Allerede ved ankomsten var der kø helt ud på gaden. Ismageriet er beliggende i en gammel bagerbutik - og alt oser af retro på den fedeste måde.
Jeg blev straks totalt forlibt i den her.
Der er knald på - så meget at jeg kun lige nåede at knipse lidt med mobiltelefonen. Sortimentet var stort og der var bestemt noget for enhver smag.
Aww, amarena kirsebær - min favorit.
Jeg kastede mig ud i et bæger med 4 kugler (44 kr). Den unge ekspedient havde lagt mærke til vores jyske accent og spurgte om det var første gang vi var forbi. Det bekræftede vi og fik et smil + "så er det ambitiøst med 4 kugler" retur.
Jeg så måbende til mens de 4 (som så blev til 2 af hver slags = 8 i alt) kugler blev øst op i bægeret. Først lakrids, så nutella & kiks efterfulgt af hvid chokolade med lakrids & citron og til sidst amarena kirsebær. Jeg blev tilbudt fløde eller guf på toppen - og valgte 'en lille smule guf' (3 kr) som så viste sig at være ca 2 dl. Jeg skønner at hele bægeret vejede da 500 g. En isanretning på steroider!
For niflan hvor var det god is. Italiensk mælkeis hele bundtet - læskende og cremede med masser af smag. Lakridsisen smagte næsten som min hjemmelavede. Vi spiste og spiste og spiste - og langsomt sank det i bægerne.
Man levner ikke når man er ambassadør for Stop Spild Af Mad - men næste gang bestiller man en mindre is!
Den var aldrig gået i Århus med så meget is til den pris. Vi lod den generøse anretning være vores frokost og kørte retur til haven i Herlev for at slå mave. Efter en rum tid besluttede vi os for at springe den sidste overnatning over og køre hjem i stedet for - med et stop i Odense for at spise aftensmad. Så nu er jeg hjemme fra ferie igen - og skal nu holde ferie fra ferien. Er fuldstændig smadret, radbrækket og har mange smerter - men har masser af gode oplevelser med hjem i bagagen og et strålende humør.
Det kommer mere fra ferien når jeg har fået samlet lidt kræfter...
lyder og ser ud som et sted der må besøges næste gang turen går til Hovedstaden :-)
SvarSletÅhhhh - jeg tror de må have den bedste is i Hovedstadsområdet! Det er så godt!
SvarSletJubiiii for en gangs skyld anbefaler du noget her over fra Hovedstedsområdet - normalt kan man jo bare savle over, det du prøver i Århus, men nu kan man rent faktisk med rimelighed tjekke din anbefaling ud.
SvarSletIsmageriet er min kærestes og mit yndlings is sted. Han inviterede mig derud da vi lige havde lært hinanden at kende og jeg var solgt (både i ham og i isen ;)hehe). Og ja, man kører gerne langt for sådan en is. Jeg elsker mint isen og rabarber.
SvarSletFor dylarn, det ser nams ud!
SvarSletJa der har jeg også været. Faktisk har jeg boet på kollegiet på Landehjælpvej, hvor bager Balle lå på hjørnet ved Kongelundsvej. Min mand og jeg mødtes på det kollegie i 1987 og blev gift, mens vi stadig boede der i 1989. Nu er det en nostalgisk sommercykeltur over fælleden fra Hvidovre, forbi Amagerkollegiet ud og spise en is. Ungerne har også taget cykelturen med os og spist is :-)
SvarSletSelvom jeg elsker min hjemmelavede ud, så elsker jeg også at komme forbi ismageriet.
SvarSletFør brugte de mælk fra osted mejeri. Hvad de gør nu, ved jeg desværre ikke.
Kunne være at man skulle tage til Amager i denne uge, nu vi har en jyde på besøg...
Lækkert! Jeg bor jo nærmest lige ved siden af, kendte ikke til Ismageriet. Det må der laves om på. Mange tak for tippet.
SvarSletJa det er lækkert sted - jeg bor selv et stenkast derfra ;-)
SvarSletjeg elsker deres lakrids is :-)
Kim Tøvlesø der har startet den isbutik har lavet en bog om is, det er de skønneste mælkeis man kan forestille sig, jeg er helt holdt op med at købe is efter at jeg har fået bogen. Men man skal selvfølgelig have en ismaskine for at kunne lave det selv.
SvarSletMarie Dejn
uhh... var der i torsdags :)
SvarSletJeg nøjes dog med 2 kugler, som for mig er rigeligt, til gengæld har mutti og jeg en aftale om at dele - så vi tager 2 kugler hver og smager dermed 4 ;)
Vi havde også den med hvid chokolade m citron og lakrids, som var lidt speciel.. og en anden god var havtornsorbet :) Dejlig frisk.
Skal dertil igen den 4. august (event med en masse tosser), så må prøve kirsebær der - har aldrig gjort i det før.
Har bogen - men ikke fået leget med opskrifterne :$
Men det har min mutti da de passede hus og hunde en jul - og med stor succes :)