Her er det dog ikke en anretning fra i torsdags - men fra i fredags, hvor jeg havde min veninde Anne til middag. For hun skulle bestemt ikke snydes for min tex-mex craze.
Til sådan en omgang pulled chicken skal man bruge....*surprise* kylling. Igen måtte jeg grave dybt i fryseren og konstatere at jeg også havde fugl der var gået ca 1 år over dato. Nå nå, men det kan da sagtens bruges alligevel. Og hvor sidder så cuvetten på en kylling? Jo, ser du - det er såmænd bare det udbenede overlår.
Jeg pelsede alle stykkerne og undlod at brune dem - så de kom bare direkte ned i min Crock-Pot.
Skindet blev gemt til andre formål (som du kan se nederst).
Jeg havde i forvejen en masse dejlig smag i den BBQ-sauce, som allerede havde været i gang til både pulled beef og tex-mex kødboller. Men den skulle tweakes, så smagsprofilen blev anderledes end til koen. Så mere flået tomat, mere løg- og hvidløgspulver - og godt med syre fra lime og citron. Og så skulle der kardemomme i....
Dog ikke de små grønne kapsler, men derimod de sorte af slagsen. Grøn kardemomme bruges både i det søde og i det salte køkken - den sorte bruges primært i det salte. De afgiver en letrøget (de er tørret over åben ild), sødlig og skarp aroma - med smagsnoter af peber, anis og kamfer. Sådan 2 kapsler kan man virkelig komme langt med. De kom i en lille te-si, så jeg kunne fiske dem op hvis smagen blev for intens.
Den færdige BBQ-sauce kom ned til kyllingen og fik selskab af 1 ds hakkede tomater, den sorte kardemomme, saften af 1 citron og 1½ lime + skallen af 1 lime, 3 tsk løgpulver og 3 tsk hvidløgspulver.
6 timer på low senere.
Kyllingen blev fisket op, befriet for ben og fedt - og pulled.
En del kom direkte i fryseren, noget blev pakket til madklubben - og noget gemt til fredagens gæstebud.
'Stegeskyen' blev siet - og det der røg fra blev blendet *wroom wroom*
Resten blev sat på køl, så fedtet øverst kunne stivne og fiskes fra. Som du måske kan se, ligger der ca ½ cm afsmeltet kyllingefedt på toppen - det er farvet rødt, fordi tomaternes carotenoider (farvestoffer) er fedtopløselige.
Den portion kylling der skulle med i madklub, blev vendt med en god portion af den blendede sauce (resten kom i fryseren) - og smagt til med ekstra salt.
I fredags, hev jeg så det kylling frem jeg havde gemt - og blandede med noget af den affedtede stegesky.
Det blev lunet og serveret i taco tubs.
Anne skulle naturligvis også smage den liflige ko.
Og Lars, min ven, den her er til dig: "Og så bare ost på og i ovnen"
Der blev toppet med hjemmelavet guacamole, købt tomatsalsa, skyr og masser af
Og det der kyllingeskind, ikke? Det blev Anne også trakteret med.
Dels som 'nachos' med guacamole og salsa - og dels som et del-element i Chicken Fat Polenta Fries. inspireret af Memphis Roadhouse. Opskrifterne på begge ting kommer i senere indlæg.
God søndag til alle der kommer her forbi...
Som altid ser det bare lækkert ud. Og nemt! :-) Jeg har brugt dine opskrifter mange gange og er bare glad for din gode vejledning på alle billeder. Så udstyret med en iPad og den valgte opskrift går det bare derudad i køkkenet! :-D
SvarSletAwww, tusind tak. Jeg gør en dyd ud af at gøre det nemt - og simpelt at føle opskrifterne. Ih, det er jeg bare SÅ glad for at høre <3
Slet