Håndholdt rejecocktail (Shrimp Roll)...

Så står påsken atter for døren....og min craving efter rejer er atter vækket. Jeg har gøglet en nem og hurtig rejecocktail sammen - som er en hybrid mellem den gamle danske klassiker og den amerikanske Shrimp Roll (som er en billigere udgave, af dens fancy fætter med hummerfyld). Det giver en håndholdt rejecocktail - som er lige til at køre ind. Perfekt til både frokost, forret, natmad og sågar skovtur...

Rejecocktail - med egen indføringsrampe...

Kreationen er faktisk fra sidste år, men det dårlige helbred forhindrede mig i at få den på bloggen der. Men nu skal det være. Først skal der bruges nogle rejer. Jeg er lidt kræsen, når det kommer til de små lyserøde skabninger, så vælger altid dem her:

De er store, søde, ikke 'fiskede' og har et super bid. Og op til højtiderne, er de tit på tilbud - og så hamstrer jeg lidt til fryseren.

Når rejerne er tøet op, presser jeg dem forsigtigt i køkkenpapir, så den overskydende væde suges op. Ellers bliver dressingen udvandet og slutresultatet sjappet. Jeg havde fundet pikantost og kapers frem til dressingen, men fortrød - og brugte i stedet en færdig købt Thousand Island fra Änglemark. Det skulle bare være nemt. Hug en hæl, klip en tå - make it work! 

Til den håndholdte kreation, skal der bruges: rejer, dressing, friskkværnet sort peber, hjertesalat og avocado + citron, cherrytomat og karse, til pynt. Og så er der brødet.... 

Jeg er fuldstændig pjattet med de her vildt bløde brioche pretzel buns (fundet i Spar). Har brugt dem til store amerikanske hotdogs med sauerkraut og sennep, flere gange. De var det oplagte valg, til formålet.

Og så smækkede jeg denne prototype sammen - spiste den med velbehag - kiggede på billederne....og fik tics. Jeg sendte dette billede til Anne Med Brillerne, som straks svarede: "Orv, kunne din OCD godt med den?". Og nej det kunne den på ingen måde. Forstå mig ret: den ser jo superlækker og indbydende ud - men kompositionen er falsk og usymmetrisk. Det var simpelthen ikke andet for, end at drage over i den lokale efter nye forsyninger og lave version 2 - som den skulle se ud, efter min hjerne.

Brødet er forskåret, så det skal blot lunes og åbnes. Smør med et tyndt lag Thousand Island og kom lidt snittet hjertesalat i bunden. Skær en avocado i tynde skiver og beklæd BEGGE sider. Vend en god håndfuld rejer, i en smule dressing og kom dem på toppen. 

Kværn rigeligt sort peber over. Rejer elsker peber. 

Pynt af med lidt citron, tomat og karse.

Og så er den håndholdte rejecocktail klar til at servere.

Dryp et par dråber citronsaft på - og nyd f.eks den alternative rejemad med et godt glas hvidvin. Rejerne kan erstattes af krebsehaler eller jomfruhummer. Og ja, hvis det skal gå ekstra stærkt - så brug en færdig rejesalat og pynt med lidt ekstra rejer. 

Er du ikke til brød? Så drop det og gå low-carb i stedet. Så bliver det bare en rejecocktail med avocado. Jeg deler min udgave af den, på et senere tidspunkt. 

Hvis kræfterne holder til det, kommer der mere påskemad. Har lavet både en pimpet tunmousse, en svulstig lammeburger og en yndig kage klar....og har en masse nye opskrifter, klar til test, i løbet af påsken. Det bliver helbredet, der dikterer, hvor meget af det der kan realiseres. 

God påske, til dig der kommer her forbi...

Citronmåne - med marcipan og vanilje...

I weekenden blev der endelig lidt kræfter, til at kravle ud i køkkenet igen - hvilket resulterede i en fuldfed, saftig og syrlig citronmåne. Opskriften fik udspring i helt fantastisk marmor-mazarin (se den nederst i indlægget), som jeg bagte for et par uger siden, da jeg fandt en rest marcipan fra jul. Resultatet er blevet en tæt og meget aromatisk kage....som bonner helt ud på både mormor-nostalgi og velsmag. 

Den labre kage blev pyntet af med en liflig citronglasur og et drys mini-stjerner. 

Og lad os så bage. Jeg startede med at klargøre ingredienserne og temperere dem på køkkenbordet (æg, SMØR, marcipan og citronerne). Denne gang valgte jeg at rive marcipanen groft, i stedet for at skære den i tern. Det gør det noget nemmere at piske dejen glat.

Den revne marcipan, blev dækket med lidt film, så det ikke tørrede ud, mens jeg klargjorde resten.

Kan man komme for meget citron i en citronmåne? Jeg tror det næppe. Vel vidende at marcipanen søder ekstra, trykkede jeg citronpedalen i bund og brugte skallen fra hele 3 citroner (mellemstørrelse) - og saften fra de 2. Jeg vil ikke diktere hvor meget du bruger......men brug rigeligt.....

Kagen passer til en 22 cm form.

200 g marcipan (revet)

200 g rørsukker

200 g SMØR (blødt)

½ tsk vaniljepulver 

4 æg (tempererede)

100 g mel

Skal af min 2 citroner

Saft af min 1 citron

Riv først skallen af citronerne, pres saften og bland de 2 ting sammen. Pisk den revne marcipan sammen med sukkeret. Tilsæt blødt SMØR, lidt af gangen. Pisk til en cremet masse og tilsæt vaniljen. Pisk et æg i, af gangen. Sigt melet og vend det i dejen, af et par omgange - skiftevis med citronblandingen. (Og nej, det er ikke en forglemmelse, at der ikke er bagepulver eler andet hævemiddel i - det skal ikke være en luftig kage).

Bag kagen i en smurt eller foret springform, ved 175°C (varmluft), i 35-40 minutter. Test med en tandstik efter 35 min. Lad derefter kagen køle i formen lidt, inden den tages ud og køler helt på en rist.

Mens kagen køler, kan man passende gå i gang med glasuren.

Man kan sagtens nøjes med en almindelig glasur, enten på vand eller æggehvide, uden tilsat smag. Jeg ville bare gerne ha' et ekstra skud citron. Men det skulle ikke bare være syrligt, men også aromatisk. Det opnår man ved at bruge skallen også, så man få de parfumerede citrusolier med. Den revne skal af en citron, fik derfor lov til at trække i dens egen saft i ca 30 minutter. 

Inden jeg rørte glasuren sammen, siede jeg citronskallen fra saften, med en lille te-si. Og med bagsiden af skeen, pressede jeg de sidste gyldne dråber igennem. Duften var fortryllende...

Og ja, min ellers gennemførte økologiske kage, fik et lille skud farvet kemi på toppen. Jeg rørte først en tyk hvid glasur, på flormelis, aromatiseret citronsaft og lidt vand (smag dig frem til den ønskede syrlighed) - og tog lidt fra, som kom i en sprøjtepose. Resten blev farvet i en glad solgul farve.

Den helt afkølede kage, blev lagt på et fad og overhældt med den gule glasur - og fik derefter sprøjtet en spiral ovenpå, af den hvide glasur, som blev trukket ud med en pind. Mine arme var helt færdige, på det tidspunkt, så resultatet blev derefter. Jeg hev stjernerne frem fra gemmeren, i håb om, at de ville stjæle lidt af opmærksomheden. Make it work!

Den skulle naturligvis skæres over og fotograferes, som en 'rigtig' citronmåne. Den Høje Mand trippede utålmodigt rundt i baggrunden og håbede på en smagsprøve......men forgæves. 

Kagen blev nemlig samlet igen, pakket ind og fragtet med til Skovby, hvor vi var inviteret til eftermiddagskaffe.

Og der ved kakkelbordet, i eftermiddagssolen, fik citronmånen prædikatet svigermor-godkendt. Yes! Og der var jubel i begge lejre, for vi fik resterne med hjem - og har netop nydt de sidste krummer. Det er nemlig en kage, som holder sig saftig og lækker i mange dage. Argh, jeg har allerede lyst til at bage en til.....

Det er altså et hit med marcipan i kage, som skal være tæt og lidt tung. Opskriften er som nævnt øverst, baseret på denne marmor-mazarin, som ikke nåede videre end Instagram:

Det er virkelig også en herlig kage. Den oprindelige opskrift på den, er fundet her, hos Anne au Chocolat. 

Jeg arbejder på at lave nye versioner af begge kager - med mandelmel og naturlig sukkererstatning, så de kan nydes af flere. More to come...

God dag til dig der kom forbi....og nåede helt herned