September smuldrede mellem fingrene på mig, mens først influenza, siden omgangssyge og så influenza igen (krydret med astmatisk bronkitis), rasede. Nu er der 'kun' en rest influenza, feber og lidt hoste tilbage - og den udmarvende følelse af træthed, alle døgnets vågne timer.
Det meste af tiden bliver tilbragt i en feberkoger, på min trykaflastende madras, viklet ind i min kropspude. Jeg ser serier og døser. Putter med katte. Sover. Tungt og drømmeløst eller let og med en hæsblæsende billedstorm i hovedet.
Katte - jeg kunne ikke leve uden!
Sygdommens rasen har knapt efterladt kræfter til at holde kontakten med de nære og kære. Og de sociale medier var pludselig hele 'tomme' for mig. Der gik 14 dage hvor jeg knapt tog et eneste billede eller lagde noget ud - eller reagerede på andres poster. Jeg har ikke magtet at række ud efter nogen. Jeg har misset fødselsdage, måttet aflyse oplevelser, aftaler og endda en koncert med Tori Amos.
Det her liv er en meget stor udfordring. Min ambitioner og kræfter hænger på ingen måde sammen. Jeg kæmper virkelig med mine egne dæmoner lige nu. Stress er min værste fjende - og der skal ikke ret meget til før det påvirker mig voldsomt fysisk. Og det er trist at konstatere at jeg har været mere syg siden jeg skrev under på den her kontrakt.
Det er jo min største (og ellers helt opgivede drøm) der er klar til at gå i opfyldelse: min egen kogebog. DreamLitt har givet mig en fantastisk deal med verdens bedste deadline: som er ingen deadline. Jeg har fået de optimale rammer - og det er op til mig at bevæge mig i dem. Hvilket jeg tydeligvis skal ha' noget hjælp til - for det første jeg gjorde var at banke sidelæns ind i rammen og sætte både ego, helbred og fornuft over styr.
I dag har jeg heldigvis fået en helt fantastisk snak med Signe (som skal være min redaktør). Det var godt at få sat ord på de tanker og følelser, der stresser og er 'farlige' for mig. For selv om jeg lige nu er så kreativ som en pose fugtigt vat, så skal det nok vende. Jeg er nødt til at tro på det. Min skabertang skal nok tage over, når helbredet makker ret igen. Ikke?
Jeg har besluttet mig for at være 'sygemeldt' til tidligst d. 1/11. Tid til ro og fordybelse. Tid til at blive frisk(ere). Tid til bare at glo ud i luften.
Vi ses på den anden side...
God bedring Malou
SvarSletDu skal nok komme tilbage og være kreativ og få lavet den kogebog!
Sender dig kærlige tanker og et kram
ahhh stakkels dig. Rigtig god bedring, og endnu vigtige at du PASSER på dig selv. Dine faner er stadigvæk her, når du er tilbage :)
SvarSletPas på dig selv <3
SvarSletRigtig god bedring kæreste.
SvarSletDu er et stort forbillede ❤️
Kærlig hilsen
Lone
God bedring ��
SvarSletKæreste dig. Dejligt at læse, at du trods alle besværlighederne passer på dig selv og stadig kan se lyset på den anden side <3 Vi venter gerne på dig og ser frem til at du får din drøm opfyldt.
SvarSletRigtig god bedring - og stort tillykke med den spændende forlagsaftale - det er godt gået :-)
SvarSletKære Malou
SvarSletDet lyder som det helt rigtige at tage en time out. Vi er her stadig, når du vender tilbage, stol trygt på det.
Masser af lys, god bedring og medvindspust til dig ❤️
Ja, pas godt på dig. Jeg kender det jo alt for godt selv, og kun pauser virker. Mange knus og tillykke forresten da også med drømmen der uden tvivl nok skal blive virkelighed.
SvarSletkh Henriette
Stort kram med ønsket om god bedring. Tag dig den tid, du skal bruge, ingen bliver glade af, at du går helt ned.
SvarSletGod bedring til dig 'fighter pige. Du kommer igen - det er jeg sikker på. Knus og tanker.
SvarSletMalou ❤️ Jeg tænker på dig. Krams ❤️
SvarSletJeg vil forfærdelig gerne høre om du har spist på den nye restaurant nede ved Vesterbro torv. Jeg kan ikke huske hvad den hedder andet end det er 2 efternavne. Jeg vil rigtig gerne høre din mening
SvarSletKære Malou, jeg håber for dig, at du snart bliver frisk, så du igen kan skrive på din dejlige blog. Savner dine indlæg, og din måde til, at få mig til, at elske madlavning igen. God jul og godt nytår til dig og dine katte.
SvarSlet