Fusion Fajitas i kålwrap med ananassalsa...

Lad mig sige det som det er: jeg har simpelthen taget en for holdet her! Min forbandede nysgerrighed har igen fået mig til at teste et produkt, som er lige på grænsen af at være kategoriseret som egnet til menneskeføde. Undskyld! Når det så er sagt, så er resten af opskriften ret så laber. Erstat blot 'kødet' (æh...eller hvad det nu er) med f.eks gode skinkestrimler eller en rest kogt hamburgerryg. Du er sært nysgerrig og lidt ængstelig nu, ikke?

Og hvad er det så for noget 'kød' der er i disse lækre fusion fajitas? Jow, ser du - det er såmænd SPAM®.

Jeg faldt over dåsen i New York sidste år og tog den med hjem for sjov. Tænkte at den kunne bruges til pakkeleg eller noget. Men så blev jeg alligevel nysgerrig. For kunne der overhovedet spises? Og så er det jo også lige der der med madspild - for sådan en dåse holder jo ikke evigt...

SPAM® er en forkortelse for 'spiced pork and ham' - og består af svinekød, skinke, salt, vand, kartoffelstivelse, sukker og natriumnitrat. Ikke noget man for alvor har lyst til at spise - men når det nu skulle være. Men hallo, den er GLUTENFRI...hvad siger I så speltmødre?

Jeg listede låget af og mærkede mit mod svinde hastigt, så snart...æh...duften ramte mine næsebor. Jeg fik et flashback til barndommens hjemmelavede kattemad. Det var ikke rart på nogen måde. Med et blødt *svup* gled den lyserøde kødklods ud af dåsen og landede bastant på fadet. Og så lå den der og stank i alt sin rædsel. Jeg tog mig samme og skar 5 skiver, som blev skåret i strimler på tværs. Og så kom den først store overvindelse: jeg skulle smage på den 'rå'. Selv om jeg er så ugudelig som de få, gjorde jeg korsets tegn og tog en bid. OMG! Det var SÅ ufatteligt hvinende salt. Konsistensen var som fast kødpølse. Men nu vidste jeg hvilken 'råvare' jeg havde at gøre godt med. Så langt, så godt...   

Jeg havde virkelig brudt min hjerne med hvad den blegrøde rædsel skulle bruges til. Løsningen kom en dag via Twitter (som er stedet hvor alt godt sker). Lasse The Hotdogjudge linkede nemlig til denne prisvindende opskrift, som hans amerikanske veninde Stacy Slagor havde vundet The Great American Spam Championship med i 2010 på San Diego County Fair (læs om det her). Og det skal lige siges at han endda havde fået det serveret af damen selv. Det var da DET jeg skulle lave - i min fortolkning, pimpet med ekstra grøntsager og serveret i et kålblade i stedet for tortillas. 

Først skulle der laves en ananassalsa. Og en af ingredienserne i den var teriyakisauce. Og den besluttede jeg mig for at lave selv også. Jeg valgte at skæve til den her opskrift. Jeg havde dog ingen sød risvin (Mirin) på lager, så det blev i stedet til lidt sød Moscato. 

Hjemmelavet teriyaki:

1 dl Tamari (hvedefri soya)
½ dl vand
1 spsk Moscato (eller Mirin)
1½ spsk muscovadosukker 
½ dl rørsukker
1½ tsk fintrevet ingefær
1½ tsk ditto hvidløg
Lidt majsstivelse til jævning

Varm det hele, undtagen majsstivelse, op. Lad sukkeret smelte og blandingen simre et par minutter. Si ingefær og hvidløg fra, igennem en fintmasket sigte. Rør lidt majsstivelse ud i et par skefulde vand og jævn blandingen let. Den skal blot være lidt tyktflydende. Køl saucen lidt ned og opbevar den i køleskabet.

Og så til selve salsaen:

I Stacys udgave er den lavet på crushed ananas på dåse. Jeg valgte dog at bruge frisk øko-ananas i stedet. En tyk skive på ca 5 sm, blev befriet for skræl + 'øjne' og snittet i bittesmå tern. Den blev blandet med 2 fintsnittede forårsløg, 1 finthakket syltet jalapeño, 2 spsk hakket frisk koriander og 2 spsk teriyakisauce. Salsaen fik lov til at trække smag på køl, men resten blev gjort klart.

Den originale opskrift lyder på løg og rød peber. Jeg smed fennikel og squash i puljen - alt snittet i strimler. Har lavet nemme måltider med alt for meget stivelse og for få grøntsager på det seneste - så jeg trængte virkelig til at skrue op for det grønne. Af samme grund valgte jeg at bruge dampede blade af savoykål til at rumme mit fusions fyld. Bladene blev kogt i letsaltet vand i 3 minutter, kølet ned i koldt vand og duppet tørre.

Grøntsagerne blev først sauteret ved høj varme i en smule olivenolie og sat til side. Derefter blev de grisefarvede strimler af SPAM® stegt, til de begyndte at blive godt sprøde - og blandet sammen med grøntsagerne. Blandingen fik en smule friskkværnet sort peber.

Blandingen blev fordelt i de klargjorte kålblade.

Der blev toppet med ananassalsa og frisk koriander.

Og så var det bare med at rulle sammen og guffe i sig. Kombinationen af de sprøde grøntsager, det salte 'kød' og den søde salsa, spillede virkelig godt sammen. Jeg kan godt forstå det var en opskrift der tog kegler. Prøv den - men med noget mere lødigt kød. Skulle du dog føle dig fristet, så kan du købe SPAM® lige her.

----------------------------------------------------------------------------------------------------------

Argh, og hvad så med resten? Som ambassadør for Stop Spild Af Mad, smider man jo ikke mad ud. Well, onde tunger (eller fornuftige?) vil nok påstå at SPAM® ikke er mad. Jeg erfarede at det virkelig skal steges sprødt for ikke at være alt for fælt. Det var kun et at gøre: jeg hev vaffeljernet frem! 

Det sidste stykke blev skåret i 4 skiver, som blev vaflet godt sprøde. De blev serveret i en burgerbolle, smurt med mayonnaise - og toppet med et spejlæg, et fintsnittet forårsløg, lidt Sriracha og sort peber. Phew, det var næsten for salt for mig. Men ned kom det - og så kommer der aldrig mere SPAM® på menuen her!

----------------------------------------------------------------------------------------------------------

Resten af ananassen. teriyakisaucen og grøntsagerne er blevet omsat til en dessert og en nudelret. Mere om det i de kommende indlæg.

God mandag til alle der kommer her forbi...