'Kammuslinger' - af kejserhatte... (Version 1)

Hvad skrev damen? Kammuslinger af svampe? Jaha, du læste helt rigtigt - man kan nemlig lave de lækreste små 'kammuslinger' af stokken fra kejserhatte. De har stået på min to-do liste i mange år, men jeg fik først fingeren ud, da jeg faldt over dem igen, her hos Vores jord - din køkkenhave (som lavede dem efter et avlertip fra Tvedemose) for et par dage siden. Her får du så mit take, på hvordan man kan lave 'kammuslinger' til veganere, vegetarer og os med livstruende allergi overfor de ægte bæster:

Små gyldne 'kammuslinger' - lige til at hapse, som de er, eller bruge i div retter.

De skønne kejserhatte dyrkes, som skrevet ovenfor, af Tvedemose - så dem tog jeg på jagt efter. Jeg erhvervede mig 2 pakker og udvalgte dem, med de største svampe. Jeg ville gerne ha' haft fat i nogle væsentligt større svampe - men vil, til enhver tid, vælge små økologiske, over store konventionelle fra et asiatisk marked. Jeg trøstede mig med, at der også findes bittesmå ægte kammuslinger. 

Svampene fik en tur med en blød børste - og blev skilt i hat og stok. Hattene blev gemt til en lille snack. Stokken blev skåret ud i 'kammuslinger'.

Jeg valgte at snitte dem, på den ene side, som jeg gjorde dengang jeg tilberedte rigtige kammuslingerne. Det er ikke kun en visuel ting, de får også mere snitflade til at suge marinade - og sprødere kanter, ved afstegningen til sidst. 

De små 'kammuslinger' kan enten koges 10 min og steges efterfølgende - eller blot steges. Eller gør som jeg, og kom dem i en marinade først.

Svampene har en virkelig god og umami-smag i sig selv - men den kan boostes yderligere. Jeg har skævet til marinaden, her hos The Edgy Veg, men kunne ikke skaffe hvid miso og tang, i Viby, på en søndag (Ja, det var naturligvis en uopsættelig idé, som på ingen måde kunne vente) - så jeg fandt på en anden løsning. 

Jeg havde nemlig noget på lager, som indeholdt tang: Mermaid's Bite. Det er et blandingskrydderi, bestående af fennikel, mynte, koriander, tørret havtang, chili og citronolie. Så den løb jeg med....

2,5 dl Herbamare urtebouillon 

2 spsk Tamari (hvedefri soya)

1 spsk olivenolie

1 spsk Mermaid's Bite

Det hele blev blandet sammen i en skål og fik lov at trække smag i en halv times tid, som var det en urte-te - og blev derefter hældt igennem en meget fintmasket si. Det er ikke strengt nødvendigt at si marinaden, men både urtebouillonen og krydderblandingen, indeholder mange fine partikler, som ville få de små 'kammuslinger' til at se lidt beskidte ud. Gør som du foretrækker....

De små 'kammuslinger' blev lagt i lagen, som jeg kom i en pose, for nemheds skyld. Og så røg de på køl. De kan fint trække smag, på nogle timer - men jeg lod dem ligge et lille døgn tid, som The Edgy Veg foreslår. Efter endt trækketid, blev de først drænet i en sigte og derefter duppet godt tørre i køkkenpapir. Og så var de små basser, lige til at brune af, på en varm pande, i en smule olivenolie - og en lille klat SMØR, hvis du er lacto-vegetar eller altspiser. 

De færdigstegte 'kammuslinger' fik et lille drys flagesalt - og et dryp fra panden. 

Og så var det blevet tid til det spændende øjeblik: smagstesten! Smager de så af kammuslinger? Nej, men de smager mildt af hav og salt, på en rigtig behagelig måde. Teksturen er lidt chewy, svampet (Well, obviously) og juicy.

Og se lige engang, hvordan den ser ud indeni. Hvis nogen viste mig det her billede, ville jeg tro det var den ægte vare. Det er officielt: jeg er imponeret. 

Mine kræfter var desværre så små, den dag, at den planlagte stir-fry (med nudler, rejer, 'kammuslinger' og syltede enoki) måtte udskydes til dagen efter. Det gjorde dem desværre virkelig kedelige at se på, da jeg endelig fik lavet retten, så den opskrift springer jeg over, for nu. Men det kan da lige blive til et smugkig:

Næste gang - hvilket bliver snart, kommer de til at shine i en lignende ret. Heldigvis smagte de stadig fortræffeligt, på trods at det lidt kedelige udseende. Den Høje Mad var også både imponeret og begejstret - og så ved jeg, at der er ramt plet. Konklusionen må derfor være, at 'kammuslinger' af kejserhatte er kommet for at blive....

Der komme flere ting med svampe, inden længe. Jeg har nemlig også leget med 4 bakker enoki, som jeg fik for en slik i den lokale biks. Halvdelen blev syltede og resten blev budt til bal i vaffeljernet. 

--------------------------------------------------------------------------------------------

Og så til det personlige - hop af her, hvis du ikke er til det...

Selv om kræfterne er små og smerterne store, så kravler jeg meget i køkkenet, da det er en fremragende måde at distrahere mig selv. Der skal bare holdes en frygtelig masse pauser. Det kniber dog virkelig med overskud til at sidde ved en skærm, redigere billeder, skrive sammenhængende og forståelig tekst - og svare på kommentarer, når det så er publiceret. Efter det sidste indlæg, som havde været en ordentlig omgang, at få ud, klappede jeg helt sammen. Så bær venligst over med mig. Det er ikke fordi jeg ikke gider at svare, jeg har bare ganske simpelthen ikke ork til det - og bogstaverne flimrer på skærmen, når jeg forsøger. Men i den hurtige SoMe verden, kan det nemt tolkes som ligegyldighed, når man ikke svarer. Og så føler jeg ikke, at jeg kan poste nyt, før jeg har svaret på det gamle. Det er skruen uden ende. Det jeg skal arbejde med, er ikke at ha' dårlig samvittighed over.....hvilket er noget af et projekt.

Jeg trænger til sol, samvær, sjov og sprut - og fancy mad andre har lavet. Nu kan den vaccinations-invitation godt snart indfinde sig, så jeg kan komme UD og deltage i det pulserende liv, de fleste andre blev sluppet løs i, i går. Men jeg må blive pænt på min pind og vente. I dag skal jeg dog ikke til køkkens, men på badeværelset. Jeg har nemlig investeret i et oppusteligt Tubble badekar, så jeg kan få varmtvands-lindring herhjemme, når jeg har meget ondt. 

Bedste investering længe. Skulle ha' købt det sidst år, da mulighederne for at komme i varmtvandsbassin forsvandt....men bagklog, er det jo altid nemt at være. Nu er det her - og jeg knuselsker det. Jeg frygtede inden købet, at jeg skulle kile mig ned i det, da jeg jo er...æh...en kende bred bagtil. Alle bekymringerne var heldigvis forgæves, da der er masser af plads. Jeg har døbt det Klidmosters Tamrumsbad (som modsætning til vildmarksbad). Og nu vil jeg ud og fylde det, så jeg kan marinere som en anden kammusling....

Fortsat god dag, til dig der kom her forbi...