Gl. dags æblekage anno 2018...

Her får du endnu en kreation, som er vraget til min kommende kogebog. Den er røget i svinget, til fordel for en forrygende trifli, så det er helt ok. Jeg har denne gang tage en klassisk gammeldags æblekage, med grundelementerne: æbler, makroner (kommer ikke fra en hjem hvor der blev brugt rasp) og flødeskum - og givet den en overhaling a'la Klidmoster. Og ja, det involverer naturligvis tarteletter... 

Nymodens æblekage: marcipanforet, sukkerbagt tartelet med karamelliseret æblefyld, flødeskum og hakkede ristede mandler. Undskyld farmor....det var ikke planlagt...det skete bare...

Det hører med til historien, at jeg ser en temmelig dejlig mand, fra tid til anden. Vi spiser sammen og den der lægger hus til, står for hovedretten - og den der er gæst, medbringer så dessert. Fremragende aftale!

I starten havde jeg bare noget med, som jeg selv kunne lide - men spurgte på et tidspunkt hvad han kunne tænke sig at jeg medbragte. Det har udviklet sig til en slags benspænd, hvor han så smider navnet på en dessert eller råvare på bordet - og så laver jeg min udgave eller presser fortolkningen lidt.

Det er blevet til både en meget pimpet citronfromage med citrongelé, en alternativ grøddessert (som også kommer her, på et tidspunkt) og så nu 'æbler'. Forsøgte forgæves at mumle noget om sæson og foreslå rabarber, men han stod fast på æblerne. Godt så - jeg kastede mig ind i kampen og gik i tænkeboks.

Konceptet tog form og jeg fik handlet ind til et par eksperimenter. Droppede dog at købe økologiske æbler - for de var enten tyske eller østrigske. Efter min bedste overbevisning, kan man kun lave æblekage af danske æbler. Kald mig bare retro-romantisk der. 

Æblerne først:

Jeg forkastede den vaniljeprikkede æblegrød og sigtede efter en mere intens smag. Så det blev først til en rustik kompot, med basis i en karamel. Jeg hentede inspiration her hos Foodfanatic og hendes glaserede æbler.

5 mellemstore æbler (her Jumanji)
50 g ahornsirup
50 g SMØR
½ dl Calvados

Først laves karamellen. Lad SMØR, sirup og sprut simre sammen, ved middelvarme, under regelmæssig omrøring, til blandingen begynder at tykne.

Æblerne blev skåret i relativt små stykker og tilsat karamellen.

Jeg hældte 1 dl vand på - og lod æblerne simre ved svag varme længe, til vandet var fordampet og karamellen begyndte at bide i panden. Panden blev skruet helt ned og æblerne fik lov til at blive meget mørke, uden at branke.

Panden blev taget af varmen og jeg stak en stavblender i - og blendede *wroom wroom* ca halvdelen af de karamelliserede æbler. Den blende del, blev derefter rørt sammen med de hele æblestykker.

Den færdige æblekompot var intens karamelliseret og meget smagfuld.

Og så var det tarteletternes tur til at skulle i vælten.

Jeg har stor held med at transformere tarteletter til søde formål - ved at pensle dem med æggehvide, drysse dem med sukker og bage dem til en slags 'fransk vaffel' (se mere lige her). Her skulle jeg så fremtrylle noget der mindede om makroner - og så måtte der marcipan til. Men jeg var usikker på hvordan marcipanen skulle inkorporeres, så der måtte testes et par forskellige løsninger.

De 3 forskellige muligheder. 1: foret med marcipan (rullet tyndt mellem 2 stykker plastik og udstukket først) og kun glaseret på kanten. 2: glaseret overalt, med mazarinmasse (opskrift her) i bunden. 3: smurt ind i mazarinmasse (tåbelig idé!).  

Efter ca 8 minutter ved 180°C var der 2 brugbare løsninger tilbage. Men jeg fortærede kanterne af nr 3 til en kop te, senere på dagen.

Der skulle lidt knas på toppen - i form at glaserede mandler med rosmarin. Jeg har før lavet disse glaserede valnødder, så den formel kastede jeg mig ud i igen. Nu tænker du måske "rosmarin i en æblekage, damen er jo gal" - men jeg forsikrer dig om at æbler og rosmarin er de bedste venner.....også i det søde køkken. Som med så meget andet, handler det om dosering. Var jeg løbet med en lysere æblekompot, havde jeg kogt lidt rosmarin med der. Men nu havde jeg valgt lidt sprødt på toppen i stedet - så det blev disse fantastiske ristede mandler med rosmarin og havsalt fra Mill & Mortar. 

Men ak, jeg kogte ikke blandingen længe nok, så det blev en fedtet omgang - med pyt, jeg brugte den her fejltagelse til et andet formål (ja ja, jeg åd den bare). I stedet for at kaste mig ud i en ny omgang, valgte jeg blot at hakke lidt mandler og drysse med.

Det hele blev pakket ned og fragtet med i byen. Efter en dejlig afslappet middag, bestående af kold lammekølle, div salater, tzatziki og fladbrød - smækkede jeg 2 af de små æblekager sammen, som vi testsmagte sammen med et godt glas portvin. Der var ingen tvivl: det var den marcipanforede tartelet som vandt.  

Den blev først fyldt med den intense kompot.

Inden den blev sprøjtet op med flødeskum og drysset med mandler. Og så var der sgu æblekage - som du med garanti aldrig har fået det før!  

Konceptet holder vand. Men æblekompotten kan sagtens være mere syrlige og knap så kompakt i teksturen. Jeg skal helt klart prøve en udgave med vaniljebagte æbler, når de igen er i sæson.

----------------------------------------------------------------------------------------------------------

Nøj, hvor er jeg blevet fejret med manér. Det var ingen sag at fylde 45 år. Er fyldt op til bristepunktet af gode oplevelser, dejlig mad og samvær med de dejligste mennesker. Det her år er virkelig mit år. 

Der er dog lige et ekstra skud i fødselsdagsbøssen - for min dejlige Anne (hende med brillerne) og jeg skal fejre det i aften på Memphis Roadhouse. Glæder mig til at holde lidt fødselsdag 'hjemme' også. 

Og nu vil jeg ud i vejret og få lidt sol på de vinterblege kinder. God mandag til dig der kommer her forbi....

Grillet pizza-toast med salami og gedeost...

Har du lyst til pizza, men magter ikke at bakse med rå dej og ovn? - så lav de her lækre grillede toasts i stedet! Fyldet kan varieres i et uendelige og rester kan få nyt liv. Her havde jeg noget gedeost til overs fra en anden kreation, som jeg tog udgangspunkt i. 

Sprøde, knasende toasts med labert fyld. 

De lækre toasts er lavet af filonebrød - men vælg det brød du foretrækker.

Til fyldet: ketchup, salami (Hammel-spegepølse), alm ost, gedeost og basilikum.

Nu bliver det desværre en kende kompliceret. Det er nemlig en virkelig sværttilgængelig og omstændig opskrift, så jeg har tilladt mig at skære fremgangsmåden ud i pap, så alle kan være med - selv dem der ikke er så rutinerede. Er du klar?

Til 2 toasts: smør 4 skiver brød med et tyndt lag ketchup. Læg en passende mængde ost på de 2 af skiverne - og læg 2 skiver salami ovenpå osten. Fordel lidt gedeost på toppen. 

Til dem der ikke er blevet hægtet helt af endnu pga sværhedsgraden, kan vi tage den et skridt videre:   

Friskplukkede basilikumblade - så mange som du lyster. Læg den øverste brødskive på plads og pres toasten lidt sammen.

Smør alle ydersider med et tyndt lag SMØR - og smid dem i en kontaktgrill (de her er lavet i Tefals OptiGrill), toaster eller på en pande. 

Server dem overskårne - med en sprød salat og et godt glas rødvin.

Både brød, gedeost og basilikum var til overs fra denne formidable grilled cheese: 

"The Blue Balsamic" - toast med blåbær, gedeost og balsamico. Opskriften ligger lige her. 

Ja, selv i toast kan man komme frugt.

Og nu vil jeg ud og nyde det gode vejr. God dag til dig der kommer her forbi...

Hawaii-koteletter i fad...

Ja ja, 'Hawaii' indikerer bare at der er ananas involveret. Ligesom pizzaen, du ved? Uha, min pizza med hindbær fra i forgårs, fik mange uvenlige ord med på vejen i div madgrupper på Facebook. Konceptet blev simpelthen ikke forstået. Mange er af den opfattelse at frugt på ingen måde hører hjemme i varm mad. Jeg er uenig. Her får du en opskrift, fra min mappe med 'glemte' ting. En omgang koteletter i fad, med masser af smag og knas - og som blev til hele 3 gode måltider.  

Dag 1: serveret med broccoli-ris (it's a thing), ristede cashews og et drys koriander.

Det hele startede med en pakke koteletter, købt på dato, i bedste Stop Spil Af Mad stil. 

Ananas, cashews og koriander - og til saucen: kokosmælk, karry (Cp-44), Garam Marsala, og bouillon. Lidt grønt skulle der også til: løg, peberfrugt og ærter. 

Jeg skar 2 tykke skiver ananas, halverede dem (og fjernede den hårde midte). I stedet for at brune grisen og frugten af på panden, tændte jeg min bette grill. Det gav både klædelige grillstriber - og en autentisk brændt duft af vulkan. Meget passende når det nu var mad fra Hawaii...eller noget.

En rød peberfrugt i mundrette bidder, 1 stort løg i tynde både, 3 fed hvidløg i skiver - og 1½ dl frosne ærter. 

Grøntsagerne (minus ærterne) blev sauteret i en smule olivenolie - sammen med et godt skud Cp-44, Garam Marsala, salt og peber. De kom derefter i et ovnfast fad, med forgrillet svin og frugt ovenpå.

Karrysaucen blev lavet i pande, som grøntsagerne var sauteret på. Kokosmælk, bouillon, flere krydderier, salt, peber, en smule sukker og et par dråber citron - og så blev den hældt over fadets indhold. Der kom folie på fadet, som derefter hyggede sig i ovnen på 125°C i 1½ time. 

Folien kom af - og ærterne tilsat. Retten fik yderlige 15 minutter, men jeg lavede tilbehøret.

Broccoli-'ris'. Blendet broccoli, overhældt med kogende vand og salt. Meget nemt. Bum.

'Risene' blev presset sammen i en lille glasskål og vendt ud på tallerkenen - sammen med en god portion smovs.

Hakkede ristede cashewnødder og koriander fuldendte anretningen.

På dag 2, ville jeg bare ha' en salat til.

Det blev resten af ananassen, den orange peberfrugt og ½ hoved broccoli. Jeg snittede også et rødløg fint og fandt en håndfuld afskallede edamamebønner på frost.

Salaten blev vendt med en hurtig vinaigrette på citronolie, hvid balsamico, salt og peber. Og til sidst fik den et lille drys nigellafrø (jomfru i det grønne).

For at få lidt ekstra knas, smed jeg lidt ristede kikærter på toppen.

Ikke sport tossede rester.

Og de allersidste rester, blev spist på dag 3:

Den sidste kotelet blev skåret i strimler - og blandet med den sidste rest salat. Det var ikke helt kød nok, så jeg nuppede lidt kødboller fra frost og smed sammen med.

Lidt mere bouillon og en sjat fløde - og en smule mere Cp-44....og så var der 'chowder'. Jeg smed lidt ristet kokos på toppen, sammen med det sædvanlige udstyr.

Og sådan blev en ret til 3 dages varm mad. Stafet-mad FTW!

----------------------------------------------------------------------------------------------------------

I aften skal jeg på Restaurant Hærværk og fråse i muslinger. 

De økologiske linemuslinger fra Limfjorden er produceret af søn & far, Mark og Kaj-Lykke  - og bragt til huse i samarbejde med byens bedste fiskepushere, brødrene Anders og Kristian fra Havnens Fiskehus.

Aftenen byder på snacks og bobler ved ankomst - efterfulgt af en 4-retters menu. Glæder mig for vildt!

God solskinstirsdag til dig der kommer her forbi....

Forårs-pizza med grønne asparges, feta og hindbær...

Nej, dine øjne bedrager dig ikke - det er en pizza med frugt (eller rettere bær, hvis vi skal kopulere fluer). Konceptet er kommet for at blive - så deal with it! Som så mange andre af mine krationer, opstod den i et øjeblik af gak og galskab. Det startede som en joke på Facebook.....men før jeg fik set mig om, sad jeg og legede med mulige smagskombinationer. Det eneste jeg manglede, for at kunne gøre ide til virkelighed, var tid. De økologiske grønne asparges - og ditto røde hindbær, skulle nemlig være til at få friske. Og så snart tiden var moden, slog jeg til:   

Ta-dah.....vegetarisk pizza med frugt, grønt og ost. 

Og hvor stammer idéen med hindbær så fra?

Herfra! Jeg smed den her lækre pizza med små rå kødboller på Facebook - og straks væltede ind med kommentarer om at hindbær på en pizza var for langt ude. Og det samme gentog sig på Instagram og Twitter. Og så var løbet kørt for min hjerne. Hindbærpizzaen blev født.

Og så skulle den laves:

Pizzaen er 100% øko - og ca 75% dovenskab. Så tomatsaucen er fra glas (hamstrede 10 glas da Kiwi lukkede - i bedste Stop Spil Af Mad Stil), osten er revet og pizzadejen lige til at rulle ud. Fagre nye økologiske convenience-verden....I love you!

Ovnen blev varmet op - og pizzadejen rullet ud. Den blev først påført tomatsauce og revet mozzarella. Fetaen blev derefter drænet, smuldret mellem fingrene og drysset ud over.

De grønne asparges blev skyllet og skåret til, så de passede i længden, og flækket. Enderne blev brugt i kanten. Pizzaen blev bagt i ca 10 minutter. Og så var det tid til at komme bær på.

De store flotte hindbær blev skåret i halve og arrangeret mellem de grønne asparges. Pizzaen blev bagt i yderlige 3 minutter. Bærrene skal kun lige varmes igennem og ikke smatte ud. Den færdige pizza blev lagt til afkøling på en rist.

Asparges, feta og hindbær i skøn forening.

Altså, jeg syntes det spiller fantastisk sammen. Men jeg har jo også en hæklefejl i den gastronomiske kyse. 

Frugt i varm mad - og på pizza især, er virkelig noget er skiller vandene. Enten er man tilhænger, frugt-tolerant eller højtråbende modstander. Jeg er fan!

Dog lige med en enkelt undtagelse: i den lokale pizza-snask herude, kunne man en overgang få en pizza med bla banan, peanuts og bearnaise. Og ja, jeg bestilte den en enkelt gang af nysgerrighed....og gik meget sulten i seng den dag. 

Endnu en hjemmelavet pizza med frugt - friske abrikoser, sat til økologisk pepperoni fra Hanegal. I midten asparges og snackpeber - og til højre: artiskok, oksekød og kapers. 

Kommer du frugt på din pizza?

Black Magic Kiksekage...

Maj, den søde milde, er ankommet...endelig. Det fejrer jeg med en ny kage. Eller rettere et visuelt mash-up af to kager: den voldsomt populære Black Magic kage (svulstig chokoladekage, toppet med frugt og slik) og min egen bite size kiksekage. Det var meningen at kreationen skulle være med i min kommende kogebog, men jeg har ændret mening, så nu kommer den på her i stedet for.

*Haps haps* en nem, smuk og lækker lille mundfuld.

Idéen til de små kager, opstod en dag jeg ryddede op i en masse rester af forskelligt kagepynt. Det er utroligt hvad jeg har fået slæbt til huse af den slags. Det slog mig at man ville kunne lave en lille kiksekage med masser af sjov topping. Jeg har med vilje ikke lavet en Black Magic, da den er så voldsomt i vælten lige nu (men lur mig om jeg ikke falder til chokoladepatten og gør det alligevel). 

Jeg har bare brugt den oprindelige opskrift på de små kiksekager, med små saltkiks - men brugt en meget bedre chokolade: økologisk O'Payo fra Friis-Holm. Dyrt, men dårende dejligt - og bæredygtigt!

Til ca 20 små kiksekager:

150 g mørk chokolade
200 g kondenseret mælk (½ ds)
20 g SMØR
60 små saltkiks

Jeg repetere lige opbygningen af de små kiksekager - med genbrugsbilleder + tekst (kalder konceptet Stop Spild Af Tid).

Den kondenserede mælk kommes i en dyb tallerken, sammen med SMØR i tern og den hakkede chokolade. Blandingen zappes i mikroovnen i 30 sekunder, omrøres og zappes 10 sekunder igen. Derefter kan det nemt røres til en blank emulsion (blandingen kan også sagtens laves over vandbad eller direkte i en gryde). Jeg er bare doven og vælger den nemmeste løsning. 

De små kiksekager skal samles i mini-muffinforme. Det er nemmest at komme chokolademassen i en engangssprøjtepose uden tyl - og starte med at sprøjte lidt i bunde på hver form. Pres forsigtigt den første kiks ned i massen. Gentag. Pres forsigtigt så chokolademassen fordeler sig jævnt i formen. Kom den sidste kiks i og pres den på plads. Dæk med et sidste lag chokolademasse og brug bagsiden af en lun teske til at dække til med. De originale er toppet med små sprøde kugler af 'chokolade'. 

Men her skulle toppingen være næsten for meget at det gode. 

I Netto havde jeg fundet en pose med blandede sager. Det blev sorteret (OCD-Maren har jo brug for orden i tingene) og skåret i mindre stykker. Rosinerne, som der naturligvis var flest af, blev gemt til et andet formål - og jeg nøjedes med de 2 slags chokoladeovertrukne peanuts, pistacienødder og kokostern.

Jeg fandt også bittesmå flødekarameller, en bøtte med hvide chokoladedråber som var rystet med guldstøv, frysetørrede hindbær (som jeg brækkede i stykker med fingrene), de sprøde kugler fra de oprindelige kiksekager og lidt kulørt krymmel. Jeg vil ikke anbefale at bruge friske bær, som vil væske, men de frysertørrede, som så til gengæld vil trække en smule fugt. 

Det skal gå lidt tjept med at få toppingen på, da chokolademassen sætter sig, relativt hurtigt. 

Top de små kager med så meget gejl som de kan bære. Dæk til med film og lad de små kager stivne på køl i minimum 5 timer (og gerne natten over). Og så er de lige til at kaste sig over.....

Kiksekage a'la Kjelds Tivoli. 

Opbevar de små kager på køl, til de skal spises - og fjern papirsformen, inden servering.

Det er kraftig kost - som med fordel kan serveres i halve stykker. Der er både kulør, knas og velsmag. Og rart med lidt syre fra bærrene, som modspil til det søde og chokoladetunge. Så både skøn af skue - og pragtfuld at sluge. 

Skal du prøve?

----------------------------------------------------------------------------------------------------------

Bloggen (og jeg) har fået nogle fine ord med på vejen i dag. Klidmoster.dk er nomineret til en 'Bedste madblog 2018' pris - som jeg nægter at deltage i, da det er det sædvanlige fis med et firma, som tror de kan lukrere på vores læserantal og engagement - og hvor det afgøres ved afstemning, hvem der er 'bedst' (læs: hvem der vil plage deres læsere mest om at stemme på dem). At jeg så blev kontaktet og tilbudt nominering, hvilket jeg ikke svarede på, for blot at blive indstillet og sat til afstemning, uden samtykke, taler vi ikke om. Den slags giver jeg ikke en pind for, da det er SÅ tydeligt at det er et ulækkert reklamestunt. Og 4000 kr til deling mellem de 'heldige' bloggere - som procentvis får den del af kagen, der svarer til stemmeprocenten. Nej, bare nej....

Men de fine ord sætter jeg stor pris på:

"Man er ikke i tvivl om at Malou der driver www.klidmoster.dk tager madlavning lidt mere seriøst end de fleste. Udover at hun er uddannet gastronom, lægger hun også både hjerte og sjæl i sin madlavning. Hvis man kigger bloggen igennem, ser man at hun både formår at lave opskrifter der er pirrende og nærmest provokerende i sin sammensætning (med stor succes endda), men også uden problemer nemt kan formidle de lækre, tungere og mere klassiske soul-food retter. Her finder du en perfekt blanding af alt hvad der er værd at spise, og måden hun har lavet opskrifterne gør, at selv vi herinde kan følge med. Helt klart et besøg værd!"

Jeg linker med vilje ikke til 'konkurrencen' da jeg ikke kunne drømme om at bede nogen stemme på mig. 

Men jeg er glad for at lige netop DU kigger forbi og læser det her lige nu. Håber du får en fremragende dag...