fredag den 29. april 2016

BollyFood - på besøg hjemme i Indien...

Der er vel næppe nogen der kommer her forbi, der er i tvivl om at jeg er vild med alt der er ligesom hjemme i Indien. Det er mit absolutte favoritkøkken, med alle de meget forskellige regioner og tilberedningsmetoder. For noget tid siden kontaktede jeg BollyFood i Kødbyen pga deres logo, som er en flot ornamenteret orange ske (læs nederst hvorfor) - og endte med at aftale af jeg skulle kigge forbi til en snak engang ved lejlighed. Det blev der så endelig tid til sidst i marts, da jeg var på hemmeligt visit i København for at deltage i min søsters polterabend.

Jeg lokkede Sabrina fra With Love and Sugar med, så vi kunne spise sammen - og vi ankom spændte og sultne en torsdag, lige efter åbning. Det var et virkelig charmerende biks vi trådte ind i. Kødbyens lidt kliniske hvide fliser, gled i baggrunden i et orgie af pangfarver og decor - uden at det på noget tidspunkt var kitchet. I den ene ende af lokalet, var der muret en farvestrålede bar op, hvor Rasmus Herold slog sig løs med at lave smagfulde drinks med indisk islæt. BollyFood er ikke kun en restaurant, men også en cocktailbar (og der er Happy Hour onsdag til lørdag fra kl. 17-22).

Vi blev taget godt imod af restaurantchefen Ida, som fortalte os om stedet og historien bag (mere om det senere). Som de først ankomne, var der frit valg på alle hylder, med sidepladserne. Vi valgte et bord midt i lokalet med godt overblik. Menukortet bød på mange spændende retter, se det lige her, men Ida syntes vi skulle kaste os ud i deres The Thali (det bedste fra husmødrenes køkken) - og det protesterede vi på ingen måde over. Det gav en jo mulighed for at smage mange forskellige ting.

Vi sprang vinmenuen over - og valgte i stedet at nippe cocktails til, efter devisen "overrask os". Ida havde spottet min forkærlighed for gin og åbnede ballet med en Bramble - med gin, citron og brombærlikør. Straks efter fulgte der lidt snacks: sprøde rullede Papadams og spinatblade vendt i pakora-dej, serveret med en myntechutney og en yoghurtdip. En virkelig lovende start. Vi hyggesnakkede og fik mulighed for at kigge os lidt bedre omkring.

Restauranten er et rigtigt hjertebarn, skabt af Babar og Caroline - og man kan mærke deres nærvær i hver en detalje. Overalt er der udsmykket med Carolines egne fotografier, knipset på utallige ture til Barbars hjemby i Pakistan - og det er både familie og venner der smiler ned fra væggene.  

Og så var det blevet tid til at tage hul på vore The Thali menu. Først en lille Alloo Tikki, som er en krydret kartoffelkage med sprødt grønt, serveret med en chutney lavet på rødbede og kikærter. En rigtig lille lækkerbisken.

Og så fulgte hovedattraktionen: hovedretten. Thali betyder 'fad' og består af en masse små retter, så man selv kan sammensætte på kryds og tværs. Jeg havde det som et barn der var blevet sluppet løs i en slikbutik! 

Der var 4 varme retter. Daal - lavet på hele fem forskellige slags linser med karamelliserede løg i SMØR. Lamb Shorba - oprindelig en suppe, her en intens ret med smørmørt lam og kartofler kogt med i fonden. Chicken Masala - krydret kylling med ingefær, løg og tomat. Og så stedets absolutte kongeret: Butter Chicken - kylling marineret i masala krydderier i 24 timer, serveret i en cremet currysauce med fløde og SMØR.

Det runde fad bød også på en sprød blandet salat med kikærter Chana Chaat og en Alloo Chaat - 'kartoffelsalat'. Der var de lækreste luftige ris (ekstralange basmati ris importeret fra Pakistan), nybagt Naan og en lille Lassi med hindbær og ingefær til at køle munden på.

Hold nu op, det hele var bare SÅ godt. Hver en bid var en oplevelse. Både Sabrina og jeg var helt i en anden verden. Det var sgu ligesom hjemme i Indien. For ikke alene er maden på BollyFood så autentisk og velsmagende at man skulle tro det var løgn - den er ligefrem lavet af en flok indiske kvinder. BollyFood drives nemlig som et socioøkonomisk projekt, der forsøger at få indiske kvinder ud på arbejdsmarkedet. Kvinderene tilbringer deres dage i køkkenet med at lave de forskellige currys, efter opskrifter der er nedarvet igennem generationer (som sagt: det bedste fra husmødrenes køkken). Deres mænd kommer så senere på dagen og servere maden. Sådan et sted kunne vi godt bruge i Århus. 

Hovsa, jeg havde nær glemt desserten: en lille creme brulée med kardemomme og passionsfrugt on the side. Det perfekte punktum for middagen!

Konceptet er bare SÅ gennemført. Og de 'indiske' drinks sad også bare lige i skabet.

Cocktails og krydret mad går virkelig godt sammen. Vi fik smagt rigtig mange interessante, med et indisk snert. Tom Collins med agurk og ingefær, en frækkert med Cava og Amarena kirsebær - og en tørstslukker med gin, mynte og Chatreuse.

Men der var dog en cocktail der hævede sig højt over de andre: BollyFoods Negroni. Jeg har aldrig smagt noget lignende. En Negroni består af 3 ting: gin, Campari og rød vermouth. Her var ginnen infuseret med kardemomme og det gav et pift af den anden verden. Jeg er selv lidt en kylling når det kommer til det bitre, så jeg laver min egen Negroni med mest Aperol og kun et par dråber Campari - men her måtte jeg overgive mig fuldstændigt. Den der smag af kardemomme var nærmest magisk - og fik bitterheden til at glide i baggrunden!

Sabrina og jeg fik herefter besøg af Johan, som havde været til et arrangement på Zentropa - og han skulle naturligvis også smage denne nyfortolkede klassiker. Da vi var ramlet ind midt i Happy Hour, blev det nærmest til en helt Negroni-fest på vores lille bord. Og kunne han så lide den? Well, her var hvad han skrev om den på hans Instagram "The best Negroni I've ever had, probably the best drink, I've ever had! Well fucking done!

Da vi ikke kunne rumme, hverken en dråbe eller en krumme mere, fik vi afregnet og sagt pænt farvel - og på gensyn! 

Æh...og der skulle så ikke gå ret længe inden det gensyn. 

For inden jeg rejste hjem til Jylland igen, var jeg forbi og få frokost sammen med min søster. Hun havde nemlig nærmest været ved at myrde mig, da jeg fortalte at jeg havde været der uden hende. Søstre! Godt så, den Butter Chicken havde jo rumsteret i mit baghoved siden jeg lukkede døren bag mig om torsdagen - så jeg var nem at lokke. Jeg SKULLE bare ha' mere af den. 

Søs var lige så begejstret for restauranten, som jeg. Vi var også så heldige at få mulighed for at hilse på Caroline - og få udtrykt vore glæde over maden, stemningen og stedet.

Vi bestilte en omgang Chicken Masala og Butter Chicken - og planen var at dele lidt frem og tilbage. Ha, jeg måtte le. Søs fik allernådigst en enkelt bid af MIN Butter Chicken og så var var det slut. Godt nok var der dømt søsterboble - meeeen. Jeg kunne ha' slikket den boks!

Det var virkelig en rørende billig frokost - 79 kr pr portion. Og se lige de fine bokse med logo, den kommer i. 

Uh, det minder mig om at jeg skal slutte af med at fortælle hvorfor jeg tog kontakt til BollyFood ang deres orange ske i første omgang.

Den er så fin! Og jeg skal ha' den tatoveret på min venstre underarm i sort, til efteråret. Og hvorfor så det? 

Livet med en kronisk usynlig sygdom er en udfordring. Når jeg skal forklare andre hvad det vil sige at ha' så få kræfter, griber jeg gerne ud efter The Spoon Theory (ske-teorien), som beskriver dagens kræfter som en håndfuld skeer. At stå op koste en ske, at gå i bad koster en til - og så fremdeles. Men hvad gør man hvis man kun har 10 skeer til en helt dag? Det handler om at lære at rationalisere med sine skeer - og gemme en i baglommen til lige netop det der gør en glad. 

Jeg har længe gerne villet ha' en ske tatoveret, så jeg kan bære en synlig påmindelse om at jeg er spoonie, blive fastholdt i at jeg dagligt skal økonomisere med mine skeer - og for at ha' en ekstra ske på mig som ingen kan tvinge mig til at bruge eller tage fra mig.

Det kan måske være mærkeligt at lade en restaurants logo tatovere på sin arm - men sådan tænker jeg slet ikke på det. Alle de tegnede skeer jeg har set har bare været forkerte for mig. Men ALT i mig faldt på plads, da jeg først så den her. For mig er det ikke en reklame for BollyFood, men den helt rigtige ske for mig. Den er smuk, ornamenteret og ligesom hjemme i Indien. Det føles helt rigtigt!
 
Jeg glæder mig til at få den på armen - og til at besøge BollyFood igen næste gang jeg kommer på de kanter.

Og nej: jeg har aldrig været i Indien. Sætningen "det er ligesom hjemme i Indien" har jeg med mig fra min læretid, hvor min chef altid sagde det når der var noget med karry på menuen. Det har jeg taget til mig af flere grunde. Gode minder skal man nemlig samle på.

6 kommentarer:

  1. Tak for et godt review. De er gemt til næste gang jeg er i området.
    Sidst jeg var i området var jeg inde på Warpigs - det var bestemt ikke en fornøjelse. Deres mad var tør og kedelig, bestemt ikke som det jeg kender fra USA.

    Vedr tattoo, så er det en fed ide. Og så er der jo forskel på et meget genkendeligt logo og en utrolig flot ske.

    SvarSlet
    Svar
    1. Dejligt det kunne inspirere til et besøg - håber du bliver lige så begejstret som jeg. Vi var på Warpigs senere samme aften. Maden var ganske fin, men SÅ dyr at jeg var ved at falde ned af stolen.

      Tak - det er jeg glad for at du syntes. Just præcis ;-)

      Slet
  2. Det ser rasende godt ud - og gode indiske restauranter er noget, Kbh gerne må få flere af! Det sted skal jeg klart prøve, så tak for anmeldelsen :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, ikke? Tænkte at det nok var noget for dig. Glæder mig til at høre hvad du siger til det :-)

      Slet
  3. Pragtfuld indlæg og jeg er helt på bølgelænge med den ske der. Rygter vil vide er der på Lolland sker et og andet på madfronten i disse år, så det kunne jo være du engang skulle overveje et besøg til sydens herligheder.. :-) MAO et besøg som inkluderer MIG også. HEhe.

    Mange knus
    Henriette

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak - det er jeg glad for at du siger. Oh yes, Lolland rykker også på den gastronomiske front. Kiger rigtig gerne forbi, hvis vi kan få det til at passe :-)

      Mange knus
      Malou

      Slet

Dejligt at du lægger en kommentar. Jeg læser dem alle og sætter stor pris på dem - men mine kræfter er små, så jeg besvarer desværre kun i begrænset omfang. Bær over med mig!