Den hemmelige ingrediens er denne cordial, lavet på Tanqueray gin, en smule sukker og figenblade fra A-Marias have i New Canaan. Hun lavede den et år hvor træet ikke bar frugt, og derfor måtte 'nøjes' med bladene. Jeg var solgt på stedet - og var så heldig at få en flaske med hjem.
Sørme om jeg ikke også har investeret i et særligt skærebræt til limefrugter. Takket være Nethe, som forresten også kender A-Maria, så besøgte jeg Zabar's og handlede for vildt ind til mit køkken. Tør slet ikke fortælle hvor mange dejskrabere jeg fik med hjem der.
I kælderen hos The Food Emporium på hjørnet af 8th og 49 Street fandt jeg disse knive. De skal i brug når jeg næste gang skal lavet en melon-skål.
Men nu blev de så indviet med at skære en limefrugt i tynde skiver.
Glasset havde sørme også lige været en tur over atlanten. Det er købt på Chelsea Marked i Bowery Kitchen Supply (hvor der også røg et par...well, 4 dejskrabere i kurven).
Glasset blev fyldt med is og tilsat 4 cl figen-cordial.
Derefter en limeskive, 6 cl Tanqueray og toppet op med Fentimans Tonic.
Så snart den liflige væske rørte mine læber, blev jeg sendt tilbage til New Canaan og A-Marias have. Mindet om det besøg vil være hos mig længe...
Tim tog dette billede af os i haven - og en af familiens 4 hunde sneg sig lige med. Det var meget følelsesmæssigt overvældende at møde A-Maria ude i virkeligheden. Det er næsten 5 år siden vi først kom i kontakt med hinanden igennem bloggen her. Siden er det blevet til venskab på Facebook og nu endelig et rigtigt IRL besøg. Det er et sjælevenskab af de rigtig sjældne. Vi har så mange ting tilfælles og har utroligt meget at kunne bruge hinanden til. Det blev et helende møde på mange måder. Jeg endte med at blive i 2 dage og få en masse skønne oplevelser (mere om dem senere), inden jeg tog retur til New York for at mødes med Max. Hvis alt går vel, ses A-Maria og jeg allerede igen til næste år - for det ser ud til at det bliver en årlig begivenhed med en tur til New York.
Lige nu er jeg dog mere død end levende. Men det kommer godt nok til at tage noget tid at komme til hægterne igen. Er virkelig done på alle måder. Fibromyalgi, nedsat immunforsvar, 14 dages storbyferie og jetlag er en killer-kombi - og jeg er snotforkølet, har sælhundehoste og ondt i hver en muskelfiber i kroppen. Men jeg er GLAD på den bedst tænkelige måde. Jeg overlevede - overskred alle mine grænser og vandt over alle mine dæmoner. Alt det jeg frygtede blev gjort til skamme - og jeg kunne pludselig opleve verden på en helt ny måde. Og jeg skal love for at jeg har oplevet:
Flere af mit livs bedste restaurantbesøg bla på Eleven Madison Park (som lige er blevet nr 5 på listen over verdens bedste restauranter). Den bedste burger so far, mit livs bedste bøf (jeg joker ikke) og en nykogt hummer så stor at jeg ikke kunne spise op. Glæder mig til at dele ud af det hele hen af vejen. Men først skal jeg altså lige komme mig, få styr på billederne og fordøje alle oplevelserne.
Nå ja, og jeg har også overraskelser med hjem. Forvent en give-away inden længe...
YNDLINGS-post! Velkommen hjem Malou! Jeg glæder mig til at læse om det maden, oplevelserne, rejsen og indtrykken. Stort stort tillykke med de overskredne grænser - du er en ægte jernkvinde :D
SvarSlet/Kristina.
Jeg kommenterer normal ikke så ofte, men lige nu vil jeg bare sige; Hold kæft hvor er du sej!
SvarSletJeg vil rigtig gerne vide, hvordan den der gin er lavet. Har nemlig selv et figentræ i haven.
SvarSlet