onsdag den 31. maj 2017

Nye kartofler med løvstikke - til grillet flanksteak og salat med enoki-svampe...

Det er ikke mange kartofler der ryger ind herhjemme, men helt nye små slikkartofler kan jeg på ingen måde modstå at købe. Da jeg var barn havde vi en kæmpe løvstikke (maggiurt) i haven - og nappede altid en kvist eller 2 med, når der skulle koges kartofler. Jeg har været så heldig at få fat i både små nye kartofler og en god dusk løvstikke, så de skulle straks kombineres:

De små SMØRkyssede kartofler blev serveret med en marineret grillet flanksteak og en god blandet salat med enoki. Er herligt måltid, som jeg nød på altanen.

De små kartofler fra friland, fandt jeg i Salling Super. Jeg gjorde mig stor umage at finde en masse små, i nogenlunde samme størrelse.

Argh! Jeg havde lykkelig glemt hvor hårdt der er for mine dumme fibro-fingre at skrabe kartofler. Den papirtynde skræl lader sig heldigvis meget nemt skrabe af....men man skal jo holde fast i de små knolde. Det fik jeg kramper i fingrene af og smerter der trak op i armene. Godt det kun var en lille portion til mig selv og ikke gæster. Og godt at man ikke er sådan en *host* perfektionist, der ikke tillader 'øjne' eller andre småpletter.... 

Med møje og besvær blev jeg færdig.

De små nuttede kartofler fik følgeskab af en god stor stilk løvstikke, blev kogt akkurat møre og vendt med en smule SMØR fra Arla Unika + lidt finthakket løvstikke.


Mens kartoflerne blev skrabet + kogt, fik jeg sideløbende lavet salat og grillet kødet.
Salaten var heldigvis hurtig klaret - det var bare at lynsnitte noget grønt.  

Først agurk, tomat, rød peber, bladselleri, forårsløg + ½ bakke enoki-svampe. ½ hoved broccoli blev pillet i bittesmå buketter, overhældt med kogende vand i 1 minut , kølet ned, dryppet af og vendt i resten. Det hele blev mixet med en vinaigrette af olivenolie, æblecidereddike, urtesalt og friskkværnet sort peber. Den sidste ½ bakke enoki-svampe kom på toppen.


Og så til kødet:

Jeg havde fået fingre i en lille flanksteak fra Thiese. Plejer elles at gå i en stor bue udenom marineret kød, men gav den en chance - hvilket jeg blev rigtig glad for.

Den var marineret i rapsolie, hvidløg, paprika, peber, chili, spidskommen, salt, løg, oregano, rosmarin, basilikum og rørsukker.

Den lille bøfling, fik ca 3 minutter på hver side og lagt til at trække i folie bagefter.

Efter 5 minutters trækketid, blev den skåret i skrå skiver, på tværs af fibrene og overhældt med stegeskyen fra folieindpakningen. 

Det passede perfekt med tiden, for de små SMØR-kyssede kartofler var lige klar til servering.

Tallerkenmodellen i sin optimale form: ⅓ grønt, ⅓ stivelse og ⅓ kød.

Jeg tog tallerkenen med ud på Altancatrez (min nye katteflugtsikrede altan) og knappede en flaske rødvin op.

Og der sad jeg til solen gik ned (og lanterne blev tændt) og til det begyndte at blive for koldt at sidde ude. Fonzie holdt mig ved selskab. 

Han er vild med de tændte lanterner. Skøre kræ!

Vi gik ind, lukkede døren og gik til ro...ish.

----------------------------------------------------------------------------------------------------------

Middagen var afslutningen på en lækker weekend, hvor jeg havde været på besøg hos Signe - til snak, hygge, mad, drinks og overnatning. Jeg tog toget til Silkeborg, hvor hun samlede mig op, sammen med sin yngste datter Rosa.

Det er sådan en smuk tur fra Århus til Silkeborg. Jeg havde været forbi Aarhus Central Food Market og købe lidt frokost til turen. Det blev til 3 stykker smørrebrød fra Kähler Smørrebrød, da de havde fået mange rosende ord med på vejen. Hvert stykke er kun et lillebitte stykke brød, som er 4-5 bidder - og de koster 33 kr pr stk. Jeg fik 'laksen' som var gravad laks med en sødsyltet agurk, et kapersbær og brøndkarse. Ganske fin, dog passede den søde agurk slet ikke ind. Det næste stykke var 'torsken', som bestod af en grov kartoffelmos med torskestykker i, som var meget anonym. Den var toppet med finthøvlet fennikel, pink grape og dild. Pynten smagte at mere end resten. Det sidste stykke var 'kyllingen', som var en meget mushy kyllingesalat uden tekstur, toppet med sprødt kyllingeskind og grønt. Det var såmænd ok, men ikke på nogen måde værd at gentage - og de 99 kr kunne ha' været brugt til et langt bedre måltid fra ACFM.

Vel ankommet til Silkeborg, gik vi op i Nygade og drak iskaffe på KaffeRisteriet. Bedste iskaffe ever! Og så gik vi hen til Devils Ink. For grunden til at vis kulle mødes i Silkeborg, var at både Signe og jeg skulle bestille tider til nye tatoveringer. Så om en måneds tid skal jeg endelig ha' min ornamenterede indiske ske på armen. Det glæder jeg mig til - selv om det gør nullernaller at få den lavet. 

Vi kørte derefter mod Kjellerup, hvor Signe bor. På vejen fandt vi nyplukkede jordbær i Svostrup og nyopgravede kartofler i Iller. Det var de største jordbær jeg nogensinde har set. Sorten hedder Flair og det er helt nye planter, som giver de vildeste bær. De er SÅ søde og gode.

Signe diskede op med en sommerlig frikassé med spidskål, som vi fik til de nye kartofler - og der var mascarpone-is med hvid chokolade, til de labre jordbær, som dessert.


På familiens badeværelse hænger disse 3 små søde skilte. Og det midterste er SÅ sandt - "Good friends offer advice...best friends offer gin".

Først fik vi en Rhubarb Sour, på Signes hjemmelavede rabarbersirub, whiskey, citronsaft og æggehvide - og derefter en sand perlerække af spændende G&T's.

Næste morgen, bagte Signe buttermilk biscuits, som blev spist med tandSMØR - og kærnemælkshorn med fyld af marcipan og rabarber. Du kan se opskriften på de herlige horn lige her

Efter en rundtur i byens genbrugsbutikker og lidt mere snak, blev jeg kørt til Rødkærsbro og sat på et tog. Da jeg ankom til Århus, gik jeg i Kvickly og købte flanksteaken til indlægget her - og tog hjem og grillede den. 

Det lykkedes mig at finde lidt nyt grej til køkkenet og bloggen. Så nu er jeg klar til at få anrettet og fotograferet de forskellige is, jeg har ventende i fryseren.

Og nu vil jeg gå ud og forsøge at tæmme opvasken. Den er blevet noget vild.

God tirsdag til alle der kommer her forbi...

tirsdag den 30. maj 2017

Kefir-koldskål med hibiscus - serveret med citronmarengs...

Leger sommer på en kølig dag og serverer en liflig, letperlende og forfriskende koldskål. Det er en helt ny variant med hibiscus, som giver den smukke lyserøde farve og en let syrlig, floral smag.

I stedet for de gængse kammerjunkere, serveres den med små fine kyskager med et strejf af citron.

Det er egentligt et Stop Spild Af Mad projekt - men de ting jeg har lavet, er ikke færdige og klar til bloggen endnu, så det bliver lige lidt bagevendt.
Hos ASA i Torvehallerne, havde jeg købt en pose tørrede økologiske hibiscusblomster med hjem. Det kan også købes her. Jeg havde brugt 20 g blomster til at lave et udtræk, som skulle bruges til is - og da væden var siet fra, stod jeg der med de udblødte blomster og tænkte at de måtte kunne bruges til noget. Så jeg besluttede mig for at lave en simple sirup og komme dem i. 2 dl rørsukker og 2 dl vand blev kogt sammen med de udblødte blomster. Skal siruppen laves fra bunden af, vil jeg sige at 10 g blomster er nok. Sæt siruppen (incl blomster) på køl. 

Jeg hev den smukke sirup frem som sødemiddel til denne koldskål. Sidste år lavede jeg 3 forskellige slags koldskål med kefir og kærnemælk - og det er en vildt god kombination, så det havde jeg også indkøbt til den her version.


3 æggeblommer (gem hviderne til kyskagerne)
1½-2 dl hibiscus-sirup
¼ tsk vaniljepulver - eller marv fra ¼ vaniljestang
2 spsk citronsaft
4 dl kefir
4 dl kærnemælk

Pisk æggeblommerne luftige og skummende. Tilsæt sirup og vanilje - og pisk det godt sammen, Tilsæt citronsaft, kefir og kærnemælk. Smag evt til med mere sirup. Køl den færdige koldskål helt ned inden servering. 

Jeg var dog ikke helt tilfreds med farven på min, så jeg tilsatte lidt ekstra tørrede blomster inden den kom på køl. Det skyldes jo at min sirup var lavet på 'brugte' blomster og allerede havde afgivet en del farve - og at siruppen er halvt vand. Efter et par timer fik den dog den smukkeste lyserøde farve. Jeg siede den lige for en sikkerheds skyld, for tørrede blomster kan godt efterlade både drys og støv.

Og så var der lækker læskende koldskål. Men jeg havde ingen kammerjunkere eller andet at komme i. Og så var det jeg kom i tanke om at jeg i weekenden, da jeg var på besøg hos Signe, havde smagt små kyskager med citron, som hun havde lavet til koldskål. Det var da det jeg skulle lave! 

Kyskager:

3 æggehvider 
1½ dl rørsukker
1 tsk citronsaft
Revet skal af 1 citron

Æggehviderne blev først pisket seje med ½ dl sukker og citronsaft. Resten af sukkeret og citronskallen blev tilsat - og massen blev pisket til 'soft peaks', hvilket tog ca 15 minutter. Hip hurra for håndmiksere med stativ.

For at gøre dem lidt festlige, besluttede jeg mig for at tilsætte en smule farve. Rosa, fordi det ville matche koldskålen - og gul, fordi de smager af citron. Jeg brugte pastafarver fra Wilton, som kan købes lige her hos Kitchen4kids

Jeg monterede først en sprøjtepose med en halvstor stjernetyl. Med et grillspyd af træ, lavede jeg farvede striber på indersiden af posen i de 2 farver - og kom den piskede marengs i posen.

Aj, men se lige....de er da slet ikke til at stå for. Men sikke det da farver. Jeg kunne sagtens ha' lavet meget tyndere streger. De små kyskager blev bagt 1 time ved 100°C - og stod derefter 1 time i den slukkede ovn, men en grydeske sat i klemme i ovnlågen.

Det blev nogle knasende sprøde og fine kyskager.

Sprøde udenpå - med en lillebitte sej kerne. De kommer til at gøre lykke til koldskål - og is.


Og så var det bare med at få anrettet, knipset og spist...

Hvis man syntes at koldskålen er for syrlig, kan man tilsætte lidt mere sirup - eller blot bruge den til at pynte med.

Pynt med et par kyskager - og server flere til. De suger ikke væde til sig ret hurtigt, men forbliver sprøde længe. Uhm, lækkert med det søde knas til den syrlige koldskål.

Planen i dag, er at få anrettet og fotograferet de forskellige frosne sager, på kryds og tværs. Jeg tænker at den her koldskål også ville være lækker med en kugle is, så det skal afprøves.


----------------------------------------------------------------------------------------------------------

Det er også blevet til drikkelige ting med hibiscus. 

Sodavand: hibiscus-sirup og danskvand.

Pink G&T: Beefeater infuseret med tørrede hibiscusblomster og Fever-Tree tonic. 

Hibiscus Collins: 6 cl gin (gæt hvilken), 4 cl hibiscus-sirup, 2 cl citronsaft, is og danskvand.

Og der kommer meget mere hibiscus, for nogen har trykket på min opfinder-knap. Undskyld, det er ikke med vanilje...det er med hibiscus. Overtræt? Det er muligt.

God mandag til alle der kommer her forbi...

fredag den 26. maj 2017

Avocado-humus med ovnbagte pitachips...

Her får du en opskrift på en herlig humus, med både kikærter og avocado. En sandt proteinbombe, med masser af sundt fedt. Herligt som vegetarisk (og vegansk) smørepålæg, som dip, tilbehør eller blot som eftermiddagssnack.

Den dejlige sag blev serveret med knasende sprøde pitachips....altså på dag 2. For da jeg viste et billede af humusen frem på SoMe, var der mange der tilkendegav at de glædede sig til at se opskriften...på begge dele. Men ak, det var en pose købte pitachips jeg havde brugt. Nå, men det skulle ikke hedde sig - så jeg skyndte mig til at gøgle en opskrift frem på dem også. Hvilket var ret nemt, da jeg havde en pakke pitabrød liggende. Du finder opskriften længere nede.


Men lad os starte fra begyndelsen, men den cremede humus:

Det blev en spontan omgang, af det jeg nu havde på lager. En virkelig blandet landhandel.

Jeg køber alle slags økologiske kikærter jeg støder på, for at teste dem. Både på dåse og glas. Ja, man kan koge dem selv billigere - men mine kræfter er for små til at planlægge og min fryser for fuld. Her brugte jeg 2 slags. De blev drænet for deres respektive lager og skyllet grundigt. 

De 2 slags kikærter + 4 små modne avocadoer i tern. Tag evt lidt kikærter fra til pynt.

Tahin havde jeg ikke på lager, så det blev erstattet af peanutbutter. Det gælder om at 'make it work'. Jeg skriver opskriften som jeg lavede den, så kan du skifte ud med det du har - og kan lide.

Avocado-humus:

2 ds kikærter
4 små eller 2 store avocadoer
Saften fra 2 citroner (mindst)
3 store spsk peanutbutter
1 håndfuld frisk persille
3 tsk stødt spidskommen
1 tsk stødt fennikel
1 tsk stødt chipotle
3 spsk olivenolie
Vand
3 fed hvidløg
Salt

Kikærter (husk at tage fra til pynt, hvis du er til det), avocado, citronsaft, persille, krydderier og olivenolie blendes, enten i blender eller med stavblender *wroom wroom* til den ønskede konsistens. Det kan være nødvendigt at tilsætte en smule vand (jeg tilsatte ca ½ dl). 3 fed hvidløg rives fint og røres i humusen, som også smages til med salt og evt mere citronsaft. 

Som du bemærker, så blender jeg ikke hvidløget med. Jeg skal spare dig om et langt foredrag om anilin og svovlforbindelser - og blot fortælle at kan ha' en tendens til at blive bittert og smage træls på dag 2.

Den færdige humus kan spises som den er - eller trække lidt på køl først.


Jeg valgte at anrette ca halvdelen på en tallerken.


Først blev humusen jævnt fordelt. Med enden af skeen, lavede jeg derefter en lille fordygning hele vejen rundt, et par cm fra kanten. De kikærter jeg havde gemt til pynt, blev vendt med lidt citron, salt og hakket persille. Humusen fik en snule olivenolie hældt over, blev drysset med en smule stødt spidskommen og toppet med kikærterne. Til sidst fik det hele et ekstra drys persille.


Og så var den klar til at skovle op og køre ind.

På dag 1, serverede jeg den sammen med disse fremragende pitachips - købt i en amerikansk slikbutik i København, tilbage i januar.

Så vidt jeg husker var de ret dyre. Men de er dælme også gode.

Jeg serverede også et par købte falafler og lidt oliven til. I min lokale Kvickly, er der ude ved indgangen, et lille udsalg af græske og tyrkiske specialiteter - så det er nemt lige at happe lidt med hjem.

Og så var der aftensmad. Jeg spiste næsten det hele. Og der var jo stadig den anden halvdel tilbage, til dagen efter.


Hen på eftermiddagen, dagen efter, gik jeg i køkkenet igen.
Jeg fandt mine pitabrød frem af gemmeren. De viste sig at være fuldkorn - men det passede mig helt fint. Jeg fandt også olie, et blandingskrydderi, gulerødder, rød peberfrugt og agurk frem. Jeg trængte både fuldkorn og grøntsager.

Blandingskrydderiet 'Tyrkisk blanding' købte jeg sidste år på Kulinarisk Sydfyn. Det er fra Puk's Delikatesser og indeholder hvidløg, tørret agurk, mynte, spidskommen og salt. Det ville da passe perfekt her!

Først blev ovnen tændt på 200°C. 2 pitabrød blev først skåret ud i 8 lagkagestykker og derefter delt forsigtigt i kanten. 
Alle stykkerne blev lagt med den grove side opad. I stedet for at pensle dem alle med olivenolie, dryppede jeg blot et par dråber på hver. De blev drysset med krydderblandingen + lidt ekstra salt - og bagt i ca 8 minutter. De stykker der kom fra overstykket, var knasende sprøde - mens de stykker fra pitabrødets underste og lidt tykkere del, lige skulle ha' et par minutter mere.

Efter lidt afkøling, kom de sprøde pitachips på et fad og blev serveret sammen med resten af den labre humus - som smagte endnu bedre her på dag 2.

Da jeg ikke havde flere alm kikærter til at komme ovenpå, greb jeg en pose at de her ristede. Det var et hit med det sprøde til det bløde.

Jeg snittede lidt grønt og fandt de sidste oliven frem, fra dagen før. 

Hele herligheden kom på en bakke og med ud på altanen. Langt om længe er der blevet sat nyt hegn op, så jeg ikke skal ha' et øje på Fonzie hele tiden. Du kan se på skyggerne her, at det er et noget mere fintmasket net, hvilket forhåbentligt holder den lille flugtkonge inde. Jeg har omdøbt altanhaven til Altancatrez af samme grund.

Sen frokost i solen - ja tak!

Selv om jeg gjorde en brav indsats, var der dog stadig en smule humus tilbage. Og da jeg skal på farten i dag, var det nødt til at indgå i mit aftensmåltid i går, i bedste Stop Spild Af Mad stil. Jeg havde en bolle liggende, til rest fra den madpakke jeg lavede til Max i tirsdags (han er taget til USA i en hel måned og skulle da ikke sulte på vejen). Den flækkede jeg og lavede en hæderlig grøntsagssandwich ud af.

Først blev den resterende avocado-humus fordelt på top og bund. Der var også lige en avocado tilbage, som skulle bruges, så den kom med. Dernæst et lag agurk og et lag rød peberfrugt. Jeg høvlede en gulerod med min julienne-skræller og vendte strimlerne med lidt citron, et par dråber olivenolie og lidt salt. Det fik lov at stå i et par minutter, inden den overskydende væde blev klemt fra og det blev lagt ovenpå. Jeg dryssede derefter med en smule nigellafrø (jomfru i det grønne). Lidt ringe af rødløg og den sidste smule persille lukkede ballet.

Mættende og god, med masser af smag og knas. Og så var der gjort rent bord.

Tip: har du ikke kikærter, kan humusen også laves på kogte hvide bønner. 
----------------------------------------------------------------------------------------------------------

Og nu vil jeg skynde mig, så langsomt som jeg kan, at få pakket en lille taske og komme i bad. I dag skal jeg nemlig på tur. Jeg skal mødes med verdens dejligste Signe i Silkeborg, her over middag, og derefter med hende hjem til Kjellerup til en enkelt overnatning. 

Jeg har en anden veninde der kigger forbi i mellemtiden og passer katte - og svinger støvsugeren, samt tager toilettet. Det firma der udbød min hjemmehjælp er nemlig gået konkurs og jeg har ikke fået tildelt en ny. Det er SÅ svært at bede om hjælp og der er grænseoverskridende at ha' folk man kender godt til at gøre rent efter sig. Hende her har dog ernæret sig som rengøringsassistent i sine purunge dage og har efter eget udsagn 'set alt' - og syntes hun skulle komme og gøre rent når jeg ikke selv var her. Så jeg har ladet mig overtale og kan mærke at det er en god løsning. Jeg har lagt lidt lækkert som tak for hjælpen, selv om hun insisterer på at kattenusning er løn nok.

Rigtig god fredag til alle der kommer her forbi...   
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...