Risotto Primavera med lagret havarti og tørsaltet æggeblomme...

Risotto er, for mig, noget nær det ultimative comfort food - varmt, rart og lige til at skovle ind i store mundfulde. Og denne risotto primavera (italiensk for forår) er noget af det ypperste. Den findes i mange udgaver, men fællestrækkene er friske grønne asparges og andre spæde forårsgrøntsager. Nå ja, og så SMØR samt rigelige mængder ost.

Det er traditionelt parmesan man bruger, som giver både salt og umami. Jeg har valgt at bruge den noget mere mildtsmagende Unika Gammel Knas, som det 'ostede' og så høvle tørsaltet æggeblomme over for ekstra umami.

Som jeg også skrev her, så har jeg ventet så utålmodigt på det danske forår og de medfølgende asparges, at jeg faldt for fristelsen til at købe et bundt økologiske spanske. De skulle, sammen lidt edamamebønner og grønne ærter (frisk fra frost) udgøre det grønne fyld i min risotto. Resten af ingredienserne var: Noilly Prat (i stedet for hvidvin), løg, hvidløg, grøntsagsbouillon, risottoris, ost og SMØR.

Men ak, da jeg åbnede posen med ris, lugtede de mulet og muggent. Og så var gode råd dyre, for alt det andet var jo gjort klart. What to do?

Jeg kom heldigvis i tanke om at man sagtens kunne bruge ganske almindelige grødris (ja, har også været en fattig studerende engang) - og sådan en pose havde jeg da fra jul. Phew...heldigt nok!

Jeg snappede enderne af de grønne asparges - der hvor de selv gav efter. De trævlede ender blev snittet og kogt i ca ½ L vand i 10 minutter i bedste Stop Spild Af Mad stil. For selv om de ikke er rare at spise, skal de ikke smides ud - de kan jo stadig aftvinges noget smag.

Til 2 portioner, som del af en menu, eller 1 hovedret (+ en lille rest):

1 lille løg i tern
1 fed finthakke hvidløg
150 g grødris
30 g SMØR
½ dl Noilly Prat
½ L aspargesvand
1½ tsk urtebouillon-pasta
evt ekstra vand

Løg og hvidløg blev sauteret glasklare i 15 g SMØR. Risene kom ved og sauterede med i ca 2 minutter. Noilly Prat kom ved og fik lov til at koge væk - og derefter blev der tilsat lidt bouillon af gangen (under omrøring) mens risene suttede i sig. Sideløbende gjorde jeg fyldet klart.

De grønne asparges blev snittet i skrå stykker og jeg rev en god håndfuld Gammel Knas. Asparges (gem hovederne), ærter og edamamebønner fik et lynhurtigt opkog, så de var klar til at komme i risottoen i sidste sekund.

Da risene havde det ønskede bid, rørte jeg ca ½ håndfuld revet ost i og det sidste SMØR. Det gav en pragtfuld konsistens. Den manglede ikke salt, men fik et par dråber æblecidereddike for at balancere fedmen. Panden blev taget af varmen, der blev lagt låg over - og risottoen fik lov til at trække ca 3 minutter. Efter det blev de grønne sager rørt i - og så var den klar til servering på en opvarmet tallerken.

Uhm, lige klar til at gå ombord i.....og dog....

Lidt ekstra lir: de dampede aspargeshoveder, lidt ekstra revet ost og tørsaltet æggeblomme.

Lidt ost blev drysset over og aspargeshovederne blev fordelt på toppen. Og sådan kan den sagtens serveres. Jeg ville bare lige tage den et skridt videre...

Så jeg høvlede næsten en hel tørsaltet æggeblomme ud over. Brug endelig parmesan, hvis du ikke er hoppet med på den gule bølge endnu.

Have mercy - det var godt! Jeg spiste godt til, men sørgede for at stoppe i tide (well, det er så løgn) og gemte resten til dagen efter.

Du gætter ALDRIG hvad jeg gjorde ved resterne...æh...øh...

Ja...jeg er så forudsigelig. Det blev til en knasende sprød omgang vaflede arancini - og dem får du opskriften på i det næste indlæg...