tirsdag den 9. december 2014

Bite size kiksekage med kondenseret mælk og saltkiks...

Alt er bare ekstra kært i miniatureudgave - og specielt disse små kiksekager. De er lige til et teselskab for dukker, bamser, usynlige venner og voksne med en sød tand. Og i dette format kan de sagtens konkurrere med julens konfekt til en velfortjent kop mocca midt i travlheden.

Ikke alene er de søde at se på, de er også SÅ nemme at lave. De indeholder nemlig kun ganske få ingredienser og selve massen kan laves på ca 1 minut i mikroovnen.

Opskriften er en blandet af 2 forskellige. Jeg er selv vokset op med mormors på æg, palmin og kakao - og den syntes jeg virkelig dårligt om. Der skal altså chokolade til og helst uden æg. Jeg har derfor længe haft kik på Lone Kjærs kiksekage med kondenseret mælk - og nu skulle den testes. Den er her blevet matchet med det tip Mia Mia Irene Kristensen fra Cph Good Food giver nederst i opskriften på hendes kiksekage (lavet med saltstænger) i Samvirkes Kagebog: "Brug saltkiks, en rest småkager eller knuste digistives". Og som ved et lykketræf havde jeg netop fået en lille pose saltkiks i min pakkekalender (lavet med kærlighed og juleånd af Anne ❤).

Til ca 20 små kiksekager:

150 g mørk chokolade
200 g kondenseret mælk (½ ds)
20 g SMØR
60 små saltkiks
evt krymmel eller sprøde små kugler

Den kondenserede mælk komme i en dyb tallerken, sammen med SMØR i tern og den hakkede chokolade. Jeg brugte 100 g Filthy Rich fra Chocolate and Love (71% kakao) og 50 g rester med ca 85% kakao. Blandingen blev zappet i mikroovnen i 30 sekunder, omrørt og zappet 10 sekunder igen. Derefter kunne det nemt røres til en blank emulsion. Blandingen kan også sagtens laves over vandbad eller direkte i en gryde. Jeg er bare doven og vælger den nemmeste løsning.

De små kiksekager skal samles i mini-muffinforme. Det er nemmest at komme chokolademassen i en engangssprøjtepose uden tyl - og starte med at sprøjte lidt i bunde på hver form. Pres forsigtigt den første kiks ned i massen.

Gentag. Pres forsigtigt så chokolademassen fordeler sig jævnt i formen.

Kom den sidste kiks i og pres den på plads. Dæk med et sidste lag chokolademasse og brug bagsiden af en lun teske til at dække til med.

Drys med hakkede nødder, krymmel eller som her, små sprøde kugler af 'chokolade'. Dæk til og lad de små kager stivne på køl i minimum 5 timer (og gerne natten over).

Yes, de blev bare lige som jeg havde forestillet mig. Dejligt når ting lykkedes. For det er nemlig ikke altid tilfældet...

Jeg havde nemlig også lavet en portion med hvid chokolade. Og det duede slet ikke - for massen ville ikke stivne. Nå, men så ved man det. Jeg vil dog forsøge at smide dem i fryseren og servere dem frosne, det kan være det er bedre.

De små himmerrigsmunfulde kan enten serveres hele til at bide af eller skåret igennem.

*Haps haps* Uha, det er gode sager. De salte kiks og den søde chokolademasse passer perfekt sammen! 

Max var på besøg og faldt helt i svime. Jeg ved ikke helt hvad der skete, men nu har jeg lovet at købe flere kiks og lave en kæmpe portion til ham, som han kan tage med på arbejde. Så skidt da, når det nu er jul.

Kiksekage - hot eller not?

36 kommentarer:

  1. Genialt! :) Haps de er skrevet på to-do-listen...
    Smagte saltkiksene ikke af for meget... salt? Tænker at jeg plejer at bruge 'butter'-kiks til kiksekage :)

    SvarSlet
  2. Kiksekage ER... HOT!
    og sjovt nok så havde jeg en snak med én i går om hvad man kunne bruge kondenseret mælk til og om det altid skulle flere timer i vandbad?
    Og her kom svaret så... TAK!

    SvarSlet
  3. Føj, hvor ER det dog en god ide :D Sådan en stor kiksekage er bare ikke super at se på.
    Så er der endnu en ide til kondenseret mælk

    SvarSlet
  4. Klart hot! Og denne version er klart mere appetitlige at se på en den store brune firkant i skiver som jeg husker fra min barndom.

    /Kristina.

    SvarSlet
  5. Jeg har prøvet at lave Lone Kjærs kiksekage, og er stor fan. Disse er jo oplagte til jul som konfekt! Ved du hvor Anne har købt de små kiks henne? Og hvor har du selv købt de små papirforme? Dem synes jeg godt, kan være svære at skaffe.

    /Ida

    SvarSlet
    Svar
    1. Undskyld jeg blander mig . Jeg har købt både kiks og forme i fakta i dag. Jeg er selv hoppet på vognen. De små kiks kan også købes i en stor bøtte(10kr) små poser (5kr) kunne jo være man ikke kunne nøjes med en portion.

      Slet
    2. Både saltkiks, kondenseret mælk og små forme fik jeg i Rema1000 i går

      Slet
  6. Uhmmm.... Tænker om man ikke kan bruge de "mislykkede" med hvid chokolade som fyld i en is?
    ��

    SvarSlet
    Svar
    1. Og måske med hindbær? Eller kirsebær i anledningen af jul? ��

      Slet
  7. Jeg er absolut ikke fan af den gammeldags kiksekage. Bare tanken giver mig kvalme. Men denne her lyder jo helt lækker, totalt fri for palmin og andre ulækre ingredienser. Ja undskyld, men palmin bør altså ikke indgå i kolde ting i min verden. :S

    SvarSlet
  8. Uhm, selvfølgelig, kondenceret mælk, smør og salt :) Glæder mig til at prøve (y)

    SvarSlet
  9. De er fænomenalt nuttede - ligesom dig :D

    Julekram herfra!

    SvarSlet
  10. Det lyder så lækkert! Og alt er nemlig bare finere i mini version. Jeg har faktisk selv i lang tid gået og tænkt på mini kiksekager - dog ikke helt så mini som dine, jeg har bare ikke fået taget mig sammen endnu. Til gengæld kunne jeg godt spise sådan en lige nu ;-)

    SvarSlet
  11. Genialt. Jeg har også altid kun smagt din omtalte gammeldags kiksekage. Denne ser jo lækker og super nem ud, lige noget for mig :-) Jeg har endnu ikke prøvet kondenseret mælk, så det er vist på tide.

    Jule hilsner fra Maria
    http://mariahoffbeck.blogspot.dk/2014/12/mandagsmani-frost.html

    SvarSlet
  12. Super lækre små kiksekager. Og det er genialt med saltkiksene, som balancerer perfekt. Tak for den opskrift.

    SvarSlet
  13. Er sgu glad for at læse at jeg ikke er den eneste der tænker kvalme når talen falder på kiksekage bestående af palmin, kakao og æg.

    Husker for nogle år siden at jeg faldt over en opskrift med chokolade (og ikke kakao) i et reklameblad for en chokoladeproducent, og jeg lavede den og var vældig glad for resultatet.
    Idioten mistede så opskriften af en eller anden grund.
    Så jeg er mere end villig til at afprøve din version i hapserstørrelse.

    SvarSlet
  14. Har lavet dem et par gange nu og er altid et hit.
    Senest kom jeg chili-mango chokolade i. Faktisk de bedste ind til videre :-)

    SvarSlet
  15. Jeg har netop lige lavet en portion af disse. Jeg er spændt på om de er blevet gode. De skal serveres til min fødselsdag i morgen.
    Nu står jeg så med en halv dåse ekstra kondenseret mælk. Så jeg tænkte på, hvis jeg nu laver en portion Mere kan jeg så godt fryse dem ned indtil de skal bruges om en uge ? :)

    SvarSlet
  16. Jeg lavede dem og de smagte vild godt! konsistensen var dog noget sej og ødelagde oplevelsen ret meget. Jeg vil så gerne lave dem igen, og er sikker på at jeg kan gøre det bedre. Jeg håber at du kan hjælpe mig lidt på vej. :)
    Jeg vejede ingredienserne af, og fik ikke lavet kiksekagen alligevel, så jeg lagde låg over og lavede dem efter et par dage. (sikkert første fejl) Jeg har aldrig arbejdet med kondenseret mælk før.
    Så varmede jeg det på komfuret, og det kunne ikke emulgere og blive lækkert og glat, faktisk skilte det. Jeg forsøgte mig med en ekstra smørklat, det gjorde nu ikke sagen bedre. B-)
    Jeg lavede dem nu alligevel, bare den nu noget faste og seje masse, hældte det flydende fra. ;)
    Er det mon hele miséren at den kondenserede mælk var åbnet et par dage før jeg fik lavet det?? Det håber jeg, for jeg vil som sagt rigtig gerne prøve igen, smagen var pivlækker. Også med saltkiksene. :)
    Det er Urrsula Caroline Heinerg Pedersen her, kan simpelthen ikke få lov til andet end at kommentere som anonym. :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Urrsula

      Det er ikke det at det er vejet af på forhånd der er problemet. Massen har simpelthen fået for meget varme. Hvis du skal lave det i en gryde skal det være over vandbad. Smelt chokoladen og smørret sammen først - tag det af varmen og rør den kondenserede mælk i, som du evt har varmet lidt for sig. Og så skal det gå stærkt med at få den samlet.

      Pøj pøj med næste ombæring :-)

      Slet
    2. Tusind tak, jeg har købt ind og nu skal jeg i gang med en late night'er i køkkenet. :) Jeg bruger mikroen denne gang, den gamle var istykker sidst, men nu har jeg fået en ny. Jeg skriver i morgen om de blev gode. Skal have dem med til et lille arrangement, tænker de vil gøre sig godt som en lille lækker hapser når vi mingler. :)

      Slet
    3. De blev fantastiske! Har også skrevet på fb. :)

      Slet
  17. Oooooog, de var et HIT blandt damerne i dag. :)

    SvarSlet
  18. Jeg har en dåse kondenseret mælk som allerede er kogt til karamel (havde kogt for mange dåser til snickerskage )
    Kan jeg godt bruge karamellen i den her opskrift eller skal det Være som mælk ?

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg tvivler på at det kan bruges - tror det vil blive alt for sødt og give en forkert konsistens. Lav hellere saltet karamel-is af den i stedet for, se opskriften lige her ;-)

      Slet
  19. Hej
    Hvis nu man skal forsøge sig med disse til weekendens gæster, tror du så godt at man allerede kan lave dem torsdag? :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej
      Ork ja, du kan sagtens lave dem torsdag - og så blot opbevare dem lufttæt på køl ;-)

      Slet
    2. Mange tak for det hurtige svar, så vil jeg da kaste mig ud i dem i morgen ;)

      Slet
  20. Hjælp...
    Min chokolademasse stivner ikke helt, og den klistre fast i bunden af formen. Hvad kan være gået galt. Har ellers fulgt opskriften ??? 😐

    SvarSlet
    Svar
    1. Uha, det kan være svært at regne ud så. Måske har massen fået for meget varme eller for lidt. Jeg kan desværre ikke udtale mig om det.

      Slet
  21. Lyder lækkert kan de mon fryses til senere brug?

    SvarSlet
  22. Kan man bruge andre saltkiks end dem du har brugt?
    Jeg kan simpelthen ikke finde dem nogle steder. Eller hvor køber du dine? Kan godt lide at de er runde

    SvarSlet
  23. Hej jeg set denne fine kiks kage med konserveret mælk . spændende den vil jeg også lave men undre om den slags er laktose fri ved du det da jeg ikke tåler mælk ???

    SvarSlet
  24. Hej jeg set denne fine kiks kage med konserveret mælk . spændende den vil jeg også lave men undre om den slags er laktose fri ved du det da jeg ikke tåler mælk ???

    SvarSlet

Dejligt at du lægger en kommentar. Jeg læser dem alle og sætter stor pris på dem - men mine kræfter er små, så jeg besvarer desværre kun i begrænset omfang. Bær over med mig!