Ost, gin og cocktails...

I går fik jeg mit livs største oplevelse med ost! Jeg ved det er store ord - men ikke alene smagte jeg på 5, for mig, vilde oste - jeg forelskede mig også pladask i den ene. For en tidligere ufattelig osteforskrækket person, er det virkelig store ting. Jeg ELSKER jo at blive udfordret. Det var jo også derfor jeg, i sin tid, sagde ja til at lege med Danablue (dog uden at smage selv). Og jeg vidste at det her ville blive svært - men også sjovt, spændende og en ordentlig en på opleveren:

Af omveje (tak Lise) havde Lars fra Grydeskeen fået mig med på et afbud til dette arrangement på St. Pauls Apothek. Han lokkede mig med at der var gin i rigelige mængder, men undlod at nævne så meget om at der også var ost. Det var virkelig smart gjort, for ellers tror jeg ikke at jeg havde turdet. For jeg vidste kun på forhånd at det drejede sig om oste fra Arla Unika - som bestemt ikke er oste for begyndere. 

Gin er dog noget jeg er ret så rutineret i, og Njord har jeg allerede en af i min samling (38 varianter pt) - så det glædede jeg mig til at smage noget mere på. Og ost + gin - hvor galt kunne det gå?

Vel bænket ved de høje borde, på det tidligere apotek i Jægergårdsgade, kom der hurtigt gang i løjerne. Jeg sad bla sammen med Lars, Klaus Kjeldsen fra Gastromand og Mikkel Bækgård - som godt nok har denne madblog, men som var med i sit virke som journalist. Hasse Johansen (som er bartender og cocktailmand på eliteplan) havde ladet sig inspirere af de spændende oste og kreeret nogle cocktails på Njords forskellige gins, som vi skulle smage til.

Øverst Lars, med et smørret smil, som vidste at NU skulle jeg udfordres for vildt. Og derefter den første cocktail 'Champagne de la Mer' var lavet med Njord Sand & Sea, Charpentier Champagne, wakame tang, gomme-sirup og St. Germain (hyldeblomstlikør) - som blev serveret til den første ost: Unika Kalmar (som navnet antyder, lavet i Sverige). Cocktailen både duftede og smagte blidt af 'tangsalat' med en forfriskende eftersmag. Osten, som jeg hurtigt erklærede for 'ufarlig' var overraskende cremet og behagelig i munden, på trods af sit faste look. Jeg blev endda så modig at jeg nuppede et ekstra lille stykke. 

2. ost var Unika Ask - med et glas ren Sand & Sea til. Og allerede her kom så dagens første store udfordring: hvidskimmel. Ja, jeg kan tåle brie og den slags - hvis hvert eneste synlige stykke skorpe bliver fjernet. Min hjerne går helt i baglås og skriger "det er jo MUG, ulækker klam MUUUUG". I går var jeg dog, sagt på godt dansk, nødt til at tage mig sammen. Osten kom ind for sig selv på et lille træbræt - og der var hverken værktøj til at dissekere med eller en serviet at gemme de skændige rester i. Jeg havde kun et valg: ind i munden med det hele. Og så skete der noget.....lige der. Jeg måtte fuldstændig overgive mig til smagen. Smørfed, cremet, salt, umami...og bacon. I kid you not! Røget ost er for det meste min ven - den her røgede ost er min nye bedste ven. Jeg er helt blæst væk af den...

3. ost var Unika Porse - sat sammen med cocktailen 'Land of Confusion' som bestod af Njords første gin Mother Nature, portvin, citron, gomme-sirup og sirup kogt på stout og marshmallow. Sur/sød og temmelig laber. Ok, den ost så ret ond ud. Igen en hvidskimmel, men med nærmest flydende indre. Men da den var skåret over samme læst som Ask, ja - så ind med den. Ikke så stor kærlighed ved første bid, men bestemt et cremet og behageligt bekendtskab. Den er lavet på porsesnaps, som giver en 'urtet' duft og smag. Jeg sætter den på 'måske' listen over oste jeg selv kunne finde på at købe.

4. ost var Cheesy Simcoe der ikke er i alm handel (og dog, den kan lige nu fås i Unika butikken her i Århus) - som blev kaldt spiselig IPA. Osten har fået sit navn fra den humle der er brugt til fremstillingen og er udviklet i samarbejde med Mikkeller. Ok, endnu en udfordring - for IPA er en af de eneste øl jeg simpelthen ikke kan drikke. Har det stramt med så udpræget bitterhed. Og ja, den er den bitreste ost jeg nogensinde har smagt. På grænsen til at være ubehagelig - men det er mig, ikke den. Cocktailen til var en 'Gin Sour' på Mother Nature, citron, gomme-sirup, æggehvide og orangebitter. Og den spillede virkelig godt sammen med ostens bitterhed. Wow!

Og så var der kun en ost tilbage at smage på - dog i 2 serveringer. Her var det så jeg skulle tage mig så meget sammen, at det næsten blev pinefuldt. For se lige:

Den sidste og vildeste ost var en Unika Sort Gjesing, lavet med Njord Sun & Citrus. Lad mig være helt ærlig: bare synet af den var nok til at få mig til at hoppe i sædet. En særdeles brutalt udseende blåskimmelost med sort skorpe. Om Sort Gjesing siger Arla selv "Osten består af både ko- og fåremælk, hvilket giver den en kraftigere og mere "maskulin" smag en blåskimmeloste på ren komælk", Og den skulle jeg så smage på? ALT i mig strittede. Og ja, jeg fik lidt hjertebanken af ren panik....

Æh, men ser du - jeg har tillagt mig en lidt dårlig vane med årene. Jeg er ikke stolt ved at indrømme det - men jeg ser mig ikke for fin til at drikke andres slatter. Den rare Arla-mand ved min side var i bil og nippede derfor kun en enkelt gang til de glas der blev stillet foran ham. Det var jo synd og skam at resten skulle gå til spilde. Det er jo bare Stop Spild Af Gin! 

Og derfor med lidt mere gin i blodet, end de andre ved bordet, indstillede jeg mig mentalt på mit livs største osteudfordring. Seriøst, for blot få år siden ville jeg ikke engang ha' siddet så tæt på en så ond ost. Phew, den så heldigvis værre ud end den duftede. Den havde nemlig en forbavsende frisk og frugtig duft. Jeg brækkede en lille bid af med gaflen, uden for meget synlig MUG på, og lagde det på tungespidsen. Smagen var salt, letsyrlig og slet ikke så slem som forventet. Men efter ganske kort tid kom den så...eftersmagen. Funky, jordet og virkelig ikke noget for mig. Men jeg smagte på den - og nød at kunne skylle efter med et glas ren Mother Nature. 

Det var dog ikke det sidste jeg havde set til den, for den kom på bordet endnu engang - og denne gang som en rigtig ret. Den blev serveret med tynde bånd af rødbede, ristet honningbrød, kirsebærsirup og sesam. Igen spillede jeg det der voksen og tog mig sammen. En lille bid på det ristede søde krydrede brød, sammen med den fremragende sirup - jo, det duede. Men eftersmagen lossede mig endnu engang i mundhulen, så det blev kun til den ene bid. Men jeg gjorde det! Cocktailen til var et kapitel for sig. Den bar navnet 'The Union' og bestod af Sun & Citrus, citron, kokosvand og brændte figner. Karamelliseret sød, uden at blive vammel og med et nærmest tropisk udtryk. Jeg var ret så begejstret.

På vej ud af døren blev jeg begavet med en lille køletaske med Unika ost. Jeg fremstammede straks "Åh, er den der Ask deri" og Lise nikkede smilende. Jeg sagde pænt farvel og handlede lidt ind på vej til bussen. For nu skulle jeg hjem og spise ost... 

Selv om jeg skulle vente på Viby Torv i 17 minutter (i regnvejr) var jeg ikke til at skyde igennem - det var faktisk en temmelig stor personlig sejr at ha' smagt på dem alle. Og det er jo der hvor man er svagest at man skal udfordre sig selv. Og der er altid noget nyt at lære. Og jeg skal edderhakme love for at jeg lærte noget i går. Både om mig selv - og om smag. Aj, men se lige den temmelig overskudsagtige ostespiser og ginsipper der. Jeg måtte forevige øjeblikket!

Hjemme pakkede jeg forsigtigt og nysgerrigt køletaskens indhold ud. På nær Unika Porse, var der alle de andre oste vi havde smagt + Rød Løber, Gammel Knas og Twenty Thousand Leagues (Blåskimmel også med øl fra Mikkeller). I bedste Stop Spild Af Mad stil, bliver dem jeg ikke selv kan spise, givet videre til en som vil sætte stor pris på dem. Og resten har jeg sørme tænkt mig at spise selv...ja, du læste rigtigt.

Så jeg gik straks ombord i de 4 'sikre': Gammel Knas, Cheesy Simcoe, Kalmar og Ask - som jeg serverede med nogle sprøde tynde kiks. Det blev også til lidt Italiensk charcuteri, crudité af fennikel, gulerod og rød peber - med en sennepscreme til + lidt sylt: kapersbær, borettane løg og en stikkelsbærchutney. Det var jo oplagt at nippe lidt Sun & Citrus til.

Jeg tror aldrig at jeg har spist så meget ost på en dag. Og det lærte jeg virkelig noget af: ost mætter...rigtig meget. En klog mand mindede mig om, at ost jo er fedt og protein - så der er ikke noget at sige til at der ikke skal så store mængder til at mætte. Skulle måske lige ha' spist 2 stykker Ask mindre...måske....

Sikke en stor oplevelse - både personligt og sensorisk. Jeg fik virkelig rykket nogle grænser og testet mig selv af. Egentligt burde jeg vel mærke det her indlæg med sponsoreret, men der foreligger intet krav om at skrive om hverken arrangementet (som for øvrigt var offentligt), ginnen eller osten. Jeg vælger dog at gøre det, fordi det var SÅ stor og grænseoverskridende en oplevelse. Det kunne jo være at mit mod kunne inspirere andre til at opsøge nogle smagsoplevelser, de ellers ikke ville. Tror mig: det er udenfor comfortzonen at der virkelig er noget at vinde. Huske at leve mens du gør det - husk at smage mens du tør det!   

Og nu tror jeg at jeg vil liste ud og lave mig en lille kiks med Ask. God weekend til alle der kommer her forbi...

NB: Jeg var inviteret af Arla Unika som betalte for min deltagelse i arrangementet.