniljekornene fra (dem kom jeg i en lille portion skyr til morgenmaden dagen efter - ingen rest er for lille når det gælder Stop Spild Af Mad). Den afkølede sirup kom på små flasker og sat på køl. Den kan holde sig i et par uger. 

Og så var det tid til at teste den. Jeg lavede en flaske danskvand (med lidt ekstra brus end normalt) og blandede min cream soda i en lille flaske. Man kan jo lave den så sød som man kan lide. 

Jeg lavede en drink af Fireball, cream soda og masser af isterninger. Den forfriskende cream soda neutraliserede den brændende effekt og efterlod en sød, laber og lækker kanelsmag.

En kanelstang agerede rørepind. Nøj, det var sgu ligesom at drikke en kanelsnegl. Men der manglede lidt glasur...

For en gang skyld kom min egen vaniljeis på kondenseret mælk til kort - den er for 'sej' i konsistensen og ville blande sig forkert med boblevandet. Jeg havde derfor lyttet efter den bimlende klokke, så jeg kunne få fat i den her økologiske variant.

Og så skulle der laves en ice cream float. 4 cl Fireball kom i et glas, sammen med 3 små kugler is. Der blev fyldt op med cream soda. Pas på - det skummer og kan nemt løbe over.

Drys en smule kanel på toppen. Skummet falder hurtigt - så man kan med fordel fylde efter.

Efterfyldt og fræk. Server den med både en ske og et sugerør. Det er SÅ lækkert. Den kan sagtens laves med andre sodavand f.eks cola, appelsinvand eller sprite. Den gør sig godt uden sprut, som en sjov dessert til børn og barnlige sjæle. Men vælger man at booze den op, kan man bruge lige det man kan lide. Min næste udgave bliver med en kaffelikør fra Mauritius. 

Idéer er der nok af - så man kunne frygte at det ender med at Will It Waffle bliver erstattet af Will It Float. Skal vist lige ha' min idémoderator på banen! 


----------------------------------------------------------------------------------------------------------

Hæ, flere har efterhånden skrevet og spurgt om bloggen er blevet hacket. Men nej - jeg har blot skiftet navn for sjov - og kun i en periode. Men hvorfor Knivmoster? 

Da Johan besøgte mig i påsken blev han noget imponeret over min knivsamling (26 stk, fordelt på 3 knivmagneter) - som f.eks indeholder en del specialknive, heriblandt 3 udbenere: en med langt smalt blad (fleksibel), en med kort blad og en med buet fleksibelt blad. Det gør mig åbenbart til en nørd? Godt så - it takes one to know one! For sjov skyld og narrestreger rokerede han rundt på mine magnetbogstaver på køleskabet, så det kom til at stå sort farvet på hvidt.

Min gastronomiske legekammerat og jeg spiste ude 2 gange på den weekend. Fredag var vi på Michelin-restauranten Gastromé - læs Johans anmeldelse (på engelsk) ➤➤ her og min ➤➤ her.

Lørdag var det så Memphis Roadhouse der stod for skud. Og jeg må indrømme at jeg var rystende nervøs. Johan har rejst i de amerikanske sydstater og smagt en del autentisk BBQ - kunne Århus levere noget der var lige så godt - eller ville han blive skuffet? Og ville han kunne lide MIT bedste sted i verden?

Phew, heldigvis blev han lige så begejstret som jeg. Både maden og stedet tog ham med storm. Det var SÅ fedt at dele den oplevelse med ham - og han sad der på den anden side af bordet og strålede af glæde over hver bid han tog. Han har forresten skrevet det vildeste indlæg om stedet, maden og aftenen - som du virkelig skulle unde dig selv at læse. Du finder det ➤➤ lige her. 
Hæ, men han mødte sgu muren - for kun 3. gang i sit liv. Manden der ellers spiser som en labrador (alt, hele tiden og så igen) - måtte bede om en doogy bag (eller goodie bag som vi madspildsaktivister kalder det). Det er jeg glad for, for det gav mig en unik mulighed: at lave vaflede rester til morgenmad dagen efter. Vi havde, sandt for dyden, en smule ondt i håret efter 2 dages massivt indtag af alkoholiske drikke - så det var perfekt med noget substantielt at starte søndagen med. Og vaflet kød i en croissant (bagt med SMØR), toppet med et spejlæg og Sriracha var lige det der skulle til. Endelig har jeg mødt en der kan forstå mine sære idéer og alternative sammensætninger! *Mumler noget om marinerede sild og lemoncurd*  

Det var vist også der jeg ganske kry proklamerede at jeg kunne vafle ALT - hvortil Johan tilkendegav at han ville tillade sig at blive imponeret den dag jeg vaflede en struds. Den dag blev så i torsdags hvor jeg diskede op med den her vaflede strudseburger. Min idémoderator holdt helt sikkert ferie den dag! 

Jeg har sagt det før og siger det gerne igen: ham Johan der, er et rigtig dejligt bekendtskab. Og jeg er kisteglad over at ha' fundet en anden gastro-tosse at lege med. Vi udveksler dagligt idéer, iagttagelser og viden om mad, gastronomi og andre nørdede ting. Jeg bliver inspireret, provokeret og udfordret - og det gør mig SÅ godt. Vi har allerede et par nye gastro-dates på tegnebrættet med både leg i køkkenet hjemme og nye restaurantbesøg. 

I morgen bliver Knivmoster atter til Klidmoster - det giver vist mindre forvirring. Men nu har du i hvert fald fået en forklaring...    

2 kommentarer:

  1. Havde lyst til at lave den - indtil jeg så for meget besvær i den :$ men den der fireball må jeg evt have hjem - er sikker på at den også vil være god i en is ?

    Tak for forklaringen på knivmoster - havde ellers allerede været inde og tjekke om det var en ny url d havde snuppet ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det behøver slet ikke være så besværligt - bare brug cola i stedet for ;)

      Ja, jeg tror den ville være rigtig god i en is.

      Det var så lidt - jeg skifter tilbage igen nu. Ha ha :-)

      Slet

Dejligt at du lægger en kommentar. Jeg læser dem alle og sætter stor pris på dem - men mine kræfter er små, så jeg besvarer desværre kun i begrænset omfang. Bær over med mig!

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...