torsdag den 9. august 2018

Rødgrød med flødeis...

Det er højsæson for de skønne sommerdesserter - og der findes næppe noget mere klassisk end rødgrød med fløde. Har får du en herlig variant, men masser af økologiske bær, vanilje og citron. I stedet for alm fløde, er den serveret med en laber hjemmelavet flødeis med et strejf af citronverbena.

Et par sprøde mandelmakroner bidrog med lidt sprødhed og pep.

Det er så ikke en dessert jeg som sådan er vokset op med. Den tradition døde alt for tidligt, sammen med mormor (jordbær, hindbær og ribs - siet og jævnet) og farmor (alle røde bær, blot jævnet). Og jeg havde faktisk glemt den eksisterede, indtil jeg mødte Signe - der så har serveret rødgrød for mig, et par gange, igennem de sidste år (mere om det nederst). Og NU må jeg så selv forsøge mig. Det er gået op for mig, at rødgrød ikke bare er rødgrød. Hver familie, deres version. Nogle foretrækker en lys rød grød (m/u hele bær) og andre giver den gas med de mørke bær. Og skal den så blendes, sigtes eller blot moses? Jeg besluttede mig for at lave både en sigtet og en rustik version...

Jeg var klar over at der naturligvis skulle være flest kirsebær, som er favoritten over dem alle. Dem købte jeg friske og udstenede - resten af bærrene var fra frost.

I min egen fryser, fandt jeg en pose frosne stikkelsbær - som passede fint sammen med jordbær, blåbær, hindbær og kirsebær. Der var 1200 g bær i alt. Det passede lige med en dobbeltportion af Signes rødgrød - som jeg blot pimpede en smule.

Rødgrød: (8-12 pers - en ordentlig røvfuld)

1200 g bær
300 g rørsukker
2 dl vand
1 tsk vaniljepulver eller 1 flækket vaniljestang
Saften fra ½-1 citron
3 spsk kartoffelmel + vand til opløsning
Lidt ekstra rørsukker til toppen

 Bærrene vende med vand og sukker - og står til de væsker (og tør helt op).

Hele herligheden kommes i en gryde - og koges til grød. Jeg var nødt til at lade gryden koge noget længere, end de anbefalede 3 minutter, da de store jordbær og hele kirsebær krævede mere tid.

For at få en mere homogen grød, uden at koge den i smadder, valgte jeg at mose bærrene lidt. Det gjorde jeg med min kartoffelmoser, som viste sig yderst velegnet til formålet.

Jeg tilsatte vanilje og citronsaft. Og slemmede 3 spsk kartoffelmel og i lidt koldt vand. Og så tog jeg ca 3 dl af grøden fra, til den siede version.

Resten af grøden blev kogt op til kogepunktet, taget af varmen og fik rørt en tilpas mængde jævning i. Den kom i en skål og overfladen blev drysset med rørsukker. Efter lidt tid på køkkenbordet, kom skålen på køl. Den afkølede rødgrød, skal deles op i flere portioner: jeg har lovet en veninde en portion i dag, Max kommer til middag (han skal fikse min computer...igen igen), og så skal jeg ha' en portion med i byen i morgen. Men jeg satser på, at der er en lillebitte rest til et projekt, som gerne skulle i kogebogen.....men nu får vi se.

De 3 dl jeg havde taget fra, fik en tur med stavblenderen *wroom wroom* og blev kørt igennem en fintmasket sigte. Et hurtigt opkog, en jævning og så direkte på køl.

Den iskolde grød, blev serveret i en afkølet skål - og serveret med en kugle is med citronverbena, 2 små Amaretti-makroner og en kvist frisk citronverbena. Og ja, helt alm vaniljeis er også fuldstændig fantastisk til.

----------------------------------------------------------------------------------------------------------

I sidste uge var jeg på besøg, med overnatning, hos Signe. Hun forkælede med tun-paté, bruschetta, pastis-smagning, parmesan-bagt spidskål, saltimbocca med pasta og.....rødgrød med fløde.

Ene lækre sager...

Det var en formidabel rødgrød, lavet af Signes ældste datter Olivia, på solbær og ribs fra Ømosebær. Mørk, intens og smagfuld.

Og næste morgen, fik jeg rødgrød, rørt i tykmælk, toppet med ristet hjemmelavet müsli - og et lille glas vandkefir. Fuck, jeg følte mig sund og probiotisk lige der. 

Efter morgenmaden hoppede vi alle i bilen og satte kursen mod Vestehavet. Signes yngste datter Rosa var også med. Det blev en fornøjelig tur med sing-along 80 ér musik hele vejen. 

Vi pejlede efter Lyngvig Fyr, som ligger på Holmsland Klit. 

Og så var det bare med at springe over klitterne og komme til vandet. Min dejlige Signe ❤

Det var bare lige sådan en dag, som jeg vil huske. Sommer, sol, strand, hav og ægte glæde.

Og nu vil jeg rent rulle et håndklæde sammen, hoppe på scooteren, fise ud til Varna (17 minutter) og hoppe i havet. Den her sommer er for vild og jeg fråser i den!

God torsdag til alle der kommer her forbi....

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Dejligt at du lægger en kommentar. Jeg læser dem alle og sætter stor pris på dem - men mine kræfter er små, så jeg besvarer desværre kun i begrænset omfang. Bær over med mig!