Så jeg er simpelthen Rav Food evigt taknemmelig for at poste den her i går morges. Det var da lige den salat jeg ikke vidste jeg manglede. Blomkål i cremet dressing, pyntet med purløg og radiser - det er jo genialt! Her får du min version:
Blomkål, purløg og radiser. Jeg brugte 1½ blomkålshoved - det blev skåret i mellemstore buketter og kogt i ca 4 minutter i letsaltet vand. De skal være sprødmøre og må endelig ikke koge for længe. Efter endt kogning kom de straks i koldt vand.
Buketterne blev først af dryppet i en sigte, og siden på et viskestykke. De skal være ret tørre før de kommer i dressingen. Modsat kogte kartofler evner de nemlig ikke at optage væske, kun afgive.
Mængderne må du selv sjusse dig frem til. Dressingen bestod af ⅓ mayonnaise og ¾ skyr (tak for den Sanne). Der blev smagt til med French's sennep (brug evt dijon), fuldkornssennep, urtesalt og peber. I grøntsagsskuffen fandt jeg et par forårsløg som jeg reddede fra visnedøden.
De blev snittet fint sammen med purløg. De afdryppede blomkålsbuketter, forårsløgene og det meste af purløget blev vendt i dressingen.
Jow, det ligner jo meget godt den ægte vare. Der blev pyntet med lidt snittet purløg og radiser i skiver. Jeg smed også en ekstra hurtig salat sammen:
1 agurk (kørt på den store klinge på min spiralizer), lidt rødløg i tynde skiver, en håndfuld cherrytomater i kvarte, ½ bakke karse og 1 lille hjertesalat.
Salaten blev dryppet med olivenolie og hyldeblomsteddike + urtesalt og friskkværnet peber. De 2 salater var var det perfekte tilbehør til aftenens bøf:
Tidligere på året havde jeg været til et arrangement for Savannah produkter - og der havde jeg fået dette stykke oksefilet på 1200 g fra Namibia med hjem. Det tog jeg op og skar ud til bøffer.
Det blev til 4 flotte basser.
De fik en kongelige behandling på min Weber Q100 gasgrill.
Den labre
Jeg flottede mig med en The Boxer til - og måtte kæmpe med Iske om et sted at sidde og nyde den.
Min kæreste Max var på besøg og fik lov til at spise alt det bøf han kunne magte + is på koldskål og kirsebær-is med lakrids.
I dag står den på rester + nylavet vaniljeis og masser af danske jordbær. Jeg har nemlig brugt dagens kræfter på at lave årets hyldeblomstsaft. Vågnede op kl 8 i morgen og tænkte at NU skulle det være. Det havde været tørvejr i et par dage og det var vindstille - så blomsterne var fulde af det velsmagende gule blomsterstøv. Jeg var simpelthen så heldig at finde det perfekte sted og fik høstet 2,2 kg blomster. Det blev til masser af eddike og hele 7 liter saft efter den her opskrift.
God 2. pinsedag til alle der kommer her forbi...
Jeg laver også "kartoffelsalaten" med blomkål og det er altså et hit. Har en lækker udgave jeg regner med at smide på en af dagene. Forøvrigt så koger jeg aldrig blomkål til den slags. Lad det trække lidt, så mørner det rigeligt (efter min mening)
SvarSletUhm en vildt lækker ret og godt du giver kæresten lov at spise godt med kød, det elsker vi mænd:-)
SvarSletJeg giver dig ret med stivelse fra kartofler, det er min mave heller ikke helt ven med.
Min veninde satte pris på mig med denne lækre pinse ret:
http://mariahoffbeck.blogspot.dk/2014/06/gourmet-stegt-kalvemedaljon-med-bacon.html
Jeg kan se, at I forstår at nyde livet, bliv ved med det:-)
Ole
Team Hoffbeck Blog
Tak for inspiration! og endelig en "kartoffelsalat" der tog kegler :-) brugte skyr, mayo, Dijon, forårsløg, purløg. Overhældte blomkålsbuketter med kogende vand og efter ca 2 min så med iskoldt vand. Fik steak til, mad på 25min på en travl dag - takker :-) og frokosten er også ordnet :-)
SvarSlet