torsdag den 21. januar 2016

Pivfræk græskar-chowder med sprød tofu...

Overskriften røber at kliddamen er tilbage på bloggerpinden - med en vaskeægte vegetarret. Oh yes, det er hippie-æde for fuld udblæsning. Men tro ikke at det er hverken kedeligt eller smagløst af den grund. Visuelt er den måske ikke så smuk at skue, men der er i stedet smæk på smag, tekstur og laberhed i munden:  

Der er masser af gode grøntsager, vegetabilske proteiner, velsmag og sundt fedt til stede - så det er et måltid der appellerer til alle sanser og mætter på den helt rigtige måde. 

For mig er god vegetarmad noget der hverken er endimensionalt i smag eller tekstur. Jeg magter ikke 'bløde' udkogte retter med den samme smag i hver eneste bid. Min hjerne og min mund kommer lynhurtigt til at kede sig - og jeg føler mig ikke tilfredsstillet bagefter. Og for mig er mad ikke blot noget der skal fylde min mave og give min krop brændstof - det skal også være en god oplevelse at spise!

Vejret tillader på ingen måde at jeg forlader min lejlighed. Kulden skærer som knive og jeg kan ikke få varmen igen bagefter. Så jeg måtte nøjes med de ting jeg havde på lager - hvilket viste sig at være nok til en festmiddag til 30 personer...eller noget. Men jeg syntes jeg trængte til en masse grøntsager, så det blev et vegetarisk måltid jeg sigtede efter. Det blev også til et Stop Spild Af Mad projekt, hvor jeg kunne komme af med de ting jeg havde købt ind til jul, men ikke fået brugt. Det var bla dette hokkaidogræskar, som skulle ha' været i grøntkålssalaten juleaften. Der var også broccoli og løg på lager. Kikærter på dåse har jeg altid og tofu af og til. Jeg plejer at købe et par pakker, når det er på bud til ca 15 kr i Rema 1000. Det er de færreste der ved det, men hvis man smider tofu i vaffeljernet, får man en utrolig lækker lille sprød sag ud af det.

Der var kartofler til overs fra nytårsmenuen fra Skagenfood - for til nytår var jeg stadig så småtspisende at jeg nøjedes med kød og tilbehør. Kartofler er jo generelt ikke noget jeg spiser særlig tit, men bruges det skulle de! Desuden var der appelsiner, kokosflager (indkøbt til min dessert-bøfsandwich), mandler og grøntsagsbouillon på lager. Men hvad skulle jeg så lave? En suppe, en gryderet eller noget helt tredie? Jeg besluttede mig for at lave en hybrid mellem suppe og gryderet - en chowder. Det er en slags tyk suppe med masser af fyld. Og her i kulden trænger jeg til noget indre varme, så jeg gik på jagt efter den hele rigtige karry at bruge i. Ren dovenskab, I know, men jeg magtede altså ikke til at lave en karryblanding fra bunden den dag.

Heldigvis har jeg en masse forskellige blandinger at vælge imellem. Den tørrede koriander har jeg haft med hjem fra New York, det er af en eller anden grund næsten umuligt at skaffe herhjemme.

Det endte med 3 spsk CP44 aka Verdens Bedste Karry, 2 spsk Garam Masala og 2 spsk Kandyan. Sammen udgjorde de en både aromatisk, parfumeret og stærk trio. 

Til min chowder skulle jeg bruge hele græskarret, hele broccolihovedet, 250 g kartofler og 2 løg. Brug de grøntsager du har på lager - og gerne rød peber, det giver noget mere farve.

Det hele blev klargjort og skåret i små mundrette bidder - og tilført ½ ds kikærter. Halvdelen af kartofler, løg og græskar blev taget fra til selve suppen.

Resten blev smidt i en pose sammen med saften fra ½ appelsin, et godt squeeze olivenolie, lidt salt og halvdelen af karryblandingen. Posen blev rystet grundigt, så krydringen blev jævnt fordelt.

De marinerede grøntsager blev fordelt på en bageplade og bagt lige akkurat møre på 180°C (varmluft) på ca 15-17 minutter. Man kan også vælge at lave suppen først og så koge fyldet med til sidst, men jeg kan godt lide de sprøde bagte kanter de får på denne måde. Det giver også en bedre tekstur til den færdige ret.

Når ovnen nu alligevel var tændt, kunne jeg passende riste lidt kokosflager og mandler - i stedet for at tænde en pande. Jeg slukkede for blæseren og gav pladen 5 minutter - slukkede ovnen og lod den stå 2 minutter på eftervarmen.

Og så til selve suppen. Løget blev først sauteret i en smule olivenolie, tilsat 2 fed hvidløg i skiver, resten af karryblandingen og græskar + kartofler.

Der blev hældt vand på til det lige akkurat dækkede - og der blev tilsat 2 tsk urtebouillon. Grønsagerne blev kogt møre inden jeg stak en stavblender i gryden og *wroom wroom* forvandlede indholdet til en tyk suppe.

Og så skulle smagen tweakes. Når jeg laver ting med græskar kan jeg godt lide at balancere den let sødlige, fade smag, med et godt skud syre. Jeg tilsatte derfor saften fra den anden halve appelsin, lidt æblecidereddike og et drys af det her havtornepulver. Brug citron, lime, ingefær, div eddiker eller hvad du nu foretrækker. For farven og sundhedens skyld, tilsatte jeg også et godt skud økologisk gurkemeje - ligeledes hjembragt fra NYC. Et par dråber akaciehonning, lidt ekstra salt og et godt skud friskkværnet peber senere - og så var den klar.

Suppen kan sagtens spises som den er - eller bruges som sauce til f.eks boller i karry. Det er en fremragende måde at snige grøntsager i børn og andre kræsne væsner på. De bagte grøntsager kan også bruges for sig, som tilbehør til kød, fisk eller som lun salat med ristede kerner og frø på toppen og en kølende mælkebaseret dressing til. Men lige her skulle de 2 elementer nu kombineres - og toppes med tofu. Så den må vi hellere komme i gang med nu:

Og her er den så - den beige rædsel. Indrømmet, tofu er sgu ikke for alle. Magter du det ikke, så drop den - eller erstat den med kylling i tern. Jeg lover ikke at sladre!

Halvdelen af pakken (100g) blev duppet fri for væde og skåret i terninger. Det er flot at se til, ikke? Det både lugter og smager af våd hund i 'rå' tilstand - men det er nemt at ændre på. Man kan marinere både før og efter stegning, men jeg forlod det blive au naturel. Resten af retten var nemlig så krydret at det ikke var nødvendigt med ekstra smag der. Det handlede om at tilføre protein og 'sprødt' til retten.

De små terninger blev stegt sprøde og gyldne i en smule olivenolie - og lagt på fedtsugende papir. Prøv endelig at spise en som de er - konsistensen er et sted mellem stegt halloumi og fast kylling. Smagen er temmelig neutral, omend ret salt.  

Suppen blev varmet, fyldet tilsat og varmet igennem - (hold lidt fyld tilbage til at komme ovenpå).

Og så til alt det andet topping. Kølende skyr (brug Alpro for en veganske udgave), stærk syrlig Sriracha, knasende ristede madler og kokosflager - og i mangel af en frisk dusk, et drys tørret koriander.

Anret chowderen i en varmet tallerken. Top med resten af grøntsagerne. Læg den sprøde tofu tilrette. Lav små kølende søer af skyr (eller Alpro) og dryp med en passende mængde Sriracha. Fordel lidt ristede mandler og kokosflager på toppen og slut af med et let drys koriander - eller et fintsnittet forårsløg. Et frisk grønt pift kan gøre meget. Tag en ske og gå så til fadet - det er comfort food ligesom hjemme i Indien


Nåede du helt herned til bunden? Jeg er imponeret.

Det er SÅ fedt at ha' fået lysten til at spise og lave mad igen. Føler mig voldsomt inspireret og kan mærke idéerne ulme indeni. Men jeg skal lige huske på at kræfterne stadig er små, inden jeg kaster mig ud i nogle vanvidsprojekter. But I'm back.................

4 kommentarer:

  1. Dejligt, du er tilbage. Mest for din egen skyld naturligvis, men når det regner på præsten og så videre :-)

    SvarSlet
  2. Hurra for nye kræfter - du har været savnet :)

    /Kristina.

    SvarSlet
  3. Lyder så lækkert, og jeg har faktisk tofu på lager, jeg skal have brugt. Nu skal jeg så bare finde kræfterne til det. Men tak for endnu en dejlig opskrift. Godt du har det bedre.

    SvarSlet
  4. Er en af dem der læser med, uden desværre at være god til at kommentere, beklager! Du har været savnet!!!

    SvarSlet

Dejligt at du lægger en kommentar. Jeg læser dem alle og sætter stor pris på dem - men mine kræfter er små, så jeg besvarer desværre kun i begrænset omfang. Bær over med mig!