mandag den 23. februar 2015

Merguez-gryde med couscous og grønt...

Dagens ret i går var en dejlig krydret sag. Inspirationen var igen hentet i Marokko - for den skulle nemlig indeholde de sidste 2 merguez-pølser. Det endte dog med at blive lidt af en rodebutik - men hvad gør det, så længe det smager godt?

Jeg kunne ikke rigtig bestemme mig mellem varm couscous eller kold couscous-salat - så det blev et sted midt imellem: en lun (glutenfri) salat med masser af sauterede grøntsager. Den viste sig at være super tilbehør til den krydrede ret.

Det blev til en rundtur i div skabe - noget kunne bruges, andet kom retur. 

For nyligt faldt jeg over denne pakke glutenfri couscous. Lad os endelige bare kalde en spade for en spade: det er blot knust, tørret majs. Det er stadig bedre for min mave, end couscous lavet på hvede - men der kunne sagtens sniges flere rigtige grøntsager ind i.

Så jeg tog ca 100 g blomkål og kørte *wroom wroom* til 'couscous' også.

Så var der 100 g blomkål og 80 g majs.

Der skulle også en masse fyld i salaten. Det blev til gulerod, squash, peberfrugt og rødløg.

Det hele blev skåret i små tern og sauteret på en pande i en smule olivenolie. Mens det hyggede sig over varmen, lavede jeg gryderetten.

Saltsyltede citroner er et must hvis det skal smage bare lidt af Marokko. Jeg havde et købt glas på lager - men se lige her hvordan man selv laver dem. Kikærter skulle der også til. Planen var at bruge en dåse flåede tomater, men jeg kom i tanke om at jeg havde den lækreste langtidssimrede ratatouille i fryseren. Den nuppede jeg en pose af og tøede op. Og så var der de 2 krydrede økologiske merguez-pølser.

De rå pølser blev befriet fra deres skind og blev skåret i mindre stykker. Kikærterne blev drænet, skyllet og delt i 2 portioner. Den anden halvdel blev gemt til en anden god gang. Jeg fiskede en lille saltet citron op, flækkede den og skrabede frugtkødet ud. Skallen blev skåret i små tern. Pølsestykkerne blev brunet af på en tør slip-let pande. Ratatouillen blev varmet op med kikærter og citronskal. Og så skulle der blot lidt salt og en smule ekstra krydderi for at få det til at smage autentisk af Marokko.

Løsningen var at tilsætte en smule Rash-el-hanout. Så kom der smæk på smagen. De brunede pølsestykker blev tilsat saucen og simrede med til de var helt færdige. Og så manglede jeg kun at gøre resten færdigt. Der blev hældt kogende vand, salt og lidt olivenolie på majs-couscousen, som trak i 5 minutter.   

Den var derefter lige til at løsne med en gaffel. 

De sauterede grøntsager blev tilsat den findelte blomkål, som fik lov til at stege med i ca 2 minutter. Derefter blev den færdige majs-couscous tilsat, sammen med saften fra 1 lille citron, 1 stor spsk olivenolie og lidt salt + friskkværnet sort peber. Prikken over i'et var en god håndfuld hakket bredbladet persille.

Den lune couscous-salat blev lagt tilrette på en tallerken. Jeg lavede et hul i midten til gryderetten.

Hullet blev fyldt med den krydrede, dampende varme ret. Et lille drys nigellafrø og et blad persille - og så var der mad. Jeg spiste rub og stub! 

Dejligt med et godt bastant måltid at stå i mod med - for det blev en laaaang Oscar-nat. 

I dag står den på mad udefra, for der er ingen kræfter overhovedet. 

2 kommentarer:

  1. Hvor sundt og lækkert:-)
    Skal prøves i moegen aften.....

    SvarSlet
  2. De fleste couscousretter man får i Nordafrika, ser også lidt rod-sammen-agtige ud, så det virker bare "autentisk" :-)Jeg kunne ihvertfald godt spise en portion lige nu.

    SvarSlet

Dejligt at du lægger en kommentar. Jeg læser dem alle og sætter stor pris på dem - men mine kræfter er små, så jeg besvarer desværre kun i begrænset omfang. Bær over med mig!