tirsdag den 22. maj 2012

Oh, at være en madblogger...

I går var jeg at finde i den her lille artikel i Information.

I forbindelse med Mogens Bisgaards kronik om mangel på kant og holdninger hos de danske madbloggere blev jeg kontaktet - for jeg er jo netop en af dem der har valgt at bruge min blog som platform til at udbrede de gode råvares budskab. Det kronikken lægger op til er en debat om hvorvidt vi som samlet madbloggerstand har et ansvar for at rykke lidt ved vores læseres bevidsthed om bæredygtighed, kvalitet og etik. Jeg fik kronikken tilsendt og 10 minutter blev jeg ringet op og interviewet - en spøjs oplevelse idet jeg sad i en X-bus på vej til Randers.

Men har vi så et fælles ansvar? Det er der flere der mener vi ikke har. For nogle er deres madblog et frirum hvor de kan boltre sig og ikke ønsker hverken at lære fra sig eller tage stilling til råvarernes kvalitet - et hobbyprojekt hvor man kun viser den mad frem som man laver og spiser, men ikke tager aktiv del i hverken fødevarepolitik eller oplysning. Og fred være med det. Det er, efter min mening, slet ikke det segment som kronikken omhandler eller henvender sig til.

Da jeg blev bedt om at redegøre for hvordan jeg adskiller mig fra andre madbloggere - brugte jeg min tildelte spalteplads på at fortælle om min tilgang til formidling af økologien og fødevarekvalitet. At der ikke må prædikes, for så stejler folk. Der er ingen der reagerer godt på en løftet pegefinger. Jeg fortalte om min tilknytning til Slow Food bevægelsen og Stop Spild Af Mad - begge dele noget jeg brænder meget for og som derfor får plads her på bloggen.

Jeg lagde ligeledes vægt på at jeg som faguddannet har mulighed for at bruge min tilegnede viden til at formidle, lære fra mig og oplyse. Og det er der jeg mener at mit personlige ansvar som madblogger kommer ind. For min mission (eller det er det blevet) med bloggen er at at få folk til at tænke bare en lillebitte smule mere over hvad de putter i munden, hvor det kommer fra og hvad det gør for deres ernæring og vores miljø. Og gider folk der falder over min blog ikke høre om det - ja, så håber jeg at de i stedet kan lade sig inspirere af mine opskrifter.

Mit primære fokus her på bloggen er jo mine hjemmestrikkede opskrifter. Dem udvikler jeg fordi jeg elsker at lege, udforske og kreere. De er en slags visitkort på min kunnen - en online kogebog. Og det er mit håb at den en dag vil være medvirkende til at lande mig et kreativt fleksjob. Jeg vil gerne udfordre folks opfattelse af hvad en råvare kan - og det kan nogen gange hjælpe at tænke 'outside the box'. Man kan se den slags opskrifter som en slags haut couture - man kan måske ikke 'passe' hele opskriften, men plukke og bruge de elementer man kan lide. Det syntes jeg er givtigt og det er bestemt noget der giver god respons. Det lyder måske en kende selvfedt for nogen - men jeg siger fuck janteloven.

Jeg brugte ordet damebladsbloggere i artiklen. Det er vigtigt for mig at slå fast at det på ingen måde et negativt ladet ord. Det er jo faktisk den perfekt betegnelse for den arketype af blogger som driver sin blog som en slags dagbog/dameblad med fine billeder og mad i et ambitionsniveau hvor alle kan følge med (og det var jo netop også sådan jeg selv begyndte at blogge i sin tid). De er tilgængelige og nemme at læse. Jeg elsker den slags blogs - og læser selv med på masser af dem. Jeg brugte dem bare som eksempel for at gøre klart at sådan er jeg ikke - og det drejer sig om mig og ikke om dem. Det er den slags blogs der er flest af (ikke kun madblogs, men i alle genrer) og dem der har flest læsere - sikkert fordi det er dem flest læsere kan identificere sig med. Af andre madblogger-arketyper kan bla nævnes gastrobloggere, kokkebloggere, vin- og ølbloggere, cupcakebloggere, husmoderbloggere, økobloggere, fødevareallergibloggere, holdningsbloggere, æstetikbloggere og blogsnobber. Jeg skal ikke gøre mig til dommer over hvem der er hvad, men blot konstatere at enhver fugl pipper med sit næb. Og gudske tak og lov for det.

Til sidst i artiklen gør jeg også klart at jeg ikke er ude på at vise et glansbillede af den mad jeg laver. Det er nemlig åbenbart et at de kritikpunkter som bloglæsere har (og som Mogens Bisgaards veninde i kronikken var ved at brække sig over). Her er det der ligger på de fotograferede tallerkner det der rent faktisk bliver spist. Desuden gør de mange billeder af tilberedningsprocessen der overskueligt og nemt at følge opskrifterne hvis man skulle ha' lyst til det. Og det var så den taletid jeg fik.

Havde jeg vist at min plads var så begrænset var der da mange flere ting jeg gerne ville ha' haft med og uddybet. Bekendt mine synder om periodevis indtagelse af amerikansk slik proppet med E-numre og om hvordan jeg i perioder smider alle gode intentioner over bord pga helbredet. Men det var jo ligesom ikke det artiklen skulle handle om og havde nok forvirret mere end samlet fokus.

Jeg havde håbet at kronikken ville blive et oplæg til debat om hvordan vi som madbloggere har magten til at påvirke vores mange læsere i en positiv retning. I stedet er den drejet over på om man kan tillade sig at diktere hvad man må og ikke må skrive som madblogger - og om man overhovedet kan være bekendt pådutte nogen et ansvar de ikke ønsker at tage. Og ikke nok med det - det har affødt endnu en runde af den evindelige diskussion "Hvad er en rigtig madblogger". Jeg kan kun erklære mig enig med det Sif skriver her - "En madblogger blogger om mad". Basta bum!

Det vigtigste er at man blogger fordi man har noget på hjerte. At man deler ud af det man skaber. At man elsker mad og gerne vil vise sine måltider, kager, restaurantbesøg og fund frem. INGEN bør lade sig diktere til at skrive noget de ikke har lyst til. Men vid at der læser folk med som man rent faktisk har mulighed for at nå med sine personlige overbevisninger. Det er en udfordring og er opfordring til at påvirke bare lidt - hvis det altså er det man har lyst til. Men vigtigst af alt: Spis, lev og blog som DU vil - valget er dit!

Jeg vender tilbage senere på dagen med en helt ny opskrift på rabarbercrumble - kodeordene er: anis, marcipan og hvid chokolade.

Tilføjet tirsdag d. 22/5 kl 20:24:
Hold da op hvor bliver jeg irettesat på mail og på nettet nu. Tænk at jeg vover at kalde nogen damebladsbloggere og tro at jeg er bedre end andre fordi jeg selv udvikler mine opskrifter? Jeg brugte såmænd begrebet (som jeg forøvrigt har lånt fra en anden blogger) til at differentiere mig fra en anden gruppe af madbloggere - for jeg blev bedt om at definere hvad der var der adskilte mig fra andre madblogs. Og nu handlede artiklen jo ligesom om mig og min blog. Jeg er virkelig træt af at få skudt i skoene at jeg tror jeg er bedre end andre. Ja, jeg har en faguddannelse og den kan jeg bruge konstruktivt her på bloggen - og hvad så? Hvorfor skulle jeg se ned på dem der blogger på en anden måde end jeg selv gør - eller har en anden tilgang til det? Der er overhovedet ikke noget i vejen med at bruge andres opskrifter og gøre dem til sine egne. Jeg læser selv masser af damebladsblogs - for ja, dem er der rigtig mange af i blogland. At nogen så vælger at lade sig fortørne af min udtalelser, tage dem personligt på sig og udråbe damebladsblogger som et skældsord er helt for egen regning. Den slags projektioner udspringer tydeligvis af gammelt nag der stadig lurer under overfladen. Og desværre er det med til at flytte fokus på debatten om madbloggenes indflydelse på vores læsere over på personligt fnidder - som jo for øvrigt også påvirker vores læsere, dog ikke på en ønskværdig måde.

17 kommentarer:

  1. Ros og skulderklap til dig, fordi du er så gennemskuelig i det, du foretager dig. Både når det handler om dine opskrifter, og hvordan du prioriterer at bruger dine penge.
    Jeg synes, det er en fornøjelse at se hvor kreativ, du er.
    Tillykke med eksponeringen i avisen. Jeg håber, kronikken er vinklet sådan, at du undgår at få så mange tærsk, som du fik i forbindelse med indlæg om restau. besøg.
    Der er et ordsprog eller noget, der handler om, at det man ikke dør af (modstand), det gør én
    stærkere.
    Sådan tror jeg, det er gået for dig i den tid, du har blogget.
    Keep going ;-)

    SvarSlet
  2. Hvor er det spændende, Malou - jeg vil straks læse artiklen i Information. Du har jo netop som faguddannet mulighed for at formidle, lære fra dig og oplyse - og det gør du på forbilledlig vis! Varme klem

    SvarSlet
  3. Jeg synes det er superfedt, at der kommer endnu mere fokus på det store engagement, der er i (mad)bloggerland. Jeg tror, vi blir lige så påvirket af at læse madblogs, som vi gør af at se andre "reklamer", og at vi som madbloggere derfor ikke kan undgå at påvirke. Om vi så har en bevidst intention om at påvirke i en særlig retning eller ej - det er jo helt op til den enkelte, og jo netop derfor den skønne bredde og forskellighed i blogs kan leve i bedste velgående.

    At nogle vælger at opfatte "damebladsmadbloggere" som et skældsord siger kun noget om dem. Man kan jo kun føle sig talt ned til, hvis man tillader andre at have den magt over én.

    Jeg hører sikkert selv mest til i den kategorina, men jeg føler mig på ingen måde talt ned til af den grund. For ikke at sige, at jeg slet ikke føler mig "ramt" faktisk. Jeg lar mig oftest inspirere af andres opskrifter, men har sørme masser af holdninger til fødevarer og sundhed. Har de bedste intentioner om at gøre det godt på begge områder, men er bestemt lige så inkonsekvent som du osse beskriver!

    Men fedt med debatten - godt du gider!

    SvarSlet
  4. Hvadenten man blogger om mad, mode eller noget helt tredje, så ved jeg ikke om der er tale om et ansvar, men måske nærmere hvor ens samvittighed er i alt det her, særligt hvis man når ud til mange. Personligt føler jeg at jeg har et ansvar for at vise et kropsbillede der er realistisk, give et indtryk af at penge altså ikke hænger på træerne og hvad jeg ellers har af mærkesager. Jeg mener ikke man skal være en løftet pegefinger, det kommer man ikke langt med, men jeg mener så absolut ikke at det skader at lægge op til debat.

    SvarSlet
  5. Jeg vil give dig fuldstændig ret!

    Men tror, at Birthe fra NYBH tog det en anelse personligt med betegnelsen 'damebladsbloggere'.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hun har det desværre med at tage ALT meget nær og personligt! Det ville jeg altså ikke tage så tungt!

      Slet
  6. Jeg er lige "faldet" over debatten, men det giver da stof til eftertanke.
    Jeg har kun lige startet min blog, og jeg ville faktisk være lidt stolt hvis jeg fik betegnelsen "damebladsblogger". Dameblade har jo som regl flotte billeder og nemme opskrifter. Jeg er enig i din vurdering i at der findes mange "genrer" inden for madblog-verden. Og jeg synes ikke at nogle typer af madblogge er bedre end andre.
    For mig er bloggen et personligt projekt, ikke fordi jeg har et stort budskab der skal ud i verden. Men jeg sætter meget pris på at der variation i blogverden.

    SvarSlet
  7. Kære Malou.
    Først læste jeg dit indlæg og blev så trist over, at du skulle bruge et helt indlæg på at skulle forsvare en artikel om dig. For ja ja, det handler om madblog-etik, men man forstår jo godt hvad du mener. Eller, det gjorde jeg.
    Og så blev jeg pisse sur, da jeg så din tilføjelse. Ikke på dig, men på alle dem, der simpelthen ikke forstår at tage ting for hvad de er. Og det er jo ligesom ikke dig selv, der har valgt vinklen eller ord der står. Åårh.. Jeg bliver så træt. Du er jo fantastisk. Og JEG forstår i hvert fald godt hvad du mener.
    Og, så vil jeg lige give dig et par ord med om, at din mission virker.
    Jeg er studerende og mit madbudget er på noget der ligner 0,- om måndeden. Men jeg er alligevel begyndt at prioritere økologi i højere grad end før. Hvis jeg kunne, ville jeg KUN spise øko. Men nu sørger jeg i stedet for at alle mælkeprodukter, æg er øko. OG jeg er begyndt at spise SMØR fremfor blandingsprodukter. OG at fryse mad ned i stedet for at smide det ud.

    Bare klø på. Du gør verden til et bedre sted. Min verden, i hvert fald!

    SvarSlet
  8. Jeg har prøvet appelere til hende med et par kommentarer på hende blog og synes at hun skal revudere sin holdning og måske lige læse det indlæg du har lavet her i dag. Hvor er det ærgerligt med det fnidder altså. Og samtidig må det da ikke være fedt at føle sig set ned på og trække den rolle på sig hver gang der er en debat. Men det synes jeg så bestemt heller ikke er noget du giver udtryk for at nogle skal.

    Du skal have en masse ros for at gøre som du gør og så hul i hvad andre måtte mene.

    SvarSlet
  9. øj rabarbercrumble med hvid chokolade og anis. I can´t wait.

    SvarSlet
  10. Absolut i verdensklasse god artikel - og super velfortjent eksponering for Klidmoster.dk!

    Og tak tak for din evige støtte til Stop Spild Af Mad!


    KH,
    Selina

    SvarSlet
  11. "Du skal have en masse ros for at gøre som du gør og så hul i hvad andre måtte mene."

    Jeg har ikke fulgt med i debatten, men jeg synes altid det er noget underligt at skrive/sige. Hvis vi ikke lytter til hinanden, så bliver vi jo aldrig klogere...

    SvarSlet
  12. Havde din blog været ren opskriftsamling uden hjerte og liv i teksterne, så er jeg ikke sikker på at du var blevet på mit feed. De keder mig og ryger hurtigt ud.

    Så tak fordi du er menneskelig, hjertelig og varm.

    SvarSlet
  13. Jamen du ER god, bedre end snittet, jeg elsker dine opskrifter, er enig i SMØR-fanatismen og din bisse, uden at ville det, har du fået mig til at skære ned på kalorierne, netop fordi du ikke prædiker og prikkre til dårligsamvittighed, men bare tilbyder god kvalitet. Elsker din blog, hold dig bare en fortjent pause i sommerlandet, men lad ikke nogen skræmme dig væk, få så sætter jeg mig og æder nutana med ske!

    SvarSlet
  14. Hej Klidmoster.
    Lige, da jeg læste din indledning, blev jeg først forbavset, for det ligner ikke dig at "diktere", hvad andre skriver om - og dernæst blev jeg lidt "bister" i mælet og tænkte: "jo, men det kan hun jo sagtens, hun er jo faguddannet" - og så behøvede jeg ikke læse ret meget mere, fra din hånd, før pråsen gik op for mig.

    Og jeg er helt enig med Sif: enhver blogger om, hvad man nu måtte have på hjerte og have lyst til.

    Da jeg for ca. 6 år siden startede med at blogge på det nu hedengangne TV2 Blog, havde jeg ikke nogen special "agenda" for min blog - den var så at sige en blandet landhandel. Men for ca. 4 år siden, da jeg kastede mig over "helårsgrillning", begyndte jeg at smide opskrifter på. Udelukkende til inspiration for andre.

    Modtagelsen var blandet - en håndfuld "sure madammer" mente, at jeg måtte have et kedeligt liv, hvis jeg ikke havde andet at gå op i!!!!! - ehm., jeg mener, vi putter da mad i skrutten allesammen dagligt, så deeet...... (siden begyndte vedkommende selv at blogge om mad, nå, men sådan er der jo så meget).

    Fortsæt din stil - den er mangfoldig, men ALDRIG er der slinger i valsen f.s.v. angår kvaliteten og autenciteten.

    Herudover er der vist kun at sige: misundelse er en grim ting - og den rider vist mange, som en anden mare.

    Bedste hilsner
    Trine
    (www.trinegrosen.dk)

    SvarSlet
  15. Jeg kan KUN konkludere, at der er nogen, der har monsterondt et vist sted. Du har på INTET tidspunkt i det skrevne indikereret, at du var bedre end andre. Måske anderledes (efter min og MANGE andres mening positivt) og totalt kreativ med maden.

    Jeg gør da heller ikke helt lige som dig og kan ikke helt de samme ting, men din blog får mig nogengange til at føle modet til at kaste mig over noget, fordi, du laver gode og detaljerede beskrivelser og SÅ dårlig er jeg bestemt ikke til at lave mad. Og sidst gik det jo rigtig fint. Og det giver lysten og modet til at prøve igen.

    Det er (efter min ringe mening) da også en mission, at inspirere andre. Og det gør da ikke noget, at prøve at skubbe lidt til "Leverpostejmadderne" og få os alle inspireret til at ville lave sundere og bedre mad - slet, slet ikke efter min mening, og det inspirere du ihvertfald til. Tak for det.

    SvarSlet
  16. Jeg så dig godt i Information - det var helt hyggeligt!
    Egentlig synes jeg det er en underlig diskussion der kører i pressen omkring madbloggere, uden det i øvrigt er defineret hvad begrebet menes at dække over. Det hele synes at udspringe af et perfidt angreb på en diffus gruppe - hvad skal det gøre godt for? Er det bare et forsøg på at starte en omgang mudderkastning der formodes at sælge aviser?
    De fleste blogs, om hvad som helst, er hobbyprojekter. Hvis bloggen er et journalistisk projekt, eller en forretning bloggeren lever af, kan man måske tale om at der kan stilles visse krav til indholdet, men folks online hobbyer kan man ikke stille kvalitetskrav til.
    Helt personligt kan jeg sige at jeg ikke opfatter min blog som en madblog, men som en opskriftsblog - en online samling af mine personlige opskrifter, som jeg gerne vil dele primært med familje og venner rundt om på kloden. Jeg udvikler godt nok selv de fleste af de opskrifter jeg deler, men det er et rent hobbyprojekt og jeg skriver meget lidt om mad.
    De madblogs jeg følger appellerer til mig af forskellige grunde - din læser jeg for eksperimenter og tanker, og for at følge din personlige historie; Sif's læser jeg fordi hun er en gudsbenådet fortæller med et ramsaltet sprog; Lone Landmand læser jeg for de smukke billedfortællinger og den poetiske idyl; The Pioneer Woman læser jeg for underholdningsværdien, og The Food Club for de gennemførte billeder. Og sådan kunne man blive ved... Er det ikke bare dejligt at der er så mange forskellige stemmer på nettet? :)

    SvarSlet

Dejligt at du lægger en kommentar. Jeg læser dem alle og sætter stor pris på dem - men mine kræfter er små, så jeg besvarer desværre kun i begrænset omfang. Bær over med mig!