Panna cotta med citronverbena...

Det forrige indlæg omhandlede sommeren bedste rødgrød....og det gør det her sådan set også. Her er det dog tilbehøret der er i fokus: en silkeblød panna cotta (fra Italiensk: kogt fløde) med et liflig og aromatisk snert af citronverbena.

Det er stadig rødgrød med fløde - bare i en pimpet version.

Jeg stod og skulle ha' rødgrød med i madklub - og kunne af gode grunde ikke medbringe is...og alm fløde var sådan lidt for nemt. Løsningen var at lave denne flødede himmerigsmundfuld, med samme smagsprofil som min elskede citronverbena-is. 

Det er en meget simpel opskrift, som er meget nem at gå til - med en enkelt undtagelse. Jeg har frisk citronverbena på altanen, så et var lige til at høste. Men det kan være svært at få fingre i. Kan du ikke finde noget, kan den erstattes med citronmelisse og en smule revet citronskal. Det giver ikke den helt samme florale retro-aroma som verbenaen, men et lidt mere urtet citronpift.

Jeg valgte at lave en lidt stor portion, så der både var til at tage med og til at lege lidt med herhjemme. Beregn ca 1 dl fløde pr mand.

6 dl fløde
150 g rørsukker
1 tsk vaniljesukker (eller marven fra ½ vaniljestang)
En ordentlig røvfuld citronverbena
4-4½ ark husblas

Fløden kommes i en gryde og varmes op, til lige under kogepunktet, sammen med sukker og vaniljesukker. Citronverbenaen hakkes groft og tilsættes - og blandingen simrer i 5 minutter. Fløden tages af varmen og trækker ca 30 minutter, hvorefter den varmes op til kogepunktet og holdes der i 1 minut. Husblassen udblødes i mellemtiden i koldt vand. Den aromatiske fløde, sigtes igennem en meget fin si - og den udblødte husblas smeltes i blandingen. 

Fordel flødemassen i 6 små skåle eller ramekiner. Her kun 5, da der er dobbelt i silikoneformen. De her er til at vende ud, men de kan også sagtens serveres direkte i skålen. Sæt hele herligheden på køl i mindst 3 timer.

Når panna cottaen er klar til servering, dyppes skålen i varmt vand, til den yderste kant smelter, så den kan vendes ud. Læg en tallerken over og svup den mod bordet - den slipper og klæber sig fast til tallerkenen, hvorefter skålen løftes af.

Min æstetik bliver voldsomt udfordret af panna cotta - og de synlige vaniljekorn, som ligger i toppen, når den vendes ud. Min hjerne siger: sort peber. Jeg valgte her at drysse toppen med pulveriseret, frysetørret hindbær - og det gøres nemmest ved at gnide et tørret bær igennem en sigte. Det både pynter og giver et friskt pift af hindbær - og da den skulle serveres med en rødgrød på bla hindbær, var det jo yderst passende.

Panna cottaen blev vendt ud, drysset med hindbær og fik et friskt topskud citronverbena på - og en passende mængde rødgrød blev fordelt i tallerkenen. Ønsker man en lidt anderledes anretning, kan man f.eks lave panna cottaen direkte i tallerkenen, som et lag på ca 2 cm, og servere rødgrøden ovenpå.

Dansk-italiensk rødgrød med fløde anno 2018.

Da det skulle med i byen, pakkede jeg elementerne for sig i en køletaske. 

Det fungerede rigtig fint med at samle desserten på stedet - dog glemte jeg at drysse med hindbær, før rødgrøden kom i tallerkenen. Det irriterede mig lidt, for det ser træls ud. Men pyt med den lille detalje, for desserten fik mange rosende ord med på vejen (og derfor kommer den på her).

Men skidt pyt, jeg gik hjem og lavede de her billede med resterne, dagen efter. 

Og da kvalitetstestning jo er hamrende vigtigt, når man udvikler opskrifter, var det yderst heldigt at jeg havde muligheden for at teste endnu en omgang. Jeg tog en for holdet der....en velsmagende en. Og med de ord, slipper jeg opskriften på denne aromatiske panna cotta løs på verden. Håber du vil tage godt imod den...

----------------------------------------------------------------------------------------------------------

  
Livet løber stærkt og jeg halser bagefter, i et desperat forsøg på at følge med. Det lader sig ikke gøre og jeg er blevet mindet om, at jeg skal huske at trække stikket digitalt og være mere ude i virkeligheden. Så der boltrer jeg mig lige nu. 

En lille gul hilsen fra regnbuen, på toppen af Aros. Jeg er så brun i år, at jeg knapt bliver gusten at se på, i det blegfesne lys.

Jeg har den skønherlige Sabrina Hørup på besøg i et par dage - og vi holder mini-ferie med fokus på forkælelse. I onsdags var vi på Memphis Roadhouse og hyggede på min altan – og i går fik vi frokost på Street Food, var 3 timer på Aros, drak rosé og hørte musik på Salling Roof Top og spiste middag på Retour Steak (vi fik akut bearnaise-trang). Og i dag skal vi så endnu engang på Street Food til frokost, sammen med en 3. veninde. Spiseferie rocks!

Nå ja, og i weekenden skal der også spises igennem i street food. Der er nemlig Street Food Festival på Godsbanen, med mad og musik fra hele verden - og jeg glæder mig for vildt, til at komme ind og smage på en masse lækker. Håber vi ses derinde. 

God weekend til alle der kommer her forbi....