torsdag den 3. marts 2011

Indisk vegansk kokoskarry med tofu og koriander...

Tofu, take two! Nå, jeg døde jo hverken af at lave eller spise det soyahalløj - tværtimod fik jeg en rigtig god oplevelse med den veganske kinamad. Det gav mig straks lyst til at kaste mig ud i endnu et vegansk måltid, denne gang i form af den altid sikre 'ligesom hjemme i Indien'.

Efter at ha' erfaret at tofu er vild med at suge smag til sig gik jeg ombord i krydderikassen. Man kan naturligvis bruge en færdig karryblanding, karrypasta eller hvad man nu føler for - det er bare lidt sjovt at lave sin egen og sætte lidt fut i fejemøget. Jeg bruger hele krydderier som ristes på en tør varm pande og stødte der først tilsættes bagefter. Og hvad blev det så til denne gang?

1 tsk hel spidskommen
1 tsk bukkehornsfrø
1 tsk anisfrø
1 tsk korianderfrø
1 tsk sorte peberkorn
1 tsk frø fra grønne kardemommekapsler
½ tsk chiliflager
10 stk nelliker
2 stk stjerneanis - kun de blanke frø
Lidt muskatblomme
½ kanelstang

De ristede, afkølede krydderier males i en kaffemølle eller stødes i en morter.

En stor knold ingefær blev skrællet og snittet fint. Det tog så mange af mine kræfter at jeg måtte presse hvidløget i stedet for at snitte det som planlagt. 5 store fed endte det med at blive til.

Jeg lavede en marinade af ½ dl rapsolie, hvidløg/ingefær og 2 spsk af den hjemmelavede karryblanding. 2oo g tofu i tern blev vendt i og det fik lov at hygge sig på køl i ca 4 timer.

Og så blev det tid til endnu engang at iføre sig den STORE ja-hat med HØJ puld og BRED skygge - for nu skulle der endnu en ærkefjende på bordet: koriander. At sige at jeg har haft et anstrengt forhold til koriander er århundedets underdrivelse - jeg hadede det som pesten. Flere gange har jeg måtte lade en ret stå urørt på en restaurant fordi der har været koriander i. En gang var jeg endda lige ved at tude ned i suppen fordi jeg først opdagede den grønne sæbesmagende fjende da den ramte mine smagsløg. Øv, med øv på. Min gamle chef påstod dog hårdnakket at man kunne vænne sig til smagen, men at det krævede 20 forsøg eller mere.

Og så skete der følgende: jeg mødte Anarkisten. Magen til luskefis skal man lede længe efter - det er nemlig lykkedes hende at snige ting i mig jeg ville ha' forsvoret ALDRIG at spise. Heldigvis var hun helt klar i sin måde at gøre det på: "Denne risotto indeholder en speciel fransk råmælksost. Spis op - så er der kage bagefter!". Nu er jeg jo ikke en der siger nej til en udfordring (eller kan undvære kage), så jeg spiste - og endte såmænd med at kunne lide det. Da jeg så var vænnet til de lidt farlige oste (og endda var gået så vidt som til at smage varm gedeost *gys*) fik hun den fikse ide at jeg da skulle lære at spise koriander. Det blev først i form af en salat og siden som drys på en ret - og jeg opdagede at smagen generede mig mindre og mindre. Og nu er jeg så endelig nået dertil hvor koriander får lov til at komme ind i mit køkken. Øko kunne ikke opstøves, så det blev denne israelske fra Føtex. Den duftede ikke af en pind da jeg pakkede den ud - men det så jeg her som et godt tegn, så smagte den forhåbentligt ikke alt for kraftigt.

Der var ved at være lavvande i 'Vegetarkassen', men der kunne lige skrabes nok sammen. En snackpeber, lidt træt blomkål, den allersidste gulerod og et par løg. Der var også et halvt rødt spidskål som jeg snittede til en salat med appelsinfileter, æbletern og drys af nigellafrø.

Grøntsagerne blev snittet ret småt, for det skulle være hurtigt færdigt. Et glas flåede tomater og en dåse kokosmælk blev hentet frem fra skabet. Tofuen + marinaden blev først stegt i en pæn sjat rapsolie og derefter drænet i en si. Olien ville jeg ikke ha' med, men krydderblandingen var yderst velkommen.

Væden blev hældt fra tomaterne, som blev skåret i grove tern. Alle grøntsagerne undtagen peberfrugten blev sauteret i lidt olie. 1 spsk gurkemeje og resten af krydderblandingen blev drysset over inden tomaterne og kokosmælken blev tilsat.

Retten simrede i ca 5 minutter inden tofuen kom i. Efter yderlige 5 minutter tilsatte jeg peberfrugterne og smagte til med salt, peber, agavesirup og et squeeze citronsaft.

Planen var at der skulle ha' været kridhvide ris til - men i disse 'Stop spild af mad' tider blev det til en rest sobanudler fra dagen før i stedet for. Salaten passede perfekt til, for det er godt med noget knas når hovedretten er så 'blød'. Når der nu ikke var ris til virkede det lidt mærkeligt at servere chutney til, men så kom jeg i tanke om de søde syltede perleløg. Hallo, det var det pureste guf.

Korianderen passede rigtig godt til. This could be the beginning af a beautiful friendship!

Der blev endda lidt rester til frokost dagen efter. Det ender med at jeg bliver helt begejstret for tofu. Som Fie skrev i en kommentar til der sidste indlæg: det handler om forventningerne til produktet. Man skal sgu ikke lege at det er kød eller en erstatning for kød, med forholde sig til at det er en masse lavet på soyabønner.

I næste uge er der endnu et, for mig, nyt proteinholdigt produkt i Vegetarkassen - seitan. Det er jeg godt nok spændt på, for det har jeg aldrig smagt. Kender du det?

Ps. Til den anonyme der kom med "et surt opstød" om Olivado-konkurrencen i en kommentar til det sidste indlæg: jeg forstår udemærket hvad du mener - men konkurrencen går altså ud på at skaffe stemmer. Og da jeg gerne vil vinde må jeg gøre hvad jeg kan for at gøre opmærksom på konkurrencen.

10 kommentarer:

  1. *snifle* det er så smukt med dig og korianderen.

    SvarSlet
  2. Nam nam nam og atter nam! Nu bliver jeg helt sulten! :-)

    Og dejligt at rester er også med i dine retter!

    Vores reste-kogebog udkommer i øvrigt på mandag - vi glæder os som små børn til Julen :-)



    Kærlig hilsen,
    Selina

    SvarSlet
  3. Jeg syntes nu også at koriander smagte af sæbe i starten; men pludselig kunne jeg lide det. Fedt at du fik lavet så meget godt af det der tofu :-)

    SvarSlet
  4. (Endnu) et tip fra hende, der hele tiden snakker om at hun er på SU ;): Man kan få billige, økologiske krydderurter i Netto - også koriander. De koster omkring en 20'er :)

    Tror jeg også må prøve at overgive mig til det dér tofu, du får det jo til at fremstå helt lækkert! ;)

    SvarSlet
  5. Juhu koriander! Sif er for sej :-D

    Og så ser det jo lækkert ud... især med de grønne pift ;-)

    Jeg kender ikke seitan, men det ser pænt gustent ud! Glæder mig til at se, hvad du tryller frem af det!

    SvarSlet
  6. Hvor lyder det dog lækkert, Malou - det skal bestemt prøves her!
    Spændende at du har kunnet vænne dig til fx smagen af koriander - måske er der håb for mig og min afsky for fisk?
    Varme klem og ha' en rigtig god weekend!

    SvarSlet
  7. Hej Malou.

    Frisk koriander er jo den lækreste krydderurt - jeg er glad for, at du er begyndt at holde en smule af den.

    Hvor er det en lækker karryret, du har lavet der. Jeg er også vild med indisk, og har flere gange overvejet at prøve tofo deri.

    Hvad er det for en tofu, du bruger - er den fra årstiderne? Og ved du om den evt. kan købes et sted?

    De bedste hilsner fra
    Anita
    Liv og Mad

    SvarSlet
  8. Jeg tror, jeg læste det her indlæg første gang, efter en bytur og stadig med lidt alkohol i blodet. Og fik alligevel lyst til at stå op og gå ud i køkkenet. Nu er det morgen (almindelige mennesker kalder det formiddag, tror jeg) og jeg er liiidt træt. Og alligevel tror jeg snart jeg står op og går i sving. Det ser SÅ LÆKKERT ud. Og flot klaret med tofu og koriander - jeg har også haft problemer med begge dele.

    SvarSlet
  9. Jeg render rundt med en idé om, at jeg ikke kan lide tofu fordi jeg engang har fået det i min wok ret, da vi spiste mongolsk bbq på den restaurant der ligger på gågaden på hjørnet overfor Matas. Det smagte seriøst ikke af noget og konsistensen var ligesom at bide i en badesvamp....måske man skulle give tofu en chance igen og prøve at lave retten selv?

    Lækkert ser det i hvert fald ud:-)

    Mange hilsner fra

    Anne.

    SvarSlet
  10. Hej Pernille, Selina, Signe, Laura, Piskehaps, Madame, Anita, Maya og Anne.

    Tusind tak for alle jeres søde kommentarer :-)

    Koriander er godt nok blevet min ven - havde bare lige glemt at Max ikke lige var nået dertil også.

    Jeg elsker at lave mad med rester og glæder mig til at få fat i reste-kogebogen.

    Tofuen er et svensk mærke og den skulle kunne fås ved de fleste helsekostbutikker.

    Tak for tippet, skal vist i Netto og snuse efter krydderurter snart :-)

    Glad hilsen
    Malou

    SvarSlet

Dejligt at du lægger en kommentar. Jeg læser dem alle og sætter stor pris på dem - men mine kræfter er små, så jeg besvarer desværre kun i begrænset omfang. Bær over med mig!