Kold spaghetti-salat med avocado og røget laks...

Hånden på hjertet: jeg er ikke alt for vild med pastasalat. Kold pasta kan være virkelig mærkeligt at tygge i. Men jeg har med årene erfaret at det gælder om at vælge den rigtige pasta - og der har jeg haft stor succes med kolde tynde nudler, til f.eks nudelsalater med asiatisk twist. Her er det dog en rest ganske almindelig spaghetti der pludselig inspirerede til en kold salat:  

En laber og cremet pastasalat med avocadodressing, røget laks, ørredrogn og kørvel. Og den opstod som en pludselig indskydelse, lige inden jeg skulle til at tænde en pande, for at lave en spaghetti-omelet. Jeg er SÅ glad for at jeg skrottede den plan, til fordel for den her!

Det hele startede i søndags, hvor jeg kom træt hjem fra Kolding, efter at ha' fejret min fødselsdag hos Johan. Eller rettere, efter at Johan havde holdt 2½ dages fødselsdag for mig. Der kommer minimum et indlæg om den weekend, når jeg lige har fået styr på billederne. Jeg var virkelig træt da jeg nåede Århus (Note to self: en gåtur fra Kolding midtby til lystbådehavnen, og tilbage igen, er liiiiige i overkanten). Der var ikke kræfter til at lave noget særlig mad, men jeg kunne lige klare at hive en pose langtidssimret bolognese op af fryseren, koge noget spaghetti og famle efter en pose revet mozzarella i køleskabet. 

Og sørme om der ikke også lige var et brugbart skud frisk basilikum tilbage, på en ellers visnet plante. Min indre Pynte-Sisse blev slemt glad ved synet. Det er helt pløk...men lige meget hvor træt, sløj eller smerteplaget jeg er, så skal der lidt ekstra pynt på. Det er en lidt belastende fagskade....men det er altså bare et faktum at smuk mad gør en forskel for mig.

Jeg fik dog kogt for meget spaghetti - og havde gemt det på køl til mandag. Der fik jeg dog pludselig travlt med at omsætte en af Johans temmelig geniale idéer fra weekenden, til en regulær opskrift (som rammer bloggen så snart den er klar). Det resulterede i et indkøb af ørredrogn, kørvel og citron - som jeg nu så også havde rester af, sammen med den kolde spaghetti.  

På ganske kort tid blev det til et rigtigt Stop Spild Af Mad projekt. I fryseren kunne jeg hente en pakke laks, købt på dato lige op til påske - og i køleskabet, en rest kørvel-mayonnaises (mayo, frisk kørvel, citronsaft og urtesalt) til overs fra gårsdagens opskriftsudvikling. 

Først lavede jeg dressingen. Frugtkødet fra 1 avocado, 2 spsk mayonnaise, saften fra ½ citron og lidt urtesalt, blev blendet *wroom wroom* med stavblenderen. 

Det gav en lys grøn og letsyrlig dressing - som blev vendt i den kolde spaghetti.

Den kolde pasta sugede den grådigt til sig. Og så meldte Pynte-Sisse sig på banen.....

Den optøede laks blev formet som en rose. Man starter indefra og ruller den inderste skive lidt stramt og så bygger man forsigtigt udenpå. Det gøres nemmest på et fladt underlag, og så kan man flytte den færdige rose med en spatel bagefter - og rette den til, når den er lagt på plads.

Den lille rest ørredrogn blev fordelt rundt i kanten. 

Lidt kørvel fuldendte kunstværket. Pynte-Sisse var virkelig glad for det færdige resultat - omend hun fandt en smule 80'er-agtigt. Men det havde jo taget blot 10 minutter at lave - og var pænt at se på. Bonus!

Og hvordan spiser man så sådan en anretning? Man kan sagtens bare angribe tallerkenen, bevæbnet med kniv og gaffel - og skære det hele i mindre stykker og vende sammen. Jeg foretrækker dog en lidt mere rolig metode.

Jeg skærer simpelthen 'lagkagestykker' og får på den måde lige meget pasta og laks i hver lille portion. Åh, det var godt - og du kan tro der blev lavet lakselyde!

Det er første gang jeg laver kold pasta med en dressing på avocado, men det bliver bestemt ikke den sidste. Jeg kan allerede forestille mig en version med avocado og feta - med rejer, ærter og masser af dild. Hmm, den tror jeg faktisk jeg bliver nødt til at lave snarest muligt! 

Men nu skal jeg hvile mig. Det har sine omkostninger at være på tur, 2 weekender i træk. Det har givet nogle gode oplevelser, men også virkelig kostet på fibro-kontoen. Og sig mig lige en gang, var det ikke blevet forår? Den her fugtige kulde gør intet godt for mig. *Brrrrr* så hellere gemme sig under en lun dyne med en kat som varmedunk. 

God onsdag til alle der kommer her forbi...