Simpelt og alligevel kompliceret. Der er mange der syntes at risotto er en svær ret at lave, men med et par små tricks i ærmet kan det nemt lykkedes. Det handler om at få konsistensen rigtig - ikke som grød og ikke som løse ris der svømmer rundt i væske. Risene skal være lige akkurat møre, gerne med et lille bid, og fuldt integrerede i væsken - som ikke må stikke af, ud på tallerkenen.
Svampene var både friske og syltede. På en catermesse havde jeg fået lidt kejserhatte og portobello med hjem fra Tvedemose. Dem tog jeg lidt af til risottoen. På samme messe fik jeg også en bøtte sauterede svampe med hjem fra Carl B. Feldthusen.
200 g risottoris, 2 store kejserhatte + 1 portobello i mundrette bidder, 1 dl syltede svampe og 3 skiver trøffelsmør. Det var en lovende start.
Jeg magtede ikke at åbne en flaske hvidvin, blot for at bruge 1 dl, så det blev til en smule æblecidereddike i stedet. En fed risotto har virkelig godt at et skud syre for ikke at blive for vammeltung i munden. Det blev den helt nemme løsning med urtebouillon i stedet for fond fra fryseren - jeg lavede 8 dl. Et lille skalotteløg, den falske parmesan, SMØR/olie til at stege i og en tot persille til pynt.
De frisk svampe blev stegt gyldne på en hed tør pande. Yes, den er godt nok - helt uden fedtstof. Panden blev derefter kogt af med 1 dl vand. Det er den brune væske under de stegte svampe. Man smider jo ikke gratis smag ud, vel? Lidt persille blev hakket og gjort klar - og et par gode håndfulde ost høvlet fint. Og så var det med at komme i gang for alvor.
Det lille skalotteløg blev snittet fint og sauteret i SMØR/olie uden at tage farve. Risene kom ved og fik lov til at stege med i et par minutter. Derefter kom der 1 stor spsk eddike ved og væsken fra svampene. Da det var kogt væk, begyndte jeg at tilsætte bouillon, lidt efter lidt.
Stivelsen fra risene frigives ved omrøring. Så der blev hele tiden tilsat lidt bouillon - og rørt lidt mere.
Efter ca 20 minutter begyndte risene at ha' optaget den væske de kunne trække, ca 6 dl. En risotto må altid endelig være for våd end for tør, da den hurtigt sætter sig når den tages af varmen.
De 2 slags svampe, osten og det aromatiske trøffelsmør blev rørt i og varmet igennem.
Og så var der sørme risotto ligesom hjemme i Italien!
Jeg kunne umuligt spise det hele, for der var mindst til 2 personer. Den anden halvdel blev derfor gemt til at andet projekt i bedste Stop Spild Af Mad stil. Jeg kan røbe så meget som at det involverer panko og meget SMØR.
------------------------------------------------------------------
Tusind tak for alle de støttende kommentarer, mails og henvendelser via Facebook der er komme i det sidste døgn efter jeg fortalte om den grimme mail. Jeg er meget taknemmelig over at blive set og anerkendt på den måde. Det er fantastisk at få at vide at det man kan (selv om det ikke er meget) har en værdi og kan inspirere. Når jeg vælger ikke at lave et indlæg kun om den mail, er det fordi det ikke skal fylde så meget - hverken på bloggen eller i mit liv. Og når jeg overhovedet vælger at fortælle om den, er det for at sætte fokus på den chikane man skal finde sig i som blogger og førtidspensionist - og for at ha' noget at linke til hvis kontrolgruppen skulle få endnu en anmeldelse på mig.
Tusind tak til alle der kommer her forbi og kan lide det jeg laver - det er guld værd ❤
Mmm, det ser lækkert ud.
SvarSletJeg laver tit risotto. Specielt her i efteråret, hvor skovene er fyldt med lækre svampe.
Har i dag lavet trøffelsmør efter inspiration fra dig. Glæder mig til at prøve det i en risotto.
:)
Tusind tak :-)
SletDet er også bare SÅ lækkert med svampe fra skoven.
Nice, håber du kan lide det :-)