onsdag den 6. januar 2016

Julegaven...

Julen kom og gik. Jeg kom nogenlunde igennem. Og det var tiltrængt at det var uden stress, ingen skal og ingen planer. Et pragtfuldt pusterum. Desværre gav det ikke de kræfter jeg havde håber på kontoen, men sådan er det. Til gengæld fik jeg noget ganske andet - som gav plus på en helt anden konto: en julegave. (Det skal lige her indsparkes at jeg normalvis hverken giver eller får julegaver *mumler noget om forbrugshelvede og sårn*)

Dette fine korsstingsbroderi med det fineste budskab - og så er det sandt!

Uden pjat og patos, jeg tror aldrig jeg er blevet så rørt over nogen julegave. Måtte lige spuletude lidt da jeg åbnede pakken. Gaven er fra en dejlig mand, som jeg lærte at kende da han blot var en ung fløs på 17 år. Det er lige ved at være et par dage siden.....eller et par dekader. Men hvem tæller? Jeg er bare glad for at de sociale medier giver mulighed for at holde kontakt med dem der uden for fysisk rækkevidde. 

Nå, men denne dejlige mand har sat sig ned og brugt tid, kræfter og positiv energi på at lave noget med sine hænder - til mig. Det er rørende på flere måder. For det første er en af de største gaver vi kan give et andet menneske TID. Enhver kan købe en dims - men der er bare en helt anden signalværdi i noget hjemmelavet. For det andet er det rørende for mig personligt. Pakken kom midt i en ret hård periode, så det var utroligt fedt at vide at man var blevet tænkt meget på.

Og julemaden?

Jow jow, jeg fik da stablet et ganske hæderligt måltid på benene - som vi endelig spiste d. 25. Confiteret gås, gudegåsesovs, rodfrugtemos, ahornglaserede kartofler, hjemmelavet rødkål, en frisk grønkålssalat og hjemmelavede chips kogt i andefedt. Og det lykkedes mig endda at spise en pæn del af det.

Og de chips er godt nok kommet for at blive (tak Gitte!). Har man en gang serveret dem til sin julemiddag, kan alm franske kartofler godt pakke sammen. Stivelse kogt i aromatisk andefedt....*ralle*


Jeg delte det her billed, på Facebook, af resten af de lækre chips med en skål sovs til - det er jo jydenachos med brun salsa. Wow, og jeg skal da love for at det stak helt af. Over 200.000 har set billedet og det er delt 358 gange. Det er chips med sovs? Det er cray cray - I love it! 

Og nu er der så taget hul på et nyt år. Jeg halter med på sidelinjen. Er stadig ikke for god til at få spist, men jeg krydser fingre for at det snart vender. 

Har kun et eneste nytårsforsæt: at sige meget mere NEJ. Skal ha' et ego-år hvor jeg siger nej til det der dræner og ja til det der lader op. Og så er det i gang...

13 kommentarer:

  1. Dejligt at høre fra dig.
    Fulgt dig i mange år.
    Ønsker dig et år med kræfter og ro.
    Knus Gitte

    SvarSlet
    Svar
    1. Aww, tusind tak - hvor er det sødt sagt af dig <3 Knus

      Slet
  2. Helt emig. At købe noget, som man måske endda har fundet på en ønskeseddel er ikke meget værd i hjertet som så.... en rigtig gave som du har fået :)

    Håber at du gennemfører dit nytårsfortsæt modsat så mange andre.

    SvarSlet
    Svar
    1. Nej, vel? Det her var virkelig en gave fra hjertet :-)

      Tak - det går allerede forrygende!

      Slet
  3. Godt nytår, jeg kan godt li' dit nytårsforsæt. Det vil jeg gerne hoppe med på :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Også godt nytår til dig!

      Super - så er det NEJ fremover ;-)

      Slet
  4. Dejligt at høre fra dig! <3 <3 <3 Glæder mig på dine vegne over den fine julegave og at du alligevel magtede at stable et overdådigt julemåltid på benene!
    Må 2016 blive et godt år for dig!
    Kamp til stregen OG, vigtigst af alt: evnen til at sige et RUNGENDE NEJ!
    Når helbredet svigter og kroppen driller - så skal man passe på sig selv!

    SvarSlet
    Svar
    1. Aww, tusind tak . hvor er det sødt sagt af dig <3

      Det holdt hårdt, men blev godt alligevel. Ingen stress er vejen frem. Lige netop! Tak :-)

      Slet
  5. Hvor er det en fin julegave! Jeg kan godt forstå, at du blev rørt. :)
    Rigtig god bedring til dig, Malou. Må 2016 bringe dig kræfter og ro. Det lyder som et godt nytårsforsæt at turde sige mere nej.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, er den ikke fin? Jeg er sjældent blevet SÅ rørt over en gave.

      Aww, tusind tak - hvor er det sødt af dig. Tak - det har allerede været i brug flere gange :-)

      Slet
  6. Hej Malou
    dette skulle vel kommenteres på facebook, men da jeg ikke har en facebook profil kommenterer jeg lige din grønlangkål her, den ser fæl ud. Så her får du lige opskriften. Køb nogle rigtige grønkålsboller (er det de der lidt våde fra frost, så kryst dem en extra gang), nu fremtager du en stegegryde eller pande, smelt så ca. 1/2 spsk. andefedt pr bolle, smid bollerne op i den varme fedt, varm dem heri indtil resten af vandet er dampet væk, hæld en smule piskefløde i, varm igen indtil konsistensen er ikke for sjasket og ikke for tør, måske skal der mere fløde eller fedt ved prøv dig frem, smag til med salt, nogen putter sukker i, jeg drysser det på når kålen er på tallerkenen.
    God jul om 12 måneder

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej ?

      Du kalder mig ved navn - men lægger ikke dit eget. Dårlig stil.

      Ser min grønlangkål på Facebook fæl ud? Aha, men så læs lige teksten igen - det er nemlig ikke min, men en færdig fra Hanegal. Hvis du følger bare lidt med, enten her eller der, vil du jo vide at jeg har været meget syg og haft meget få kræfter til at bruge i køkkenet - og ja, så tager jeg af og til en økologisk færdigret ind.

      Tak for opskriften. Som faguddannet gastronom tror jeg dog nok lige jeg selv kan finde ud at smække en grønlangkål sammen.


      Slet
    2. Hej
      Det må du undskylde, det er ikke ment som en kritik af dig, og ja, jeg ved godt at grønkålen er fra hanegal, jeg ved også godt at dit helbred ikke er ok. Smil nu lidt, jeg håber du snart får det meget bedre.

      Slet

Dejligt at du lægger en kommentar. Jeg læser dem alle og sætter stor pris på dem - men mine kræfter er små, så jeg besvarer desværre kun i begrænset omfang. Bær over med mig!