fredag den 24. august 2012

Kartoffelpuré med salvie og sprøde løg...

En kartoffelmos kan godt være lidt tungt tilbehør - og kalder ofte på en sauce af en art. Her har jeg lavet en fnuglet puré som kan spises lige som den er.

Den er ud over at være let også utrolig velsmagende med de aromatiske salvieblade og det sprøde knas fra de gyldne løg. Her er puréen serveret til et stegt confiteret andelår sammen med lidt dampede gulerødder.

Det er mit 2. bidrag til madbloggerkonkurrencen med økologiske kartofler. De øvrige bidrag kan ses her på Facebooksiden Økologiske kartofler.

For at lette puréen har jeg valgt at tilsætte lidt blomkål. Det kan ikke smages, men er med til at give en luftigere tekstur.

500 g skrællede kartofler
150 blomkål i buketter
25 g SMØR
2 - 2½ dl opvarmet mælk
50 g skalotteløg
Frisk eller tørret salvie - den mængde du foretrækker
Salt/peber

Kartofler og blomkål dele koges meget møre i letsaltet vand. I mellemtiden laves de sprøde løg:


Skalotteløget snittes i fine strimler. De steges gyldne og sprøde i en blanding af SMØR og olivenolie inden de afdryppes på fedtsugende papir.

Den kogte blomkål drænes for vand og køres *wroom wroom* til en fin puré med en stavblender.

De kogte kartofler presses igennem en ricer - eller en grovmasket sigte.

Det giver en let kartoffelsne. Smørret skæres i små tern og arbejdes forsigtigt i en dejskraber inden halvdelen af den opvarmede mælk tilsættes.

Blomkålen tilsættes og puréen spædes op med mere mælk til den ønskede konsistens er opnået.

De gyldne løg og den finthakkede salvie tilsættes vendes i - gem en smule til pynt. Den færdige puré smages til med salt og peber.

Ved servering drysses den med lidt ekstra løg og salvie.

Det er en puré der nemt kan varieres. Brug de krydderurter du kan lide og tilsæt f.eks hakkede ristede nødder, revet parmesan eller flager af sprødbagt parmaskinke i stedet for løg. Skal den serveres til fisk kan et skud fintrevet citronskal være lækkert. Små sauterede tern at squash, gulerod og peberfrugt kan gøre det til til herligt tilbehør til vegetariske retter - og så kan man ved servering drysse med ristede græskarkerner. Mulighederne er uendelige - tilsæt blot fantasi!



11 kommentarer:

  1. Det ser lækkert ud:-)
    Kommer der snart noget kage eller lignene fra din side af igen? syntes altid du finder på noget spændene :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak :-)

      Uh, jeg barsler snart med en ny kageopskrift - skal bare lige være færdig med bidragene til kartoffelkonkurrencen før jeg skal ha' den testet ;-)

      Slet
  2. Den glæder jeg mig til at lave! Og tak for inspirationen

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak - jeg er glad for at du kan finde inspiration her. Håber det smager dig :-)

      Slet
  3. Mums- det lyder så lækkert, det må jeg lave snart!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak, håber du kan lide det :-)

      Slet
  4. Hvor ser det lækkert ud, Malou! Tak for en spændende opskrift. Jeg spiste på Louisiana i går og kom til at tænke på dig, fordi buffeten var så lækker. Varme klem

    SvarSlet
  5. Hej Malou.

    Hvis du mangler inspiration til retter med kartofler, kan du jo evt. prøve at lave noget i denne her stil: http://tinyurl.com/cpwdlno. Jeg lavedet det og brugte som creme i en vegansk tiramisu, men jeg er ikke heeeelt overbevist. Det kunne være sjovt at se, hvad du kunne få ud af det :)

    - Maria

    SvarSlet
  6. Det er en rigtig god idé med blomkål! Jeg laver sjældent kartoffelmos, men når jeg gør er det tit iblandet frisk gedeost - det giver en fantastisk syrlighed og en pikant smag til mosen.

    SvarSlet

Dejligt at du lægger en kommentar. Jeg læser dem alle og sætter stor pris på dem - men mine kræfter er små, så jeg besvarer desværre kun i begrænset omfang. Bær over med mig!

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...