lørdag den 11. juli 2015

Ispinde med appelsin og kokos...

Endnu en runde ispinde er nu klar i fryseren. Og denne gang er de kun med 2 eneste ingredienser. Så bliver det ikke meget nemmere. Idéen opstod for år tilbage, som et Stop Spild Af Mad projekt, da jeg lavede denne mango-is, men her er konceptet forenklet yderlige.

Søde cremede ispinde med masser af smag - af solmodne appelsiner og kokos.

Jeg havde samme morgen fået disse fine Nicolas Vahé isforme ind af døren fra Kitchen4Kids. De skulle straks i sving!

Isens 2 ingredienser er: økologisk appelsinmarmelade og kokosmælk. Brug den marmelade du kan lide!

175 g marmelade blendes *wroom wroom* til en fin puré.

Puréen tilsættes 4 dl kokosmælk. For at fremhæve smagen kan man med fordel tilsætte et par saltkorn.

Fyld massen i ispindeforme og frys den ind ca 8 timer.

Hold formen kortvarigt under den varme hane og frist ispindene fri. Spis løs!


Disclaimer: Isformen er en gave fra Kitchen4Kids og vil blive beskattet af værdien.

1 kommentar:

  1. fine forme og god ide - her er der endeligt flyttet skub op og vandrette forme ind. Din udgave have ikke, men har til gengæld nogle med Mickey mouse pinde *G* Jeg bruger tit rester fra smooties som is

    SvarSlet

Dejligt at du lægger en kommentar. Jeg læser dem alle og sætter stor pris på dem - men mine kræfter er små, så jeg besvarer desværre kun i begrænset omfang. Bær over med mig!