Bolognese - langtidssimret på rekordtid...

Reklame: Crock-Pot Express Multi-cooker er en gave fra Crock-Pot.

Så har jeg atter lavet nem mad til fryseren, så jeg også kan spise godt på dårlige dage. På ingen tid fik jeg lavet en kæmpe omgang bolognese, med lidt hjælp fra mit nye aggregats trykkognings-funktion. Og hey, jeg sprang ikke engang mit køkken i luften.....

Men jeg fik lavet en smagfuld, kraftig og intens bolognese - på blot 45 minutter....som smager som om det har simret i 6 timer. 

Som du måske ved, er jeg stor fan af langtidssimret mad der passer sig selv. I årevis hev jeg min elskede stegeso ud og ind af ovnen, til de arme arme satte en stopper for den tilberedningsmetode - og siden fortsatte jeg i min store Crock-Pot, som har været lige så flittigt brugt. Den skulle bare stå på bordet og var nem at betjene....men ak, den havde en tung indsats af stentøj, som armene også til sidst måtte give op overfor - og så var jeg retur på komfuret, hvor jeg så fik brændt et utal af retter på, fordi jeg glemte at røre i dem....og at de overhovedet eksisterede (Hello fibrohjerne!). 

Her i efteråret fik jeg så et tilbud om at teste en helt ny Crock-Pot. Den blev beskrevet i fine vendinger og markedsført efter tidens trend: spar tid. Alt sammen meget fint, men jeg så straks noget helt andet - den var nemlig lavet så let, at jeg selv kunne betjene den.....og ikke mindre vigtigt, selv gøre den ren. 

Den ligner en moderne riskoger (og den kan sørme også koge ris) - og den kan dælme mange gode ting. Man kan ligefrem starte retten direkte op, og brune i indsatsen, inden man tilsætter væde. Glæder mig til at undersøge hvad den kan for mig, for den kan tydeligvis lette mange arbejdsgange.

Den meget lette indsats med slip-let belægning. Vi er allerede ret gode venner.

Det blev til en rigtig 'tøm grøntsagsskuffen og fryseren' ret. Løg, hvidløg, forårsløg, fennikel, peberfrugt, gulerod og squash. Og så havde jeg fundet økologisk Dolmio til 10 kr på bud.

I fryseren fandt jeg 2 x 400 g hakket okse og 300 g bøffer, købt på dato og bare kylet ind i fryseren, til et formål ala det her. I bedste Stop Spild Af Mad stil, køber jeg ALTID økologisk kød på dato, hvis jeg falder over det.

De fleste af grøntsagerne var til overs, fra min pimpede svenske pølseret. Nu skulle de bare ha' kniven for hårdt....

Mig, min skarpeste japanske kokkekniv og grøntsagerne, havde en god hyggestund sammen. Det er ren zen for mig at snitte. Man kan naturligvis smide det hele i en mini-hakker og *wroom wroom* findele det på ingen tid......men så føler jeg mig snydt for at lave mad, på en eller anden måde. Det er vist den sidste rest fagidiot, der sidder i mig der.....

Jeg valgte ikke at brune direkte, da det var en ret stor portion, som ville kræve en del omrøring (og dermed armkræfter). Så kød og grønt blev sauteret sammen, af flere omgange, i en smule olivenolie på en knaldvarm pande.....inden det kom op i indsatsen.

Der blev tilsat hele 4 glas Dolmio. Er man ikke til convenience, smækker man bare flåede tomater, tomatkoncentrat og krydderier i her.

Indsatsen blev sat ned i selve apparatet og låget spændt forsvarligt fast - og dampventilen lukket. For selv om der var tid nok til at langtidssimre, så var jeg SÅ spændt på hvad sådan en trykkoger kunne.

45 minutter senere, var retten simret færdig, uden at være kogt helt i smadder. Jeg ventede lidt, udlignede trykket og tog låget af - og tændte for varmefunktionen, så jeg kunne smage til (urtesalt, friskkværnet sort peber, balsamico, timian, rosmarin og en my rørsukker) og lige koge igennem igen.

Indsatsen var derefter lige til at løfte op og stille til afkøling.

Jeg fordelte bolognesen i 2 fade, så den kunne køle hurtigere. Der blev taget fra til aftenmaden, resten blev pakket i poser til fryseren.

Da det var tid til aftensmad, kogte jeg noget pasta, hev en pose revet ost frem og kunne spise på ingen tid.

Det pureste guf!

Mit helbred svinger meget og kræfterne er uforudsigelige. Men jeg ved at det kan betale sig at holde sig i gang og spise godt - og store portioner af gangen, gemt i fryseren, er vejen frem. Og ganske som resten af mit hjem langsomt bliver mere og mere handikapvenligt, accepterer jeg at der også er brug for hjælpemidler i køkkenet. Mit glas er stadig halvfyldt - og jeg glæder mig over at armene stadig kan snitte, når de nu ikke længere kan løfte. Den her Crock-Pot kommer til at kunne hjælpe mig rigtig meget. Og det her var en meget tilfredsstillende test af den.

Måske skal julemanden ha' sådan en med til dig i år?   

Gaven beskattes efter gældende lovgivning. Ord og meninger er som altid mine egne. 

Svensk pølseret - pimpet med grønt...

Kan lige så godt sige set som det er: jeg er ikke vild med svensk pølseret. Det er for mig en utrolig kedelig blødt-i-blødt og sødt-i-sødt ret. En endimensionel sødsuppe med kartofler og pølser. But why? Men nu har jeg så mødt en rigtig dejlig mand, som jeg gerne vil lave mad til - og hørte pludselig min mund sige: "hvad vil du gerne ha' til middag" - og så fangede bordet jo. Jeg besluttede mig lige der, at vinkle lige netop det spørgsmål fremover, så jeg har mere indflydelse på svaret - og dernæst revolutionere pølseretten som vi kender den!

Klidmosters moderniserede pølseret - med masser af bid og grøntsager. 

Der var flere varianter i spil. Jeg legede med idéen om at bruge en masse rodfrugter - men konstaterede hurtigt at det ikke ville gøre så meget ved blødt-i-blødt effekten. Løsningen måtte være sprøde grøntsager, som også ville bidrage med farve.

Og så er der pølserne. Røde konventionelle pølser, er ikke meget andet en muler og tryner i tarm...drop dem og vælg nogle ordentlige. Jeg besluttede mig for at bruge de her krydrede basser på oksekød.

Og så besluttede jeg mig for at lave saucen for sig - og tilsætte den passende mængde til sidst. Så kommer retten ikke til at sejle i sauce (resten kan fryses ned til en anden gang - eller bruges til noget andet, se nederst). 

Beklager, jeg skrev ikke mængderne ned. Jeg lavede bare en kæmpe pandefuld. Men det var 2½ dl fløde og ca ½ L mælk. Den røde tube indeholder en salt puré lavet på peberfrugt, fra sidste års pakkekalender fra Anne (hende med brillerne). Med mindre du lige står og skal til Ungarn, og kan ha' en med hjem i kufferten, så spring den over.  

I saucen kom:

Fløde
Mælk
Tomatpuré
Ketchup
(Peberfrugtpuré)
Paprika (sød - utrolig meget)
Paprika (røget - meget, meget lidt)
Chipotle 
Fuldkornssennep
Æblecidereddike
Urtesalt
Friskkværnet sort peber

Fløde og mælk blev varmet op i en slip-let pande - og der blev pisket store mængder tomatpuré og ketchup ud i blandingen. Den søde paprika (ca 3 spsk) blev sigtet i, sammen med ½ tsk af den røgede. En smule chipotle bidrog til det røgede og gav et lille svirp på tungen. Saucen blev 'knækket' med eddike og sennep, så det søde fik modspil - og til sidst blev der smagt til med salt og peber. Saucen må godt være lidt mere salt end man lige syntes, når man smager på den. Kartoflerne stjæler nemlig en god del, når det hele blandet sammen, så det udligner sig selv.

Man laver da vist mest pølseret, af kolde kartofler, fra dagen før - og helst skrællede, så de kan afgive lidt stivelse til saucen. Jeg kogte dog små hele økologiske kartofler til formålet. Hvor mange? Æh...en pose.

....som jeg møjsommeligt pillede.....hvilket er et skodjob for fibrofingre. Mens fingrene gjorde sit, lod jeg tankerne flyde - og glædede mig over ikke at skulle pille kartofler til en kæmpe julemiddag i år. De pillede kartofler, blev skåret i mundrette bidder.

Det øvrige grønt var gulerødder, squash, rød + gul peber, forårsløg (delt i hvidt og grønt) og 1 stort fed hvidløg. Pølserne blev skåret i skrå skiver, stegt af på en pande og sat til side. 

Grøntsagerne fik en svingom på en mellemvarm pande, i en smule olivenolie. Det var vigtigt at de fik lige akkurat nok og bibeholdt deres bid. Gulerødderne først alene i et par minutter, dernæst den hvide del fra forårsløgene og hvidløget. Squash og peberfrugt kom ved og fik et par minutter - og så kom det af varmen og blev blandet sammen med pølserne.   

Og så var der saml-nemt pølseret klar. Det hele røg på køl til det var spisetid. Og så var det blot at varme kartoflerne op i en passende mængde sauce. De fik lov at simre i 5-7 minutter, inden resten af fyldet kom i - og så fik det hele lige en god gennemvarmning, sammen med det grønne fra forårsløgene. 

En utraditionel pølseret, serveret med det meget traditionelle purløgsdrys.  

Der var lidt færdigblandet pølseret tilbage, som den rare mand fik med hjem i en bøtte. Resten af saucen blev delt op i 2 portioner og den ene røg direkte på frost.

Og den anden portion, blev kombineret med 3 labre kødboller fra fryseren (fra en omgang boller i græskarkarry) og lidt pasta. Et drys revet Krystalost og lidt purløg, så var det det perfekte mash-up.

Bestemt ikke nogen tosset kombi. Den sidste portion sauce, skal vist også bruges til noget tilsvarende. Jeg må i tænkeboks!

Det er fedt at jeg er begyndt at lave mad til gæster igen. Det har været lidt sløjt med det, i en periode. Har fået styr på køkkenet, som giver mere lyst til at give den gas - med andet end kogebogen. 

Og når jeg laver mad til gæster, er jeg iført endnu en skat fra sidste års pakkekalender: kirsebærforklædet. Og aften skal jeg sørme ha' det frem igen - for der skal jeg lave store beskidte flæskestegssandwiches med hele udtrækket.  

God weekend, til alle der kommer her forbi....