fredag den 24. juni 2016

Kulinarisk Sydfyn 2016...

Så er det atter blevet tid til Kulinarisk Sydfyn. I denne weekend strømmer godtfolk, fra nær og fjern, til Svendborg for at deltage i nordens største madmarked: 

Det er smagen og kvaliteten der er i højsædet. Overalt er der kælet for detaljerne. Stemningen er fantastisk, smagsprøverne rigelige og der er masser af skønne råvarer at købe med hjem.

Udover selve markedet, er der også spændende tiltag og aktiviteter for børn, DM i grill og foredrag på Kulinarisk Folkehøjskole. Foredragene er gratis - man skal blot booke plads lige her.

Foredraget Madbloggerne om Kærligheden til de Gode Råvarer lørdag kl 12:30, holdes af ingen ringere end Anne og jeg. Vi giver den gas med lysbilleder og røverhistorier fra bloggeruniverset - og deler lidt hjemmelavede lækkerier ud. Kom og vær med - jeg lover det bliver en fest! Book din plads her.

Igen i år er markedet fyld med spændende boder - se alle udstillerne her. Jeg ved allerede hvor jeg skal henvende mig for at købe lidt (meget) med hjem. Annes søde forlovede Tom henter os heldigvis på søndag, så jeg skal ikke nøjes med at købe det jeg kun selv kan bære. Bonus! 

Husk også at købe billet til Nordisk Ostefestival - som har åbent samtidig med madmarkedet. For blot 85 kr kan du få afgang til teltet og smage på alle ostene + vand, brød og en bette snaps. Du kan købe din billet lige her. Forudbestiller du en billet, kan du endda få adgang til teltet allerede i dag kl 18 - og smage på ostene sammen med dommerne + den dag du har bestilt billet til. Dælme en god deal der...

Hvad så - ses vi i Svendborg i weekenden?


1 kommentar:

  1. Jeg nåede nok at smage på omkring 90 af de 102 oste - og havde en lille smule kvalem bagefter, men for pokker hvor var det godt :p
    .. og i år kom jeg kun hjem med macarones, en ordentlig humpel grana, lækker bønnekaffe, tequila (en god mescal), brød, fisk i mange varianter til aftensmaden og en stak lakridsstænger :)
    Jeg nåede desværre ikke jeres foredrag, men næste år!!! Hvis du kommer igen, så er jeg der

    SvarSlet

Dejligt at du lægger en kommentar. Jeg læser dem alle og sætter stor pris på dem - men mine kræfter er små, så jeg besvarer desværre kun i begrænset omfang. Bær over med mig!