søndag den 15. maj 2011

Fødselsdag og flyttedag...

Siden sidst er der sket 2 ting: jeg er fyldt 38 år og Max har flyttet sine ting. Det har sgu været en weekend med blandede følelser. Fredag morgen hentede Max nøglen til sin nye lejlighed oppe i Rosenhøj. Han kom tilbage med fødselsdagsmorgenmad - håndværkere, høje snegle og juice.

Jeg spiser stort set aldrig rundstykker eller bagerkage - men en gang imellem er det bare i orden. Knasende sprød skorpe (som desværre flår mundvigene op), rigeligt SMØR og birkes i alle tænderne. Og så en snasket snegl bagefter - var kun få millimeter fra at tilbringe resten af min fødselsdag i sukkerkoma.

Efter er hvil og overvældende mange fødselsdagshilsner på både Facebook og Twitter, tog jeg en bus ind til byen for at mødes med Sif og Astrid. I år var humøret ikke rigtig til stor festivitas herhjemme og der var ikke rigtig finanser til at invitere ud - så er det var fuldstændig fantastisk at ha' veninder der tilbød at betale selv hvis jeg ville med ind og spise på Klassisk 65. For fejres skulle jeg. Ja tak, det ville jeg bestemt gerne.


Vi havde dog lige et andet stop før bistroen. Fredag var det nemlig Twaarhusbar (Twitter-fredagsbar) som blev afholdt på Barstart i Fiskergade. Det er fedt af møde nogen af dem man dagligt griner med/over på Twitter - og på deres blogs.


Og da det var min fødselsdag blev jeg simpelthen trakteret med den ene skønne drink efter den anden. Den her kan jeg bare overhovedet ikke huske hvad hed og hvad der var i - men den var da pæn og lyserød. Jeg fik bagefter en Strawberry Mule (Vodka, lime, jordbær og ginger beer) - den var jeg godt nok ikke så vild med. Vi sad sammen med den skønne Anne fra bloggen O'Manne Light og den fantastiske Rakel Hermesetas fra bloggen af sammen navn. Det røde jordbærhelvede udløste de vildeste ansigtsudtryk og lyde, men også en del hysteriske lattertriller. Det virkede nemlig som om vi alle 'glemte' hvordan det røde fluidum smagte - indtil vi nippede til den igen. Den smagte stærkt og 'støvet' af ingefær - hvilket fik Sif til at erklære at den smagte som hjemme i middelalderen. Det var nu ikke smagen af ingefær jeg ikke kunne lide, men kombinationen med jordbær var bare for weird for mig.

Rare mennesker gav mig derfor læskende Heineken at skylle efter med. Herligt!

Dagens favorit var denne Esmaralda (Vodka, Midori melonlikør, ananasjuice, citron, rørsukker og bitter orange). Den smagte som en sodavands is - sød og snigende farlig.

Tiden kom hvor vi måtte byde Twitterfolket adieu (tak til jer alle, I var med til at gøre det til en rigtig god fødselsdag) og sætte kursen mod Jægergårdsgade og Klassisk 65. Vi fik et hyggeligt bord i et hjørne, hvor der kom flag på bordet og Boxer i glasset.
Desværre startede bestillingen af maden meget sørgeligt: vores elskede marvpiber var UDSOLGT. Skandale! Vi tørrede øjnene og Sif valgte gratineret gedeost i stedet.

Jeg valgte selvfølgelig foie gras paté med balsamicoreduktion og brioche.

Glem alt om Gâteau Marcel - 'det salte køkkens nougat' kunne fint opfylde mine ønsker om fødselsdagskage.

Åh ja, flamberet peberbeuf til hovedret. Jeg huskede heldigvis at bede om saucen a part - tåler den af en eller anden grund ikke så godt. Men den smager pragtfuldt og er god at dyppe lidt i.

Og der var skønne grønne bønner og sprøde sveller at dyppe. Men jeg ramte muren - kunne ikke spise min BØF op. Resten blev dog straks pakket i folie, så jeg kunne få den med hjem. Det er sgu flovt at indrømme - men jeg undskylder mig med at der SKULLE gemmes plads til dessert.

Bistroens Crème brulée er himmelsk - og i fredag fik jeg den bedste indtil videre. Men også her kom jeg til kort og måtte levne. Og den kunne jeg altså ikke få med hjem i folie.

Vi havde en skøn aften, det var bare lige det jeg trængte til. Astrid skulle overnatte hos en veninde og videre til Thy tidligt lørdag, så hun forlod os lidt efter midnat. Sif og jeg blev på bistroen efter lukketid og hyggede med personalet. Det er en rigtig dejlig afslutning på dagen. Vi havde regnet med at skulle med vores respektive natbusser kl 2.30 - men da vi kom til banegården fristede en hurtig taxa bare for meget.

Og så kommer vi til lørdag. Max skulle flytte sit habengut allerede kl 9. Der mødte dog så talstærkt et hold venner op at det hele var flyttet på bare 45 minutter. Det blev ikke til nogen tårevædet afsked - for Max flytter først officielt i morgen. Alle hans ting er allerede pakket ud oppe i den nye lejlighed (det brugte de dagen i går på) så det er bare at tage en taxa derop i morgen med computeren(e).

Da jeg holdt op med at være skidtmads lørdag formiddag og min mave knurrede kom jeg i tanke om hvad der lå i køleskabet. Et hurtigt tjek på vægten afslørede at jeg havde 85 g prima oksemørbrad at gøre godt med.


Hvidt brød, SMØR, BØF og flagesalt. Den bedste tømmermændsmorgenmad EVER! Og her fandt jeg så den første ting til min 'positivliste' som jeg laver i forbindelsen med at skulle bo alene: jeg skulle ikke dele!

Vi forsøger at holde det så positivt som muligt og fokusere på hvorfor det er vi flytter fra hinanden nu. Der er meget vi begge skal lære. Jeg har været alt for meget mor for Max, og nu skal han selv ha' styr på alting uden at jeg tager ansvaret fra ham og fortæller ham hvordan tingene bør gøres. Han har så til gengæld været alt for meget far/handikap-hjælper for mig. Nu skal jeg finde ud af hvor meget jeg kan selv og hvordan jeg trives alene.

De 17 år vi har boet sammen har givet os en masse - og det smider vi bestemt ikke væk. Separationen er bare nødvendig nu, ellers slider vi hinanden op og kan ikke reddes. Måske finder vi ud af at det ikke skal være os to igen, eller at vi skal være kærester der ikke skal bo sammen (og så flytter jeg ned i en 2'er) - eller vi finder ud af i fraværet af hinanden at vi skal starte på en frisk sammen. Indtil videre er planen at give det minimum 1 år - men med en revurdering efter jul.

Vi skal dog stadig ses af og til - det er jo ikke fordi vi er uvenner eller ikke vil ha' noget med hinanden at gøre. Faktisk skal vi noget d. 23/5 som jeg glæder mig helt vildt til. Men mere om det på et andet tidspunkt. I dag skal vi gøre rent i det værelse hvor han havde sit kontor. Det skal nu indrettes som sovesal for kattene + lager/pultekammer/kælderrum. Jeg gider nemlig ikke være afhængig af andres hjælp hele tiden - så jeg får de ting herop i lejligheden som Max normalt render op og ned af trapperne med. Det gælder hele tiden om at finde praktiske løsninger.

Men hånden på hjertet: jeg er da helt vildt ked af det. Føler mig forladt - selv om det var mig der i januar forlangte at han skulle flytte. Jeg er bange for det ukendte og har faktisk aldrig boet helt alene (så det er vist også på tide, ikke?). Det værste er at der kommer en periode med nederlag nu. Det bliver en udfordring at skulle konfronteres med mine begrænsninger. Jeg skal virkelig holde hus med mine skeer hver dag og ikke gå i gang med vanvittige projekter - for der kommer jo ikke noget og hjælper med at rydde op efter dem. Jeg bliver visiteret til hjemmehjælp og vil kun bede om hjælp til: støvsugning, gulvvask, rengøring af badeværelset og pudsning af vinduer. Resten vil jeg altså forsøge at gøre selv. Visitatoren hjælper mig med at finde de rigtige hjælpemidler og metoder til at gøre det så overkommeligt som muligt. Jeg er jo også så velsignet med et netværk som har gjort det klart at jeg bare skal sige til - så er der både praktisk og mental hjælp at få. Jeg trakterer naturligvis alle der vil give en hånd med noget lækkert ;-)

Uh, og det bringer mig så til den føromtalte positivliste:

Ikke noget vækkeur hver dag kl 6.30
Kan sove når jeg er træt
Kan lave mad midt om natten hvis jeg vil
Kan spise når jeg er sulten
Kan synge grimt og tale højt med mig selv
Skal ikke dele lækkerier - med mindre jeg vil
Kan lege 'klæd ud' og lave prinsessekrøller om natten
Ingen dårlig samvittighed over at være sent oppe
(Der skal nok komme meget mere på hen af vejen)

At jeg så er bange for at erstatte måltider med slik og kage, falde i rødvin for tit, dyrke 'gnu' som olympisk disciplen, begynde at se Hortonsagaen og for alvor blive The Crazy Cat Lady - det er en helt anden historie.

Har du måske et forslag til flere punkter på positivlisten?

20 kommentarer:

  1. Det er bestemt ikke let sådan at flytte fra hinanden, og jeg kan ikke forestille mig hvordan det er efter SÅ mange år sammen. Nu ved jeg godt, at situationen er en lidt anden for dig, på grund af de ting du ikke længere kan få hjælp med - men man bliver virkelig stærkere af at bo alene, specielt hvis man ikke har prøvet det før.
    Jeg flyttede direkte fra mine forældre og sammen med min kæreste, og efter nogle år gik vi så hvert til sit. Jeg har nu boet alene i snart 2 år, og har lært ufattelig meget om mig selv. (Så har jeg så fundet sammen med førnævnte kæreste igen, men det er en anden sag).
    Jeg håber det bedste for jer begge, og at adskillelsen bringer klarhed over situationen :)

    SvarSlet
  2. Hej Bitten

    Ja, det næsten halvdelen af mit liv vi har boet sammen. Det giver håb at høre at du er blevet stærkere af at bo alene - det håber jeg også at jeg gør.

    Tusind tak, jeg håber også at tid og afstand er det der skal til :-)

    God søndag
    Malou

    SvarSlet
  3. Jeg havde virkelig set frem til at møde dig, og jeg kan vist roligt sige, at du ikke skuffede.
    Dig og Sif må være noget nær verdens dejligste damer.

    Det er pissehårdt at flytte fra hinanden. Men det kan være det, der skal til for, at alt bliver godt igen.

    SvarSlet
  4. Hej Anne

    Jeg har det på nøjagtig sammen måde med dig - det var en udsøgt fornøjelse at gøre dit bekendtskab. Håber det kan blive lidt længere næste gang, føler jeg gik glip at en masse grin i går ;-)

    Ja, den der kliche med 'giv slip - vender det tilbage var det meningen' er meget nærliggende at gribe ud efter. Det skal sgu nok gå alt sammen.

    SvarSlet
  5. Du er sej. ;) Men det er da hårdt at skulle klare det hele selv - husker selv hvordan det var. men man finder ud af, at man kan meget mere end man egentlig regnede med. ;-) Og så oveni: At leve med en kronisk sygdom som tager skeer hurtigere end man bruger dem kan være en udfordring. Og endnu mere når man bor alene. Jeg har lært at prioritere og ikke fare gennem huset med kost og spand på én dag. Jeg må tage lidt hen ad vejen. Sådan er det. Men det har været en sej erkendelse at der "godt" må være lidt fnuller som ikke tages lige med det vums.

    SvarSlet
  6. Det er jo en kliché, at man sætter hinanden fri, hvis man elsker hinanden, men det er jo rigtigt... Hvis begge parter lægger afstand til forælderrollen, kunne der være en nyforelskelse på vej? Hvor smukt er det ikke at dulle sig op og date den, man har boet sammen emd i 17 år?

    Jeg kan godt sætte mig ind i, at det er en angstprovokerende forandring, men det ser ud som om, I gør noget godt for jer selv og hinanden. Pøj med det og tillykke med fødselsdagen!

    SvarSlet
  7. Hej Malou..
    Der er da sikkert langt flere positive sider, ved det at være alene. Men med det sagt, så er det jo også fuldt ud lovligt, at hade det ad helved til i starten. Det er da mega hårdt, også selvom det muligvis kun er for en periode. Usikkerheden fylder jo rigtig meget, og savnet.
    Men jo, lige pludselig er der jo ikke nogen man skal tage hensyn til. Jeg kan da love dig, at der bliver sat fuldstændig høj musik på, hver gang kæresten ikke er hjemme. Med al den der forfærdelige musik han ikke kan lide. Og spiser ting som han ikke kan lide, fx hjerter, gorgonzola og alt mulig andet. Og de positive sider, bliver nemmere og nemmere at se.
    De kærligste hilsner herfra - Lea

    SvarSlet
  8. Tillykke med fødselsdagen og held og lykke fremover med det hele:)
    Kh Sandra

    SvarSlet
  9. STORT tillykke med fødselsdagen. jeg håber, at du havde en skøn dag. En ting mere til positiv listen: Der bliver mere plads i klædeskabet. Da min daværende kæreste flyttede ud af min lejlighed, var netop det med klædeskabet noget jeg "tog frem" :-) Held og lykke med det hele.

    SvarSlet
  10. Jeg var nu ikke i tvivl, da jeg fulgte med på Twitter, men det er nu alligevel herligt at høre om, hvordan du blev fejret til fulde (i mere end én forstand :-D).

    Jeg synes, det er gode og sunde refleksioner over den kommende tid, og jeg håber det bedste for jer begge - om det så er sammen eller hver for sig.

    Ps. Husk at blogge prinsessekrøllerne ;-)

    SvarSlet
  11. Hej Malou og tillykke med fødselsdagen!
    Endnu et punkt til positivlisten er, at du kan indrette dit eget helt private "dame"toilet. Bræddet forbliver nede på plads, der er ingen urinstænk på gulvet og ingen flytter din shampoo :)

    SvarSlet
  12. Det bliver da svært pludselig at bo alene, når man aldrig sådan rigtig har prøvet det.

    Men - det er altså også totalt fedt, men nu er jeg måske også lidt mærkelig hvad det angår, for jeg ELSKER at bo alene. Skal måske lige indskyde at jeg HAR boet sammen med to - altså ikke samtidig :D

    Jeg skrev en gang en liste om fordelene ved at være alene - den blev ret lang:

    - Har altid godt selskab :o)
    - Jeg bestemmer hvad/hvornår jeg vil spise
    - Remoten til tv og video ligger altid ved siden af mig
    - Jeg bestemmer, hvilken film der skal ses og hvornår
    - Jeg går ud med affaldet, når det passer mig
    - Der er kun den opvask, jeg selv skaber
    - Jeg vasker op, når det passer mig
    - Her er kun mit eget rod
    - Jeg rydder op/gør rent, når jeg har taget mig sammen til det og ikke fordi en siger, det er på tide
    - Vasketøjskurven indeholder kun mit eget tøj
    - Hvis en ting går i stykker, er det mig selv, der har tabt/ødelagt den
    - Jeg kan spille computerspil/surfe i timevis uden nogen brokker sig
    - Jeg kan prutte og bøvse som det passer mig
    - Jeg bestemmer indretning og vægfarve i alle rum
    - Jeg afgør suverænt, hvad der skal bruges penge på
    - Her er kun de møbler, jeg kan lide
    - Alle vinduer og døre er lukkede/låste, når jeg forlader hjemmet
    - Køleskabet er ikke fyldt med øl
    - Der kommer kun gæster, hvis jeg har inviteret
    - Jeg vælger selv min omgangskreds
    - Sofaen er altid ledig
    - Jeg slipper for smertende kærestesorger
    - Ingen enerverende og opslidende diskussioner/skænderier med en kæreste
    - Når telefonen ringer er det altid til mig (bortset fra forkert nummer *G*)
    - Jeg kan sove længe uden at blive forstyrret af en, der står tidligt op
    - Bliver ikke vækket/holdt vågen af snorken
    - Kan brede mig i hele sengen
    - Har dynen for mig selv
    - Ingen svedende krop, der klistrer sig ind mod mig
    - Behøver kun dyrke sex, når jeg gider
    - Bliver ikke vækket af cigaretrøg
    - Skal kun finde mig i min egen morgenånde
    - Ingen brokker sig over, at katten sover i sengen
    - Er kun social, når jeg har lyst til at se mennesker
    - Jeg kan vælge at læse i sengen hele dagen
    - Jeg hører kun musik, når jeg har lyst til det
    - Skal kun lave kaffe, når der kommer gæster
    - Toilettet er aldrig optaget
    - Er aldrig løbet tør for toiletpapir
    - Brættet er altid nede
    - Ingen skægrester i håndvasken
    - Kan nyde stilheden til hver en tid

    :o)

    Held og lykke med dit nye liv :o)

    SvarSlet
  13. ...og så glemte jeg helt:

    TILLYKKE MED FØDSELSDAGEN :o)

    SvarSlet
  14. Her er et par stykker til positivlisten:
    1. Du kan invitere gæster, når det passer DIG.
    2.Du har fået chancen for at blive head-over-heals nyforelsket igen (om det så er i en ny eller i den samme er vel sagen uvedkommende)
    3. Du slipper for at være mor for nogen, som ikke er dit barn.

    Var den sidste lidt grov? Det var ikke sådan ment. Jeg hader bare mig selv, når jeg bruger morhatten over for min mand.

    Pøj pøj med det. Jeg stemmer i med de andre. Det er hårdt men lærerigt at være alene.

    PS: Hvordan lærer man at levne fra en crème brûlée? Det imponerer mig :)

    Og tillykke.

    Hej fra Jane

    SvarSlet
  15. Det er rigtig sejt og hårdt at skulle re-tænke sit liv, kigge indad og lære nye måder at leve og tænke på - men når det så er sagt, så får man så meget igen som lige så stille kan skrives på positiv listen.
    Det er hårdt arbejde som lønner sig i sidste ende : )

    SvarSlet
  16. Kære Malou, det var gribende at læse dit indlæg. Dejligt at din fødselsdag er blevet fejret med maner, og trist at du og Max nu er splittet op - men det er jo en tænkepause, og meget kan ske.
    Varme klem til dig!

    SvarSlet
  17. Hej Malou.

    Tillykke med fødselsdagen, og held og lykke med dit nye liv :-)

    Mange hilsner fra Anna

    SvarSlet
  18. Et brud fremkalder altid en masse bekymring og angst i begyndelsen, ved jeg af egen erfaring.
    Men livet er som en sinuskurve, det går op og det går ned, siger Chris MacDonald i sin bog 'Du er ikke alene'.
    Min nabo har et udtryk 'everything is going to be fine in the end - and if it is not fine, it is not the end!'
    Og sådan kan man sige så mange ting. Jeg vil ønske det bedst for jer begge.
    Du skal nok klare det. Du har været igennem en positiv udvikling, mens du har blogget, så sådan skal du bare fortsætte. (let nok at sige/skrive?)

    SvarSlet
  19. Kære Malou!

    Alle gode ønsker herfra. Jeg synes at det er en modig beslutning I har taget ved at flytte fra hinanden, inden I slider hinanden op. Respekt for det! Jeg er helt sikker på at du nok skal klare dig når du bor alene, selvom der er mange nye rutiner. Jeg håber at det går i orden med hjemmehjælpen - det er bare om at tage den hjælp man kan få!

    Jeg glæder mig til at læse din blog fremover også - du er underholdende og en stor inspiration, og så er du rigtig god til at bruge 'rester' også.

    SvarSlet
  20. Jeg behøver jo ikke at sige at du er dygtig.. :-)
    Men jeg bliver nødt til at sige at crème brûlée er den bedste dessert i verden og hvordan du kunne levne er mig en gåde :-)
    Forsinket tillykke med fødselsdagen og pøj pøj med dit nye liv - det skal nok gå!

    SvarSlet

Dejligt at du lægger en kommentar. Jeg læser dem alle og sætter stor pris på dem - men mine kræfter er små, så jeg besvarer desværre kun i begrænset omfang. Bær over med mig!