Dagens ret er ophavsret - igen, igen og IGEN!...

For nu den er gal igen - eller rettere, den har været gal hele tiden, men nu er det på tide at RÅWE højt om det igen. Mit sprog er grimmere end det plejer, for sådan er det i 3. runde (1. runde i 2015 + 2. runde i 2017). Det bliver kaotisk og rodet. Jeg beskriver et par af sagerne og hælder ud. Fløjlshandskerne er taget af, for jeg er træt af at blive pisset på!

Det her indlæg har været undervejs meget længe, men jeg har ikke haft lyst til at skrive det. Men i går, fik jeg en meget motiverende håndsrækning, af TV2 ØSTJYLLAND, som har skrevet denne artikel, om mig, ophavsret og den behandling jeg er udsat for: Hun er gået rettens vej over 100 gange: - Jeg får ondt i maven hver gang.

Screenshot postet med tilladelse fra TV2 Østjylland

Ja, jeg er god til noget - og det har en pris. Og den pris er, at andre stjæler frugterne af mit hårde arbejde og bruger det som deres eget. Det har jeg sagt voldsomt, og offentligt, fra over for, de sidste 5 år - ofte med de værste shitstorme som resultat.

Kommentarfeltet til artiklen (find det her), er som forventeligt delt i to lejre: dem der syntes det er ok, at jeg skal kompenseres og ha' anerkendelse for mit arbejde - og dem som latterligører mig, mit arbejde og min person. På nær en enkelt finke, har jeg ladet mit fad stå, og blot brugt kommentarfeltet til at tage temperaturen på ophavsretskundskaberne. Uha, det ser ikke godt ud. Og eftersom jeg er tilhænger af 'oplysning med uvidenhed', vinkler jeg nu mit skriv, så der både er noget at lære og noget at tænke over. 

Følgende emner skal som minimum belyses: kommerciel/ikke kommerciel, vandmærker, 'fundet på Google', sociale medier og især Facebook, chikane, voksenmobning, skabertrang og bloggerlede. Jeg har så mange ord og groteske eksempler, at jeg godt kunne forestille mig at det ender med et todelt indlæg. Det er næsten for omfattende at skulle ha' det hele med.  

Da jeg startede med at blogge, havde jeg aldrig troet jeg skulle ha' ophavsret som mærkesag. Men da jeg først begyndte at kradse lidt i overfladen, kunne jeg se hvor grelt det stod til - og så valgte sagen sådan set mig. Og jeg er jo en lillebitte blogger - tænk på de store, hvor meget deres billeder bliver misbrugt. 

Mine billeder er blevet brugt af: restauranter, cafeer, kroer, hoteller, vinbarer, pizzariaer, pølsevogne, grillbarer, fiskehandlere, slagtere, bagere, grønthandlere, cateringfirmaer, store fabrikanter af fødevarer, store supermarkedskæder, landsdækkende medier, små digitale medier, lokalcentre, sognegårde, kommuner, boldklubber, forsamlingshuse, uddannelsesinstitutioner, foreninger (sport-, motion- og husflid), statslige styrelser, designere, webshops, pokerspillere, musikere, rejseportaler, opskriftsportaler og tv-stationer - på deres egne hjemmesider, Facebook, Instagram og tv. Har sågar modtaget nyhedsbreve, med mine egne billeder i.

Og der skræmmende er, at de fleste overhovedet ikke reagerer på mine henvendelser. Nogen sletter, men betaler ikke. Nogen reagerer først på en stævning, andre først når det ryger i retten, andre først når det ryger til inkasso - og så er der dem, som skal hives i fogedretten. 

Når jeg opdager at mine billeder bliver misbrugt, enten af mig selv eller via andre (tusind tak for de mange tips og links) - tager jeg prompte affære. Jeg fremsender et krav om kompensation (enten venderlag alene, eller vederlag + godtgørelse, alt efter overtrædelsens karakter), samt forlanger mit materiale fjernet. Det kan bare ikke altid lade sig gøre.

Her udskærer jeg et stykke rib-eye, fra Steak-Out, til bøffer

Råt kød er et yndet motiv, når der skal nakkes billeder. I artiklen kan du læse, hvordan Natholdet brugte et af mine billeder, af 2 store bøffer. Billedet blev printet ud, klæbet på karton og holdt op af Anders Breinholdt her - for at illustrere en talefejl, som skulle ha' været noget om 'bøffer', men kom ud som 'bøsser'. 'Saftige bøsser'. Og de grinede de så af - og publikum grinede med. Var vi ikke over den slags?

Og hvad var der at gøre? TV2 henviste naturligvis til produktionsselskabet, som havde lavet programmet - og de kunne tilbyde et lille forlig 'for manglende clearing og kreditering', som indbefattede en frikøbning af billedet til programmet, uden tidsbegrænsning - så det kunne blive liggende på alle deres platforme bla her. Det måtte jeg desværre acceptere, da jeg på det tidspunkt ikke orkede at gå videre med sagen - for jeg ville gerne ha' det fjernet, eller i det mindste krediteres. De indrømmede dog fejlen, undskyldte og betalte noget. Det er ikke for at hænge dem voldsomt ud, at jeg nævner dem her - men for at vise, at det også sker hos de helt store medier. Det er dog de færreste, der opfører sig så pænt. 

Folk er ufattelig uforskammede og behandler mig forfærdeligt, når jeg henvender mig. Med tiden, er det derfor blevet sådan, at jeg ikke selv tager kontakt til folk - men sender sagerne direkte til Morten Kristensen hos Not-Allowed. Jeg magter ikke flere løgne, tilsvininger, devalueringer og dårlig opførsel. 

Og det er ikke kun direkte kommercielle interesser jeg forfølger - men alle der har brugt billederne, for egen vinding skyld. Både til branding, markedsføring eller til direkte indtjening. Det handler om intentionen. Og så er jeg fløjtende ligeglad, om overtræderen har tjent på det eller ej. De fleste påstår jo straks, at de ikke har tjent en krone på det - og at jeg derfor naturligvis heller ikke skal ha' noget for det.

Jeg har lige haft en sag med en ung musiker. Han havde brugt et af mine billeder, som cover på en digital udgivelse (billedets motiv illustrerede sangtitlen) - og lagt det på SoundCloud, You-Tube og Instagram. På sin side på Facebook, brander han sig som 'rapper og producer'. Han sælger t-shirts med pladeselskabets logo, har videoer fra sessions og opslag om hvilke arrangementer han spiller til - og der er kontaktoplysninger på pladeselskab, pressekontakt og bookingagent. Da jeg henvendte mig, fik jeg dog en anden historie. Bevares, han undskylde da - men det blev affejet som et hobbyprojekt, der ikke var tjent penge på - og derfor skulle jeg heller ikke kompenseres. Dernæst bestred han beløbet (det tilbudte forlig, som allerede var en væsenlig reducering), ved at sammenligne med prisen for et standartbillede, hvilket man ikke kan (for brugsret koster - uretmæssigt brug, koster meget mere). Han foreslog selv den 'rimelige' betaling på 12½% af det fremsende krav - da han 'bor dyrt' (?!?). Jeg svarede, minimum 25%, som er ekstremt billigt sluppet - hvilket han har accepteret i dag. Godt at den sag er ude af verden, så han slipper for en stævning og en tur i retten + fuld betaling. Det handler nemlig ikke om højst mulig betaling, men om at følge sagerne til dørs på en ordentlig måde.

Var det noget med en stak pandekager? Det er et helt nyt billede, som aldrig har været offentliggjort før. Mit gamle billede af en pandekagestak, er allerede blevet misbrugt 2 gange - og jeg har ikke haft lyst til at lægge det nye på.

For hvorfor lave noget, som alligevel bare bliver hugget - og som udløser hug til mig, hvis jeg kæmper imod? Både min skabertrang og bloggerlyst lider under de dumme sager.

Det er SÅ nederen at folk napper mine billeder. Jeg er pivstolt at mit materiale, som jeg har skabt selv - på trods af dårligt helbred, fysiske udfordringer og mangelfuldt udstyr.  Er pissetræt af at blive stemplet, som en lille uduelig influencer, der vil spinde hurtigt guld på de sociale medier. Jeg er faguddannet gastronom, blev danmarksmester som elev, har vundet utallige opskriftskonkurrencer og ved ting (mange, mange, mange ting). Har tidligere leveret både tekst og billeder til andre, men magter det ikke længere - og laver nu kun materiale til mig selv. Og det materiale værner jeg om. Bloggen er mit 'arbejde', som supplerer min førtidspension, så jeg har både kan tjene en skilling og udfylde min tid. 

Materialet på denne blog, har jeg haft store udgifter på at lave - både økonomisk og fysisk. Tror folk at råvarer og tid er gratis? Det må de jo, siden de tillader sig at bruge det gratis. Og det sjove er, at jeg faktisk sælger mine billeder, til rimelige priser - hvis du spørger pænt. Dem der vælger at behandle min blog som en 'tag-selv' butik, har jeg ingen respekt for.

Og hvorfor er det så, jeg tager sager om ophavsret så alvorligt? Det er såmænd fordi, det er en meget personlig sag - og fordi sagerne bliver meget personlige. Dem der misbruger mine billeder, har det nemlig med at tage skud på mig som person, når jeg henvender mig. I stedet for at gribe i egen barm og erkende at man har fucket op, er det nemmere at kalde mig svinsk, grisk og latterlig.

Og det, fordi jeg ikke vil ha' mit materiale misbrugt. De har jo valgt at bruge det, for at få dem selv til at se godt ud, i første omgang. Man promoverer sig jo ikke på grimme og dårlige billeder, for at trække folk til. Men sjovt nok, forvandler mine billeder sig fra brugbare til ubrugelige, i det sekund jeg henvender mig. Og jeg er rasende over at min status som førtidspensionist, bruges til at devaluere kvaliteten af mit materiale - bagefter. Fuck, det er lavt....

Det er jo ikke svimlende summer jeg kræver og der indgåes meget ofte lave forlig. Pengene kan slet ikke svare sig, når man kigger på tidsforbruget og alle ærgrelserne. Jeg kan bare ikke lade stå til, og se på, mens mit og andres arbejde bliver misbrugt. "Tag dine egene billeder - eller betalt for andres".

Det kan tælles på 2 hænder, hvor mange oprigtige undskyldninger jeg har fået. Men dem jeg har fået, har været fra 'store fisk', som godt ved den er gal. De mindre forsøger sig først med en halvhjertet undskyldning, når betalingen skal forhandles - efter de først har sunget den sædvanelige 'jeg ikke betale for dine lortebilleder' sang, så jeg lige kunne få et par drøje hug også. 

Og så er der dem, som er rigtig nederdrægtige. En restauratør (som havde brugt mit billede 3 steder, for at promovere et arrangement) 'kom til' at sætte mig cc på en mail til hans samarbejdspartner - hvor han fik fyret nogle rigtig lede ting af om/til mig. Han havde nemlig forhørt sig lidt omkring og der var flere der var træt af 'mine numre'. Jeg blev beskyldt for at ha' gjort det til en fed forretning at vride penge ud af folk, som foretrukken indtægt, frem for bloggeriet. Efterfølgende sendte han en direkte mail, for at spørge hvordan jeg fandt frem til mine tekster og billeder - og om det var noget Not-Allowed var behjælpelig med. Her er mit svar:

Det er ikke at lave numre at kræve sin ret og forlange kompensation for misbrug af sit arbejde - det er at lave numre, at smykke sig med lånte fjer og foregive at ha' taget billederne selv. 

Ja, jeg brænder mange broer - og det er jeg ked af. Der er mange stedet, jeg ikke længere vil spise - både fordi de har brugt mine billeder og fordi deres Facebooksider stadig flyder med ulovlige bloggerbilleder. Det er en ulækker form for markedsføring, at trække folk til, på mad de ikke selv har lavet - eller serverer. Hvordan skal man kunne forventningsafstemme, hvis den mad man ser på billederne ikke er den der kommer på bordet? Og det er simpelthen at pisse på folk, at fjerne en bloggers billeder og blot erstatte dem med en andens. Det er skruen ude ende. Og nogen skal råbe op om det - og i det her tilfælde er det blevet mig. Nå, men så må jeg holde mig fra visse steder.

Lige nu, kan/vil jeg f.eks ikke handle i mit lokale supermarked. De har valgt at blokere mig på Facebook, så jeg ikke kan kontakte dem. Og min brøde var, at kalde dem ud for overtrædelse af ophavsretten, hvilket de gjorde hver eneste uge. Jeg har selv kørt 5 sager, mod andre butikker i kæden og havde håbet, at min lokale butik så sig for god, til den slags pjat. Men nej. Vi var, på et tidspunkt, flere bloggere, der havde krav mod kæden samtidigt - og deres advokat pressede latterligt lave forlig frem og kaldte vores arbejde for 'produktbilleder'. En nylig hurtig rundtur på en håndfuld af kædens Facebooksider, åbenbarede en myriade af billeder, fra sammenlagt 26 forskellige bloggere - som ville kunne rejse et seksciftret krav om kompensation. Og det helt groteske er: de fortsætter fandme med at lægge nye ulovlige billeder på deres sider. Og den der advokat, ikke? Han har været involveret i nogle af mine andre sager mod kæden også - og utallige andre bloggeres sager. På intet tidspunkt har nogen tænkt ' hov, det koster os penge - og bliver ved med at koste os penge - vi må hellere gøre noget ved det'. Der er noget rivene galt i den organisation. Det fortsatte misbrug er simpelthen at pisse os, op og ned af ryggen. Ingen respekt for vores arbejde eller ordentlig kompensation. Jeg er i dialog med en, som er involveret i kæden - og er meget spændt på, hvordan de vælger at takle sagen. Og jeg har et spinkelt håb om at blokeringen bortfalder...

En porretærte, som heller ikke er kommet på bloggen endnu. Den er så pæn, at den er i stor risiko for at blive nuppet. Tænk at man skal tænke sådan?

Puha, det her skriv er allerede blevet langt - og jeg er langt fra færdig. Så jeg dropper det planlagte afsnit om trusler (som også vil være ubehageligt at skrive) og dykker i stedet ned i kommentarfeltet til artiklen - hvor det flyder med spørgsmål, fejlantagelser og uvidenhed om ophavsret. 

Ja, jeg er førtidspensionist - og må gerne arbejde, i begrænset omfang og generere en indtægt (undersøg selv reglerne, Google er yderst brugbar til formålet). Ja, det bliver naturligvis opgivet, beskattet og modregnet i mit boligtilskud. Jeg været anmeldt anonymt til både skat og kontrolenheden, flere gange - men eftersom jeg naturligvis har styr på mine ting, bliver de flagget som chikane. Jeg er i løbende dialog med begge instanser. For hver gang jeg råber op, plejer der at falde nye anmeldelser. Endnu et eksempel på, hvor nederen mennesker kan være. 

Nej, man afgiver ikke sin ophavsret når man poster på sociale medier - men man vidergiver en begrænset brugsret til platformen, ikke til de andre brugere. Når man opretter en profil/konto på Facebook, skal man acceptere nogle brugerbetingelser (læs nu for pokker det med småt). En af de betingelser, er ikke at krænke 3. parts immaterielle rettigheder. Du forpligter dig altså til kun at uploade materiale, du har ophavsret eller brugsret på.

Nej, du har ikke taget det fra Google. Det er en søgemaskine, som blot viser dig hvor noget ligger. Google gør dig også opmærksom på, at billeder kan være omfattet af ophavsretten - og tilbyder et filter, så man kan søge efter billeder som alle frit kan bruge. Alle der færdes på internettet, bør vide det, som del af den digitale dannelse. Vi er altså i 2020, det er jo ikke just et nyt fænomen.  

Nej, jeg kan ikke bare smække vandmærker på alle mine billeder. Madbilleder bliver skæmmet af det og de har minimal effekt. Har en fortid i den grafiske branche og er meget visuelt orienteret. Desuden kan de nemt fjernes, enten ved beskæring eller dækning og har ringe effekt. Det er ikke sjældent, jeg støder på misbrugte billeder med vandmærker. De overnævnte supermarkedskæde, skider f.eks højt og flot på dem. Hvis man er rigtig uheldig, smækker folk selv vandmærker på ens billeder. Det skete for mig, da mit billede pludselig skulle sælge kød i en webshop - med kødmandens logo på. Vandmærker er ikke nødvendige, for alle billeder er om udgangspunkt omfattet af ophavsretten. 

Jeg gør opmærksom på, på bloggens forside, at mine billeder er omfattet af ophavsretten - og at overtrædelser vil blive efterfulgt. Hvis du færdes online, må du sætte dig ind i de digitale færdselsregler - og tage bøden, hvis du bliver knaldet for overtrædelser af dem. Uvidenhed er ikke en undskyldning!

Og ja, jeg har vundet alle mine sager - på nær en, som lige nu er sendt til Landsretten. Jeg fik medhold i Byretten, men dommeren mente ikke at jeg kunne bevise, at det var mine billeder (hvilket jeg kan) - så den skal prøves der. Overtræderen fortsætter for øvrigt med at bruge bloggerbilleder på sin side. 

Tusind tak for alt støtten, fra jer som kan se det rimelige i at jeg råber op - og at jeg skal kæmpe for min ophavsret. Og til de der haters....grow up. Kan vi forholde sig til det her, som voksne mennesker - der ved det er forbudt at stjæle fra hinanden? 

Og de der anklager, om at jeg vil gøre det til en fed forretning......mon ikke jeg så ville gå stille med dørene og bare føre mine sager i fred - i stedet for at kæfte op, igen og igen?