Klidmoster fylder 10 år i dag...

Du godeste....så gik der 10 år. Det er næsten ikke til at fatte at min lille blog har fået en dekade under bæltet. Det her bliver indlæg nr 1815 og det første i år. Det er desværre ikke blevet til så meget blogning i 2018, da jeg har fokuseret på andre ting. Virkeligheden, helbredet og kogebogen har fyldt meget - og jeg har brugt de fleste af kræfterne på at leve mere og bedre. Stilen bliver dog lagt om her i 2019, så der bliver skemalagt arbejde på kogebogen - og mere tid i køkkenet. Det giver 'kladder' som ikke skal med der, men som kan finpudses og ende her. Har allerede et par ting i kog. Bogstavelig talt. Er ved at koge fond....

Citronmåne, seriøst? Ja. Og ved du hvorfor? På de 10 år der er gået, har jeg måtte give køb på et par ideologier. Alt fra bunden, af gode råvarer mantraet, er erstattet af Make it work. Mine kræfter har været eksponentielt aftagende - og jeg har løbende skulle acceptere nye udfordringer, begrænsninger og forværringer. Igennem bloggen her, har jeg mødt mange fantastiske mennesker (jeg ville ønske jeg kunne remse dem alle op - men I ved hvem I er ❤). Et af de dejligste er Anne, som jeg lærte at kende her. Tænk at sådan et lille noller stykke køkkenplastik, skulle blive til sådan en veninde. Jeg kom hjem i formiddags, efter at ha' tilbragt 1½ døgn med hende og en anden veninde. Vi have en fysisk og mental Plej dig selv dag (iført tiara), med indlagt streetfood, bingo og overnatning. Den her neongule rædselskage var en af bingopræmierne - som jeg tog imod med kyshånd. Planen havde nemlig været at bage en kage til i dag, med et stort 10'tal og lys på. Og da jeg givet den som prinsesse med sælhundehoste, var der ikke kræfter til en pind. Men der skulle da kage på bloggen, når det nu er en rund fødselsdag. Make it work.......  

Jeg satte mig til tasterne og oprettede bloggen, for at ha' et sted og dele alle mine skøre idéer og kreationer. Karrieren var kuldsejlet pga sygdom, som gjorde at jeg ikke længere kunne arbejde. Og der stod jeg så, 35 år og førtidspensionist. Og pludselig havde jeg ingen kollegaer, alt for meget tid og ikke det store netværk - men et hoved fyldt med ting som skulle UD. Jeg ventede egentligt på at min eksmand, skulle lave en hjemmeside til mig, men jeg var for utålmodig. Og da blogmediet var dynamisk og brugervenligt, kastede jeg mig bare ud i det.

Det tog hurtigt fart og netværket blev kæmpestort. Det har været en skøn udvikling, både gastronomisk og socialt. Fysikken og kræfterne har drillet - men lysten til at fortsætte har været for stor. Jeg er for træt til at gøre status over alle de fantastiske oplevelser det er blevet til, alle de vilde måltider (både ude og hjemme) og alle de skøre idéer jeg har fået. Men det kommer.

Og så er det bare bare at blogge videre 10 år endnu? Jeg må bare ikke love mere, som jeg ikke kan holde. Er blevet fristet til at sige ja til noget, som jeg så alligevel ikke kunne magte at levere. Det har jeg det svært med. Er ikke god til at skuffe folk - og heller ikke at erkende på forhånd, at kræfterne ikke rækker. Det skal der gøres noget ved nu!
       
Bloggen har bragt mig utrolig mange glæder, muligheder og gode mennesker ind i mit liv - men har også haft ubehageligheder med sig. For når man stiller sig op på en lille digital sæbekasse, kommer der feedback i alle farver. Og det bliver så ekstra kulørt, når man er på offentlig forsørgelse og tillader sig at ha' et liv. Er flere gange blevet anmeldt for socialt bedrageri og mistanke om skattesnyd, alt fuldstændig grundløst - og heldigvis er det nu flagget som chikane, af begge instanser. Og så vil jeg undlade helt at kommentere på de kommentarer, man kan få slynget efter sig online. Oh well, haters gonna hate...

Nå, men det her indlæg udformer sig slet ikke som jeg vil. Klokken er allerede blevet alt for mange, øjnene er tørre og ordene undslipper. Jeg ville skrive så mange fine ting om de 10 år og ha' afsluttet med en Top 10, over bloggens mest besøgte opskrifter - men det må blive en anden dag. Jeg vil gå til køjs og glæde mig til at fejre det lidt i morgen, sammen med min madglade kæreste. Jeg ville bare så gerne udgive et indlæg, på selv dagen. 

TUSIND TAK for at du læser med her - og tak for de første 10 år ❤