Kapers er i ret høj kurs hos mig. Saltede eller syltede - det er et fedt, jeg elsker bare de små knopper. På en pariserbøf, en sildemad eller i en hjemmelavet remoulade er de helt uundværlige. Sidste år forsøgte jeg mig med at lave kapers af ramsløgsknopper, som var et stort hit - og i år er det så blevet til en omgang af tallerkensmækkerfrø.
Jeg havde først besluttet mig for at salte dem efter jeg sidste år spottede den her opskrift. Af en grund jeg ikke længere kan huske ændrede jeg dog kurs og syltede dem i stedet.
Tallerkensmækkerbedet i Camilla Plums have. |
Nu har jeg jo ikke nogen have at dyrke tallerkensmækkere i - så jeg troede faktisk aldrig jeg skulle komme til at kunne lave de her kapers. Men se lige hvad jeg så fandt på Food Festival: økologiske tallerkensmækkerfrø fra Demeter. Jeg hapsede straks de sidste 2 poser a 60 g - og til næste år håber jeg på at få fat på mange flere.
Jeg sorterede de dårlige fra og nippede alle stilkene af. Dem gemte jeg og kom i en tomatsalat til aftensmaden.
De blev derefter blandet med rigeligt flagesalt og sat på køl. Der fik de lov til at stå i 24 timer så saltet kunne trække væde og bitterstoffer ud.
De blev derefter skyllet og duppet tørre igen. Jeg valgte at sylte dem i et at de fede små Bernadin-glas. Det er amerikanske henkogningsglas som jeg har en stor forkærlighed for. De kan købes hos Memphis Roadhouse i kasser med 12 stk.
Glasset blev først skoldet i kogende vand og derefter skyllet i vodka. Og så manglede der blot en syltelage som blev kogt sammen af:
1 dl økologisk eddike
½ dl vand
½ dl rørsukker
10 sorte peberkorn
4 hel allehånde
¼ tsk korianderfrø
Lagen blev hældt på frøene som blev sat på køl og fik lov til at trække uforstyrret i 3 uger.
Uhm, jeg har lige smagt på dem. De har et godt bid og en rigtig fin smag. Det varer ikke længe før jeg må lave en bette pariserbøf så jeg kan få dem rigtigt i spil.
I dag har jeg min kæreste på besøg. Vi skal se film og bare slappe af på sofaen. Jeg har dog lovet at lave lidt aftensmad. Det bliver en engelsk bøf med løgsauce og små kartofler til. Snu som jeg er har jeg kogt kartoflerne i forvejen, de skal bare vendes på panden i lidt SMØR og en masse persille.
God søndag til alle der kommer her forbi ☺
I lige måde. Jeg har faktisk tænkt, jeg skal have tallerkensmækkere på altanen til næste år. Har du ingen altan? Der kan du sagtens dyrke. Men nu ved jeg så, hvor jeg skal få frø :-)
SvarSletBøf og løgsauce, lyder besnærende. Jeg fik oksefilét og gorgonzolasauce igår, så jeg har mit kødbehov styret sådan lige i dag. Så det bliver nok grøn mad iaften - måske endda den der favoritpasta.
Tak, det blev en rigtig afslappet søndag :-)
SletDet lyder som en god ting at dyrke på altanen. Jo, det har jeg - men de pokkers katte æder alt hvad jeg har forsøgt at plante. Men jeg er ved at lave en aftale med en pige jeg kender som har en kolonihave - måske kan jeg få et lille hjørne der og dyrke lidt grønt. Ja, du må op til Fru Plum - hun har de vildeste frø :-)
Det blev slet ikke til bøf og løgsauce alligevel - det blev bøf, små kartofler, hvidløgsdip og stegte grøntsager. Det lyder lækkert - lige bortset fra den der onde ost ;-)
Eiiii hvor er det ærgeligt at jeg ikke vidste man ku det! Har jo haft et HAV af frø hele sommeren som jeg ikke vidste bedre end at fordre kaninus med. Ikke at han ikke har været begejstret over både blomster, blade, stængler og frø, meeeen jeg elsker også kapers og kunne helt klart godt have tænkt mig at prøve det her. Jeg har tørret en masse af dem, til brug næste år heldigvis og så må jeg søreme huske at finde dette indlæg frem igen :) Øvvv hvor jeg ærgrer mig lige nu hihi.
SvarSletKnuuuus
Argh, bummer - men nu ved du det til næste år ;-)
SletHusk: man skal ikke ærgre sig over spilte tallerkensmækkerfrø ;-D
Knus
Jeg ville ønske jeg kunne finde ud af det med Kapers, men jeg har et barndomstraume siddende i mig.
SvarSletMin stedfader ville gerne have sin hakkebøf stegt med kapers på den ene side af bøffen. Det var sket den ene dag og den anden ville jeg gerne bage pandekager. NOGEN havde ikke vasket kaperspanden op godt nok og ALLE mine pandekager havde afsmag af kapers. Jeg græd salte tåre over udåden og siden da har kapers været noget jeg har set andre bruge i mad.
Så jeg har en del kapers stående i køleskabet fra årstidskasserne. I ny og næ forære jeg dem væk til glade aftagere af øko kapers i salt, imens jeg tror jeg ville ønske at jeg kunne det der med kapers, jeg er jo trods alt voksen! ;)
Puha, det lyder slemt - kan godt forstå at kapers er no go for dig :-(
SletGod ide at give dem væk så de ikke går til spilde. Det er god stil!
Well, jeg har nogle spisetraumer fra barndommen som jeg ALDRIG kommer over - og det på trods af at jeg også burde være det der 'voksen' :-D
De ser rigtig fine ud, og jeg må indrømme at jeg fik lidt meget lyst til at have tallerkensmækkere efter vores besøg hos Camilla Plum..
SvarSletTænk at det faktisk allerede er længe siden....
Jeg må se om jeg kan få fat i nogle frø et sted, når det bliver så tid...
Hyggehygge
Marianne
Tak :-)
SletJa, ikke? det var et imponerende bed hun havde.
Tiden flyver - men mindet er dog stadig dugfriskt. Jeg er virkelig glad for at du ville med derop, det var rigtig dejligt endelig at møde dig <3
Mon ikke Fru Plum har frø?
Kram fra Malou
Tak or din evige inspiration, det er da tallerkensmækkere jeg skal have i krukkerne til næste år!!!
SvarSletog ja lave sukkerrie kapers derefter :-)
Hvor det dog glæder mig at det lykkes dig at beholde din nyvunde rihed, og så kan ejg betro dig og alle andre at her på Fyn så kigges der såmen end ikke i lægepapierene, men sagsbehandleren opinder selv en passende diagnose. Så kan man så klage eter en passende tid vhro de har sumpet "sagen" ca. ½ år - og så tager de måske en alvroligt dereter... måske..
og ja det hele handler om en udgift årligt for kommunen på 3000 kr... imponerende ikk? og konsekvensken for mennesket? at måtte gå fra hus og hjem hvi dette hjæpemiddel ikke beviljes, et hjækpemiddel der uden problemer er bevilliget automatisk årligt i kbh!
*Bukker* Tak - jeg er glad for at du kan bruge inspirationen til noget :-)
SletJa, plant du en hel masse tallerkensmækkere og lav sukkerfri kapers. Håber du kan lide dem.
Ak ja, det lyder lidt som i Århus kommune. Jeg er bare SÅ glad og taknemmelig over at mine læsere ville hjælpe mig når nu kommunen ikke vil.
Oh my, læste remoulade som roulade :O
SvarSletNåede da lige at tænke adder badder :D
- Christa :)
Ha ha ha, der leverede du lige dagens grin :-D
SletHej
SvarSletHvad koster glassene fra Memphis og hvor store er de. Kan ikke finde det på deres hjemmeside.
Vh
Heidi Hovmøller
Bernadin Mason Jars kan købes i kasser af 12 stk til henholdsvis 225 kr (500 ml) og 275 kr (250 ml). De store kan også købes stykvis til et par og 20 kr pr stk :-)
Slet