Flødekysset orecchiette med hummer og ærter...

Har får du en lille ekstravagant pastaret, som spontant opstod søndag eftermiddag. Aftensmaden skulle bare ha' været et par stykker rugbrød, men før jeg fik set mig om var der alligevel gang i potter og pander - dårlige arme til trods. 

Det blev til en himmelsk omgang pasta i en cremet tomatiseret sauce med en håndfuld ærter og kødet fra en hel lille hummer. 

Jeg havde et ærinde i den lokale Rema 1000 (JA - det var noget med ispinde) og faldt over en lille hummer til blot 25 kr. Sådan en fyr fra frost er gerne lidt sej og derfor ikke egnet til at spise som den er - men den kan sagtens bruges i en ret som denne. Jeg havde økologiske ærter på frost, laktosefri fløde + en citron på køl og orecchiette i skabet. 

Den lille hummer på ca 350 g blev tøet op. 

Det var en hun med masser af rogn (koral), som er det røde til venstre. Kødet blev pillet ud af halen og kløerne. Brug ørepropper hvis du har katte. Der var godt nok ikke ret meget kød - men lige nok til en egoportion.

Tarmen blev fjernet fra halen og den blev skåret i skiver. 

Jeg har haft økologisk løg- og hvidløgspulver med hjem fra New York. Det er godt når man ikke har friske ting på lager. Det labre tomatpulver fra Sæberiet på Ærø, fandt jeg på Kulinarisk Sydfyn. Fløden blev varmet langsomt og og kogt let ind - og tilsat lidt af alle 3 slags pulver. Erstat med finthakket løg, presset hvidløg (sauteres sammen først) og lidt tomatkoncentrat. Saucen fik lov at simre sagte mens pastaen kogte.

Jeg kogte 175 g orecchiette i ca 18 minutter. 

I mellemtiden ryddede jeg lidt op i køleskabet. Der fandt jeg to små rester af flødeost, indkøbt da jeg lavede den japanske cheesecake. Det var blevet til at par stykke knækbrød og nu røg resten så i saucen, i bedste Stop Spild Af Mad stil, sammen med saften fra en lille citron, urtesalt og friskkværnet sort peber. En lille håndfuld ærter og hummerkødet blev tilsat saucen, sammen med den afdryppede pasta. Efter 2 minutters småsnurren var retten klar til anretning. 

Et drys dild havde været prikken over i'et! 

Uhm, sikke en lækker cremet sag. Ikke for flødet i udtrykket, for tomatpulveret og syren fra citronen holdt fedmen fint i skak. 

Men det var en fesen hummer. Og jeg har noget virkelig godt at sammenligne med. For på turen til New York fik jeg fantastisk hummer hele 3 gange:

Først på Eleven Madison Park som del af en 17 retters frokost. Den blev indtaget sammen med 2 danske kvinder, Eva og Anne-Maria, bosiddende derovre. Her var det SMØR-pocheret hummer med mælkebøtte, ingefær og 2 fuldfede saucer. Restauranten har 3 Michelinstjerner og bruger kun lokale råvarer. Det er det dyreste måltid jeg nogensinde har købt mig til, men også en af de største gastronomiske oplevelser.

Jeg var inviteret med hjem til Anne-Maria i Connecticut i et par dage bagefter, mens Max var til Maryland Deathfest. Her blev jeg forkælet SÅ vildt. Jeg skal nok skrive mere om det på et tidspunkt. Se lige hvad jeg fik den sidste aften: en hummer på 7 pund, kun til mig. Jeg må med skam erkende at jeg måtte levne! 

Dagen efter tog jeg toget retur til New York - og havde fået denne lobster roll med til toget. En kæmpe croissant med en hel hummer i - som blot var pillet, skåret i bidder og vendt med en smule god mayonnaise. Ih, du altforbarmende...

Fik jeg forresten fortalt at vi skal til New York allerede igen til næste sommer? Det glæder jeg mig for vildt til - og sparer op alt hvad jeg kan. Det kommer til at koste nogle afsavn og deltagelse i færre arrangementer - men det gør ikke noget. Vi ved nu hvordan vi kan bo billigere derovre, endda med et lille køkken. Jeg var nemlig ved at gå til, dels over at bo på hotel i 14 dage og  over ikke selv at kunne lave mad med alle de fantastiske råvarer jeg faldt over. 

Og nu må jeg heller komme ud af døren, for det er i dag jeg skal ha' røntgenfotograferet mine arme og lagt blokader i skuldrene. Er godt nok spændt på hvordan de næste par dage udarter sig...